af Willy Wegner

Kapiteloversigt
01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 
31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56

I anledning af, at en af landets førende nulevende profeter i 1993 fyldte 50 år, kunne man i Para-nyt læse følgende om hans meritter i dette "festskrift".

Bent Sten Olsen, født i Vedbæk 1943, har i sin pure ungdom stået til søs, har været fabriksarbejder og landarbejder, men har derefter gennem 25 år været varmemester i Skovlunde. Nu er han naver udi åndelige spørgsmål og tempeltjener i sin Storlogen af stjernen i nord.

Profet Olsens karriere begyndte i midten af 1960’erne. Han havde siddet og læst en ugebladsartikel med et billede af H. C. Petersen, den førende talsmand for den danske ufo-bevægelse, siddende med et ufo-blad i hånden. Artiklen blev gemt.

Der gik et par år, og Bent Sten Olsen havde været gennem en skilsmisse. Den gamle artikel blev fundet frem, for, som han har udtalt: – nu havde jeg mere tid til den slags.

Han kontaktede H.C. Petersen og fik på den måde flere materialer om ufoer.

Nu var H.C. Petersen jo selv en slags "hellig mand", advokat for ufo-guruen George Adamski, så Bent Sten Olsen stiftede også bekendtskab med Adamskis værker.

"Det var også det der satte gang i religionen, idet jeg læste lidt i Adamskis bøger, hvor der stod noget om ufo-beretninger i Bibelen. Så gik jeg igang med at læse den," siger Bent Sten Olsen, "og jeg fandt ud af at der var fantastisk værdifulde ting i Bibelen udover ufo-beretningerne."

Bent Sten Olsen meldte sig ind i Frederiksberg ufo Studiekreds (FUFOS). "Den sorte mand", blev han kaldt af nogle, for han var den gang altid klædt i sort. Her blev han ret hurtigt leder af en bibel-studiekreds, og FUFOS udgav hans første publikation: Tidløst liv for tidløse mennesker i 1970. Det var et hæfte hvor han havde omskrevet udsnit og passager af Bibelen samt indføjet ord og sætninger såsom rumskibe og flyvende tallerkener. Forsiden var prydet med en Kristus-figur.

Der gik imidlertid ikke ret lang tid før man i FUFOS var temmelig flove ved udgivelsen. Et nyt manuskript forelå fra Olsens hånd og ånd i begyndelsen af 1971: Budskabet fra verdensrummet. Det blev trykt, men lå usamlet i lang tid i foreningens trykkeri. På mærkværdig vis "forsvandt" hele oplaget sporløst!

Kort tid efter forlod Bent Sten Olsen foreningen. Begrundelsen var, at man i ufo-kredse som FUFOS ønskede at holde det hele på strengt videnskabeligt plan – det var ikke noget for ham.

"Strengt videnskabeligt plan"! Det må dog have smigret mange i ufo-kredse, og ikke mindst i Fufos, når man ellers så hvad de tilbød af studiekredse.

Nogenlunde samtidigt var det at Bent Sten Olsen fik en skelsættende oplevelse, for som han selv har udtalt:

– Jeg har selv stået ansigt til ansigt med en mand fra en anden planet. Så er man jo ikke længere i tvivl om, at de flyvende tallerkener eksisterer!

Udtalelsen faldt i et radioprogram den 28. januar 1972: Troldom og overtro.

Mødet med rummanden skete en aftenstund i Skovlunde året før. Ved 23-tiden havde Olsen følt en meget stærk tilskyndelse til at aflægge besøg på et lille værtshus. Det var ikke et sted han havde særlig meget tilovers for, men åbenbart bød ydre kræfter ham, at besøge værtshuset.

Ikke desto mindre opholdt Bent Sten Olsen sig på værtshuset i en times tid, før det skete, som fik så stor betydning for ham: – en fremmed mand trådte ind!

Den fremmede beskrives som ganske almindelig, måske lidt pænere end normalt, og moderne klædt. Han var mørklødet og havde mørkt hår. Mandens alder blev anslået til et sted i slutningen af tyverne.

Den ukendte mand gik hen til baren og tændte sig en cigaret. I det selvsamme øjeblik slog det ned i Olsen: – denne mand er ikke her fra jorden! Hvor denne erkendelse kom fra, kunne han ikke forklare – måske telepati?

Selv fik Bent Sten Olsen den glimrende idé at telepatere, altså sende tanker, til manden ved baren.

– Jeg "spurgte" først, om han kom fra Venus, fortæller han og fortsætter: – har I nogensinde set en mand stivne – det gjorde han, han stivnede meget stærkt og vendte sig om og kiggede på mig. Så vendte han sig om igen og rystede på hovedet. Han kom altså ikke fra Venus.

– Så prøvede jeg igen, og "spurgte" om han kom fra Mars. Atter vendte han sig om og kiggede på mig, nøjagtig lige da jeg havde tænkt det. Sådan prøvede jeg flere gange at sende tanker til ham, hver gang vendte han sig om og kiggede på mig.

Efter ti minutters tid gik den fremmede. Han forlod værtshuset baglæns, med blikket fæstnet på Bent Sten Olsen – et blik som denne aldrig ville glemme.

– Da sendte jeg til ham, om han ville møde mig udenfor og jeg skyndte mig at drikke færdig og gik ud – men da var han altså væk!

Det tror pokker! Nu ved jeg ikke hvordan Bent Sten Olsen ser ud når han sender tanker, men jeg har set flere prøve med en vedvarende, koncentreret skulen. Hvis jeg blev udsat for en sådan skulen på et værtshus, som Olsen endog beskriver som et "hul", og gennem ti minutter, ja, så ville jeg sandsynligvis også tage benene på nakken.

Egentlig er det løjerligt, men en masse såkaldte kontaktpersoner laver ofte en masse halløj ud af ingenting.

Hvis nu en rummand, hvor han end måtte komme fra, ville traske ind på et så profant sted som et lille, listigt værtshus i Skovlunde – så må det vel være for at komme i snak med de indfødte over en pilsner.

Når Bent Sten Olsen så gerne ville i kontakt med manden, så burde han have overvundet sine kontaktproblemer, taget sin flaske og være gået over til ham. Hvorfor alt dette telepati-fjas, måske var den fremmede fra Herlev og kunne tale dansk!

Dertil er Bent Sten Olsen særdeles koldblodig, tænk sig at give sig tid til at drikke ud, når man nu kunne opnå kontakt med en rummand!

Udenfor FUFOS manglede Olsen et talerør. Nu gik det sådan, at der i København blev begyndt en udgivelse af en ny, alternativ ugeavis ved navn Hovedbladet – Danmark og omegns folkeblad. Dette blev Bent Sten Olsens nye talerør i det næste års tid.

Olsen var nu også selvudnævnt tempeltjener i sin Storloge af stjernen i nord.

I 1970 var der en række mystiske hændelser på et savværk på Lolland, som havde været omtalt i pressen, og det bragte Olsen på banen:

– Nu kan jeg offentliggøre sandheden om, hvad der virkelig hændte på Thustrup Nielsens savværk ved Nakskov i 1970, hvor sikringerne sprang, motorer brændte sammen, og de elektriske pærer eksploderede.

Han refererer til, at eksperter fra hele verden strømmede til, for at undersøge sagen – men forgæves. Bent Sten Olsen fortsætter:

– En aften, jeg sad herhjemme, lød en indre stemme, der pålagde mig at skrive til Thustrup Nielsen, at den dag han ville anerkende de flyvende tallerkeners eksistens, ville alt blive godt på hans savværk. Få dage efter kunne man læse en interessant beretning i Se og hør, hvor hele familien fortalte, hvordan de havde haft besøg af flyvende tallerkener flere gange i løbet af halvandet år. De beskrev fænomenerne i enkeltheder. Efter dette holdt mysterierne på savværket op!

Efter dette vidnesbyrd har profeten uden tvivl højglanspoleret sin glorie i glæde over at have praktiseret excorsisme pr. korrespondance og bevist sin fortræffelighed overfor Hovedbladets læsere.

Desværre, for ham, var der også folk i Nakskov der læste Hovebladet. Blandt disse Ole Henningsen, leder af SUFOIs efterforskningsafdeling.

Ole Henningsen tog ud på savværket og kiggede blandt andet nærmere på brevet fra profet Olsen, og det resulterede i et nyt læserbrev i Hovedbladet fjorten dage senere. Her blev det slået fast, at omtalte nummer af Se og hør var fra den 13. december, mens profet Olsens brev var poststemplet den 20. november!

Ole Henningsen vil ikke afvise, at profeten er i besiddelse af en indre stemme, men skriver videre: – du skriver også: "Efter dette ^{altså brevet til Thustrup Nielsen} holdt mysterierne på savværket op". Ganske rigtigt. Men det kan måske interessere dig at få at vide, at det først var i slutningen af januar måned 1971. Altså to måneder senere.

Se, det satte jo grimme pletter på glorien, og hvad gør en profet der gribes i løgnagtighed? Han skriver atter til Hovedbladet og advarer den formastelige – overskrift: Pas hellere på, Ole!

Profeten glider af på sin misforståelse og går i stedet til angreb. Han giver udtryk for, at han mener at Ole Henningsen kun har skadet ufo-sagen, og det er uklogt. Truende skriver han: – Det er ikke umuligt, at dit hus bliver det næste, der rammes af overspænding ligesom Thustrup Nielsens savværk.

Profeten slutter sit indlæg: – Til slut et fromt ønske: Jeg vil ønske for Ole Henningsen, at han må rende skallen ind i en flyvende tallerken, så han virkelig kan blive overbevist om deres eksistens.

Med dette sidste fromme ønske til Ole Henningsen glemte profeten åbenbart alt om sit åndelige nederlag. Meget belejligt skrev Per Draminsky en artikel hvor han satte lighedstegn mellem astrologi og ufoer, det gav så Bent Sten Olsen et påskud til at snakke om noget andet. Selvfølgelig afviste han at astrologi og ufoer havde noget med hinanden at gøre – lige så lidt som rødgrød og kartofler har det, fastslår profeten med poetisk lune.

Profet Olsens næste træk er, at han nu postulerer, at en af hans venner stammer fra Sirius. ^{Om det er den ukendte mand fra værtshuset vides ikke.} Denne rummand slår nu sine folder her på jorden med det formål at ruske lidt op i os og vor manglende moral.

Årsagen til at profet Olsen ryster en rummand ud af ærmet er en defensiv handling. Han er under pres og har brug for lånt autoritet. Profeten skriver nemlig:

– Men nu før I begynder at fylde bladet med møgfald til mig om, hvad jeg har set, da vil jeg lige minde jer om, at enhver modstand mod mig, preller af som vand på en gås. Jeg ved, hvad jeg tror, og vidner om, hvad jeg har set. I kan tage imod mit vidnesbyrd eller lade være. Hvis I gør det, vil I gøre jer selv og livet en tjeneste, hvis ikke må I vandre videre, omgivet af tågeslør, sammen med den store uvidende hob, indtil I selv vil trække sløret fra.

Det er helt tydeligt, at profet Olsen er dybt frustreret, men han mander sig dog op til sin profetværdighed til sidst, og slutter sit brev med ordene: – Jeg hilser jer med ønsket om dyb indre fred, glæde og harmoni, fra Guds mindste tjener på jord.

Bjørn Schouw Nielsen sendte følgende gode råd til den naivt selvforherligende profet:

– Kære Bent Sten Olsen. Du "fik bare besøg af en due". Og så er resten af menneskeheden en "uvidende hob", for "jeg ved, hvad jeg tror".

– Sætningen er formidabel i sin naive tåbelighed. Tror du, at du er den eneste jordboer, der søger de evige sandheder? Mange "profeter" har i det sidste århundrede proklameret Jesu genkomst – i skyerne – på en flyvende tallerken eller på anden vis, og alle har de som du fundet den eneste sandhed, som altså bare ikke eksisterer.

– Ligger du inde med beviser, så kom frem med dem, og du vil blive menneskehedens frelser. Men rend mig i røven med dine tallerkenbaser på Månen, medmindre du kan bevise deres eksistens – ikke med tomme ord eller overspændt fantasi, men med konkrete beviser. Har du sådanne, spørg da dine tallerkenvenner, hvorfor fanden de ikke lander på Rådhuspladsen, når de så gerne vil kontakte og hjælpe os. Er de meget generte af sig, så hils fra mig og sig, jeg skal gerne tage en tur med dem uanset hvorhen og derpå bevidne deres eksistens.

– Men jeg kender dit svar: "jeg er ikke ædel nok" eller "jeg har ikke reinkarnationer nok bag mig", eller dine venner vil slet ikke i kontakt med mig osv.

– Kom ned på jorden, gamle ven, og opgiv profetvirksomheden. Kig på de stakler, der bare gennem de sidste 25 år har ageret profeter.

Venligst, Bjørn Schouw Nielsen.

Det turde vel næsten være unødvendigt at fortælle, at profeten straks svarede. Det er jo soleklart, at ingen skal give en profet gode råd, og slet ikke en sandhedsbærende profet.

Imidlertid plumper profeten atter i sumpen, og demonstrer, at han ikke kan gå på vandet. Hans svar afslører glimrende evner for beskidt tankegang, svulstigt sprogbrug og intolerance. En del af hans svar lyder:

– Du skriver: Rend mig i røven! Kære ven, der er du gået forkert, men måske kan du finde en under Fællesskabet ^{Hovedbladets kontaktannoncer}, der vil. Der plejer at være nogle bøsser og kradserkarle, selv har jeg en bedre smag…

Disse hentydninger og kommentarer fik så Martin Elmer til at skrive: – …iøvrigt er jeg overbevist om, at kun en forstyrret bøsse kunne finde på at skrive som Bent Olsen (bemærk at ordet bøsse også her anvendes i nedsættende betydning), så det glæder mig at kunne få bekræftet endnu engang, at også de heterofile har deres psykosomatiske kuriositeter.

Profet Olsen retter nu skytset mod selveste redaktøren af læserbrevkassen, som han beskylder for censur og for at omskrive profetens breve.

Dette meget utaktiske angreb svarer redaktøren igen på ved blot at optrykke et af profetens brev – klagebrevet – aldeles ubearbejdet. Det afslører at profet Olsen har svære formuleringsproblemer, og at han snarere burde takke redaktøren for at have gidet at rette på det sproglige, det grammatiske og bogstaveringen.

Efterhånden står det helt klart, at Bent Sten Olsen er en profet der går i for små sandaler – han er tydeligvis ikke smart nok til at give rollen som profet. Når han møder modstand tvinges han ud i absurde "beviser" såsom at en af hans venner stammer fra Sirius og at han selv kommer fra Venus. Hans møde med rummanden på værtshuset, som jeg tidligere har beskrevet, udgør også et såkaldt bevis.

Et tredje "bevis" er, at en hvid due engang landede udenfor hans vindue, som var den "styret af en usynlig kraft". Dette skete kort tid efter, at profeten havde sendt et brevkort adresseret: Til Jesus Kristus, planeten Venus! Besøget af duen kæder profeten sammen med brevkortet, som en kvittering for, at brevet nåede frem.

Må jeg her kippe med flaget for det internationale postsamarbejde: "I regn og slud skal brevet ud"!

I begyndelsen af 1972 ophørte Hovebladet med at udkomme, og dermed mistede profeten sit vigtigste talerør, og vi andre vores ugentlige underholdning. Herefter har han profileret sig gennem sin Storloge af stjernen i Nord.

Storlogen blev stiftet i slutningen af 1971. Oprindelig var det tanken at lave den som et landbrugskollektiv efter tilbage-til-naturen princippet. Indenfor disse rammer ville man så skabe en ny, højere kultur.

Det er almindelig set, at mange profeter og guruer af forskellig art, prøver at skabe deres eget samfund og åndelige ghetto. Profeten forklarer:

– Vi vil forsøge at genindføre de hvide magiske ritualer, det åndelige skal så at sige indgå i arbejdet, velsignelse af kornet inden såningen, høstritualer osv., altså tilbage, eller måske snarere frem til en naturreligion igen.

Profeten lever selv i cølibat, og om dette siger han:

– Det vil selvfølgelig ikke blive krævet at medlemmerne i kollektivet skal leve i cølibat, det er noget som må komme naturligt ^!, man skal ikke forcere det frem … det går jo ikke, at der bliver børn med alle mulige, det kan jo lave en mægtig ravage i sådan et samfund.

Han betegner sex som en folkeforlystelse, der har været stærkt medvirkende til at gøre menneskeheden syg. Han henviser også til, at videnskaben har påvist at seksuelle aktiviteter virker svækkende på sjæl og legeme, men han giver ingen anvisning på hvordan menneskene så skal reproducere sig.

I et interview i 1974 kunne man læse, at profet Olsen stadig fastholdt de flyvende tallerkener som en del af sit verdensbillede:

– Medlemmer af vor loge i Norden er brødre til alle okkulte i alle andre samfund og på andre planeter. Det er et interplanetarisk broderskab. Vi har alle Vorherre i os – forsøger uafbrudt at forene os med ham. Vi er sikre på, at vi genfødes – på en eller anden planet i verdensrummet.

– Vi mennesker har gennem generationer skabt vores eget helvede her på jord, og nu er udviklingen løbet løbsk. Allerede i dette år er jeg overbevist om, at der vil ske store, verdensomvæltende begivenheder. De vil ske gradvis. De er begyndt at ske, men det vil ende i en kæmpeudslettelse. I den yderste time vil vi få hjælp fra rummet. Blandt andre vort broderskab her vil opnå kontakt med væsener fra rummet, og de vil hjælpe os.

Profet Olsen opgav at have fast adresse. Han har skiftet sin gamle hestevogn ud med en Bedford, som han har kørt rundt i, med tre hvide duer i løsdrift i førerkabinen, det vidner duelort på instrumentbræddet om; men hans holdninger og budskab er det samme.

Senest har der været nyt fra profetens residens i Hornbæk. Ifølge Ekstra Bladet 31. marts 1997 er det her hans traktortrukne skurvogn for tiden er placeret. I skurvognen indtager han hver morgen sit helbredende glas morgenurin, og spiser vegetarisk hver dag. Skurvognen er indrettet med tv og video, med en lille vindmølle som energiforsyning – og så har profeten selvfølgelig mobiltelefon.

Han optræder stadig iført sin opsigtsvækkende klædning, lange hvide gevanter – det er hans uniform, siger han, og ingen der ser ham kan være i tvivl: her kommer en profet!

Referencer:

• Boye, Ole: Varmemesteren er tempeltjener. Ude og hjemme, 4. april 1974
• Møller Andersen, Bo: Tempeltjener Olsen. Ekstra Bladet 31. marts 1997
• Olsen, Bent Sten: Pas hellere på, Ole! Hovedbladet, 25. september 1971
• Petersen, Anker: Interview med Bent Sten Olsen. Grænselandet 1979, nr. 2
• Rasmussen, Edith: Tempeltjener Olsen. Jyllands-Posten 6. oktober 1991
• Schouw Nielsen, Bjarne: Kom ned på Rådhuspladsen. Hovedbladet 23. oktober 1971
• Stefan, Karl: Det er vore brøde og søstre der kommer i flyvende tallerkener. Søndags-Aktuelt, 26. september 1976
• Troldom og overtro. Radioudsendelse 28. januar 1972

Kapitel 41

Kapitel 43

[*]