Charlataner og charlataneri – Indledning

af A. Wanty

0. Indledning. Oversætterens forord
1. Første Kapitel. Udenlandske Charlataner. Overtroiske Midler. Empirikere, de saakaldte kloge Mænd.
2. Andet Kapitel. Lægevidenskabeligt Charlataneri i Ordets egentlige Forstand. Uropatherne.
3. Tredie Kapitel. Charlataneriets Benyttelse af Electriciteten.
4. Fjerde Kapitel. Accumulation af Fag, henhørende til Lægekunsten. Indgreb i Andres Rettigheder.
5. Femte Kapitel. Lægecharlataner.
6. Sjette Kapitel. Raspail og hans Kuurmethode.
7. Syvende Kapitel. Apotekernes Specialiteter og hemmelige Midler.

Indledning til denne udgave

Bogens tema er kvaksalveri, set med den meget skeptiske forfatters øjne. Selv om bogen er 140 år gammel, kan man under læsningen ikke undgå at få deja vu oplevelser set i relation til visse kredse af nutidens alternative behandlere, seks generationer senere. Og undlad ikke også at læse oversætterens anmærkninger.

Vi har ikke foretaget ændringer i teksten eller samtidens sprogbrug. Den danske oversætters navn fremgår ikke af originaludgaven, det samme gælder også originaludgavens udgivelsesår.
( Willy Wegner )

Oversætterens forord:
Hensigten med Oversættelsen af denne lille Bog er at gjøre Læserne bekjendte med Medicinalvæsenets sørgelige Tilstand i Belgien. Blandt Europas meest civiliserede Lande indtager Belgien en hæderlig Plads, men man har der troet, at den Nytte, som Concurrencen og de friere Næringsforhold medføre, ogsaa kunde finde Anvendelse paa Medicinalvæsenet, og man har handlet i Overeensstemmelse hermed. Det er imidlertid en Kjendsgjerning, at netop i Belgien saavelsom i Frankrig, England og hele Amerika, hvor dette Forhold finder Sted, har Charlataneriet sit Hjem og blomstrer paa Publikums Sundheds Bekostning. Vi ville haabe, at den i det Følgende givne Skildring maa bidrage til at gjøre Autoriteterne og Publikum opmærksomme paa den Fare, man vilde udsætte sig for, ved at følge disse Landes Exempel hos os.

Indledning 

Montesquieu har sagt: ?Misbrug beherske Samfundet; de danne Midtpunktet, hvorom alle Interesser dreie sig?.

Hvor kan man undgaae at erkjende Sandheden af denne Tanke, naar man iagttager, hvad der foregaaer rundt omkring? 

Man seer Løgnen i en stadig Kamp med Sandheden, der som oftest ligger under, og Bedrageriet træde ind igjen af den ene Dør, naar man har kastet det ud af den anden; det synes næsten, som om Bedrageriet skulde danne Grundlaget for alle Omsætningsforhold; thi det drager sig Fordommene til Nytte, disse Samfundets indgroede Sygdomme, og slipper ikke nogen Leilighed, til at trænge sig frem; det har sin Støtte i Begjærligheden, som qvæler alle gode Følelser hos Mennesket og bortrøver hans medfødte Ærlighed.

Men dets Rolle er heller ikke vanskelig; thi den Lethed, hvormed mange Folk gribe efter alle Overdrivelser, skulde næsten bringe os til at troe, at Størstedelen af Menneskeslægten er født til at leve i Vildfarelse; forgjæves strider Fornuften imod de falske Læresætninger, imod opdigtede Kjendsgjerninger, hvis Umulighed den paaviser: Hangen til det Ualmindelige vinder Seir og reducerer de meest logiske Bevisførelser til Intet.

Svag Charakteer og Uvidenhed ere dernæst Aarsagerne, som forøge eller snarere skabe Ondet; thi disse Feil frembyde naturligviis en moralsk Afmagt, som giver sig til Priis for Udsugelsen, Charlataneriet og alskens Kjæltringestreger.

Der gives en god Deel Personer, som ansee det for nødvendigt at føre Andre bag Lyset, og for hvilke Scribes Ord: "Vær brav og ærlig, saa naaer Du Ingenting" – ulykkeligviis ere blevne til Sandhed i alle Maader.

Charlataneriet har existeret til alle Tider; det antager alle Skikkelser og gaaer frem Fod for Fod ved Siden af Udviklingen og Civilisationen; ja stundom fristes man til at spørge sig selv, om det ikke gaaer forud for dem. Dets Hjælpekilder ere uendelige; det benytter Alt til sine Hensigter. Intet er det helligt; de ædleste Grundsætninger træder det under Fødder for at naae sit Maal; dets Hykleri og de Slør, hvormed det saa behændigt tilhyller sig, gjøre det stundom ukjendeligt og skaffe det Offre, selv i de Samfundsklasser, hvor det maatte have mødt Foragt, hvis det havde viist sig under et mindre skuffende Ydre.

Følgerne af denne Forstillelse ligge nær for Haanden; Charlataneriet maa naturligviis bibringe sine Offre Fordomme og Vildfarelser istedetfor et sundt Omdømme; den Skade og Forurettelse, som paa denne Maade afstedkommes er umaadelig og har en sørgelig Virkning paa den offentlige Sundhedstilstand.

Lægekunsten er visselig den Videnskab, som i sin Anvendelse giver Charlatanismen det videste Spillerum. Dette, om man kan kalde det, Fortrin, lader sig lettelig forklare. Paa den ene Side staae de lange, alvorlige Studier og Vanskeligheden ved at skaffe sig Praxis ved ærlige Midler, paa den anden; Publikums fuldstændige Uvidenhed i den hele medicinske Videnskab, Fordommene, de sande eller opdigtede Uheld, som kunne forefalde, men fremfor Alt den Heminelighedsfuldhed, som omgiver visse Charlataner og virker med utrolig Kraft paa Personer, der ere svaghovedede eller hvis Aand lider under Sygdommens Tryk. Naar vi dertil føie vor Higen efter at blive raske igjen, der er saa stærk og virker paa os med en saadan Magt, at vi ere istand til at gjøre Alt for at gjenvinde vort Helbred, saa finde vi i disse Svagheder tilstrækkelige Grunde til at forklare os den skammelige Udsugelse, som Charlataneriet kan drive.

Ondet er stort; det udbreder sig Dag for Dag mere; Ligegyldigheden hos Lægestanden og hos de Personer, der burde hæmme disse Misbrug, og Charlataneriets tøilesløse Frihed, gjøre det imidlertid nødvendigt, at man fæster Opmærksomheden paa denne Gjenstand; Lovenes Utilstrækkelighed eller deres mangelfulde Haandhævelse, ere altfor stærkt fremtrædende.

Publikum gjør sig ikke godt Rede for Charlatanismen paa Lægevidenskabens Gebeet; det kjender neppe dens Hjælpekilder eller de Midler, hvorover den raader; det troer gjerne, at Charlatanen ene og alene er den burleske Person, som man endnu finder paa Landet ved Folkefesterne eller andre høitidelige Leiligheder. Men Denne er den mindst farlige af Lauget; hans Indflydelse strækker sig ikke videre end til at tage nogle Bønder og Landsbyfolk ved Næsen, og det Onde han gjør, kan ikke komme i Sammenligning med den rigtige Charlatans Misgjerninger.

Maa det ikke være en Tjeneste, man yder Verden, naar man, idetmindste for en Deel, fremstiller det lægevidenskabelige Charlatanen i sine forskjellige Skikkelser, dristigt løfter en Flig af det Slør, som bedækker og skjuler saa megen Slethed, viser Lasterne af ethvert Slags i deres hele Nøgenhed, og de skammelige Midler, som benyttes for at brandskatte den Lettroende og Lidende, og som ikke standses af nogen Medynk eller Medlidenhed ?

Dette ville vi forsøge efter bedste Evne. Gid vore Anstrengelser maatte kunne frelse nogle lettroende Offre ud af Bedrageriets Kløer.

Kilde:
I Commission hos Chr. Steen & Søn. Kjøbenhavn, 1859.
Hypertekst udgave fra Para-nyt, udsendt 1. november 1999

© 1997-2004 by Willy Wegner | post@para-nyt.dk

Debat

Deltag i debatten om dette emne på Facebook.

Deltag her.