af Willy Wegner
Kapiteloversigt
01 02 03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30
31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 53 54 55 56
Som det er fremgået af de forrige afsnit, så blev der gennem årene 1896 og 1897 set ukendte luftskibe over Nordamerika. Tusindvis af mennesker berettede om disse iagttagelser. Også over England og New Zealand huserede sådanne luftskibe i 1909. Dertil sporadiske observationer op gennem de første 10-20 år i 1900-tallet.
Med min interesse for ufoer, og vel vidende, at disse fænomener var af global standard, satte jeg mig på et tidspunkt ned for at undersøge, om dette også var en regel med hensyn til de ukendte luftskibe.
Under min gennemgang af danske aviser for årene omkring århundredeskiftet, nåede jeg efterhånden frem til året 1908. Det var det år, hvor aviserne skrev om et mystisk meteorfald i Sibirien, det såkaldte Tunguska-meteor.
I Thisted Amtstidende fra den 7. juli 1908 var der gevinst, og under rubrikken "Mystiske fænomener". I en kort notits blev det meddelt, at der var indløbet nogle meldinger om et styrbart luftskib, som ved nattetide havde overfløjet Vendsyssel. I samme spalte blev det oplyst, at der over Fyn var set "en stor, uformelig og brændende genstand af form som en ballon". Jeg fulgte sagen op ved at gennemgå de aviser, der i 1908 dækkede Vendsyssel.
Den første omtale af luftskibet stod at læse i henholdvis Vendsyssel Tidende og Aalborg Amtstidende den 30. juni.
Det begyndte med, at regnskabsfører Bye-Jørgensen dagen før havde stået og betragtet aftenhimlen. Kort før kl. 23,00 fik han fra sin villa i Hasseris, øje på noget, der lignede en stor fugl. Bye-Jørgensen hentede sin kikkert og så nu, at der var tale om et aflangt legeme, der lignede et luftskib. Afstanden til genstanden var stor, og han bedømte den til omkring 4 mil, altså cirka 30 km, og den var omkring 30 grader over horisonten.
På et tidspunkt, hvor han havde mulighed for at se genstanden fra enden, kunne det ses, at der stak nogle "tingester" ud. Bye-Jørgensen antog at det måtte være "styre- eller bevægelsesapparater".
I løbet af den halve time genstanden blev set, før den forsvandt i nordvestlig retning, passerede den et øjeblik bagom en sky.
Bye-Jørgensen fremhævede bagefter, at genstanden havde bevæget sig mod vinden. Som vidne til sin iagttagelse havde han sin tjenestepige.
Begge aviser ønskede at følge sagen op, og man spurgte rundt blandt folk i forskellige byer i hele Vendsyssel, om nogen skulle have bemærket noget. Jo, der var også andre der havde noget at berette.
En unavngiven mand fra Hjørring havde ved 21,30-tiden samme aften set et lys på den sydlige himmel. Lyset havde været meget intensivt, og han havde først ment at der var tale om fyrværkeri. Imidlertid havde det været alt for højt på himlen, og desuden blev det stående lidt, før det forsvandt. "Det kan jo have været en lanterne fra luftskibet", skrives der i en af aviserne.
Fra Nibe meldte fabrikant Wibroe sig. Han havde også set noget den aften, og citeres i Amtstidende den 2. juli for følgende:
Jeg sad kl. 22,25 og så ud ad mit vindue. Ude over Øland, mellem Højskoven og Østerby, så jeg en mørk genstand af størrelse at se som en stor ørn. Gennem min kikkert kunne jeg se to vinger, men i løbet af 10 minutter forsvandt den fra blikket ud over Jammerbugten. Der var foruden mig 3 af min familie, der iagttog skibet.
Ved 23-tiden blev luftskibet set fra Nørhalne af en gårdejersøn. Han så det flyve mod nord og kunne fortælle, at der var "ligesom et lysskær omkring det".
Også i Røbling, cirka syv kilometer syd for Aalborg, blev det set. To landmænd på marktur så det: "Det så ud som en stor stork, der svæver i luften", udtalte den ene af dem. De var begge enige om at det havde været et luftskib. De kunne se det aflange fartøj i tyve minutter.
Luftskibet blev også iagttaget lidt længere mod nordvest, og åbenbart var Jakob Kirkeskov, der så det fra Vester Hjermitslev, den der var tættest på.
Mellem kl. 22 og 23 så han det bevæge sig i nordlig retning, og afstanden blev anslået til 200 alen, det vil sige omkring 130 meter, set i nordvestlig retning. Kirkeskov mente også at se et spir fortil på genstanden og vinger på siderne.
Den 3. juli skrev Vendsyssel Tidende, at man havde modtaget et brev fra W. Wolff fra Kraghede Skole ved Tylstrup. Den aften, hvor luftskibet var blevet set, havde han sammen med sin kone og et andet ægtepar stået og betragtet aftenhimlen.
På et tidspunkt fik de i retning af Rubjerg fyr, omkring 40 grader over horisonten, øje på en mærkelig mørk ting. Først antog de det for en mærkligt formet sky. Det mørke legeme lignede en stor fugl. Efter et kvarters tid tabte de det af syne.
I Vendsyssel Tidende blev der den 4. juli offentliggjort et brev dateret Gl. Skagen den 3. juli 1908:
Til redaktionen af Vends. Tid., Hjørring.
– Det kan måske interessere Dem, at det i tirsdagsnummeret af Deres ærede blad omtalte luftskib også er blevet set fra Skagen, nemlig såvel af læge Mestergaard og apotekeren i Skagen som af en mand fra Gl. Skagen, Peter Chr. Petersen, der natten mellem lørdag og søndag var kørende herfra til Skagen efter læge.
– Nævnte P.C. Petersen, der er min meddeler, blev gjort opmærksom på fænomenet af læge M. ca. kl. 12 (24,00). Man så en mørk genstand, der jævnlig skiftede form, og hvorfra der udgik to lysskær, et vendt ned mod vandet, et andet rettet opad. Ca. # time tidligere var den samme genstand set af apotekeren i nordlig retning ude over havet, og i tiden efter kl. 12 sås den af to andre mænd forsvinde i nordvestlig retning.
Iagttagerne var ikke klar over, at det kunne være et luftskib. Først ved at læse i Deres blad om de andet steds gjorte iagttagelser er man bleven opmærksom på, at det sete må have været et luftskib, idet den mørke genstands skiftende form kan hidrøre fra ballonens svingninger. Lysskærene havde fuldstændig karakter, som dem man ser fra lyskastere.
Fra avisen ringede man til læge Mestergaard i Skagen. Lægen beskræftede observationen, og fortalte endvidere, at han havde set et stærkt "sølvlysende" lys, der havde holdt sig i et kvarters tid.
Vendsyssel Tidende betragtede det hermed som afgjort, at der havde været tale om flere vellykkede sejladser, som det hed, med et styrbart luftskib af en fremskreden type, der har formået at arbejde sig op mod vinden.
Naturligvis spekulerede man meget over, hvor det ukendte luftskib kunne være kommet fra. Man udelukkede hurtigt det på den tid ellers varme navn, grev Ferdinand von Zeppelin. For som avisen skrev: "Det ville ikke kunne nu herop, uden at den elektriske gnist forlængst havde varskoet os".
Von Zeppelin var det ikke. Den 1. juli 1908 havde han godt nok været ude på en større tur med luftskibet LZ 4. Men denne tur er nøje kortlagt, og gik fra Friedrichhafen over Schauffhausen til Luzern, Zürich, Bregenz og retur til udgangspunktet ved Bodensøen. En strækning på omkring 300 km uden afstikkere på flere tusind kilometer til Jammerbugten.
En anden mulighed var også i søgelyset. Det var det tyske luftskib Gross-Basenach I, som den tyske major Gross ville stige op med. Imidlertid blev det senere meddelt, at dette luftskib var havereret i Grünewalds trætoppe.
Den tredje og sidste mulighed, der var på tale, gik ud på, at luftskibet var af engelsk oprindelse. Netop i de dage, hvor luftskibet blev set over Vendsyssel, planlagde den engelske flåde en større øvelse i Vesterhavet. Således havde Esbjerg og Skagen engelsk flådebesøg.
Teorien om, at det skulle være et luftskib af engelsk oprindelse, var den sidste og på den tid mest sandsynlige forklaring, og iøvrigt bredt accepteret. Jeg har prøvet at undersøge den mulighed.
Jeg skrev til Flyvevåbnets Bibliotek og udbad mig nærmere oplysninger om luftskibet over Vendsyssel i 1908. Jeg ville vide, om der eventuelt kunne være tale om det engelske luftskib Nulli Secundus II.
Flyvevåbnets Bibliotek meddelte mig imidlertid, at man intet kendte til sagen. De sendte mig desuden materiale, som fastslog, at der ikke kunne være tale om ovennævnte luftskib.
Den første flyvning med Nulli Secundus II fandt godt nok sted omkring det tidspunkt, nemlig i juli 1908, men der var tale om en flyvning der kun varede 18 minutter. I midten af august, samme år, blev luftskibet afmonteret.
I England rådede man kun over ét luftskib mere på det aktuelle tidspunkt, det var det styrbare Beta. Det fløj første gang i juni 1908, men var ikke uden for landets grænser. Beta var et meget langsomt luftskib, og et af dets mere bemærkelsesværdige togter gik fra Farnborough til London og retur i 1910.
Imidlertid var der i slutningen af juli 1908 også beretninger om ukendte luftskibe ved Boston og søen Lake Compounce i USA – men det var meget, meget langt borte.
I mellemtiden havde jeg sendt flere oplysninger til Flyvevåbnets Bibliotek, der også prøvede at finde en løsning på problemet. Og status af disse fælles bestræbelser kan ridses op i fire punkter:
- Der havde været "noget" på himlen, siden så mange uafhængigt af hinanden havde kunnet berette om det.
- Der blev ikke foretaget officielle flyvninger indenfor det tidsrum hvor observationerne fandt sted.
- Der kunne ikke være tale om noget på det tidspunkt kendt luftskib af britisk oprindelse, hverken Nulli Secundus II eller Beta.
- Der kunne heller ikke udover luftskibe havde været tale om almindelige balloner – hverken bemandede opstigninger eller til meteorologiske målinger.
Og hvad så, hvilke andre muligheder var der? Kun tre europæiske nationer byggede styrbare luftskibe i 1908: England, Tyskland og Frankrig.
I Tyskland havde Ferdinand von Zeppelin bygget flere luftskibe, men de to første kan dog lades ude af betragtning. Jeg har tidligere været inde på LZ 4-luftskibet der lettede første gang den 20. juni 1908. Den 1. juli foretog det en længere tur på 12 timer over Schweiz, en strækning på omkring 320 km. Den 5. august brændte LZ 4.
Men LZ 3 eksisterede stadig. Det blev bygget i oktober 1906 og foretog flere vellykkede ture. Det blev senere overdraget til den tyske hær og blev først lagt op i 1913. Noget alibi for LZ 3 om natten den 29. juni 1908 er det endnu ikke lykkedes mig at finde. Så den mulighed står åben.
Men der var også andre end grev Zeppelin der byggede luftskibe i Tyskland. Gross-Basenach I’ s uheldige tur har været nævnt. Men i 1906 byggede August von Parseval sit første luftskib, og i 1908 må hans luftskibe PL 2 og PL 3 have været flyvedygtige. En af de større flyvninger, der nævnes i forbindelse med PL 2, fandt sted den 15. september 1908. Her tilbagelagde luftskibet 290 km på 11 timer. Udgangspunktet for PL-skibene var Berlin.
I Frankrig havde man to gode luftskibe i 1908. Det var République og Ville de Paris.
République blev bygget i 1908 og foretog sin første tur den 24. juni fra Moisson. Senere på året var det ude på en tur, der gik over en strækning på 200 km uden mellemlanding. Det var den 6. september.
Ville de Paris foretog ifølge mine kilder sin længste tur den 15. januar 1908. Det var strækningen fra Verdun til Sartrouville-Valmy og retur: 328 km. Luftskibet kom derefter på værksted til ombygning. Det var først klar igen i oktober 1908, nu som Ville de Paris II.
På baggrund af alle indhentede oplysninger om de luftskibe der var i operation i 1908, og regner man på afstande, maksimale flyvestrækninger og så videre, forekommer det ret umuligt, at tyske eller franske luftskibe i al hemmelighed skulle være fløjet til Vendsyssel.
Den ukendte, mystiske luftsejler må indtil videre karakteriseres som et uidentificeret flyvende objekt, og alle muligheder for spekulationer er til stede.
| Kapitel 29 | Kapitel 31 |
[*]
Seneste kommentarer