Charlataner og charlataneri – Kapitel 1

af A. Wanty

0. Indledning. Oversætterens forord
1. Første Kapitel. Udenlandske Charlataner. Overtroiske Midler. Empirikere, de saakaldte kloge Mænd.
2. Andet Kapitel. Lægevidenskabeligt Charlataneri i Ordets egentlige Forstand. Uropatherne.
3. Tredie Kapitel. Charlataneriets Benyttelse af Electriciteten.
4. Fjerde Kapitel. Accumulation af Fag, henhørende til Lægekunsten. Indgreb i Andres Rettigheder.
5. Femte Kapitel. Lægecharlataner.
6. Sjette Kapitel. Raspail og hans Kuurmethode.
7. Syvende Kapitel. Apotekernes Specialiteter og hemmelige Midler.

Udenlandske Charlataner. Overtroiske Midler. Empirikere, de saakaldte kloge Mænd.

Jeg behøver vist ikke at opholde mig længe ved de Personer, som Enhver kan see paa Torvene ved Markederne, Kermesserne, og overalt hvor de kunne vente at finde en løs og ledig Menneskestimmel, som er oplagt til at lade sig tage ved Næsen; de duelige Tandlæger, berømte Doktorer med Diplomer fra ubekjendte Universiteter, Besiddere af de meest smigrende Attester, de sande Menneskevenner, som med Fare for deres eget Liv, have havt den Lykke at opdage Substantser, hvis uforlignelige Egenskaber bortskaffe alle Lidelser o.s.v. ere noksom bekjendte.

Vore Landboere, som ikke mangle naturlig sund Sands, opdage omsider, at saadanne Folks Lægemidler Intet Andet bortskaffe end deres Penge, og det er nok til at helbrede dem for Lysten til at kjøbe de falbudne Universalmidler.

Man maa imidlertid være glad ved at disse Charlataner efterhaanden forsvinde; thi Ulemperne ved deres Trafik ere ikke endda saa ringe, som man kunde troe. Den, som kjøber disse Midler, der ofte ere uvirksomme men undertiden have en farlig Virkning, har nemlig en vis Tillid dertil: han vil først probere dem, forinden han anvender et passende Lægemiddel; imidlertid gaaer en kostbar Tid spildt, idet han venter paa Virkningen af den begyndte Kuur, og naar han endelig seer Sygdommen blive værre, løber han til en Læge, og han kan da prise sig lykkelig, hvis denne ikke finder ham i uhelbredelig Tilstand.

Paa Landet spørger man sjeldent en Læge tilraads førend man har prøvet allehaande Huusraad. Dette er en af Hovedaarsagerne til de haardnakkede Tilfælde og den paafaldende Dødelighed, som vi træffe der hvor en robust Constitution, en sund, regelmæesig Levemaade og den friske Luft skulde synes at stille Befolkningen under langt gunstigere Sundhedsforhold end i de folkerige Byer. Det maa ogsaa bemærkes, at en streng Oekonomi ofte er nødvendig for Størstedelen af den arbeidende Klasse paa Landet, og at, om end mange udenlandske Charlataner sælge deres Produkter for godt Kjøb, saa ere der dog Andre, som forlange ublue Priser: saaledes har jeg ofte seet en af disse Gavtyve sælge Flasker for fem og ti Francs Stykket, der indeholdt for et Par Skilling Genever, sat paa Gentianrod; Analysen har udviist det¹⁾. Bønderne, som vare forbausede over de vidunderlige Kure der bleve udførte for deres Øine med denne kostelige Saft og lode sig forlede af en slig Fontanarosas Veltalenhed men især af hans pragtfulde Vogne, Heste og de Musikanter, der omgave ham. forsynede sig i Masse med dette Fluidum, som skuldr gjøre Mirakler.

Jeg maa tilføie, at Øvrigheden omsider fandt Anledning til at gribe ind i denne berømte Qvaksalvers Forretning, og at han i et langvarigt Fængsel har havt Tid til at udtænke sig et nyt Middel for at gjøre Penge.

Disse Personers Hjælpekilder ere stundom ganske overordentlige; jeg skal fortælle et Exempel.

En Marktskriger, som i lang Tid gjennemstreifede Frankrig og Belgien, havde funden et Middel til at skaffe sig en betydelig Indtægt, ved at kaste sig over en eneste Specialitet: Helbredelsen af Fnat.

Dette kan synes noget besynderligt, thi heldigviis er denne Sygdom ikke meget udbredt i disse Lande; men netop deri bestod hans Trafik. To Fyre, som vare vel udstyrede med denne Hudsygdom, reiste omtrent fjorten Dage forud for ham til de Steder, han agtede at besøge; det var omgjængelige og elskværdige Mennesker, som strax stiftede en heel Deel Bekjendtskaber, med hvilke de vexlede hyppige og hjertelige Haandtryk. Den Gjæstfrihed man viste dem, blev ialmindelighed godt benyttet, og ved deres Afreise efterlode de varme Minder hos deres Venner, fra hvilke disse Minder hurtigt forplantede sig videre. Under saadanne Omstændigheder ventede naturligviis en god Modtagelse den Mand, som besad et ufeilbarligt Middel imod Fnat, og han fik rigelig Afsætning for sine Varer²⁾.

Mindre dannede Folks Lettroenhed gjør dem til Gjenstand for en Mængde Bedragerier eller Fordomme, mod hvilke man ikke noksom bør reise sig med al Kraft.

Blandt disse Fordomme skal jeg tillade mig at sige nogle Ord om visse overtroiske Skikke, som man bør gjøre sig Umage for at afskaffe. Man misforstaae mig ikke; det være fjernt fra mig at ville antaste den religiøse Tro og Overbeviisning; den respekterer jeg i alle Punkter; den har Intet at gjøre med de Skikke, som jeg vil have afskaffet.

Naar saaledes en gal Hund streifer ud i Landet og foraarsager Tilfælde af Hydrophobi, saa vil en stor Deel af de bidte Personer ikke bruge nogen anden Behandling end en Pillegrimsvandring til den hellige Huberts Kapel. Det er vistnok meget godt at gjøre saadan en Pilegrimsfart; men den maa ikke forhindre, at man uopholdelig brænder Saaret ud og anvender andre virksomme Lægemidler.

Det er heller ikke sjeldent at see andre besynderlige Midler, hvormed Religionen i Grunden Intet har at skaffe, anvendes til Helbredelse af visse Sygdomme. Saaledes gives der mange Steder, hvor en Kilde, som bærer en Helgens Navn, har Ry paa sig for at besidde en egen Kraft imod denne eller hiin Sygdom; jeg kjender en saadan Kilde, hvis Vand ved Analysen ikke indeholdt noget eget Mineralstof men havde aldeles de samme Bestanddele som almindeligt Drikkevand; denne Kilde har Overtroen dog givet Kraft til at helbrede Hudsygdomme hos Børn, naar de ganske nøgne dyppes flere Gange ned deri.

Enhver vil indsee, at den heftige Kuldegysning i mange Tilfælde kan bidrage til at bortskaffe Sygdommen, hvoraf de smaa Væsener ere angrebne; men denne Sygdommens voldsomme Tilbagetrængning, der dog er en en barbarisk Skik, vil næsten altid medføre Congestioner til Hjernen eller andre livsfarlige Tilfælde. I de Troendes Øine har Kildens Vand da rigtignok viist sin vidunderlige Kraft, og Skjæbnen alene er Skyld i, at den Helbredede faa Dage derefter pludselig maatte døe.

Jeg kunde anføre mangfoldige lignende Exempler; men disse maae være tilstrækkelige for at vise Farerne ved de overtroiske Midlers Anvendelse, som ingen fornuftig Grund have, og hvor en falsk Fromhed kaster sin Kaabe over et skammeligt Misbrug.

Tilkommer det ikke Geistligheden, der har saa store Overtalelsesmidler til sin Raadighed. at udrydde saadanne Forestillinger? De ere ligesaa skadelige for en Religion, der i saa mange andre Henseender fortjener Agtelse, som de ere ødelæggende for Overtroens Offre³⁾.

Der gives endvidere nogle Personer, hvis Uvidenhed er fuldstændig, og som dog i Mængdens Øine nyde en umaadelig Anseelse. Disse Folk have Alt, hvad der behøves for at gjøre Indtryk paa et Publikum, som dømmer efter det Ydre og, uden selv at vide hvorfor, omgiver dem med et Trylleri, hvori Skrækken spiller en større Rolle end Troen paa deres Talent.

Disse saakaldte kloge Mænd (guérisseurs), der i lang Tid gaae under et besynderligt Navn, have egne hemmelighedsfulde Sæder og Skikke, som hos dem, de komme i Berørelse med, frembringe en ubeskrivelig Følelse, der med megen Lethed forplanter sig omkring paa Landet.

Noget Kjendskab til Kreaturers Sygdomme, giver dem Leilighed til at uddele empiriske Midler: naar nu et lykkeligt Træf begunstiger deres System, tillægge de sig altid selv Fortjenesten, medens de i modsat Fald altid give den onde Skjæbne Skylden for deres Uheld.

Man vilde ikke kunne fatte, hvorledes der i et Land som vort (Belgien) endnu kan existere lignende Misbrug, naar man ikke gjorde sig Rede for det Herredømme, som disse Personer udøve paa lettroende Folk. Den skjulte Magt, hvoraf de Sidstnævnte troe dem i Besiddelse, er saa stor, at man i de Tilfælde, hvor det slaaer feil for dem, erkjender og troer, at onde Aander, eller de saakaldte onde Øine, have Skyld deri; religiøse Ceremonier udgjøre ogsaa altid en Deel af disse Charlataners Kuurmethode; dette gjør endnu større Indtryk paa de Folk, som consulere dem.

Her vilde være Stedet at tale om visse Varieteter af disse Troldmænd, hvis jeg ikke frygtede for at bringe Nogle af mine Læsere til at trække paa Skuldrene af Medlidenhed, fordi de aldrig have levet imellem vore Landboere eller fordi de, i Betragtning af vor Civilisations Fremskridt vilde bilde sig ind at være satte tilbage til et tidligere Aarhundrede; paa den anden Side vilde jeg ogsaa forbause Mange, hvis jeg tillod mig at fremsætte min Tvivl om disse kloge Mænds Magt for dem.

Det er sørgeligt at maatts tilstaae, at Personer, som ere begavede med en vis Dannelse, stundom tage deres Tilflugt til slige Empirikere; det er en Fremgangsmaade, som ikke engang kan finde sin Undskyldning i en overordentlig Aandssvaghed. Den Hemmelighedsfuldhed, som de af Frygt for at blive latterliggjorte bevare over disse Besøg, er til Fordeel for Charlataneriet; den tjener til at skjule dets Uheld og i et enkelt Tilfælde naar en ganske extraordinair Omstændighed medfører en Helbredelse, benytter man sig deraf til at overdrive Empirikernes Berømmelse og forsvare Charlataneriet. Have vi ikke hørt en af vore politiske Notabiliteter fra Talerstolen sige, at han hellere vilde lade sine Kreaturer helbrede af de Folk, som kaldes kloge Mænd, end tage sin Tilflugt til Veterinairer der have faaet Ret til at practisere?⁴⁾

Dødeligheden, som Charlataneriet foraarsager er uhyre stor, især omkring paa Landet; derfor maa ogsaa dets kraftige Undertrykkelse ansees for uundgaaelig nødvendig og i høieste Grad ønskelig. Man vil maaskee indvende, at Ondet ikke er saa stort, som jeg paastaaer, men denne Indvending falder bort for den opmærksomme Undersøgelse og competente Folks Mening om Sagen ⁵⁾.

Noter (Overs. Anm.)

1. Noget Lignende finder Sted hos os, idet en stor Deel af de Draaber, som af Kræmmere, trods Sundhedspolitiets Forbud. forhandles hele Landet rundt under Navn af Wunder Kron Essents, væsentlig bestaae af Aloe opløst i Brændeviin. Afseet fra at dette Middel betales med den 6 til 8 dobbelte Værdi, bestaaer dets Kostbarhed dog fornemmelig deri, at under Cholera og Cholerine Epidemier, Mange have maattet betale det med Livet; thi i slige Tilfælde griber Publikum med Begjærlighed efter de bittre Præservativer, og er man saa ulykkelig at erholde af fornevnte Art Wunder Kron Essents, da er det høist sandsynligt, at det stærkt afførende Aloe i mange Tilfælde netop vil fremkalde, hvad man tilsigtede at forebygge.

   Mange af de saakaldte Roborans Draaber maa henregnes til samme farlige Klasse.

2. Denne Fremgangsmaade synes ikke at være ganske original, men tyder paa, at Vedkommende har studerer amerikanske Humbug-Mageres Fremgangsmaade og omplantet en af disse smudsige Streger til Belgien: thi Amerikaneren lade sig dog nøie med. at lod sine elskværdige Forløbere, ved Afreisen falskeligen angive sig selv som fnattede, idet de søgte Raad mod Sygdommen, og Dagen eller nogle Dage efter mødte Mester med Midlet, hvoraf det ene hurtigt helbredede Sygdommen, medens det andet sikkert og ufeilbarligen beskyttede mod den. hvorfor det sidste, der var det billigste at fremstille, men dyrest til Salg, fik rivende Afsætning.
3. Slige Kildevandringer. der fortrinsviis tilhøre Katholicismens Tid, have dog, som en Reminiscens fra denne, bevaret sig i mange protestantiske Lande, og Tidsvildekilde i Frederiksborgegnen, af hvilken Sonne har givet et smukt Billede, kan for os tjene som et saadant Exempel; thi her nedbryde mange Syge og Krøblinge de sidste Rester af Livskraften, ved at tilbringe Natten ved Kilden og fastende at nyde af det kolde Vand.
4. Forunderligt nok er et ganske lignende Tilfælde passeret her, idet en af vore notable Godsbesiddere fra Øerne, i Roeskilde Stændersal udtalte: at han for sit Vedkommende foretrak og benyttede sig af saadanne kloge Folk af Almuen.
5. Hos os troer man maaskee, at den saakaldte Signen og Manen der for næsten halvandet Aarhundrede siden af Holberg latterliggjordes fra Skuepladsen, har udspilt sin Rolle; men dette er desværre langtfra Tilfældet, idet slige Kunster endnu hyppigt udføres blandt Landalmuen, især af gamle Kjærlinger, der give sig ud for, paa denne Maade ufeilbarligen at kunne helbrede den saakaldte engelske Syge.

Kilde:
I Commission hos Chr. Steen & Søn. Kjøbenhavn, 1859.
Hypertekst udgave fra Para-nyt, udsendt 1. november 1999

Debat

Deltag i debatten om dette emne på Facebook.

Deltag her.