af Willy Wegner
Kapiteloversigt
01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30
31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56
I 1978 kørte en retssag i Frankfurt i Vesttyskland, hvor en ufolog ved navn August Wörner førte sag mod en anden ufolog Karl Veit. I denne bizarre retssag stod slagsmålet rent faktisk om hvorvidt ufonauterne var venlige eller fjentlige.
De to ufologer var i 1974 blevet uenige om dette spørgsmål. Wörner var af den formening, at ufonauterne slet ikke kom fra andre planeter, men fra hemmelige baser i jordens indre. Disse baser skulle være beliggende under Tibets bjerge. Han mente også, at ufoerne repræsenterede noget fjentligt.
Karl Veit var derimod af den opfattelse, at de fremmede rumskibe kom her for at redde os fra selvudslættelse i form af for eksempel atomkrig.
Wörner mente, at den venlighed Karl Veit havde overfor de fremmede var suspekt, og at Veit virkede som talerør for en djævelsk magt hvis agt var at tilintetgøre menneskeheden. August Wörner havde derfor anklaget Veit for at være agent for en fremmed magt.
At en sådan retsag overhovedet kunne opstå vidner om den stærke tro og dybtfølte enthusiasme der eksisterede i fanatiske ufo-kredse.
Ufoer og dæmoner
Men at de flyvende tallerkener eller ufoerne, kan stå for noget slemt, er en synsvinkel der også fremlægges fra anden side.
Den danske forfatter af kristelige romaner, Poul Hoffmann, har beskrevet de flyvende tallerkener og alt deres væsen som mekaniseret dæmoni.
Når det drejer sig om ufoer eller spiritistiske fænomener, så er det for ham de samme kræfter, der står bag. Hoffmann opererer med det han kalder tusmørke-grænsen.
Hvis beboere fra andre planeter virkelig vil os noget, hvorfor så ikke etablere kontakt på en fornuftig måde? Og hvis intelligenserne bag de spiritistiske fænomener mener noget med det, hvorfor overskrider de så ikke tusmørkegrænsen, og lader os få vished om deres eksistens?
Poul Hoffmann opstiller flere fælles fremtrædelsesformer og mener også, at det er de samme læresætninger, der ligger til grund for såvel spiritisme som intelligenserne bag de flyvende tallerkener. Han deler det op i fem kategorier:
1) en teosofisk præget udviklingsteori,
2) betragtninger over fred og fordragelighed
3) pseudovidenskabelig bedrevidenhed
4) bedstefaderlige formaninger
5) decideret antikristelige doktriner
I hvor høj grad disse kategorier er dækkende indenfor spiritismen, skal og kan jeg ikke bedømme, men de passer fint på store dele af ifoismen.
Det sidste punkt er det vigtigste for Poul Hoffmann. Det er på baggrund af dette, han finder bagmændene til de flyvende tallerkener og spiritismen. Bag tusmørke-grænsen befinder anti-krist sig, og forsøger at reducere Kristus til for eksempel en simpel rumskipper.
En befriende latter overfor dette slår ikke til, mener Poul Hoffmann og skriver:
"Bibelen tager ting som disse alvorligt. Den bibelske vurdering af fænomenet flyvende tallerkener er givet med selve parallellen til spiritismen. Som forholdene i øjeblikket ser ud, har vi grund til at antage, at de intelligenser, der efter første verdenskrig i seance-lokalerne prøvede at imødekomme de efterladtes længsel efter de mange faldne for således at åbne en kanal for vildledende doktriner, i dag søger at opnå det samme ved hjælp af superteknik over for en menneskehed, der bedst fås i tale på det tekniske plan."
Og han fortsætter: "Bibelens absolutte, med drastiske sanktioner belagte forbud mod spiritistisk praksis, rammer også sådan praksis i dens moderne, teknificerede og camouflerede form. Det ydre apparat har skiftet – den bagvedliggende dæmoni er den samme."
Andre dukkede frem med de samme synspunkter, for eksempel Einar Hjerup fra Odense.
"Ufoerne er det rene bedrag og blændværk", skrev han i Morgenposten den 15. februar 1976 og fremførte synspunktet, at det var usynlige dæmoniske kræfter der stod bag ufo-bedraget. Det udviklede sig til en længere og ørkesløs debat, hvor Hjerup og forskellige ufologer skiftedes til at slå hinanden i hovedet med udtjente argumenter.
Nærkontakt af tredje grad
I mellemtiden var Steven Spielberg i gang med forberedelserne til en film, som de fleste ufo-interesserede i spænding så frem til. I marts 1978 havde filmen Danmarkspræmiere i 3 Falke Bio på Frederiksberg i København.
Filmen var Nærkontakt af tredje grad, en film som den danske ufolog H.C. Petersen havde varslet med disse ord: "Giv agt! Denne film bliver et chock for hele verden, og det er helt uoverskueligt, hvad det kan komme til at betyde for ufo-sagen. Det kan blive hvad som helst, og jeg frygter det værste…Vær under alle omstændigheder forberedt på det værste, så kan det ikke gå helt galt."
HCs advarsel var baseret på en trailer set ved ufo-kongressen i Acapulco, men hvad han forstod som "det værste", blev ikke nærmere defineret.
Generelt betragtede flere ufologer denne film som et muligt løft for ufo-interessen. Allen Hynek havde været konsulent for Steven Spielberg, og flere sekvenser i filmen var hentet direkte ud af ufoloren. Måske var det netop Hyneks indflydelse, HC var bange for. I IGAP-kredse anså man Hynek for at være en CIA-agent, der havde til opgave at forplumre "sandheden om de flyvende tallerkener".
SUFOI led ikke under dette paranoia. Foreningen slog tværtimod et smart slag for egen sag ved at have arrangeret en mindre udstilling i biografens foyer, og der var blevet fremstillet en lille folder til lejligheden. Desuden bragte man i Ufo-nyt et stort interview med Steven Spielberg.
Selve filmen handler om en amerikaner der udsættes for en dramatisk ufo-observation med bilstop samt fysiske og psykiske eftervirkninger. Hans familie forlader deres "vanvittige" husfar, mens han bygger et bjerg af jord inde i spisestuen. En enlig mor oplever også en ufo-hændelse, og hendes lille søn bliver bortført af rumvæsenerne. De to personer – den gale husfader og den søgende, enlige mor, – finder sammen.Det går op for filmens hovedperson, at der er en rumskibslanding under opsejling netop ved det bjerg – The Devil’s Tower – han har en vision af og har opbygget som jordbunke hjemme i stuen. Sammen drager de afsted til bjerget. Det har militæret spærret af, da videnskabsfolk også har lugtet lunten. Men de når trods mange trængsler frem, og ser rumskibet lande i et lyshav. Op glider en luge, og ud kommer den enlige mors lille søn, ganske uskadt og glad. Happy ending!
Ikke helt. Det var en dyb skuffelse, ikke mindst for mange ufologer, at man næsten ikke så nærbilleder af et rumvæsen. Nogle silhouetter på baggrund af et lyshav, med abnorme lange arme, det var alt.
Steven Spielberg lavede en ny slutning, og nogle rumvæsener lod sig se. De fremmede væsener var ET’ere – extraterristiske, det vil sige ikke-jordiske – og stod senere model til filmen ET. Nogle jordboere gik ombord i fartøjet, blandt disse filmens hovedperson, og der var oprettet kontakt med disse venlige og kærlige rumvæsener.
Nok var det en spillefilm, men for mange ufologer var det en visualisering af alle deres håb, ønsker og drømme. Rumvæsenerne lignede godt nok ikke engle, men de opførte sig som sådanne.
Er det ikke skæbnens ironi, at en underholdningsfilm sandsynligvis bliver det nærmeste, ufologerne når "sandheden"? Eller er den for letkøbt?
Englene – Guds hemmelige agenter
Prædikanten Billy Graham, der for år tilbage samlede fuldt hus i Forum i København, har grebet flammesværdet og erklæret Satan og mørkets magter krig. Han er meget bekymret over den stigende interesse for disse sager.
Men hvad har det med ufo-sagen at gøre? Jo, Billy Graham medtager den udbredte interesse for ufologi og astroarkæologi i sin definition af mørkets magter
Graham påpeger at nogle videnskabsfolk sætter ufoerne i forbindelse med besøg fra andre kloder. Han skriver også, at nogle kristne skribenter mener, at ufoerne kan være engle. Men disse synspunkter kan Graham ikke støtte. Overhovedet ikke. Ufoer tilhører det overnaturlige.
I bogen nævner Graham også Erich von Däniken og Immanuel Velikovsky som eksponenter for astroarkæologiens grundtese: at vi alle nedstammer fra "guderne", altså fremmede astronauter som besøgte vor planet engang i fortiden. Billy Graham mener at man kan more sig over sådanne påstande, men på den anden side er han yderst bekymret over dette aspekts udbredelse og popularitet. Uden at nævne navne kommer Graham også ind på Josef Blumrichs udlægning af en passage i Bibelen, nemlig Ezekiels Bog (Ez. 1,4ff) Blumrich hævder at det Ezekiel så var et rumskib. 1 Denne tolkning beskriver Graham som det rene tankespind.
Billy Graham Bedrager også sådan noget som ESP-forskningen på sin sorte liste. Han mener at dette emnes popularitet skyldes at forkæmperne for ESP-studiet har erklæret sig for ateister. Iøvrigt er sigtet med ESP at få indflydelse på andre mennesker, skriver han. Billy Graham trøster sig dog med, at denne form for forskning især har vundet frem i komunistiske lande som Sovjetunionen, og har knap så stor udbredelse i vesten.
Men englene, hvad med dem? Ifølge Graham er englene vore forbundsfæller imod alt det onde. "Vi står ikke alene i denne verden", skriver han. Englene er Guds tunge artilleri og der er millioner af dem De er til for at hjælpe os, klare nødsituationer og holde Satan på afstand. Billy Graham tror på englene, fordi Bibelen skriver at de findes og fordi han opfatter Bibelen som Guds sande ord.
At opfatte Bibelens indhold som Guds ord fra ende til anden er i sig selv naivt. Bibelen er skrevet af mennesker, og det er i sig selv betænkeligt – også på trods af at man påberåber sig Guddommelig inspiration. At citere lystigt skiftevis fra det gamle og det nye testamente, er også betænkeligt Man må ikke tro at det er muligt at sidestille og drage sammenligninger på det grundlag. Dertil er Bibelens indhold uanvendeligt, dels er tidsspringet mellem de forskellige kilder for stort, dels er den kulturelle baggrund for forskellig.
Tilbage til englene. De her ifølge Graham mange evner: De kan gøre sig synlige eller usynlige efter behag og antage en hvilken som helst form de måtte ønske. Engle kan tænke og føle, og deres viden om jordiske forhold overgår al menneskelig viden. Englene kan ikke dø og de kan heller ikke blive syge og er iøvrigt kønsløse. Ved englebesøg har der ofte været grebet ind i sociale og politiske forhold på Jorden, således at udviklingen blev styret i den rigtige retning. Graham skriver: "La oss tro at de finnes her blant oss."
Har man læst en del ufo-litteratur, især af 60’ernes produktion, kan man nikke genkendende til flere af de forhold Graham beskriver. Det er især den del af ufo-bøgerne der drejer sig om kontakter med rummennesker. 2
En af de mest kendte og udbredte kontaktpersoner her i landet er George Adamski. Hans møder med – og beskrivelser af – rumfolk, ligner meget de Grahamske engle.
Adamskis rumbrødre findes også iblandt os. De sidder i nøglepositioner i jordiske regeringer og indenfor international videnskabelig forskning. Her giver de små anonyme tips om ting der kan føre til fremskridt. De kan, hvis de bliver syge, helbrede sig selv. De lever længere end vi gør og dør sådan set heller ikke i normal forstand. De overføres blot til nye "fysiske hylstre" på højere bevidsthedsplaner. Rumbrødrene ved alt om jordiske forhold i såvel for- som fremtid.
Undtagelser er der dog. Adamskis rumbrødre har også nogle rumsøstre, men hos andre kontaktpersoner tales der dog også om kønsløse rumvæsener.
Noter:
1) Josef F. Blumrich: Og himmelen åpnet seg. – Oslo : Mortensen, 1974
2) Billy Graham: Englene : Guds hemmelige agenter. – Oslo : Ansgar, 1977
| Kapitel 47 | Kapitel 49 |
[*]
Seneste kommentarer