Bedst af alle verdener – Indledning: Et alternativt syn på det alternative

1 juli 2004 | Bøger | 0 Kommentarer

af Lars Peter Jepsen

Den amerikanske skeptiker og filosof Martin Gardners svar på spørgsmålet, om man kan være for skeptisk:
»Det tvivler jeg på«

Indhold

Omkring en tredjedel af danskerne anvender alternativ behandling, og den alternative sektor vokser hurtigere end den konventionelle. I 1999 blev det muligt for alternative behandlere med en (alternativ) uddannelse at opnå momsfritagelse, og dermed er det første skridt taget mod en officiel anerkendelse. Dele af erhvervslivet anvender horoskoper til at teste jobansøgere, og aftenskoler underviser i astrologi, clairvoyance og tarokkort. Beretninger fra folk, der hævder, at de har været kidnappet af væsener fra andre kloder, er en meget synlig del af mediebilledet i USA. Alternative bøger sælger i store oplag og kan også findes på bibliotekernes hylder – sommetider katalogiseret som videnskab.

Den konventionelle videnskab har ikke anerkendt de alternative retninger, men det er ikke det samme at være overlæge eller professor i dag som for 30 år siden. Samfundsinstitutionerne, de politiske magthavere og videnskaberne er ikke urørlige, og deres repræsentanter har ikke den samme status som tidligere. Læger, jurister og videnskabsfolk må konstant se deres vurderinger og motiver analyseret og kritiseret i medierne.

Med den øgede erkendelse af autoriteternes fejlbarlighed er der opstået en udpræget værdirelativisme. Når eksperterne konstant er uenige og tager fejl, kan enhvers personlige opfattelse vel være lige så god som alt muligt andet. Resultatet har været en eksplosion i mængden af alternative og ofte provokerende livsanskuelser, der udfordrer vores syn på behandlingssektoren og på videnskabelige sandheder i det hele taget. Det moderne menneske bliver hele tiden konfronteret med påstande om UFO’er, mystiske energier fra undergrunden eller i pyramider og forudsigelser fra clairvoyante, astrologer eller andre. De fleste ting kommer til Danmark fra udlandet, og i forhold til fx USA har vi stadig en del til gode.

Med de mange medietilbud vil alle disse opfattelser formentlig vokse i udbredelse. I en nær fremtid kan vi alle vælge præcis den information, vi ønsker. Tror man på, at jorden får besøg af væsener fra andre planeter, melder man sig blot ind i den rette ideologiske »landsby« på internettet, hvor alle deler ens opfattelse omkring netop dette. I denne landsby med global udbredelse vil der være et rigeligt udbud af artikler, bøger og film, og man kan således helt undgå medietilbud, som ikke svarer til ens holdninger.

Denne bog er på udvalgte områder et opgør med relativismen. De 11 forfattere leverer hver deres præsentation og analyse af en alternativ livsanskuelse. Forfatterne har valgt emne ud fra en personlig vurdering af, at netop dette emne er særlig aktuelt og nødvendigt. Der er bevidst valgt folk med vidt forskellig baggrund og interesser for at få en bredere og mere nuanceret indgang. Fælles for dem alle er en tro på nytten af omhyggelige, systematiske undersøgelser, der så vidt muligt søger at inddrage fordomsfrie vurderinger.

Bogen er selvfølgelig ikke fortaler for hverken censur eller forbud. Vi lever i et pluralistisk samfund med ret til at danne sig sin egen mening og med ret til at ytre den. Men enhver folkebevægelse, der når over en vis størrelse, og som beslaglægger en større og større del af samfundets ressourcer, må finde sig i at blive kigget efter i sømmene. Og det er måske tid for kritisk analyse, når jobkvalifikationer overskygges af stjernetegn og alternative behandlingsmetoder, der ikke efterlever kravene til almindelige lægemidler, bliver mere og mere udbredte. Det er betænkeligt når ihærdige kræfter i USA, der på så mange områder påvirker den øvrige verden, arbejder på at få ligestillet evolutionsteorien med en bogstavelig tolkning af Bibelens skabelsesberetning i skolernes undervisning. Dan Frederiksen taler i sit kapitel om de amerikanske fundamentalisters angreb på Darwin. I kapitlet »Kampen om menneskets oprindelse« beskrives således, hvordan kapitalstærke religiøse kræfter har kunnet påvirke politikere og lærere til at formidle et verdensbillede, der er i skarp modstrid med meget veletablerede opfattelser fra naturvidenskaben.

Det er ligeledes betænkeligt, når en alt for bogstavelig læsning af Bibelen giver anledning til dommedagstro og dommedagstænkning i ledende amerikanske kredse, som det dokumenteres i Anders Nielsens kapitel. Et højdepunkt i amerikansk politik blev i øvrigt nået, da det kom frem, at en astrolog via Nancy Reagan havde haft indflydelse på præsident Ronald Reagans beslutninger.

Det alternative kan ikke afgrænses entydigt. Astronomien og astrologien har fælles rødder, og kemiens historie er forbundet med alkymiens. Parapsykologien accepteres ikke af størstedelen af den konventionelle videnskab, men de mest seriøse udøvere bestræber sig på at følge de metoder og kriterier, som anvendes i de mere traditionelle discipliner. At det så efter mange års arbejde stadig ikke er lykkedes at fremkomme med forsøg og argumenter, der kan overbevise tvivlerne, er en anden sag. Men ligesom det giver mening at tale om nat og dag, selv om der eksisterer tusmørke, så giver det også mening at skelne mellem almindelig videnskab og det alternative, selv om der er grænseområder. På hver deres måde forsøger forfatterne at udforske grænserne og trække nogle linier mellem kvalitet og ikke kvalitet.

Et træk ved det alternative er, at udøverne ofte foretrækker en overnaturlig eller fantastisk forklaring frem for en mere jordnær. Michael Ahlstrand fortæller, hvorledes en deltager i en alternativ konference beskyldte ham for at have overnaturlige evner. Tryllekunstneren var bare ikke selv klar over det! Pyramider og andre bemærkelsesværdige bygningsværker fra oldtiden tilskrives svundne civilisationer med ukendte kræfter og forbindelser til rumvæsener. Rud Kjems skriver i sit kapitel om Stonehenge. Det er et imponerende bygningsværk, der antagelig er bygget ud fra et godt kendskab til himmellegemerne. Men selv om Stonehenge på ingen måde er uden for det naturligt mulige, har det gamle henge-anlæg givet anledning til alle mulige fantastiske spekulationer.

I Danmark udgør astrologien sammen med alternativ helbredelse en stor del af det alternative. Mogens Winther dækker med et omfattende kapitel astrologien. Ole Hartling gennemgår homøopatien, der er karakteristisk for de alternative behandlingsmetoder. Den opererer med principper om helbredende effekter og energier, selv om der ikke er aktive stoffer til stede. Samtidig efterligner den en teknologi og et sprog, der ligner noget, man kender fra netop den naturvidenskabelige verden, som de alternative bevægelser samtidig ønsker at være alternative til. Leif Hagerup beskriver akupunkturen, der er baseret på et fundament, som er meget fremmed for vestlig medicin, nemlig et flere tusinde år gammelt kinesisk syn på menneskelegemet og dets funktioner. Leif Hagerup skriver også om zoneterapien, som han betragter som afledt af akupunkturen. Per Borgaard peger på et etisk betænkeligt aspekt af den alternative sygdomsopfattelse: Den enkelte kan blive gjort ansvarlig for sin egen sygdom – og i værste fald også skyldig i den. Energierne spiller en stor rolle inden for den alternative medicin og inden for det alternative generelt. Ib Lundgaard Rasmussen behandler disse energier, som han undersøger nærmere og sammenligner med den viden, vi har fra fysikken. De alternative energier viser sig at have en del overraskende egenskaber.

Hvorfor er det alternative så udbredt? Bogens forfattere anfører nogle afgrundene. Per Borgaard skriver om, hvordan pressen spiller en betydelig rolle i udbredelsen af det alternative: Historierne er lette at gå til, og når journalisten blot nævner, at der findes modstridende kilder, kan selv de mest utrolige alternative historier bringes videre.

Mikael Rothstein anlægger et lidt andet synspunkt. Han undersøger »det overnaturlige« som en vigtig del af den sociale virkelighed og overvejer, inspireret af den nyere kognitionforskning om menneskets evne til at tænke mod-intuitive tanker kan være en evolutionær fordel. Thor A. Bak behandler i bogens afsluttende kapitel forholdet mellem naturvidenskaben og det alternative. Han fremfører det i en kulturrelativistisk tid ret modige standpunkt, at den vestlige kultur er andre overlegen, når det gælder om at forstå, hvordan verden rent faktisk er skruet sammen.

Hvert kapitel er præget af forfatternes engagement i det emne, de har beskæftiget sig med i mange år. Med sit væld af let tilgængelige beretninger og informationer er bogen relevant for enhver, der interesserer sig for videnskab og for det alternative.

[*]

[*]

Debat

Deltag i debatten om dette emne på Facebook.


Deltag her.

Indsend Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *