UFO-bogen – Kapitel 53: IGAP-sagen

2004, Sep 1st | Emner: Bøger, UFOlore

af Willy Wegner

Kapiteloversigt
01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 
31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56

Adamski-tilhængerne her i Danmark udgiver som allerede bekendt et blad der hedder Ufo Kontakt, og bladet er tilegnet George Adamski. Man arbejder under et logo, der betyder "Sønner og døtre af den kosmiske familie". Grundlaget for denne gruppering er IGAP, der er en forkortelse for International Get Acquainted Program, startet af Adamski i 1958, og fordansket: Internationalt tilvænningsprogram. Siden har man, først i SUFOIs navn, siden i IGAPs, oversat og udgivet stort set alt hvad Adamski har skrevet.

Dette program går ud på, med Adamskis ord, "at bringe folk, som har samme interesse, sammen, enten personligt eller pr. brev; at viderebringe en livsfilosofi, en videnskab om livet, som befordrer venskab gennem forståelse og også resulterer i medfølelse over for andres kortsynethed."

De dyrker kontakter til andre ifoister, men begrænset til grupperinger der ligner deres egen, eller som kan indpasses i deres ifoistiske verdensbillede. Og de har også modspillere, men dem vælger de enten at ignorere eller føle bedrevidende medlidenhed overfor, hvis de da ikke beskylder dem for at være medlemmer af den såkaldte Tavshedgruppe – en slags imaginær paraplyorganisation for dem der vil undertrykke Sandheden.

Om det IGAPske, religiøse grundlag, skriver H.C. Petersen følgende i Kosmisk Nyhedsbrev nr. 1, at for dem er Bibelen en beretning om rummenneskenes virke på vor klode over en længere periode. De engle og andre himmelske budbringere, der optræder i Bibelen, er det vi i dag kalder rummennesker, og som kommer her i deres ufoer. De er selvsagt i besiddelse af en ufattelig høj åndelig udvikling. Over alle rangerer selvfølgelig Jesus, "som inkarnerede på Jorden for at starte det program, der nu i vore dage er blevet til ufo-sagen og som i den yderste konsekvens går ud på at frelse menneskeheden fra sig selv".

Ingen selvkritik

Selvkritik er et fremmedord i mange ifoistiske kredse. Det er klart, man kan jo ikke kritisere Sandheden! Og guruen, her George Adamski, han er selvsagt ufejlbarlig. Dunkelheder i mesterens lære kan altid forklares – måske har han blot ville afprøve sin menigheds loyalitet.

Eksempelvis er mine tidligere afsnit om George Adamski, der jo tidligere har været indeholdt i Ufoer over Danmark, ikke blevet imødegået. Ifoisterne, grupperet i Dansk IGAP, fik tilsendt et anmeldereksemplar, men forlaget fik denne besked tilbage: – havde I virkeligt forestillet Jer, at vi ville anmelde den bog?

I Kosmisk Nyhedsbrev nr. 3 omtaler H.C. Petersen dog min bog for IGAPs inderkreds. Han skriver:

"I den tid, hvor jeg har kæmpet for at få udgivet gode ufo-bøger, men har fået afslag hver gang, er der så udkommet en række andre såkaldte ufo-bøger fra de samme forlag – rædselsfulde bøger som fuldstændig vender den sande ufo-sag på hovedet. Den værste er forfattet af en gammel kending som har været ufo-sagen "mildt" stemt lige siden han kom af med bleen. Det er Willy Wegner, der har sendt noget på markedet, som end ikke kommer i nærheden af ufo-sagen, men som bl.a. stiller Adamski og mig i et sådan lys, at enhver kan se, at vi er svindlere og bedragere.

– Denne bog har fået dækkende omtale i Jyllands-Posten, Politiken, Nyt Aktuelt(!) og Berlingske Tidende og muligvis (sandsynligvis) også i flere af de mindre provinsaviser. Hvorfor? Bogens indhold kan forstås af journalisterne, hvorimod det går hen over hovedet på dem, når de hører sandheden. Og endelig er der så den verdensopspændende "enighed om", at man ikke behandler ufo-sagen seriøst."

Vi læser her den forsmåede profet, der ofte har prøvet at få udgivet en rigtig ufo-bog. Men se, end ikke journalisterne forstår at se den ifoistiske sandhed. Det er klart, for også journalisterne er en del af det verdensomspændende komplot, der modarbejder sandheden: den store stygge imaginære Tavshedgruppe.

Undertegnede er også, i H.C. Petersens verdensbillede, medlem af dette komplot. Til Det fri Aktuelt udtalte han den 12. december 1988, i anledning af min bog, at han ikke ville afvise, at jeg har forbindelser til det amerikanske efterretningsvæsen CIA, og siger videre:

"Jeg kender desværre ikke svaret på, hvem det er der styrer Willy Wegner, når han med sin bog deltager i undertrykkelsen af sandheden. Men hans mistænkeliggørelse af alle ufo-observationer virker så organiseret, at jeg ikke kan afvise, at han har forbindelser til efterretningsvæsenet."

Jeg forudsagde denne paranoide reaktion. Ikke fordi jeg er i besiddelse af paranomale evner, men fordi denne reaktion skulle komme qua det der eksisterer ifoister som H.C. Petersen. Derfor var overskriften i Horsens Folkeblad, næsten en måned før, den 14. november samme år da også: "Han er nok både agent for CIA, KGB og Mossad", skrevet med ironisk distance af journalist Jan Hansen, efter et interview med undertegnede.

Skulle jeg være ufin, og det er jeg så, da kunne jeg henvise til, at jeg er "styret" af selveste Adamskis tilvænningsprogram, der også siger: "Tilvænningsprogrammet må baseres på sund fornuft. Fanatisme i enhver retning fører kun til usikre forhold. Al mysticisme og falsk lære må holdes udenfor…" Men selvfølgelig kommer jeg ikke "i nærheden af ufo-sagen" – så skulle jeg jo være bevidstløs enig og med i IGAPs korstog.

Lad mig runde dette af med H.C. Petersens bløde landing i hans eget blad Kosmisk Nyhedsbrev, hvor han falder ind i den rolle, som Adamski har anvist – hav medlidenhed med de vantro:

"Mere skal der ikke siges om denne sag, for det er jo trods alt noget, vi hele tiden har regnet med ville komme, og jo nærmere vi kommer enden, jo værre vil det blive. Profetierne taler om direkte forfølgelse, så hvem ved, hvad vi kan vente os fra den front. Vi varetager vore interesser bedst ved blot at tie stille – lad dem blot – for de vide ikke hvad de gøre. Stakkels mennesker, der er så fattige."

Apropos "fattige" – her materialistisk set, og for god ordens skyld: nej, jeg er ikke på lønningslisten hos hverken CIA eller efterretningsvæsenet! Men måske kan jeg få en anbefaling fra H.C. Petersen?

IGAP-litteratur

I årenes løb har IGAP-synspunkter dog set dagens lys i form af bøger, uanset H.C. Petersens frustrationer med hensyn til bogudgivelser. Igap-forlaget har således sendt flere udgivelser på markedet.

I 1988 udkom således Introduktion til ufo-sagen, og den er utvivlsomt tilgængelig på de fleste folkebiblioteker, indkøbt i alsidighedens navn. Godt nok!

Men med denne bog i hånden skal man have et par fakta helt på det rene:

  • den er udgivet af overbeviste, troende ifoister, og
  • den anskuer ufo-sagen ud fra Adamskis lære. Dette indebærer selvfølgelig, at bogen er ensidig, og kun kan bruges som "opvarmningsøvelse" til udgivernes eget blad Ufo kontakt. En mere korrekt titel havde været: "Introduktion til IGAP-sagen"!

Bogens forfatterkvartet udgøres af veteranen H.C. Petersen, Ufo kontakts redaktør Ib Laulund, Morten Grønbech og Stig Boye Pedersen.

Sidstnævnte står for et lille efterskrift hvori han røber, at denne bog har sparket ham et stykke fremad. Filosofisk når Boye Pedersen frem til, med bogen som udgangspunkt, at noget tyder på, at Gud er til, og at der måske er et liv efter dette. Jamen, det er da helt fint – blot et spørgsmål om hvor man tager afsæt fra.

I bogen kommer skribenterne langt ud i krogene, men når aldrig helt ud, der hvor afsløringernes spindelvæv og pinlighedernes nullermænd ligger hengemt. Alt det der er filtreret ind i bogen tjener udelukkende IGAP-sagen.

George Adamski præsenteres naturligvis som det store, miskendte geni, som verden ikke har villet lytte til. Og af andre kontaktpersoner møder vi Cedric Allingham og Elisabeth Klarer. Der forefindes ikke ét ord om, at førstnævnte er et pseudonym for Patrick Moore, der opdigtede historien. Og vedrørende den sydafrikanske frue oplyses det ikke, at hun påstår at have bollet udenoms med en rummand – Akon – og født et lille rumbarn på dennes planet.

Af benyttede kilder til andre afsnit i bogen gør man brug af personer som Charles Berlitz og Stanton Friedman. Imidlertid gør bogens udgiver det kunstgreb, at de smelter navnene sammen til Charles Friedman. Er det en bevidst erkendelse af, at de begge er gjort af samme, utroværdige støbning? Eller er det en bevidst sløring?

Apropos kilder. I et afsnit om bortførelser og dyreskamferinger udelukkes det ikke, som H.C. Petersen diplomatisk skriver, at en eller anden gruppe rumfolk står bag. Der gives eksempler på foreliggende rapporter om sådanne hændelser, og af de femten henvisninger – alle fra aviser – udgør The National Enquirer basis for de tretten! Dette gøres uanset det faktum, at denne amerikanske ugeavis ofte er blevet fanget på "det forkerte ben" med overdrevne, sensationelle "afsløringer". At avisen gennem årene har bragt mange "fede" ufo-historier kan ikke undre. Man har på et givet tidspunkt ligefrem honoreret sådanne beretninger. Avisen har givet helt op til 30.000 kroner for en virkelig god ufo-historie. Dét er særdeles motiverende til udfoldelse af kreativ fantasifuldhed.

Som almen introduktion til en spirende ufo-interesse kan bogen ikke bruges. Men ønsker man at vide, hvad IGAP står for, og hvilket verdensbillede ifoismen trives i, så er bogen ganske god og særdeles afslørende.

Endelig er der i 1990 udkommet et digert værk fra en af de ovennævnte skribenter, det er Morten Grønbech. Bogen hedder Ufo – myte eller kulturchock? og er også udgivet på IGAP-forlaget.

Bogen findes anmeldt i Ufo-vision 1990-91 af Per Borgaard, der skriver:

"Hvis samtlige unøjagtigheder i bogen skulle opremses, ville denne anmeldelse fylde flere sider. Ikke bare godtager forfatteren ældre ufo-tilfælde, som siden har vist sig at have jordiske forklaringer, han har tilsyneladende ikke engang gjort sig den ulejlighed at checke folks navne eller bare sikre sig, at fejlstavninger er konsekvente.

– Det værste er dog den uhæderlighed, der ligger i at fremstille én ufo-hypotese som Sandheden og – det må til dels være mod bedre vidende – "glemme" alle de data, der taler imod den løsning. Det er grov manipulation med læserne, som ikke kender noget til ufogåden på forhånd og derfor kan blive voldført.

– En ting er, at IGAP åbenbart har fået et kulturchock, der får foreningen til at leve med hovedet i en busk. En anden at ville lokke bogens intetanende læsere til også at sige farvel til virkeligheden."

I IGAPs danske talerør, Ufo kontakt, skrives der, at bladet bl.a. er usekterisk. Det kan der sikkert komme en lang og ufrugtbar dialog ud af.

Nærlæser man Kosmisk Nyhedsbrev, så er der selv indenfor IGAP delte meninger. Et medlem af Ufo kontakts redaktionsstab giver for eksempel udtryk for, at IGAP-sagen på det niveau som H.C. Petersen dyrker, ikke bør optages i bladet. Der skrives, at det kun vil blive skattet og forstået af de færreste, og at man risikerer at blive stemplet som sekteriske. Endelig udtrykkes der nervøsitet for antallet af abonnenter.

Det er et interessant synspunkt, at bringer man stof fra H.C. Petersen, så er man bange for at blive opfattet som sekteriske. H.C. Petersen udgiver da også sit eget Kosmisk Nyhedsbrev, og fra og med nummer 5 præsiceres det, at nyhedbrevet ingen tilknytning har til Ufo kontakt.

Men IGAP er sekterisk, idet man jo helt klart går ind for et ganske bestemt tankesæt, en livsfilosofi på basis af George Adamskis skrifter, og definerer dette som Sandheden. Så er der ligegyldigt, om man er struds eller løve indenfor sekten.

Per Borgaard skriver i ovenstående anmeldelse, at IGAP-folkene "lever med hovedet i en busk". Jeg vil gerne uddybe det til udtrykket "magisk tænkning", hentet fra psykologen Steen Larsens bog Den arbejdende hjerne.

Steen Larsen skriver, at lige så længe der har eksisteret mennesker, så har man forholdt sig magisk til en vranten og modvillig virkelighed. Det er blevet forsøgt at fremmane de ting og de hændelser, som svarede til fælles ønsker og behov, og det er sket ved hjælp af besværgelser, tegn og underlige gerninger.

Det er for eksempel magisk tænkning, når Transcendental Meditation hævder, at deres massemeditationer for fred har bevirket Tysklands genforening. Det er magisk tænkning, når scientologer tror at de kan bevæge sit frit i verdensrummet, når de har gennemgået kurser nok. Således er det også magisk tænkning, når ifoisterne indenfor IGAP-sekten mener, at netop de sidder inde med selveste Sandheden.

Petersens kosmiske nyheder

Kosmisk NyhedsbrevHans C. Petersen er i dag stadig talerør for kontaktpersonen George Adamskis lære via sit talerør Kosmisk Nyhedsbrev, men i lige så høj grad talerør for sin egen udlægning af Sandheden. Han venter en snarlig Dommedag.

Hans Petersen skriver, at "Adamskis mission var at fortælle hele Jordens befolkning generelt om livet på andre planeter i vort solsystem, og hvor han så samtidig åbnede døren på klem til sandheden om livets fortsættelse (reinkarnationen), frem til et tusindårigt liv der, hvor rummenneskene kom fra…"

Imidlertid var Adamskis mission ikke særlig vellykket blandt katolikker. Derfor besluttede rumfolkene at etablere kontakt med en katolik, en religiøs kontakt. Den udvalgte var Giorgio Dibitonto. På denne måde vil også katolikker få mulighed for at "se lyset" inden det er for sent.

Om denne kontakt kan man læse i bogen På tærskelen til altet oversat og udgivet af Hans Petersen. Bogen består af uddrag af Dibitontos originale bog og er forsynet med bemærkninger, fortolkninger og kommentarer af udgiveren.

Skæbnetimen for verden som vi kender den her og nu ligger lige om hjørnet. Vi befinder os midt i Johannes Åbenbaring, skriver Petersen, der også lader vide, at det var rummanden Ramu, som Adamski også mødte, der i sin tid fortalte Johannes om de sidste tider.

For Hans Petersen er Bibelen udgangspunktet, idet den angiveligt er beretningen om rumfolkets aktiviteter på vor klode. De mange engle, ærkeengle og himmelske budbringere er synonyme med nutidens rumfolk. Der er tale om fysiske mennesker fra andre planeter, men de er i besiddelse af en ufattelig høj åndelig udvikling. Over dem alle rangerer naturligvis Jesus.

Jesus inkarnerede i sin tid på Jorden for at starte det program, der nu er blevet til ufo-sagen og som i den yderste konsekvens går ud på at frelse menneskeheden fra sig selv, skrives der i Kosmisk Nyhedsbrev.

Der er tre elementer, som skal gøre en ende på vor tidsalder:

  • en stor krig,
  • et vældigt himmellegeme vil styrte ned i et havområde,
  • en stærk og koncentreret, meget skadelig stråling fra solen.

I et interview i Fredericia Dagblad 18. oktober 1993 spurgte journalisten H.C. Petersen: Hvorfor er rumfolket interesseret i vor klode?

– De overvåger os. Ligesom vi herhjemme vil overvåge en nabo, der er i gang med at ødelægge sit hus og have. Det kan jo ramme os selv. Det samme gør rumfolket med os.

– Jeg tror ikke, at de vil eller kan stoppe den katastrofe Jorden er på vej mod. Det vil være at forstyrre den kosmiske balance, og det kan falde tilbage på dem selv. Måske vil rumfolket redde nogle få af os, for de råder over titusindvis af rumskibe og har baser på Månen, Venus og Mars.

Projekt Mexico

Meget tidligt forsøgte man at lave sit eget lukkede elite-samfund, under ledelse af H.C. Petersen, der i 1968 var klar med et projekt. Man ville oprette et IGAP-samfund i Mexico. Her håbede man på kontakt med rumfolk, og der ville de kunne finde dem der var værd at frelse.

Om dette samfund skriver George Adamski i Kosmisk Bulletin marts 1965:

"Med hensyn til Hans Petersens program om oprettelse af et fællesskabs-samfund, så sorterer den sag, som jeg før har sagt, ikke under mig, fordi jeg har alt for meget at gøre her og nu. Men jeg har kontaktet en af mine bekendte gennem mange år, som med glæde vil samarbejde med Hans om at finde et egnet sted for deres projekt.

– Der er mange detaljer at tage hensyn til i forbindelse med projektet, både administrativt og på anden måde, da et sådant samfund vil være at betragte som en stat i staten. Der skal således indledes forhandlinger med ministerielle myndigheder i Mexico, og der må ligge en veludviklet strukturplan klar over projektet, for at der kan opnås et vellykket samarbejdsfællesskab. Min ven har stor erfaring med hensyn til sådanne ting og har stillet sig til disposition for Hans."

George Adamski døde måneden efter, men hans arbejde i USA for projektet blev videreført af Fred Steckling.

Stedet man havde udset beskrives ikke eksakt, men blot nævnes det, at være mellem San Jose Perua og Guadalajara, og fremfor alt "så langt som muligt fra nogen form for civilisation". Beskrivelsen fortsætter: "I dette område er der evigt grønne bjerge … samt evig sommer … Frekvensen i området er meget høj og derfor livsbevarende og helbredende. Dertil kommer, at der er varme kilder, som i sig selv er små vidundere – hvad angår cellefornyelse og bevarelse af helbredet."

"Samfundets struktur skal opbygges efter rummenneskenes mønster, således som formidlet gennem Adamski og hans kontakter, og det loves, at alle vil være lige i det planlagte samfund. Et fællesråd skal stå for den daglige ledelse."

Religion vil ikke blive dyrket under de i vor verden kendte former, slås det fast, og det gælder også sekterisme! Er man forfalden til slige "extremiteter", som det skrives, vil man som ansøger til optagelse i samfundet, få svært ved at slippe gennem de opstillede adgangskrav.

Det man ville dyrke i stedet var en kosmisk skole, baseret på Adamskis kosmiske filosofi, og til dette formål var der allerede tænkt på "undervisning efter en nøje udarbejdet plan".

Fred Steckling havde besøgte stedet, der var udset som IGAP-folkenes Shangri La, og ikke uden betydning var det naturligvis, at rumfolkene angiveligt havde en jordbase i nærheden.

Under sit ophold så Fred Steckling og hans kone et rumskib, og fortæller: "Fartøjet forsvandt ind i bjerget. Basen åbnes først efter solnedgang for at hindre uønskede besøgende i at opdage den nøjagtige position. Denne specielle oplysning er kun for mennesker, som har en dybere interesse i ufo sagen og en dybere forståelse af den. Adamski talte aldrig åbent om den – og jeg beder dig også om, at man begrænser denne viden til mennesker med en dybere indsigt." Således skrev Steckling til H.C. Petersen, og således videregiver jeg med dyb indsigt dette til denne bogs læsere, således at de også kan opnå den dybe indsigt!

Og Steckling fortsætter: "Hvis vi ærligt lever efter et sådan kosmisk mønster, kan og vil rummenneskene lande med deres skibe ved dag som ved nat, det er jeg overbevist om; men vi må vise i praksis, at vi ønsker denne bedre måde at leve livet på."

Man skulle altså starte fra bar bund med at opkøbe land, bygge beboelser, vandværk, højspændingsværk samt anskaffelse af redskaber til at dyrke jorden. Og deltagerne skulle helst omfatte landmænd, læger, dyrlæger og et bredt sortiment af håndværkere. Samfundet skulle være selvforsynende.

I januar 1969 var der tilmeldt et halvt hundrede deltagere, og så skulle den alvorlige del af samfundets opbygning til at sættes i værk: investeringsfasen. Små 1700 kroner skulle der indbetales af hver deltager som et slags indskud, for fortsat at være med i Projekt Mexico. Større beløb var naturligvis acceptable. Samtidig søges der oplysning om, hvor stort et beløb de enkelte kan bidrage med yderligere, når projektet er så fremskredet, at man stod overfor at sælge for eksempel hus og bohave.

Men Projekt Mexico var åbenbart for ambitiøst, og i 1971 blev projektet døbt om til IGAP-Centeret, og beliggenheden i Mexico ændret til Midtjylland, mere præcist: Green Enggård ved Arnborg. Der var ikke længere tale om et center, hvor man skulle leve som i et venusiansk mønsterbrug, men nu blot "et fristed for ligesindede ufologer af Adamski-linjen".

Centeret blev drevet som interessentselskab og blev i 1972 beboet af to familier. Hvor godt dette center kom til at fungere, vides ikke. Men i Ufo kontakt måtte man dog annoncere efter Adamskis bog Ombord i rumskibe et helt år senere, fra centerets adresse i Arnborg. Så selv mesterens bog fattedes!

Hermed var, omend ikke drømmene, så realiteterne i begrænset form, endt på god dansk jord. Hvordan det ville have gået, dersom et halvt hundrede danskere var draget til Mexico i deres isolerede Adamski-ghetto, det må forblive ved gætterierne. Andre elitære samfund såsom Jonestown i Guyana og Rajneeshpuram i Oregon led en krank skæbne.

Den kosmiske skole

Et kosmisk samfund og en kosmisk skole i Mexico blev det ikke til. Men H.C. Petersen fortsatte i Danmark med at tage IGAP-folk i skole gennem sit kosmiske nyhedsbrev. Imidlertid er det også kun en betinget succes. Alt for mange af hans proselytter skejer ud i forhold til den sande vej.

I det sidste nummer af Kosmisk Nyhedsbrev, juni 1996, bliver HC tilsyneladende både vred og skuffet. Flere læsere har sendt breve om Ny Tids Information samt bøger skrevet af forfattere såsom David Ash. HC påpeger, at der er tale om New Age, og skriver: "…og de har vind i sejlene, fordi de indirekte støttes, ved at de, der holder ufo-sagen nede, lader New Age aktiviteterne i fred, så de har fred til at forplumre den sandhed, vi forsøger at sprede. Derved støtter man CIA-aktiviteterne i videste forstand."

Dette bestyrker HC i sin beslutning om ikke at udsende sine kosmiske informationer til den nuværende kreds af læsere, idet han mener at nogle læser hans nyhedsbrev som Fanden læser Bibelen. Han fortsætter: "…eller også fatter I ikke en pind af, hvad der er, der sker i verden i disse tider – på trods af mine mange og grundige oplysninger og advarsler."

Senere fortsætter HC: "Så venner, tiden er ved at løbe ud, og jeg kan med tyk streg under roligt sige, at der er flere af jer, der har spildt tid og penge på at købe og læse KN Kosmisk Nyhedsbrev, for I har bare ikke kunnet fange budskabet. Måtte en højere magt kunne bringe jer på rette spor – jeg kan ikke…"

Disse "vantro" læsere, der ikke har nok i Ufo kontakt og Kosmisk Nyhedsbrev, mener HC, bør ikke købe hans kommende bog Over tærskelen til altet, så vil de blot blive endnu mere forvirrede! Læsningen af de tredive kosmiske nyhedsbreve, betegnet som et kosmisk tilvænningsprogram, skulle nemlig modne læserne til at forstå og acceptere indholdet af HCs nye bog. Og efter bogen lufter HC muligheden for, at han vil fortsætte med et kosmisk udviklingsprogram, men, som han skriver: "først skal jeg have skilt de sidste bukke fra fårene".

Kapitel 52 Kapitel 54

[*]

Bookmark and Share

Skriv kommentar

*