af Willy Wegner

Kapiteloversigt
01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 
31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56

I begyndelsen af 1970’erne havde danske ufologer beklaget manglen på indberettede ufoer over Danmark, og i 1972 var de blevet snydt af et sølle rakettrin, der gik til grunde i jordens atmosfære.

I mellemtiden havde amerikanerne sendt rumsonden Pioneer 10 afsted på en lang og måske uendelig færd i verdensrummet. Ombord havde rumsonden et budskab om, at der er liv på vor planet og hvor Jorden gemmer sig i universet. Først nu, i skrivende stund, er selvsamme rumsonde ved at forlade vort solsystem for tid og evighed.

For adskillige ufologer var opsendelsen af Pioneer 10 en form for sejr. Se bare, videnskaben har nu erkendt, at der muligligvis eksisterer liv i universet! Hvorfor skulle de ellers sende et sådant budskab med?

I Ufo-nyt 1972 nr. 2 skriver Erling Jensen: "Det sværeste er jo ofte det, som ligger lige foran ens egen næsetip. Vi ved, fra de tusinder af ufo-rapporter, at rumbeboere eksisterer, her og nu!"

Endnu en gang er det de mange rapporter der udgør "beviset", man er endnu ikke blevet klogere end som så.

Apropos rapporternes kvalitet. Nogenlunde samtidig udgav SUFOI i samarbejde med Strubes Forlag bogen Ufos i fokus.

"Den bedste ufo-bog hidtil", skriver Ufo-nyts redaktør Iver O. Kjems ubeskedent, og fortsætter sin salgstale: "Denne imponerende dokumentation for tilstædeværelsen af fartøjer af ukendt oprindelse bør stå i reolen – eller endnu bedre: ligge fremme – hos enhver ufo-interesseret!"

Det stod helt klart, at man på det tidspunkt var tændt på denne sag, som man i SUFOI opfattede som værende "så veldokomenteret som det ikke tidligere er set".

Den sidste påstand var nu ikke så krævende endda, men med tiden skulle det vise sig, at man også i Danmark både rapporterede og fotograferede ufoer mage til dem bogen beskriver fra Spanien. Desværre viste det sig, at de spanske fotos var af modeller ophængt i snore. Retfærdigvis skal det nævnes, at den afsløring også bragtes i Ufo-nyt.

Samtidig med denne bogudgivelse oprustede SUFOI sit beredskab. På det mere praktiske område søgte organisationen at aktivere sine medlemmer. Man afholdt ufo-alarmeringsøvelser med flittig brug af telefonkæder og walkie talkie-net.

I USA var der i 1973 et sandt boom af beretninger, ikke mindst om mystiske rumvæsener. En af de historier der fik størst udbredelse drejede sig om to værftsarbejdere fra Pascagoula i Mississipi – den 19 årige Calvin Parker og den 45 årige Charles Hickson. De påstod at være blevet ført ombord i et ukendt fartøj til en slags scanning.

Beretningerne fra USA bar ikke præg af, at der var tale om smukke rummennesker med ædle motiver som i de gode gamle Adamski-dage. Næh, i ovenstående hændelse var der tale om tre mærkelige væsener med rynket hud og krabbeklør i stedet for hænder. I et andet tilfælde smuttede der ti sorte hunde ud af et ufo; der blev berettet om robotter, små gnomer og meget mere.

I Danmark blev der også mere for ufologerne at arbejde med. Der var flere bølger af iagttagelser, men de nåede ikke tilnærmelsesvis de hysteriske højder og fantasirigdom man kunne opvise i USA. I efteråret 1973 var der eksempelvis adskillige beretninger om ukendte nattelys på Vestsjælland.

FUFOS tager landet rundt

Gennem næsten et år havde FUFOS ledelse planlagt en landstourne, og den 18. november 1973 lagde man ud med et stort anlagt program i København.

Recepten var udstilling om dagen og stort anlagt foredragsprogram om aftenen, og forud for det hele havde der været en massiv annoncering og udsendelse af pressemeddelelser. Det gav bonus. I København besøgte anslået 2000 mennesker udstillingen, og om aftenen var der problemer med at klemme et interesseret publikum ind. Det lykkedes at finde plads til 300, men mange måtte afvises ved indgangen.

Mandag morgen blev bussen pakket med udstillings- og salgsmaterialer, og den faste stab plus undertegnede kørte til Odense, Esbjerg, Herning, Aalborg og sluttede af i Århus den 23. november.

Det faste hold i den lejede bus bestod af ialt ti personer samt en tvangsindlagt og sagesløs chauffør. Forud for tourne-holdet rejste et af FUFOS’ medlemmer. Han klistrede de kommende stationer til med over et tusinde plakater. Men ellers havde lokale grupper også taget sig af forskelligt PR-arbejde såsom uddeling af reklamefoldere og sørget for overnatningsmuligheder.

Jeg var med på "fribillet" som en slags observatør, og min opgave bestod i dels at optage ufo-beretninger fra snaksalige udstillingsgæster, dels at lave en rapport over turens forløb.

Den stort opsatte udstilling var bygget op omkring otte funktioner, der omfattede 20 store plancher, der hver dækkede et aspekt af ufo-sagen. Der var litteraturudstilling af nyere udenlandske bøger, stillet til rådighed af Valby Antikvariat og Bogimport. Der var en "biograf" hvor der blev fremvist lysbilleder hele dagen; en stand med ufo-detektorer fremstillet af Jan Steen Sørensen. Disse apparater skulle angiveligt give signal, hvis der var ufoer i nærheden. Ved en informations-stand kunne publikum spørge løs, eller bare få sig en hyggelig ufo-sludder. Man kunne også læse aktuelle udklip om ufoer fra alle landets aviser ved et særligt udklipsbord. Endelig var der, ikke helt uvæsentligt, et salgsbord. Her blev der solgt materialer af FUFOS egen produktion og tegnet abonnementer på Ufo-aspekt.

Lysbilledeforedraget om aftenen varede tre timer og blev holdt af Steen Landsy og Oluf Brandt. Det var delt i tre afdelinger: fortidsaspekter, nutidsbilleder af flyvende tallerkener og en gennemgang af beretninger om rumvæsener. Det hele ledsaget af omkring 180 dias. Udstillingen blev ialt besøgt af cirka 3.200 personer, og 1.150 mødte op til foredragene. Der blev flittigt uddelt over 6.000 foldere og 2.300 prøvenumre af tidsskriftet Ufo-aspekt.

Hele dette store arrangement var en tydelig demonstration af den enthusiasme, det vovemod og organisationstalent der lå i denne nye ufo-forening. Kræfter som kunne, hvis de havde fået lejlighed til det, have gjort god fyldest i en bureaukratisk og selvtilstrækkelig organisation som SUFOI var på det tidspunkt.

Ufo aktivitet

Som tidligere nævnt, var der hektisk ufo-aktivitet i USA det meste af 1973, men først i 1974 og 1975 gik det for alvor løs på den hjemlige front. Åbenbart var Fyn det foretrukne område. Den 7. januar 1974, kort efter midnat, havde Mogens Pedersen fra Odense en oplevelse der vækkede minder om sagen med politibetjenten fra Haderslev.

Lige udenfor Odense ved Elmelunde svigtede det elektriske system i Mogens Pedersens bil, og alt blev mørkt omkring ham. Mens han sad der i sin bil så han to røde prikker der hastigt kom nærmere. Til sidst var det indre af bilen oplyst af et orangegult skær. Mogens Pedersen begyndte at fryse og få ondt i øjnene, og han stod modigt ud af bilen. Han så nu et ukendt fartøj der mest af alt mindede ham om en rumkapsel med den smalle ende nedaf og tilsyneladende med to runde vinduer. Han kunne høre en svag summen, og da han gik om bag bilen bevægede lyset på fartøjet sig også. Mogens Pedersen følte sig overvåget.

Han satte sig ind i bilen igen og med et forsvandt fartøjet lodret op i luften. I det samme kunne hans bil atter fungere.

Og en anden beretning fra Fyns land.

Flemming Nielsen havde tilbragt weekenden på Åbyskov campingplads da han den 7. juli 1974 startede hjemturen på sin knallert. Klokken var omkring 22,00 da han fik øje på et objekt der nærmede sig, og så ville Flemmings knallert ikke køre længere.

Objektet var stort, metallisk og fremfor alt foruroligende tæt på. Flemming smed sin knallert i grøften og lagde sig på maven op ad en lille skrænt hvorfra han kunne se ind på marken, hvor objektet svævede ganske få centimeter over jorden. Der var ingen vinduer at se, men fartøjet gav en svag summende lyd fra sig. Efter små tre minutter steg objektet først langsomt op i trætopshøjde for dernæst at forsvinde lynhurtigt mod nordøst ude over Store Bælt.

Det mest markante ved objektet var, at Flemming Nielsen kan fortælle, at det i bunden havde et stort mærke eller symbol – nærmest som et stort H med en streg midt ned gennem bogstavet.

Frank Lerbæk, SUFOIs repræsentant på Fyn, undersøgte denne hændelse. Han fik at vide, at hverken Flemming eller dennes familie vidste ret meget om ufoer. Og mærket i bunden af det ukendte fartøj havde den 15-årige dreng aldrig set før.

Imidlertid er symbolet helt identisk med de fotos der findes i bogen Ufoer i fokus, der var udkommet året før, og som endnu ikke var blevet afsløret som fup, da Flemming fortalte sin historie.

"Fyn er fin", syntes ufoerne åbenbart. Natten til den 4. november 1974 var Bent Rasmussen på vej hjem på sin knallert fra Assens mod Holevad. Klokken 2,30 skete der noget. Han fortæller:

"Det mærkelige lys opdagede jeg første gang på den lange bakke på vej ud af Assens. Jeg så lyset i sidespejlet og troede først, at det var en bil, der kom kørende bagfra. Men da lyset kom nærmere, var det meget skarpere end et par billygter, og med ét var lyset lige over mig. Ved Aborg Kro skulle jeg lige ud, men jeg blev tvunget til højre og kunne hverken styre eller bremse, selv om jeg prøvede at trække i styret med begge hænder. Det var uhyggeligt.

– Lyset fulgte mig et stykke op ad vejen og lå til sidst foran mig. Ganske pludselig skråede det tværs over vejen og forsvandt mod nordøst."

Bent Rasmussen mente, at den lysende genstand var et sted mellem 50-100 meter over ham. Den var oval og cirka to-tre meter i diameter.

"Det var på en gang en fantastisk og chokerende oplevelse…Da den mærkelige lysende genstand var forsvundet, måtte jeg holde stille i måske en halv time for at sunde mig. Efter at jeg kom hjem, kunne jeg ikke sove, og jeg havde det skidt og underligt hele næste dag indtil om eftermiddagen."

Ufo giver mening med livet!

I slutningen af januar 1975 bragte dansk tv en udsendelse med titlen "Fortidens vidne". Anonymt skulle en person fortælle om sig selv og en begivenhed, der havde været i offentlighedens søgelys. Et panel, med Peter Ronild som ordstyrer, skulle så spørge og gætte på hvilken begivenhed, der var tale om.

Den ene af deltagerne var Evald Maarup, og begivenheden var den oplevelse han havde haft, da han i sin politibil var blevet standset af et ufo i 1970.

Om det nu var denne fjensynsudsendelse, eller om ufoer generelt er ude efter motorkøretøjer, kan man kun gætte på. Men, under alle omstændigheder, dukkede der flere beretninger op. Således kunne Brøns-Hansen fra Forsvarsstaben oplyse, at før tv-udsendelsen havde man i snit modtaget en henvendelse om ugen – efter udsendelsen var det ændret til en om dagen.

Gudrun Rasmussen var den 19. februar 1975 på vej fra Ryslinge Højskole i sin folkevogn. Hun skulle hjem. Omkring klokken 19,00 var hun på vej mod Ørbæk da motoren satte ud og lyset på bilen forsvandt. I det samme dukkede der en kugleformet genstand op foran bilen. Den var blå og afgav et meget kraftigt lys. Gudrun Rasmussen blev blændet i de få sekunder det varede, og der blev ulideligt varmt i bilen.

"I det samme kuglen forsvandt, vendte lyset på vognen tilbage, motoren gik i gang igen, og bilen begyndte langsomt at køre", har Gudrun Rasmussen fortalt. Og hun undlader ikke at gøre opmærksom på den biltekniske kuriositet, at bilen under hele hændelsen stod i fjerde gear.

Da hun kom hjem begyndte hun at føle sig syg og dårlig: svedeture, kvalme, opkastninger og diarre. Endvidere føltes hendes hud i ansigtet underlig. Det var som om hun hele tiden blev prikket med små nåle.

Denne historie fik landsdækkende omtale i dagspressen, og den fynske ufolog Frank Lerbæk var hurtigt på pletten.

Ud over de sygdomsagtige følgevirkninger, var den røde folkevogn også blevet påvirket. Den var, med skam at melde, ikke nyvasket til lejligheden, og det viste sig at der i snavset på frontklappen og taget lå et fint, blåt lag støv.

Da jeg genlæste denne beretning, fordi jeg ville have den med her i bogen, fandt jeg flere ubesvarede spørgsmål. Jeg skrev derfor til Frank Lerbæk for at finde ud af, hvor grundigt SUFOI var gået til værks. Det kunne også give et fingerpeg om organisationens niveau for undersøgelser af sådanne beretninger. Resultatet var rystende.

Gudrun Rasmussen blev ikke opfordret til at søge læge, og der findes derfor ikke nogen dokumentation der kan godtgøre, om hendes lidelser havde enten fysisk eller psykisk sammenhæng med oplevelsen. Eller, om det var noget hun havde mærket noget til før hændelsen.

Der blev ikke taget prøver af hendes "døde hår", som hun påstod var en følge af mødet med ufoet. Der blev hverken taget prøver af det blå støv eller kontrolprøver af støv andetsteds på bilen, for eksempel bagklappen. Var der spor andre steder end på bilen, spurgte jeg. Svaret var nej.

Grunden til mit sidste spørgsmål var, at da man dagen efter var ude for at besigtige "gerningsstedet", fandt man at en transformatorstation kun 150 meter fra stedet var under reparation. Og, fortæller Gudrun Rasmussen selv: "Rundt omkring stedet var græsset svedet af og havde en mærkelig blå farve"!

Der spekuleres noget i, om bemeldte ufo måske også har fået transformatorstationen til at brænde sammen. Ingen skænker det åbenbart en tanke, at transformatorens sammenbrud måske var den jordbundne årsag til ufo-observationen.

Gudrun Rasmussen siger selv: "I dag er jeg fast overbevist om, at der findes levende væsener i rummet, og at de jævnligt kommer her til jorden…Denne interesse har faktisk gjort mit livsindhold rigere…"

Siden har hun optrådt i fjensynet og berettet om sin "åbenbaring".

Politi på ufo-jagt

Men det var ikke udelukkende Fyn, der blev hjemsøgt af ufoer. "Vestsjælland overflyves daglig af stort antal ufoer", kan man læse i Sjællands Tidende, hvor Hans Lund gennem en årrække har holdt sine læsere orienteret på ufo-fronten. Og Aarhuus Stiftstidende kan melde om lysende genstande over Århus. Alene de første to-tre måneder modtog SUFOI over 300 ufo-rapporter.

Major Brøns-Hansen fra Forsvarskommandoen blev interviewet i Berlingske Tidende om de mange ufo-meldinger. Det fremgår, at man arkiverer de beretninger der indgår til Flyvevåbnet, men at man aldrig har modtaget rapporter der kunne fastslå, at der var tale om flyvende tallerkener. Som oftest var der tale om vejrballoner, natflyvning med helikoptere, eller rutefly i stor højde, fortæller Brøns-Hansen beroligende.

I maj 1975 blev Midtjylland hjemsøgt, og i august var det omkring Holstebro det foregik.

Tirsdag aften, den 5. august, var den 18-årige Henrik Alm på vej fra Holstebro til Skive på sin motorcykel. På bagsædet havde han en kammerat. Da de nåede frakørselsvejen mod Borbjerg fik de øje på en stærkt lysende genstand med en ring omkring. Genstanden lyste i samme farve som månen mens ringen skiftede mellem grønt og violet. Desuden var der to mindre lys på hver side af objektet.

De to unge mænd holdt stille og betragtede fænomenet i fem til ti minutter mens de så, at genstanden foretog nogle 90 graders sving. Henrik Alm kørte så hjem til Borbjerg hvorfra han ringede til politiet i Holstebro og Flyvestation Karup. Klokken var da omkring halv et.

På Flyvestationen var seniorsergeant Per Nielsen vagthavende. I løbet af kort tid konstaterede man, at der hverken var civile eller militære fly i luften på pågældende tidspunkt. Per Nielsen har åbenbart ikke stolet helt på teknikken, og har været ude for at kigge. Han fortæller: "selv så jeg med sikkerhed en stærkt lysende genstand, der befandt sig i cirka 4000-6000 fods højde i nordvestlig retning fra Karup. Genstanden var klart synlig i cirka 30 minutter, og den blinkede med skarpt rødt, grønt og hvidt lys. Desværre kunne jeg ikke danne mig et klart billede af den flyvende genstands konturer, men jeg er ikke i tvivl om, at det var en ufo."

Holstebro Politi sendte en patruljevogn ud for at se på sagen. Betjentene kunne bekræfte, at der var ukendte flyvende objekter på himlen.

Den 6. august blev en af betjentene interviewet i lokalradioen. Birgit Stressino spurgte Kjeld Jensen, hvad det var han havde set.

"Vi så jo tre genstande, men hvad det var, det er svært at sige. Vi kunne se der var en der var noget større end de andre, og den befandt sig altså i midten, den skarpe genstand. Den lyste noget kraftigere end de to andre. Men det var temmelig højt oppe, så hvad det var kunne vi ikke se. Det eneste vi kunne se var, at der var et skarpt lys deroppe."

Særlig kødfuld er denne beskrivelse ikke, men intervieweren prøver alligevel at klemme lidt saft ud af den. "Men nu har du haft tid til at sunde dig lidt ovenpå det her…har du gået og tænkt over det i de her dage?"

"Nej, det har jeg faktisk ikke. Jeg har ikke skænket det en tanke siden", må Kjeld Jensen konstatere.

Ret meget mere kom der ikke ud af den snak, mens andre, villigt nok, fremsatte deres meninger om hvad det monstro havde været eller ikke været.

Kun fik seniorsergeanten fra Karup et rap over næsen, for hans overordnede befalingsmand fra Flyvertaktisk Kommando udtalte, at "hvis folk her fra har været på ufo-jagt, har de i hvert fald været uden for tjeneste".

Jager ufoer malkekøer?

Den 10. september 1975 så Kurt Jacobsen og hans familie et antal ufoer fra deres hus i Lyngby ved Hammel.

Det var midnat og de skulle til at gå til ro. Da de slukkede lyset, fik de ude over en mark øje på 4-6 tallerken-formede objekter. De var i konstant bevægelse og på de cirka 100 meters afstand bedømte Kurt Jacobsen deres størrelse til omkring fem meter i diameter. Objekterne svævede nogle få meter over jorden og sendte et kraftigt, hvid lys nedad mod jordoverfladen. Til tider nåede lyset dog ikke helt ned på marken – det var af og til skarpt afgænset i bunden.

Ilse Jacobsen fortalte bagefter, at de i starten havde været rædselsslagne. Men efterhånden vænnede de sig til det underlige syn, for hele skuespillet varede omkring halvanden time.

Trods sin kones advarsler gik Kurt Jacobsen på et tidspunkt ud af huset for at se lidt nærmere på fænomenet. Stående i mørket kunne han se, at ufoerne kredsede rundt i nærheden af og omkring de malkekøer, som han var fodermester for. Men køerne lå helt stille og var tilsyneladende helt upåvirkede af situationen.

Der gik fjorten dage, før de turde fortælle om deres oplevelse, har ægteparret fortalt. De var bange for at blive gjort til grin.

Kapitel 36

Kapitel 38

[*]