af Willy Wegner
Kapiteloversigt
01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30
31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56
Vi er omgivet af uløste mysterier, eller mysterier der forsøges iklædt nye løsninger. Et tydeligt eksempel er Erich von Dänikens bøger, der er udkommet i millionoplag, om fortidens gåder. Däniken søger bl.a. at forklare en del af disse fortidsgåder ved at operere med nogle "guder", der engang i fortiden kom her til fra fremmede kloder. Disse guder, eller rumvæsener, skulle så have påvirket udviklingen på vor planet, og være de egentlige ophavsmand til bygningsværker som de store pyramider i Sydamerika og Ægypten, desuden Stonehenge, Zimbabwe og meget andet. Skeptikere har moret sig med, at guderne, i bedste Däniken-stil, måske en skønne dag også vil få skyld for Rundetårn!
To af de mest hårdføre gåder er dels myten om Atlantis, dels folks observationer af ufoer. I det følgende sættes der fokus på en bog der rummer begge aspekter – ellers foretrækker jeg normalt at lade Atlantis hvile i fred.
Brinsley Le Poer Trench, daværende præsident for Contact International – ifølge egne oplysninger en af verdens største ufo-bevægelser – skrev i 1974 Secret of the Ages; Ufo’s from inside the Earth. I denne bog søger forfatteren at bygge bro, eller måske rettere: at bore en tunnel, mellem gåden om Atlantis og ufoernes oprindelse.
Atlantisk set
Myten om Atlantis tager sin begyndelse i Platons (427-347 fvt) berømte dialog Kritias. Fra de 20 sider Platons beskrivelse fylder, findes der i dag et anslået antal bøger på omkring 25.000 bind, om dette sagnrige, også kaldt Poseidonis.
Kritias, der var Platons onkel, fortalte at den græske lovgiver Solon, havde været i Ægypten. Her havde han talt med nogle præster i Sais, der havde berettet om en forhistorisk krig. Krigen havde stået mellem athenerne og et andet folkeslag, et folkeslag der kom fra et ø-rige hinsides Heraklessøjlerne, det vi i dag kender som Gibraltar. Dette folk, atlantiderne, havde sendt en hær mod Grækenland, efter først at have erobret store landområder i Italien og Nordafrika. Imidlertid blev atlantiderne slået tilbage af athenerne.
Efter denne krig begyndte store naturkatastrofer at hærge jorden, og det berettes at Atlantis, atlantidernes hjemland, sank i havet på en nat.
Før atlantiderne var begyndt at føre krig, havde det været et fredselskende folk, som havde i overflod af alt. Atlantis første konge, Atlas, havde været søn af havguden Poseidon. Man havde kostbare metaller, smukke træsorter og en frodig vegetation. I byerne var der skønne templer og paladser, en sand fryd for øjet. Klimaet var altid mildt og klart, vinter kendte man ikke noget til.
Atlantidernes metropolis var temmelig stor. Byen var cirkelformet, og gennemskåret af kanaler, så man kunne sejle helt ind til byens centrum. Der var også en underjordisk kanal, der stod i forbindelse med havet.
Da ø-riget sank i havet, søgte beboerne tilflugt i deres underjordiske gange og huler. Deres tekniske viden tog de med sig, og ifølge Brinsley Le Poer Trench, lever deres efterkommere i jordens indre den dag i dag. Og hvad der også er vigtigt at få med: Atlantiderne stammede oprindelig fra rummet, og kendte til flyvning omkring 9.500 år før vor tideregning!
I bogen underbygger Le Poer Trench denne påstand. Han peger på, at der i Sydamerika er fundet enorme huler, tilsyneladende kunstigt fremstillet. Han prøver også at sandsynliggøre Atlantis undergang ved at fremhæve myter og legender fra forskellige civilisationer. Som eksempel citerer han bl.a. følgende stykke fra Martin Martinus History of China:
"…Himlens søjler knækkede. Jorden rystede i sin grundvold. Imod nord sank himlen. Solen, månen og stjernerne ændrede deres bevægelser. Jorden gik i stykker, og vandet i dens skød strømmede op med voldsomhed og oversvømmede… Universets system var uharmonisk. Mennesket havde sat sig op mod de højeste guder. Solen gik ind i en ellipse, planeterne ændrede deres baner, og naturens store harmoni var forstyrret."
På denne måde trækker forfatteren det ene eksempel frem efter det andet. Ofte i konflikt med almen viden og videnskabelig erkendelse.
Den hule jord
At ufoerne skulle være rumfartøjer fra andre kloder imødegår skeptikere ved at bringe tidsfaktoren ind i billedet. Universets store afstande kan ikke klares ved at suse afsted i et rumskib. Dette har Brinsley Le Poer Trench taget til efterretning. Hans konklusion er: selvfølgelig har skeptikernene ret. Ufoerne kommer naturligvis fra jorden, eller rettere jordens indre.
De teorier forfatteren præsenterer læseren for vil sikkert afføde adskillige protesterende bemærkninger. Han mener kort og godt at jorden er hul, og at ufoerne kommer ud af huller i henholdsvis nord- og sydpol!
Javel! Men hvad så med de forskere der har taget turen til nordpolen og retur; hvad siger piloterne der overflyver nordpolen på de såkaldte polarflyvninger? Hvad siger de videnskabemænd der befinder sig på de videnskabelige stationer i Antarktis? Og var der ikke noget med nogle ubåde der sejlede under den arktiske is?
Disse spørgsmål har forfatteren taget højde for. Brinsley Le Poer Trench tillader sig iskoldt og roligt at tvivle på, at nordpolen nogensinde er nået!
I 1895 gjorde nordmanden Fridtjof Nansen et mislykket forsøg på at nå nordpolen. Hans ekspedition blev landsat i februar 1895. Noget af det første der overraskede Nansen, var spor efter dyr, og jo længere mod nord han kom, desto varmere blev det! I en periode, fra marts 1895 til foråret 1896, var Nansen sporløst forsvundet. Denne periode er totalt revet ud af Nansens hukommelse, skriver Trench.
Nansen nåede aldrig Nordpolen, og om Cook eller Peary gjorde, som historien jo melder, rejses der også tvivl om. Desuden har forfatteren fundet frem til, at de såkaldte polarflyvninger faktisk sker i en afstand af 1.500 miles fra nordpolen.
Brinsley Le Poer Trench slår fast, at nordpolen aldrig er nået af opdagelsesrejsende, aldrig er blevet overfløjet af militære eller civile fly, og at ubådene Nautilus og Skate aldrig har passeret nordpolen under den arktiske is.
En undtagelse er der dog, det er admiral Richard Byrd. Han overfløj polar-områderne flere gange. Nordpolen i 1926, og sydpolen i 1929, 1947 og 1956. Imidlertid fastholdes det fra flere sider, bl.a. af Byrds radiomand, at Byrd foretog en flyvning mere over nordpolen i 1929.
Byrd talte ofte om landet bag polen. På en nyhedsfilm, der brev kørt i amerikanske biografer i 1929, blev der angiveligt vist billeder af landet bag nordpolen. Man kunne se bjerge, træer, floder og nogle store dyr, identificeret som mammutter.
I 1956 blev det meddelt i pressen, at en amerikansk militærekspedition, ledet af Byrd, var fløjet fra McMurdo-basen på Antarktis, til et land 2.300 miles bag sydpolen. Hvis man kigger på et kort over Antarktis, vil man se at kontinentet er omgivet af hav. Uanset hvilken retning man tager fra sydpolen, vil man efter 2.300 miles flyvning befinde sig over vand. Brinsley Le Poer Trench mener derfor, at Byrd rent faktisk fløj ind i jorden!
I forhold til hvor spredt Antarktis er befolket, det vil sige beboede videnskabelige stationer, ses der ret ofte ufoer, og i bogen kommer forfatteren med flere eksempler.
Om ufoerne kommer ud af et hul i Antarktis fremgår ikke helt tydeligt, men forfatteren lægger stor vægt på opdagelsen af isfrie søer.
I bogen bringes der også nogle fotos, taget fra bl.a. ESSA-7 satelliten i 1968. Le Poer Trench betegner disse billeder som ren dynamit! Sagen er den, at nordpolen på to af billederne fremtræder som et stort sort hul. På billeder kan man ane noget der ligner et månekrater ved nordpolen. De første billeder har tidligere været til debat i danske ufo-kredse (bl.a. i Ufo Aspekt), og datidens velkendte meteorolog Asger Lundbak forklarede det sorte hul. Forklaringen gik ud på, at det skyldtes årstiden hvor billederne var taget, idet nordpolen henligger i mørke.
Folket i jordens indre
I 1951 var der en artikel i Life af en mand ved navn Richard Shaver. Artiklen vakte stort røre, og byggede på materiale der tidligere havde været offentliggjort i Amazing Stories, fra 1944 til 1948. Uanset at Amazing Stories var et science fiction-blad, fastholdt Richard Shaver at det han skrev om var realiteter, nemlig at der er liv i jordene indre. Han ved det, for han har selv været der!
Ifølge Shaver skal der eksistere to racer inde i jorden: deroerne og teroerne. Dero-racen er degenereret og står for det onde, mens tero-racen har nået et højt teknisk og mentalt stade. Denne race råder over en veludviklet teknik, blandt andet rumfartøjer.
I bogen kommer Brinsley Le Poer Trench ind på mystiske summende lyde fra undergrunden, sortklædte mænd der gør ufo-vidner tavse og mærkelige væsener der eksperimenterer med mennesker. Alt dette er aktiviteter der kan tilskrives folket fra jordens indre.
Og hvad så?
De teorier og påstande Brinsley Le Poer Trench fremsætter i bogen er mildest talt fantastiske. I sig selv er emnerne Atlantis og ufoer fantastiske, men her er de slået sammen. Når man sidder og læser bogen kan man af og til nikke, og synes "at det lyder da meget rigtigt". Det er let at lade sig forføre! Umiddelbart underbygger forfatteren sine påstande ret overbevisende. Men når man nu altid har gået rundt og troet at have fast grund under fødderne, og så pludselig får at vide at der måske rumsterer nogen rundt inde i jorden, ja, så kan man føle sig lidt hul indeni.
Man kan tro på det Brinsley Le Poer Trench skriver, eller man kan lade være. Selv er han udmærket klar over sin bogs usædvanlige tema. Han slå da også fast, at der er tale om hans egne teorier, og at det ikke har noget at gøre med den organisation han er præsident for.
Man kan godt læse Brinsley Le Poer Trench’s bog: Secret of the Ages; Ufo’s from inside the Earth 1 uden at acceptere forfatterens synspunkter. Tiden er ikke mere spildt end X-files underholdning! Men det er selvfølgelig strengt fortroligt!
Noter:
1) London, Souvenir Press, 1974.
| Kapitel 44 | Kapitel 46 |
[*]
Seneste kommentarer