Alternativ medicin, del 7: Hvorfor søger patienter alternativ medicin? – Litteratur

af Ole Hartling

Indhold

0. Indledning
1. Generelle træk: Upræcise diagnoser – Suggestive beskrivelser
2. Generelle træk: Analogitænkning – “Videnskabelig” terminologi
3. Generelle træk: Charlataneri – Manglende åbenhed for revision
4. Virker alternativ medicin?
5. Kiropraktik, akupunktur og homøopati – Kiropraktik
6. Kiropraktik, akupunktur og homøopati – Akupunktur og Homøopati
7. Hvorfor søger patienter alternativ medicin? – Litteratur

4. Hvorfor søger patienter alternativ medicin?

Der synes at være en udbredt tro på, at læger kæmper for egne økonomiske interesser, mens de alternative behandlere (forunderligt nok) blot opfattes som idealistiske, sandhedssøgende, miljøbevidste, osv. Men der er mange penge i alternativ medicin. Det skønnes, at der i Danmark omsættes for flere milliarder kroner årligt.

Udbyderne af ydelser og varer vil gøre meget for at motivere brugerne. Et middel til at øge omsætningen er reklame, og aviser og husstandsomdelte blade bugner af annoncer for præparater og naturlæger. Reklamen er ulovlig, men loven håndhæves mildt sagt med lempe. Videre ønsker den del af medieverdenen, der lever af reklameindtægter, næppe at interessen for alternativ medicin daler. Og naturmedicin og mirakelkure er godt stof. Sælger godt. Artikler og reportager leverer en lind strøm af ”information”. Hjulene holdes i gang. Omkring en tredjedel af patienter i aktiv behandling på en kræftafdeling indtog samtidig hajleverolie, som de blandt andet kendte fra annonceblade. Der er ingen dokumentation for, at hajleverolie hjælper på kræft (Hasle og Rose 1991). Naturmedicin og -produkter fabriksproduceres(!) i store mængder, falbydes og købes. Den alternative medicin blomstrer som aldrig før. Men reklamering kan kun ”gøde”, der skal også være en grobund.

En rapport om alternativ medicin udarbejdet af en kommission nedsat af den engelske lægeforening fremhæver, at netop i en tid, hvor der er sket en revolutionerende udvikling af behandlingsmetoder og diagnostiske teknikker, vender folk sig mod alternative tilbud (Jones 1987). Jo større behandlingsmulighederne er blevet, des større er patienternes forventning om, at lægevidenskaben vil kunne mestre enhver lidelse, også lidelser, som man endnu ikke kender nogen helbredelse for. Og des lettere skuffes forventningerne. Lægevidenskaben er så at sige blevet offer for sin egen succes. Tidligere, hvor der var mindre at stille op, anvendte lægen måske mere tid på at rådgive og støtte patienten. De diagnostiske og terapeutiske metoder, som virkelig er til stor hjælp, har trængt sig ind mellem læge og patient. Teknologien er fremmed for patienten, der bliver utryg: ”Atomoprustning – og så al den forurening fra (fabriksnavn) – ja, de laver vist også medicinpiller – og al den teknik, jeg ikke er god til, og som fik mig afskediget. Og så vil du nu sende mig ind under en kobolt-kanon?” (Jacobsen 1986).

Patienters søgning og forbrug af alternativ medicin har været genstand for en del undersøgelser (se Munch og Viskum 1991 og Sloth et al. 1991). To kategorier af patienter har særlig interesse: patienter hos hvem man ikke objektivt kan påvise en patologisk tilstand, og patienter, der har en sygdom, for hvilken der ikke er en kendt behandling. På hver sin måde må disse patienter føle, at de har nået grænsen for, hvad den autoriserede medicin kan tilbyde. Begrundelser angivet af patienter, der har søgt alternativ medicin, spænder da også fra ”lægen havde opgivet mig” over ”ingen virkning af den lægelige behandling” til ”manglende tillid til lægernes forklaringer” eller ”lægen siger, sygdommen skyldes ét, jeg mener noget andet” (Nielsen 1986).

Vi glemmer måske at skelne mellem sygdom og sygelighed, ”disease” og ”illness” (Jennings 1986). Vi kender jo, at der er sygdomme – også alvorlige, – der ikke giver symptomer, fx forhøjet blodtryk. Men omvendt er der også symptomer og sygelighed, uden at der er en påviselig sygdom. Patienten bekymrer sig først og fremmest om, at han eller hun føler sig syg, mens lægen er mere interesseret i patientens mulige sygdom. Ved uklart definerede tilstande som mavesmerter, fordøjelsesbesvær, hovedpine, rygsmerter, ledsmerter, muskeltræthed, brystsmerter, hjertebanken og træthed kan der være tale om, at patienten føler sig dårlig, uden at lægen kan forklare hvorfor. Men patienten søger en forklaring, og ønsker den måske endnu mere end den behandling, som lægen så gerne vil yde (Lunde 1990). En 35-årig kvinde fortalte om sin naturlæge: ”Jeg bruger ham mest til forklaringer. Han skal give mig indsigt i kroppen og en sammenhængende forklaring på mit legeme” (Nielsen 1988).

Når læger ikke kan forklare sammenhængen og tro mod sandheden melder pas, accepteres det næsten ikke. Der må jo være en forklaring, føler man, en årsagssammenhæng. For sådan er det her i livet, årsager fører til virkninger, og virkninger har deres årsager. Der skal være en afgrænsning af tilfældigheden. ”Tanken tæmmer den vildskab, der findes omkring os” (Hastrup 1989). Patienten finder sig derfor til rette med en anden forklaringsmodel. Finder en dybereliggende årsag. Spørgsmålet ”hvorfor mig?” besvares nu med Guds straf, for megen tobaksrygning, forbandelse, jordstråler, indre forgiftning, ophobning af affaldsstoffer, indkapslet infektion.

”Ved at sætte tingene på begreb gør man dem modtagelige for påvirkning på en anden måde, end hvis man lader dem stå som ikke-definerede kategorier af ukendte årsager” (Hastrup 1989).

Det er her, den alternative medicin får sin mulighed. Den kan levere de intuitivt ”rigtige forklaringer” på alt det, der sker med os og omkring os, og som vi ikke forstår. Hvis der derfor er noget at lære af alternativ medicin, er det ikke — hvad mange naivt tror, — at den alternative medicin ”nok har fundet frem til noget”, som lægerne kunne bruge, hvis de ellers var indstillet på samarbejde. Nej, den visdom, man måske kan finde ved at betragte den alternative medicins forbløffende blomstring, er, at der er blevet stadig større afstand mellem den folkelige og den naturvidenskabelige tankegang. Det vil være en kunst at bygge bro mellem de to opfattelser. Det vil være lægekunst.

Litteratur

• Jacobsen, M. (1986): Alternativ terapi og naturvidenskab. Ugeskrift for Læger. 14, 482-484.
• Jensen, S.B.; Jensen, J.S. og Jensen, L.B. (1973): Akupunktur analgesi. Tandlægebladet. 77, 695-702.
• Jones, L. (1987): Alternative therapies. Skeptical Inquirer. 12, 63-69.
• Kishore, J. (1983): Homoeopathy: the Indian experience. World Health Forum. 4, 105-107.
• Kjeldset, A.-M. (1988): Zoneterapi og fødsler. Tidsskrift for Jordemødre. Nr. 5,10-12.
• Kleynhans, A.M. (1979): Complications of and contraindications to spinal manipulative therapy. I: Haldeman, S. (red.): Modern Developments in the Principles and Practice of Chiropractic. New York: Appleton-Century-Crofts.
• Kolmos, L.S. og Kolmos, H.J.J. (1991): Homøopatien og den moderne lægevidenskab. Ugeskrift for Læger. 153, 1445-1446.
• Kommissionsrapport (1979): Chiropractic in New Zealand. Wellington: P. D. Hasselberg, Government Printer.
• Korrespondancer (1990): Low back pain: comparison of Chiropractic and hospital outpatient treatment. British Medical Journal. 300, 1647-1650.
• Lecomte, J. (1983): Homoeopathy: Science or dogma? World Health Forum. 4, 111-113.
• Lowinger, P. og Dobie, S. (1969): What makes the placebo work? Archives of General Psychiatry. 20, 84-88.
• Lunde, I.M. (1990): Dagligdagens medicinske etik. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning. 93-102.
• Lädermann, J.-P. (1981): Accidents of spinal manipulations. Annals of the Swiss Chiropractor’s Association. 7, 161-208.
• Mabeck, C. E. (1990): Høfeber og kiropraktik. Ugeskrift for Læger. 152 (43), 3210.
• Mabeck, C.E., Nielsen, K. og Schaumburg, E. (1990): Autorisation af kiropraktorer. Ugeskrift for Læger. 152, 3661-3665.
• Meade, T.W.; Dyer, S.; Browne, W.; Townsend, J. og Frank, A. O. (1990): Love back pain of mechanical origin: randomised comparison of chiropractic and hospital outpatient treatment. British Medical Journal. 300, 1431-1437.
• Nielsen, J.N. (1988): Naturlæger – mellem shamanisme og videnskab. København: Munksgaard.
• Passamani, E. (1991): Clinical trials – ore they ethical? The New England Journal of Medicine. 324, 1589-1592.
• Plasterk, R.H.A. (1988): Explanation of Benveniste. Nature. 334, 285.
• Quen, J. M. (1975): Acupuncture and western medicine. Bulletin of the History of Medicine. 49, 196-205.
• Radner, D. og Radner, M. (1985): Holistic methodology and pseudoscience. I: Stalker, D., Glymour, C. (red.): Examining Holistic Medicine. New York: Prometheus Books.
• Randi, J. (1987): Flim-Flam! New York: Prometheus. Books
• Reilly, D.T.; Taylor, M. A.; McSharry, C. og Aitchison, T. (1986): Is homoeopathy a placebo response? Controlled trial of homoeopathic potency, with pollen in hayfever as model. The Lancet. ii, 881-886.
• Reyner, J.H. (1982): Psionic Medicine. The Study and Treatment of the Causative Factors in Illness. 2. udg. London: Routledge and Kegan Paul Ltd.
• Skrabanek, P. (1984): Acupuncture and the age of unreason. The Lancet. ii, 1169-1171.
• Skrabanek, P. (1985): Acupuncture: Past, present, and future. I: Stalker, D., Glymour, C. (red.): Examining Holistic Medicine. New York: Prometheus Books.
• Skrabanek, P. (1986): Demarcation of the absurd. The Lancet. i, 960-961.
• Skrabanek, P. (1988): Paranormal health claims. Experientia. 44, 303-309.
• Stalker, D. og Glymour, C. (1985): Quantum medicine. I: Stalker, D., Glymour, C. (red.): Examining Holistic Medicine. New York: Prometheus Books.
• Stepan, J. (1983): Homoeopathy and the law. World Health Forum. 4, 108-110.
• Talbot, N.A. (1983): The position of the Christian science church. The New England Journal of Medicine. 309, 1641-1644
• Tansley, D.V. (1977): Dimensions of Radionics. Bradford: Health Science Press.
• Triano, J.J. (1979): The use of instrumentation and laboratory examination procedures by the chiropractor. I: Haldeman, S. (red.): Modern Developments in the Principles and Practice of Chiropractic. New York: Appleton-Century-Crofts.
• Viftrup, J.E. (1991): Kinesiologi – et pædagogisk redskab? Ugeskrift for Læger. 153, 2249-2252.
• Vithoulkas, G. (1983): Homoeopathy: A therapy for the future? World Health Forum. 4, 99-101.
• Worrall, R. S. (1985): Iridology: Diagnoses or delusion? I: Stalker, D., Glymour, C. (red.): Examining Holistic Medicine. New York: Prometheus Books.
• Wulff, H.R., Andur Pedersen, S. og Rosenberg, R. (1986): Philosophy of Medicine. Oxford: Blackwell Scientific Publications.

Uddrag af bogen “Er der mere mellem himmel og jord?”
Redigeret af: Ib Ulbæk og Lars Peter Jepsen.
Gyldendal, 1992

Debat

Deltag i debatten om dette emne på Facebook.

Deltag her.