af Willy Wegner
Kapiteloversigt
01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30
31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56
Det har adskillige gange været antydet i denne bog, at ufologien er en yderst sammensat størrelse, så sammensat af forskellige aspekter og ubesvarede spørgsmål,at man med rette kan kalde det et ufo syndrom.
Ufologien går på tværs af stort set alle videnskabelige discipliner, for eksempel astronomi, biologi, psykologi, sociologi og teologi. Ikke nok med det, ufologien breder sig også ud i en bred vifte med aspekter hentet i pseudovidenskabelige og okkulte temaer.
Før i tiden, i de år hvor alt kunne tænkes, havde ufo-bevægelsen et anarkistisk forhold til videnskaben. I dag er det mere afklaret. Dog forholder det sig sådan, at den del af ufo-bevægelsen, der har et ifoistisk arbejdsgrundlag, også har et traumatisk forhold til såvel videnskaben som dagspressen.
Når videnskabsfolk gennem årene har sagt noget, der blot antydningsvis var ufologien positivt stemt, er disse omgående blevet lukket ind i ufologernes hjerter. Omvendt, så er videnskabsfolk blevet skældt ud for det værste, når de ikke kunne indse, at ufologien var noget enestående, som de burde beskæftige sig med.
På trods af dette ambivalente forhold til videnskaben, har ufologerne altid snobbet for titler og doktorgrader. Eksempelvis vil en person tituleret med en eller anden doktorgrad, blive benyttet, udnyttet og citeret i forbindelse med artikler eller foredrag. Underforstået – selvfølgelig – at vedkommende har udtalt sig positivt vedrørende et ufologisk emne. Der refereres kritikløst til denne såkaldte "doktor" uanset vedkommende kan have erhvervet sin doktorgrad ved en afhandling om slaviske folkedanse eller bæltedyrs parring under solformørkelser, og således er lægmand i ufo-sammenhæng.
Desuden har det ofte vist sig, at doktorer og professorer, der har optrådt i tilknytning til ufo-bevægelsen på internationalt plan, enten har fået deres titel ved en "sættefejl", eller har købt titlen pr. korrespondance med tilhørende diplom.
En ægte psykiater, dr. Otto Billig, har i sin bog Flying saucers – magic in the skies meget rigtigt påpeget, at videnskabsfolk der udtaler sig om forhold, der ligger udenfor det område hvor de er eksperter, nødvendigvis gør det som amatører. Det er i orden, at de har en interesse for ufo-syndromet, men ikke at de benytter sig af den autoritet, som en akademisk grad giver.
Eksempelvis har astronomen Allen Hynek udtalt sig om psykiske emner, biologen Frank Salisbury om astronomiske aspekter og atomfysikeren Stanton Friedman om exobiologi – altså livsbetingelser i universet. Disse videnskabsfolk udtaler sig derfor ofte med lige så megen eller lidt autoritet som diverse amatørforskere i stil med eksempelvis H.C. Petersen.
I midten af 1970’erne var der kræfter i SUFOI, som erkendte, at man kom ingen vegne på den gammeldaws facon.
Man måtte sadle om og holde på en ny hest. Trods alt var der sket radikale ændringer indenfor ufologien: kontaktpersoner var blevet afsløret, "skudsikre" ufo-beretninger var blevet gennemhullet – der var udkommet en Condon-rapport, og videnskabsfolk beskæftigede sig med ufo-syndromet fra forskellige synsvinkler.
Bevisets stilling
I SUFOI var man ved årsskriftet til 1975 klar over, at der var nye bevægelser i gang. "Grund til optimisme", skrev Erling Jensen i Ufo-nyt 1975 nr. 1. Han viste tilbage til 1974, som kaldes "Hynek-året", blandt andet fordi Allen Hyneks bog Ufo – dokomenteret blev udgivet af SUFOI i samarbejde med Strubes Forlag. Inde i bladet lyder der lignende toner fra lederen af SUFOIs efterforskningsafdeling, Ole Henningsen. Han skriver: "Efter min mening står vi altså over for en fantastisk spændende epoke i ufo-historien, så spændende som aldrig før…"
Midt i denne overgangstid skiftede SUFOI endnu en gang formand. Erling Jensen trak sig af private årsager og ind på scenen kom Flemming Ahrenkiel.
De nye toner slog også igennem i flere interviews i dagspressen. For eksempel var der i Søndags-Aktuelt den 4. Maj 1975 et stort opsat indlæg med lederen af SUFOIs rapport- og alarmeringscentral, Xavier Poul Madsen – også kaldet XP. Overskriften var: "Vi er en slags bydrenge for videnskaben." XP udtalte blandt andet: "Jeg ved kun én ting med usvigelig sikkerhed, og det er, at flyvende tallerkener findes, for dem har jeg set. Og så ved jeg, at der er uendelig meget, jeg ikke ved. Det er derfor, jeg og mange andre arbejder med disse problemer. Vi indsamler så mange kendsgerninger som muligt og videregiver dem til videnskaben. Vi er en slags bydrenge for videnskabsmændene."
Senere på året, i en bureau-kronik udsendt af Venstres Pressebureau, udtalte XP: "Jeg vil gerne understrege, klart og tydeligt, at der er intet vi hellere vil i SUFOI, end at overgive hele vort kartotek, og al den viden vi har efter års arbejde med ufoer til videnskabsmændene – blot de ville tage ufo-sagen alvorlig…Vort mål er simpelthen at provokere videnskabsmændene til at tage ufo-sagen alvorligt, nemlig ved at forske i den."
Humlen i dette var bare, at ingen videnskabsfolk her i landet havde bedt ufo-folkene påtage sig jobbet som bydrenge. Og hvad i alverden skulle videnskaben stille op med et uhomogent rapport-materiale indsamlet af ufologer med forskelligt udgangspunkt?
I juli 1976 blev der afholdt et ufo-seminar i Odense, hvilket var en årligt tilbagevendende begivenhed. Den 23. juli var der en paneldebat ved "Ufo’76", og emnet var noget så fundamentalt som: Hvad er ufoerne og hvor kommer de fra? Der var to hovedpersoner i panelet: SUFOIs daværende formand, Flemming Ahrenkiel og lederen af FUFOS, Steen Landsy. Jeg deltog selv som medlem af et spørgepanel.
Først blev selve hovedspørgsmålet rettet til Flemming Ahrenkiel. Han lagde ud med at sige, at der jo var mange definitioner på begrebet ufo, og slog fast fra begyndelsen, at han ikke troede på forklaringsmodeller gående på hemmelige våben, dæmoner eller fartøjer fra jordens indre, der på det tidspunkt var oppe i tiden, og fortsatte:
"Umiddelbart vil jeg sådan set sige, at det eneste man ved i dag – eller mener at vide – er at de kommer udefra, de stammer ikke fra vores Jord. Det ikke noget vi har lavet…Nogen af dem er garanteret misfortolkninger, astronomiske fænomener og sådan noget. Men som jeg umiddelbart vil sige – de "rigtige" ufoer – det tror jeg er objekter der kommer ude fra verdensrummet og besøger vores Jord. Hvor de kommer fra, det tør jeg ikke sige – de kommer bare langt udefra!"
Steen Landsy fra FUFOS var stort set enig med Ahrenkiel, og satte gerne tal på: 80 procent af ufo-observationerne kunne henføres til kendte årsager. Ti procent til endnu ikke kendte naturfænomener og de sidste ti procent skulle så være egentlige ufoer, underforstået rumskibe fra andre kloder i fjerne solsystemer. Men – meget, meget langt ude!
Teorien om, at de kære rumskibe skulle komme meget langt væk fra, er en inddirekte en afstandtagen til Adamskis lære. Ifølge ham var alle planeterne i vort solsystem beboet, ikke af rumvæsener, men af mennesker af kød og blod som os.
Jeg spurgte, hvor mange rapporter der lå om ufoer i SUFOIs arkiv, som kunne pege i retning af, at der var tale om noget ikke-jordisk. Svaret fra Ahrenkiel var:
"Det kan jeg ikke sige. Men når man taler om 100 procent, så tror jeg ikke engang at jeg kan sige‚ n procent, 0,1 eller måske 0,01 procent, af de rapporter vi ligger inde med kunne tydes derhen. De danske rapporter er ikke særligt fremragende i den retning."
Gået på klingen og omsat i håndgribelige tal, skulle det betyde, at ud af de på det tidspunkt omkring 6.000 rapporter i SUFOIs arkiv, skulle løseligt anslået 5-10 ufo-beretninger kunne henføres til noget ikke-jordisk!
Ole Knudsen brød ind, og efterlyste et helt sikkert kriterie efter hvilket man kunne sige, at noget var af interplanetarisk oprindelse. Efterlysningen gav intet brugbart resultat, men det kunne måske have begrænset antallet yderligere.
En til to håndfulde rapporter, indsamlet gennem tyve år er et uendeligt lille materiale at arbejde med, hvis det er argumenter for ikke-jordiske rumskibe, man ønsker at fremføre.
Gennem alle årene, lige fra SUFOIs stiftelse i 1958, har svirret i luften med tal på hvor mange rapporter arkivet indeholdt. Mest udtalt i de første år, hvor antallet af ufo-rapporter var synonymt med "bevisets" uomtvistelighed.
Derfor var jeg nysgerrig efter at vide, hvor meget alle disse rapporter var værd som videnskabelig dokumentation, og spurgte: "Når I siger, at I gerne vil fremlægge noget materiale for videnskaben, hvad er det så for materiale I vil fremlægge?"
"Vi er i et frygteligt dilemma", svarede Flemming Ahrenkiel fra SUFOI. "Fordi, hvis man ser på vores materiale, så er det en broget blanding, blandt andet fordi man kan sige, at det er forskellige personer der har vurderet dem. Den eneste trøst vi har er, at der ikke er blevet smidt rapporter væk. Det vil sige, at i det øjeblik du får idealiserede standardforskrifter, som vi for eksempel har diskuteret og syslet med – en mulighed for eventuelt at køre rapporterne ind på edb over "en bank", simpelthen – så har du en mulighed for at tage rapporterne fra en ende af og nyvurdere dem. Men som det ligger i øjeblikket vil jeg, selv om jeg er ked af at sige det, personligt meget nødigt have at der kommer en videnskabsmand og siger: – må jeg se på Jeres rapportmateriale?"
"Ufo-76"-paneldebatten var et af de mest opløftende ufo-arrangementer, jeg har deltaget i. Debatten var præget af åbenhed og ærlighed, hvilket jeg udelukkende tilskriver Flemming Ahrenkiel, som er en af de bedste ledere SUFOI har haft.
SUFOIs nye målsætning
I april 1977 indkaldte SUFOI til et ekstraordinært repræsentantskabsmøde for at vedtage "en målsætning for foreningens arbejde i den kommende tid".
Fra at være en selvejende organisation ville man nu i fremtiden have status som forening. SUFOIs formåls- eller hensigtserklæring blev ændret således:
| FØR | NU |
|
SUFOI er en selvejende institution, der har til formål at udbrede kendskabet til ufoer – uidentificerede flyvende objekter – ved publikationer, foredrag og anden udadvendt virksomhed, samt at bidrage til opklaringen af ufo-fænomenerne
SUFOI ledes af: Forretningsudvalget, samt Repræsentantskabet |
SUFOI er en forening, der har til formål at bidrage til op klaringen af ufo-fænomenerne ved indsamling og bearbejdning af observationsberetninger samt udbrede kendskabet til emnet ved publikationer, foredrag og anden udadvendt virksomhed
SUFOI ledes af: Repræsentantskabet og Forretningsudvalget |
Efter denne ommøblering tilføjes der som noget ganske nyt en holdningstilkendegivelse og en definition på det, man arbejder med:
"Det er SUFOIs opfattelse, at de mange observationsberetninger udgør et vigtigt videnskabeligt forskningsgrundlag. Da fænomenerne endnu er uopklarede, ønsker SUFOI ikke at fremhæve eller afvise nogen bestemt teori om deres art eller oprindelse."
Og hvad et ufo er, defineres således: "Ved et ufo forstår vi: Et uidentificeret flyvende objekt, hvis væsentligste kendetegn er, at det selv efter en nøje undersøgelse foretaget af kompetente forskere ikke kan forklares som værende et kendt, naturligt fænomen." Denne definition adopterede SUFOI i koncentreret form fra Hyneks bog Ufo – dokumenteret. Fra samme kilde overtog SUFOI også en klassifikation af ufo-observationer.
At det blev til en forening havde imidlertid ingen synderlig betydning. De tidligere abonnenter kunne nu blot betragte sig som medlemmer i kraft af at de holdt Ufo-nyt. Men som medlemmer var de iøvrigt velkomne til at fungere som en slags meddelere, indsende udklip fra lokale aviser og indsende breve til læserbrevkassen. Det var stort set medlemmernes rettigheder. Til gengæld var der medlemsrabat ved SUFOIs arrangementer og på foreningens udgivelser.
SUFOI kom meget hurtigt til at præsentere deres nye formand for offentligheden, for den 23. juni 1977 bragte Tv-Aktuelt en 45 minutters udsendelse om flyvende tallerkener. Udsendelsen var produceret af Robert Christiansen og blandt de medvirkende var blandt andre Ole Knudsen og Flemming Ahrenkiel fra SUFOI, IGAPs H.C. Petersen og en del personer, der kunne fortælle om egne ufo-oplevelser. Desuden blev Asger Lundbak fra Meteorologisk Institut hørt, og der var klip med den legendariske George Adamski. En all round udsendelse.
Generelt var der i ufo-kredse tilfredshed med udsendelsen. I Ufo-nyt 1977 nr. 5 skrev Ole Henningsen: "Vi er stolte af at have været medvirkende ved fremskaffelse af materialer og oplysninger til en så sober udsendelse på TV-Aktuelt plan." Dog mente Ole Henningsen fra SUFOI, at man nu gerne så et debat-program med deltagelse af forskere, der var inde i ufo-problematikken.
Barneskoene udtrådt?
Netop i 1977 var det 20 år siden, SUFOI var blevet stiftet. Ved denne festlige lejlighed talte man gerne årene med fra den blakkede tid med Adamski. Fødselsdagen blev fejret med en storstilet og flot udstilling på Københavns Rådhus i dagene fra den 24. november til den 4. december.
Det var en stor dag for SUFOIs ledelse. En kæmpestor udstilling på 100 plancher blev åbnet med taler af formanden for Borgerrepræsentationen og foreningens formand, Flemming Ahrenkiel. De mange indbudte gæster gik pænt rundt og hilste på, receptionsrutineret balancerende med tallerkener og drikkelse i venstre hånd. Der blev fortæret ikke så få af de berømte rådhus-pandekager.
For SUFOIs medlemmer ude omkring i landet blev der i et glædeligt budskab erklæret, at SUFOI nu ville begynde at arrangere medlemsmøder ude i landsdelene.
Men tilbage til holdningsændringen i SUFOI. Al overgang er svær, og der var også divergerende meninger internt. Trods alt var der stadig mange i repræsentantskabet der flere gange fik "tilbagefald" fra ufoisme til ifoisme.
Det er kun de hårde facts der tæller, udtalte SUFOI-manden Ejnar Nielsen den 24. januar 1977 til Dagbladet i Ringsted. Han fortæller om SUFOIs arbejde, og siger blandt andet:
"Vi begynder ikke med det, der måske kunne være konklusionen. Istedet modtager vi frit og åbent alle informationer og observationer. Når spøg og skæmt og naturlige fremtoninger er sorteret fra, er der noget tilbage, som ikke kan forklares eller bortforklares. Det eneste som synes sikkert, er, at fænomenerne ikke er af jordisk oprindelse."
Den 19. februar 1977 refererede Kalundborg Folkeblad et foredrag holdt af X.P. Madsen fra SUFOI, der for det lokale Sct. Georges Gildet sagde:
"De tre gennemgående typer (af ufoer), der bliver set, er et klokkeformet objekt med meget kraftige lysstråler, et torpedoformet ufo der er cirka 4-7 meter langt, og et aflangt objekt med en slags vinduer i siden."
At sådanne udtalelser stadig kunne dukke op kan undre, men viser måske med al tydelighed hvor svært det var at droppe fortiden. Om dette var anledningen, skal jeg ikke kunne sige, men i Ufo-nyt 1977 nr. 5 skriver Per Andersen: "Atter en gang skal det slås fast, at man ikke uden videre kan inddele ufoernes form i 3-5 faste typer…"
Og linedansen mellem ifoismen og ufoismen fortsatte.
Lederen af SUFOIs informationsafdeling, Peter Alf Hansen, skrev således i en artikel i Ufo-nyt 1978 nr. 3: "Nye teorier er dukket op; dog har ingen af dem kunnet danne et stærkt alternativ til "rumskibshypotesen". I næste nummer af bladet skriver Ole Knudsen, også medlem af repræsentantskabet, at SUFOI ikke mere holder på rumskibshypotesen. Dette blev atter imødegået nummeret efter af SUFOIs forhenværende formand, Erling Jensen, der mener, at det er ude på overdrevet at skrive, at man har forladt teorien om, at nogle ufoer kan være rumskibe.
Debatten var egentlig interessant, og ikke uden betydning udaftil. Erling Jensen stod nu for foredragsafdelingen, og Peter Alf Hansen for informationsafdelingen, det vil sige at de skulle vise foreningens "ansigt" overfor interesserede og pressen.
Erling Jensens og Peter Alf Hansens holdning var egentlig mest i trit med foreningens medlemmer, idet en læserundersøgelse offentliggjort i Ufo-nyt 1978 nr. 6 viste, at tæt på 90 procent af medlemmerne mente, at teorien om rumrejsende var den mest rimelige forklaring. Da man godt kunne komme med flere bud på muligheder, så de fem mest valgte muligheder således ud:
- Rumrejsende fra universet 89,8%
- Tidsrejsende fra fortid/fremtid 38,1%
- Rejsende fra et andet jordisk plan 33,8%
- Et for os ukendt naturfænomen 29,8%
- Fup, svindel eller misfortolkninger 12,6%
Undersøgelsen blev varetaget af SUFOIs datakonsulent Per Andersen, medlem af repræsentantskabet, og han lovede at undersøgelsen ville få indflydelse på foreningens aktiviteter.
I løbet af 1979 dukkede Ole Knudsen op igen i dagspressen med sin holdning til ufo-problemet, idet han erklærer at han personligt ikke er overbevist om, at der er tale om rumskibe fra andre planeter, og fortsætter: "…men for mig og andre i Skandinavisk ufo-information er det ikke et spørgsmål om at tro på den ene eller anden teori, men et spørgsmål om at registrere det, der observeres af uforklarlige fænomener så godt som muligt". Såvidt i Aktuelt den 26. juni 1979.
Forvirringen bliver total i Frederiksborg Amts Avis den 11. august 1979, hvor der er et interview med Peter Alf Hansen. Han holder sig i begyndelsen til SUFOIs defination af et ufo, og slår fast at man ikke giver sig af med antagelser af hvad ufoer kan være. De beretninger man så står tilbage med, og som man ikke kan finde en forklaring på, om dem siger SUFOIs pr-chef: "Hvad det så kan være folk har set, er op til fantasien. Der er frit spil." Peter Alf Hansen slutter af med denne erklæring:
"Desværre tyder de fleste ufo-observationer på, at vi har med meget sky væsener at gøre. Skal man nogensinde overbevise verden om eventuelle væsener fra universet, er den eneste måde, at de faktisk lander her på Jorden, og alle får lov at defilere forbi.
– Men situationen opstår måske aldrig. De fremmede væsener er nok for kloge til at lande på vores urolige planet."
Nej, i SUFOI giver man sig ikke af med antagelser, vel? Fantasien har frit spil, og hver især rider de enkelte medlemmer af SUFOIs inderkreds på hver deres kæphest!
I september 1979 så man sig nødsaget til at ændre foreningsstrukturen i SUFOI. Det blev erkendt, at foreningen havde været inde i en arbejdsmæssig krise, og Ole Knudsen udreder i Ufo-nyt 1979 nr. 6 sagen for medlemmerne.
Forretningsudvalget er nu blevet erstattet med en "formands-junta" bestående af Flemming Ahrenkiel samt to næstformænd: Per Andersen og Peter Alf Hansen. De stod som ledere af hver deres organisatoriske gruppe, opdelt i en forsknings-, kontakt- og formandsgruppe.
SUFOI tog den videnskabelige holdning alvorlig ikke kun udaftil men også i det praktiske arbejde. Per Andersen indgik således som dansk medlem i en international arbejdsgruppe, der skulle arbejde med at koordinere terminologi, definitioner og klassificering af ufo-rapporter. Det blev Allen Hyneks model der blev antaget, og det var udmærket, idet SUFOI allerede havde knyttet sig til den.
Der var nogenlunde samtidig lagt op til et samarbejde mellem de tre største danske ufo-fraktioner, nemlig SUFOI, IGAP og FUFOS. En arbejdsgruppe havde fundet frem til, at alle danske ufo-rapporter skulle optages på ét skema, at alle rapporterne skulle samles og databehandles på ét sted og endelig, at alle danske ufo-forskere fik adgang til at udføre seriøse forskningsprojekter på basis af det samlede materiale.
Denne enestående chance for at få styr på det hjemlige, inden man involverede sig internationalt, faldt på gulvet. På et repræsentantskabsmøde i SUFOI blev aftale-udkastet stemt ned! Hvad var så problemet? SUFOI stolede ikke på de andre, og man ville ikke lukke op for sit arkiv bestående af cirka 6000 rapporter fra tiden før 1980.
Men hvad var dette rapportmateriale værd? Videnskabeligt set nul og nix!
I løbet af 1980 prøvede SUFOI igen, ved gennemførelse af en undersøgelse, at hverve fagfolk. 200 tilfældigt valgte danske videnskabsfolk blev kontaktet, og formålet var at "fiske" nogle af dem som konsulenter for SUFOI. Det lykkedes ikke.
Helt diciplineret i sine bestræbelser på at opretholde en videnskabelig arbejdsform, var man ikke. I 1981 dukkede endnu et skoleeksempel op på, hvor svært det var at ryste den gamle ifoistiske holdning af sig.
Det tilfælde af "tilbagefald" jeg vil omtale, viste sig søndag den 16. januar 1981. Fjernsynet bragte et program med titlen "Overtro, mystik eller knald i låget".
I studiet var Erling Jensen fra SUFOI. Han fortalte blandt andet om, hvordan mange fotos og ufo-beretninger kunne sorteres fra efter en nærmere undersøgelse. Så vidt, så godt. Mange af hans kolleger i SUFOI må have hoppet i stolen, da Erling Jensen – uden forbehold – fastslog, at "en del af ufoerne er rumfartøjer", og at nogle mennesker har været i kontakt med ufoer. Der blev også refereret til en hændelse fra USA, hvor et ægtepar påstod, at de havde været bortført og taget ombord i et rumskib til en undersøgelse. Ingen kritiske bemærkninger fra Erling Jensen.
For mig var fjernsynsudsendelsen et stykke anskuelsesundervisning i, at der indenfor fælles rammer i SUFOI på det tidspunkt var afgrundsdybe kløfter mellem det man gerne ville og det man kunne. SUFOIs ledelse havde på det tidspunkt ikke brug for videnskabelige konsulenter, men snarere en rationaliseringsekspert.
Erling Jensen, der repræsenterede SUFOI, var soldat fra den gamle garde. Han var med, da Adamski var i Danmark. Han har varetaget foreningens rapportcentral (bl.a. i den periode, hvor det nu ubrugelige materiale var indsamlet), og var, da udsendelsen gik på skærmen, leder af SUFOIs foredragsafdeling. Desuden har han fungeret som formand i SUFOI – altså ikke en tilfældig ufolog.
På grund af SUFOIs økonomiske afhængighed af sit tidsskrift Ufo-nyt, er man også underlagt de almindelige markedsmekanismer. Derfor kunne man få den mistanke, at udtalelserne og de manglende indsigelser i programmet var helt bevidste. SUFOI har sjældent ladet en lejlighed for reklame gå fløjten. Ved at styrke myterne indenfor ufoloren ville man også indirekte styrke sin økonomi. En tidligere omtalt læserundersøgelse har jo vist, hvad det er medlemmerne vil ha’.
Imidlertid er årsagen nok snarere den, at SUFOI endnu ikke kan leve op til sit eget ambitionsniveau og det image man gerne vil have. SUFOIs inderkreds var endnu en alt for uhomogen gruppe mennesker, hvoraf flere stadig led under ifoistiske abstinenser.
| Kapitel 38 | Kapitel 40 |
[*]
Seneste kommentarer