af Claus Larsen

Ole Sveigaard: Bag de sorte bjerge.
En danskers rejse gennem indianernes land.

Bogen er dels en personlig dannelsesrejse, dels en historisk gennemgang af de nordamerikanske indianeres historie, ansporet af en drengedrøm om indianere, og forfatterens egen fætter, der havde rejst i USA i begyndelsen af 1970’erne. Gang på gang vendes tilbage til fætteren og hans artikler fra 1970’ernes USA, et land i opbrud efter 60’ernes ungdomsoprør, Vietnam-krigen og en stigende social og kulturel bevidsthed.

Forfatterens engagement i fattigdom og undertrykkelse er uomtvistelig. Hans ærinde med bogen er at skabe opmærksomhed om specielt de amerikanske indianeres skæbne, og at komme med forslag til hvordan vi kan ændre den voldsomt destruktive kultur vi i Vesten har opbygget, primært med den kristne religion som drivkraft.

Historien fokuseres omkring Black Hills og de omkringliggende steder, som Mount Rushmore og Yellowstone Nationalpark, som forfatteren besøger på sine to rejser, i 2000 og 2004.

Den arketypiske kamp
Kogt ned lyder forfatterens argument, at Den Onde Hvide Kristen-Europæer er årsag til alle dårligdomme og fortrædeligheder i denne verden. Naturfolk, som Den Ædle Vilde Indianer, besidder den sande viden og spiritualitet, der skal føre menneskeheden frelst ind i en paradisisk fremtid, hvor alle behandler alle godt, og ingen lider nød.

Forfatteren udpeger specielt to vers i Bibelens 1. Mosebog, kapitel 1, vers 26 og 28, som raison d’etre for at give:

“mennesket – eller rettere den kristne europæer – en enestående undskyldning eller retfærdiggørelse til at “gøre sig hersker over alt”.¹

Forfatteren gør sig skyldig i nøjagtig den samme fejl som fundamentalistiske religiøse begår, når de plukker bestemte dele ud af en helhed, og bruger dem til at retfærdiggøre deres argumenter. Præcis som fundamentalister fortolker religion til deres egen fordel, fortolker forfatteren også de to vers på samme måde.

De to vers siger nemlig intet om at Gud har givet Den Onde Hvide Kristen-Europæer lov til at herske over alt – inklusive andre mennesker:

Derpå sagde Gud: “Lad os gøre mennesker i vort billede, så de ligner os, til at herske over havets fisk og himmelens fugle, kvæget og alle vildtledende dyr på jorden og alt kryb, der dryber på jorden!”
1. Mosebog, Kap. 1, v. 26

Og Gud velsignede dem, og Gud sagde til dem: “Bliv frugtbare og mangfoldige og opfyld jorden, gør eder til herre over den og hersk over havets fisk og himmelens fugle, kvæget og alle vildtlevende dyr, der rører sig på jorden!”
1. Mosebog, Kap. 1, v. 26

Det er specifikt dyr der nævnes, hvad enten det er husdyr eller vilde dyr, og alle mennesker er skabt i Guds billede, ikke kun den hvide europæer.

Forfatteren peger netop på slaveriet som eksempel på hvordan han mener, at de to vers er blevet brugt:

“I historiebøgerne kan vi læse, at Danmark, som den første nation, nedlagde slaveriet på Jomfruøerne. Det var Peter von Scholten personligt, der meget imod den danske regerings vilje, nedlagde slaveriet i den 3. juli 1848. Vi læser sjældent om, at Danmark var med til at opfinde slaveriet i Afrika. Det var en lukrativ forretning at hente slaver i Afrika og sejle dem til de vestindiske øer. Her lastede man skibene med sukker, som man fragtede til Danmark. Fra Danmark fragtede skibene teglsten til de danske forter i Afrika.”²

Det er korrekt at kristendommen er blevet brugt som undskyldning for slaveri, men slaveri er ikke Den Onde Hvide Kristen-Europæers opfindelse. Slaveri har eksisteret igennem hele menneskehedens historie, i alle civilisationer, fra Sumererne, til Egypterne, Grækerne og Romerne. I andre dele af verden var slaveriet også en integreret del af de forskellige samfund. I Afrika var slaveriet udbredt, længe inden Den Onde Hvide Kristen-Europæer startede den transatlantiske slavehandel.

Forfatteren fortæller ikke – hvad enten grunden er at han ikke ved det, eller at han ikke finder det relevant – at hans ideal-folk, De Ædle Vilde Indianere, også holdt slaver, længe før den første kontakt med europæere³. Selv Chief Seattle, som forfatteren bringer en berømt tale af (se senere), havde slaver⁴.

Forfatterens to rejser er udelukkende gået til ganske få indianske områder, hvilket formodentlig er forklaringen på forfatterens tegneserie-agtige kendskab til det amerikanske samfund. Et eksempel, hvor forfatteren fortæller om baggrunden for American Indian Movement, en organisation der kæmper for indianernes rettigheder:

“For at forstå AIM’s bevæggrunde er det vigtigt at vide, at USA’s regering i omtrent hundrede år havde forbudt indianerne at tale deres eget sprog og dyrke deres egen religion. En lov, der først blev ophævet i 1978, da omverdenen begyndte at ytre sig lidt for kritisk overfor den. De sidste af de oprindelige mennesker i Amerika skulle integreres i den hvide kultur. Målet var endegyldigt at eliminere indiansk kultur. Man gav i vid udstrækning kirken frie hænder til at forestå denne integration. Det er derfor, man ser så mange kirker over alt i reservaterne i dag.”⁵

Det store antal kirker i de indianersamfund som forfatteren har besøgt skyldes ikke en speciel indsats fra “kirkens” side. Religion spiller en langt større rolle i de fleste amerikanske samfund end vi er vant til at se herhjemme. Der er kirker overalt i USA, specielt i små samfund, hvor de lokale kirker er omdrejningspunktet. Men det er en misforståelse at snakke om “kirken” i USA: Der er ingen statsreligion, og ingen statskirke, som i Danmark. Faktisk er USA grundlagt udfra tankegangen om at skille kirke og stat⁶.

Forfatteren peger også på korstogene som eksempel på hvordan den europæisk-kristne kultur spreder dårligdomme:

“For tusinde år siden startede de kristne europæere deres korstog mod Mellemøsten. Man prøvede at erobre det hellige land, men mange af korstogene gik i bund og grund ud på at dræbe og udplyndre “de vantro”. Dette er stort set fortsat frem til i dag. Kan det virkelig undre, at der er nogle dernede, der er ved at blive en anelse trætte af os?”⁷

Kristne har bestemt ikke patent på ødelæggende militære kampagner i religiøs kontekst. Da korstogene begyndte, havde Spanien været under maurisk-islamisk kontrol i over to hundrede år⁸. Den muslimske indflydelse kan ses den dag i dag, bl.a. i Spaniens største turistattraktion, Alhambra-slottet i Granada⁹. En del af korstogene havde som formål at tilbageerobre området til kristendommen.

Det er korrekt at korstogene startede med det formål at tilbageerobre Jerusalem til kristendommen, men korstogene var reelt en serie af militære kampagner, med vidt forskellige mål. Det var heller ikke kun muslimer, der blev udsat for plyndringer og ødelæggelser af de kristne korsfarere; At tage på korstog blev anset som en slags “dannelsesrejse” – og en gylden mulighed for at skaffe sig rigdom, hvem der nu end ejede den¹⁰.

Sjovt nok har forfatteren intet at indvende når indianere bliver kristne: Wovoka, stifteren af Ghost Dance kulten, bliver fremhævet som et positivt eksempel. Wovoka vokser op blandt hvide kristne, og begynder i slutningen af 1880’erne at få syner. Snart proklamerer han sig selv som den profet der skal redde indianerne fra de hvides overgreb. Kulten griber hurtigt om sig, i en sådan grad at den skaber uro og bekymring blandt de hvide. Indianere i stigende mængder begynder at organisere sig i hvad der mere og mere ligner en væbnet konflikt med de hvide. Wovoka opfinder endda en kjortel, der på magisk vis vil beskytte bæreren mod de hvides kugler. Det kulminerer i tragedien ved Wounded Knee i 1890, hvor 300 indianere og 25 soldater bliver dræbt.

Der er ingen tvivl om, at den kristne kultur er ansvarlig for en ufattelig mængde lidelse og undertrykkelse. Men forfatteren falder i den anden grøft, hvor det bliver en enkelt religion, der står for skud. Vi får intet at vide om andre religioners uhyrligheder – det hele er kristendommens skyld, og dermed Den Onde Hvide Kristen-Europæer. Mon forfatteren mener, at den ene religion er bedre end den anden?

Argumentum ad absurdum
Det er sjældent beskrevet i bogen, men også indianere kan opføre sig mindre pænt. Forfatteren argumenterer inderligt for, at det i så fald ikke skyldes indianerne selv, men udelukkende dårlig indflydelse fra Den Onde Hvide Kristen-Europæer.

“De forskellige nationer på prærien havde tradition for at bekrige hinanden. Sioux og Crow er et eksempel på sådanne traditionelle fjender. Man kunne f.eks. kæmpe om at fordrive hinanden fra de gode jagtområder. Men reglerne for krig var helt anderledes end dem, som europæerne førte med sig. Selv om slagene ind imellem må have været om end meget voldsomme, så kom det sjældent til blodsudgydelse, og man slog aldrig sine fjender ihjel. Jeg er mig fuldt bevidst, at denne påstand er i modstrid med alverdens tekstbøger om emnet, men denne oplysning har jeg fra en meget pålidelig kilde.”¹¹

Argumentet er ikke kun fuldstændig absurd, det er et groft forsøg på historieforfalskning. Det kræves af os at vi ikke længere baserer vores historieforståelse på fakta, men på uverificerbare overbevisninger af klart ideologisk tilsnit. Man har ret, fordi man er indianer, uanset hvad man kommer med. Man er et bedre menneske, fordi man ikke er hvid, uanset hvad fakta siger.

Bogen igennem portrætteres europæere/amerikanere som De Onde, mens indianere konsekvent er De Gode. I de få tilfælde hvor europæere gør noget godt, følger de blot hvad indianerne for længst har opdaget. I de få tilfælde hvor indianerne opfører sig mindre pænt, er det altid De Onde Hvide Kristen-Europæers skyld.

Argumentet underbygges med lige så absurde påstande som den ovenstående:

“Hvis en kriger under et slag følte sig for sulten til at kæmpe videre, kunne han meddele dette til fjenden. Så ville kampen straks blive bragt til ophør, og fjenden ville være vært for et måltid mad i sin lejr. Man spiste, konverserede høfligt og hvilede sig. Først når gæsterne havde forladt lejren, kunne kampene genoptages”.¹²

“Den første væbnede konflikt mellem prærieindianerne og De Forenede Staters hær, Sioux Opstanden, fandt sted i Minnesota i 1862. I løbet af blot 15 år lærte prærieindianerne sig at kæmpe på den hvide mands præmisser, hvilket vil sige at maltraktere og dræbe.”¹³

“Med indvandrerne fra Europa og deres efterfølgere, måtte indianerne lære at omstille sig i krigsførelse. Apache-nationerne langt væk i det syd-vestlige USA og Mexico lærte sig – af bitter erfaring – af spanierne at blive de rene ekvilibrister i drab og tortur.”¹⁴

De amerikanske indianere er først og fremmest mennesker, med de fejl og mangler vi alle besidder. Vi er alle ens på bunden: Vi er gavmilde, altruistiske og ædelmodige. Men vi er også aggressive, grådige og urimelige. Mennesker er grundlæggende ens, på tværs af kulturer, religion og etnisk oprindelse. At postulere at et bestemt etnisk folk ikke ejer evnen til at blive hidsig og slå på tæven, nogen gange just for the heck of it, er himmelråbende absurd. Ethvert rationelt tænkende menneske vil øjeblikkelig stejle overfor en sådan påstand, der ikke kun er fornærmende tåbelig, men også dybt racistisk. At fremhæve en bestemt del af menneskeheden som værende mere ophøjede end andre, er lige så ekstremistisk som når nazister postulerer en arisk overrace.

Manifest Destiny
Manifest Destiny spiller en central rolle i forfatterens fortælling. Han refererer bl.a. til en artikel, skrevet af sin fætter og trykt i Lolland Falsters Folketidende i 1974, der beskriver problemerne med de brudte traktater med indianerne:

“I 1847, efter den amerikansk-mexikanske krig, forlangte og tog De Forenede Stater de uhyre landområder fra Texas til Californien. Alt sammen vest for den “permanente grænse”.

I 1848 blev der fundet guld i Californien. Få måneder senere krydsede i tusindvis af lykkejægere indiansk territorium. I årene herefter dannes adskillige nye stater, alle vest for den “permanente grænse”.

For at retfærdiggøre disse brud på aftalerne, opfandt politikerne “Manifest Destiny”. Europæerne og deres efterkommere var af skæbnen (Gud) udset til at herske over Amerika. De var den dominerende race og derfor ansvarlige over for indianerne – og samtidig for deres land, skove og rigdomme under jorden.”¹⁵

Manifest Destiny var et begreb, der opstod før the Gold Rush i 1848. Journalisten John O’Sullivan¹⁶ var den første der brugte begrebet, først i forbindelse med annekteringen af Texas, og senere Oregon. Ideen om at De Forenede Stater skulle omfatte hele kontinentet opstod dog længe før, i begyndelsen af 1800-tallet.

Det var ikke europæerne, der skulle erobre hele Nordamerika, men amerikanerne. Der var gået trekvart århundrede efter den amerikanske uafhængighed, og indbyggerne følte sig først og fremmest som amerikanere. Der var mange udlægninger af ideen, hvor kun nogle gik så langt som til at omfatte hele kontinentet. Målet skiftede hele tiden, og var aldrig nogen specifik politisk dagsorden, men mere en slags “feeling”.

Som en sidebemærkning kunne De Forenede Stater næppe have hverken “forlangt” eller “taget” Texas i 1847, efter den amerikansk-mexikanske krig. Dels fordi Texas blev en del af unionen to år tidligere, i 1845¹⁷, og dels fordi den amerikansk-mexikanske krig varede fra 1846-1848¹⁸.

New Age vrævl
Forfatteren kan ikke dy sig for at indflette New Age temaer i sin beskrivelse. Vi hører om Monark-sommerfuglen og dens migreringsmønster, der foregår over flere generationer. Det er i sig selv fantastisk, men vi skal lige have en stramning af historien: Når sommerfuglene endelig når frem til deres destination, er det

“altid nøjagtigt det samme sted, hvor de sætter sig i nøjagtig de samme træer, som deres forfædre altid har gjort det før dem.”¹⁹

Fugle kan vende tilbage til deres egne reder, fordi de kan kende en specielt lugt. Fisk finder formodentlig frem til deres traditionelle gydepladser af samme årsag. Men at sommerfugle skulle besidde en slags kosmisk bevidsthed, der fortæller dem “nøjagtigt” hvilke træer deres bedsteforældre har siddet i – den er for langt ude.

En historie om et satellit-foto, der afslører at Black Hills har “præcis” samme form som det menneskelige hjerte (endda med “hjertekamre, vener og arterier”) udlægges som bevis på at indianerne besidder magiske evner, og ældgammel viden, da de troede at bjergene var “al tings hjerte”. Den naturlige forklaring ville være pareidolia, det psykologiske fænomen der også sætter os i stand til at se Manden i Månen, og Jesus i et stykke ristet brød. Nej, vi får fortalt at “videnskabsmændene” blev “meget forbløffede” over denne opdagelse. De gamle indianske legender bliver dermed bekræftet af videnskabelige opdagelser:

“Man kan undre sig over, hvordan man fra ældgammel tid har vidst, hvordan disse bjerge så ud fra oven, længe før opfindelsen af flyvemaskinen.”²⁰

Historien er, ikke overraskende, udokumenteret, men en hurtig søgning på Internettet afslører kilden²¹: En New Age website, der blander indiansk kultur og historie med alverdens overtro.

Den indianske myte om det amerikanske kontinent der kaldes Turtle Island, fordi kontinentet, ifølge legenden, har form som en skildpadde, er endnu et eksempel på pareidolia²² – selvom man skal have en mere end livlig fantasi for at få en skildpadde til at passe ind i kontinentets form.

Alt i naturen er øjensynligt i indianernes favør: En træstamme, der fældes for at blive brugt som samlingspunkt i en indiansk soldans ceremoni, begynder først at fælde blade i samme øjeblik ceremonien er forbi²³. Når Black Elk, en berømt indianer, drømmer om en rejse til Harney Peak, det højeste punkt øst for Rocky Mountains, forudser han, at “der vil ske noget i dag”. Der ville falde nogle dråber regn og tordne en lille smule. Og sandelig siger jer Eder, på trods af at dagen har været klar og smuk, uden en sky på himlen, og det er midt i en tørkeperiode, falder der et let, kølig regn ledsaget af en fjern torden. At man netop befinder sig på det højeste punkt i det østlige USA, og at der på et eller andet tidspunkt efter tørke nok falder regn, anses ikke for relevant. Det relevante er, at det skete lige som det var blevet forudsagt af denne vise gamle indianer²⁴.

Men hvor mange gange gik vise gamle indianeres profetier ikke i opfyldelse? Hvordan var det lige det gik med Sitting Bulls og Wovokas drømme om at besejre den hvide mand? De forblev, som i så mange andre tilfælde, kun drømme. Det er intet andet end selektiv udvælgelse – man husker det, der passer, og glemmer det, der ikke gjorde.

De knap-så-økologiske indianere

Den Ædle Vilde Indianer er naturligvis økologisk hele vejen igennem, mens Den Onde Hvide Kristen-Europæer kun voldtager landet for dets ressourcer.

“I Nordamerika fældede man størstedelen af skovene for at erhverve sig agerjord og i visse tilfælde tømmer. Som regel afbrændte man de fældede træer blot for at slippe af med dem. Mange steder blev denne nyindvundne jord udpint efter få års dyrkning, og den har siden ligget øde hen. Dette var meget tydeligt, da vi kørte igennem den tyndt befolkede stat, Nebraska. Indianerne vidste dette.
…
Nebraska er stort set en meget øde land med uendelige brakmarker.”²⁵

Da “de europæiske kristne” ankom til området var Nebraska ikke dækket af skov, men af prærie²⁶. Nebraska er aldeles ikke et “meget øde” område: 92% af Nebraska er landbrugs- og ranchland, og hele 46% af afgrøderne er kunstvandede²⁷.

Afbrænding af skove er ikke Den Onde Hvide Kristen-Europæers opfindelse. Landbrug muliggjorde udviklingen af selvforsynende samfund, der dermed havde mulighed for at udvikle sig til egentlige civilisationer.²⁸

Også De Ædle Vilde Indianere benyttede sig af teknikken med af afbrænde store områder, hvor de skabte kunstige miljøer der var bedre tilpasset deres egne behov.²⁹ Men det siger forfatteren intet om i bogen.

Et andet eksempel på Den Onde Hvide Kristen-Europæers grådighed er den amerikanske bison.

“Man regner med, at der i 1700-tallet har været omkring 70 millioner bøfler på prærierne. I 1890 var der under 1000!”³⁰

“Normalt fik kadaverne lov til at ligge og rådne. Gik det højt, skar man dyrenes tunger ud som en særlig delikatesse”.³¹

“General William Tecumseh Sherman, berømt for sin “brændte jord taktik” på marchen til Atlanta under den amerikanske borgerkrig, besluttede at anvende en lignende taktik overfor prærieindianerne.

Hans ræsonnement var, at så længe prærieindianerne havde bison – så længe kunne de ikke overvindes. Han opmuntrede derfor jernbanefolk til at etablere en banestrækning tværs over prærien. Han sørgede for, at soldater blev udstationeret til støtte for projektet. Det var blandt andet via denne transkontinentale banestrækning, at millioner af bison blev dræbt af trofæjægere. Mange af disse jægere forled end ikke toget under jagten, men skød blot ud af vinduerne. Sådan blev den amerikanske bison stort set udryddet…

…og general Sherman’s plan en succes”.³²

Det er korrekt, at Sherman støttede en massiv jagt på bisonen³³, men det var langt fra hovedårsagen til at bestanden faldt drastisk i løbet af få årtier. Sherman foreslog først i 1875 en udryddelse af bisonen for at knægte indianerne, på et tidspunkt hvor bisonen havde været jagtet intenst i årtier. Den primære årsag var den samme som Den Ædle Vilde Indianers, nemlig at skaffe skind og til en vis grad også kød. Man efterlod det, man ikke selv kunne bruge af dyrene på prærien, men man vendte tilbage for at samle knoglerne sammen og sende dem østpå. Skindet blev brugt til alverdens formål, i en verden før plastic og andre kunstige materialer, bl.a. tøj, remme og tæpper.³⁴

Man jagtede også bison for at give landejerne mulighed for at opdrætte kvæg, og for at beskytte jernbanen, der kunne blive forsinket i lang tid, hvis en stor hjord blokerede skinnerne. Lokomotivet kunne også blive alvorligt beskadiget, hvis den kørte ind i en hjord.³⁵

Bestanden af bison var så stor, at man regner med, at den har været den mest talrige af vilde pattedyr nogensinde. I perioder faldt bestanden dog, bl.a. på grund af lange tørkeperioder. En sådan tørke ramte prærien i 1845, og varede til langt ind i 1860’erne, hvilket fik bestanden til at kollapse. Det hjalp bestemt ikke på antallet, at jagten for alvor gik i gang i samme periode.³⁶

Det er også velkendt at indianerne før De Onde Hvide Kristen-Europæere ankom jagede bisoner ved at skræmme en hel flok ud over en skrænt, hvorpå de døde eller blev så kvæstede at det var en let sag at dræbe dem.³⁷ Men den slags blodtørstige ting hører vi intet om i bogen – det svarer ikke til glansbilledet af Den Ædle Vilde Indianer.

Bisonen blev kun så talrig, fordi den var så godt tilpasset en åben prærie. Prærien er dannet ved periodiske brande, der holdt den største vegetation væk, og resulterede i enorme åbne områder, hvor kun græs og mindre planter kunne vokse.³⁸

Forfatteren nævner intet om dette, men fortæller i stedet om skovbrande:

“Engang betragtede man skovbrande som Satans eget værk og bekæmpede dem med alle midler. Nu ved man, at skovbrande er en naturlig del af naturens cyklus.
…
Man gør derfor i dag intet for at bekæmpe de skovbrande, bortset fra beskyttelse af bygninger og deslige i området.
…
I sommeren 1988 raserede en voldsom skovbrand næsten hele Yellowstone National Park. Branden var så voldsom, at man imod sædvane indkandte store brandslukningsstyrker. Brandbekæmpelsen havde næsten ingen effekt. Det var først, da den første sne faldt sidst i september måned, at ilden blev slukket. En opgave, som brandmyndighederne ikke havde magtet. I novemberfrosten døde de sidste gløder.”³⁹

Skovbranden i 1998 var den voldsomste brand i Yellowstone National Parks historie. Det var dog ikke sneen men det køligere efterårsvejr og luftfugtighed, der endelig stoppede de mange brande, der havde spredt sig til det meste af parken. Endvidere gjorde man, og gør stadig, et stort arbejde for at kontrollere de brande, der opstår, så brandene ikke kommer ud af kontrol. Det var dog langt fra “næsten hele” parken der blev “raseret”: Kun godt en tredjedel af parken blev berørt af brandene⁴⁰.

Plagiat på plagiat
Illustrationer
Bogen er illustreret af kunstneren Anne Fjeldvig, og man må sige, at hun er kommet let hen over det: Tegningen på side 48 forestiller Sitting Bull og George Armstrong Custer. Ingen af motiverne er originale værker, men rene aftegninger af eksisterende fotos⁴¹, ⁴². Copyrighten på begge fotos er udløbet, så kunstneren slipper nok i dette tilfælde for videre tiltale (ud over et blakket ry). Derimod er der copyright på det foto af en springende bison kalv, som kunstneren har aftegnet og gengivet som sit eget værk på side 137. Ejeren, Ron Niebrugge, fra firmaet WildNatureImages, oplyser, at han intet kender til at hans foto er brugt i bogen, og at han slet ikke tillader den slags brug⁴³. Super-blakket ry.

CTRL C
Wikipedia er et bibliotek på Internettet. Det bliver skrevet og vedligeholdt af alle, hvorfor indholdet naturligt nok er af svingende kvalitet. Man skal være meget forsigtig med at bruge Wikipedia når det drejer sig om holdninger og ideologier. Derimod plejer Wikipedia at være ret pålideligt, når det gælder rent faktuelle data.

Forfatteren takker i efterskriftet de mennesker, der har hjulpet ham i det tidsmæssigt trængte forløb. Og det er i sandhed gået hurtigt, i hvert fald med noget af indholdet: Sammenlign disse tre afsnit fra hhv. side 175 i bogen, og den engelske Wikipedia:

Wovoka blev født i Smith Valley i Nevada omkring 1856. Wovoka’s far var en højt respekteret spirituel vejleder, som videregav sin viden til sin søn.
…
Wovoka was born in Smith Valley area southeast of Carson City, Nevada, around the year 1856. Wovoka’s father may have been the religious leader variously known as “Tavibo“ or “Numu-Taibo” whose teachings were similar to those of Wovoka.⁴⁴

Da faderen døde omkring 1870, overtog et hvidt ægtepar, David og Mary Wilson, opfostringen af Wovoka.
…
Wovoka’s father died around the year 1870, and he was taken in by David and Mary Wilson, who was a rancher in the Yerington, Nevada area.⁴⁵

David Wilson var en meget kristen mand, fra hvem Wovoka lærte om den kristne tro og alle historierne i Bibelen.
…
David Wilson was a devout Christian, and Wovoka learned Christian theology and Bible stories while living with him.⁴⁶

Eller dette eksempel, fra side 185 (typografien er bibeholdt):

Lakotaerne kalder dette område mako sika, hvilket oversættes direkte til land slemt. Franskmændene kaldte det for les mauvaises terres à traverser – landet, som er slemt at rejse igennem.
…
(T)he Lakota called the topography “Makhóšica”, literally bad land, while French trappers called it “les mauvaises terres à traverser” – “the bad lands to cross”.⁴⁷

Side 66:

Et eksprestog, kaldet Transcontinental Express, ankommer til San Francisco via den første interkontinentale jernbane kun 83 timer og 39 minutter efter sin afgang fra New York City.
…
(T)he express train called the Transcontinental Express arrived in San Francisco, California, via the First Transcontinental Railroad on 4 June 1876, only 83 hours and 39 minutes after having left New York City.⁴⁸

Det er i orden at citere fra andres værker, så længe man gør det klart at det er citater, og at man oplyser hvor de kommer fra. Men at planke hele afsnit og oversætte dem som sine egne er uacceptabelt. Det er svindel, slet og ret.

Fejl, fejl, fejl…
Udover en noget liberal indstilling til andres værker, skæmmes bogen konstant af fejl af mere eller mindre grov karakter.

Bjerget Grand Teton angives til at være 4.518 meter, selvom det reelt er over 300 meter lavere⁴⁹. Ordet Teton angives til at betyde “bryster” – det betyder “brystvorte”⁵⁰. Plejaderne, også kendt som de syv søstre, bliver ophøjet til selvstændigt stjernebillede. Plejaderne er reelt en åben stjernehob, der befinder sig i stjernebilledet Tyren⁵¹. Ghana bliver fejlagtigt kaldt det tidligere Elfenbenskysten⁵², og udnævnt til i 1957 at blive “den første selvstændige stat i Afrika”, hvilket kun er tilfældet, hvis man ignorerer de nordafrikanske stater Liberia (1847), Ethiopien (1941), Egypten (1922, 1956), Libyen (1951), Sudan (1956), Tunesien (1956) og Marokko (1956)⁵³. Immigration forveksles med emigration. Buffalo Bills forestilling kaldes “Wild West Show”, hvor det kun blev kaldt “Wild West”.⁵⁴ USA hævdes at være betegnet af vikingerne som “landet der flyder med mælk og honning” – der findes ingen historiske kilder der viser dette.

Det ville ikke være specielt generende, hvis fejlene ikke var større. Værre er det, når Yellowstone National Park angives til at være halvt så stor som den rent faktisk er⁵⁵. Til gengæld hævdes det, at Crow Indian Reservation er 9.307.269 km2 stort, hvilket svarer til hele USAs areal. Her har forfatteren (igen) været for hurtig med at kopiere tekst fra Wikipedia, der oplyser at reservatet er 9.307.269 hektarer stort⁵⁶. Samme tal, forskellig målestok.

Forfatteren beretter om et indiansk hjem, hvor man har hængt et amerikansk flag omvendt, så det blå stjernefelt vender nedad, som et politisk signal. Vi får at vide at det kan man blive arresteret og straffet for⁵⁷. Fakta er, at United States Flag Code godt nok er en føderal lov, men at den amerikanske højesteret har afgjort, at brud på the Flag Code ikke må få retslige konsekvenser, idet det vil være i strid med ytringsfriheden, den måske mest fundamentale frihed i USA.⁵⁸

End ikke basale indianske begreber har forfatteren fod på. Pow-wow oversættes som “celebration of life”. Begrebet stammer fra Narragansett sproget, og betyder “spiritual leader”.⁵⁹ Høvding Seattles berømte erklæring, der hylder indianernes økologisk-korrekte “visdom”, viser sig at være en del af et filmmanuskript. På trods af at bl.a. New York Times og Washington State Library har offentliggjort den sande historie, bliver myten stadig gentaget som om den var sand, også i denne bog.⁶⁰ Det indianske navn for Mount Rushmore, hvor fire store amerikanske præsidenter er hugget ud i klippen, angives til at være “de syv bedstefædre” – i virkeligheden blev bjerget kaldt “de seks bedstefædre”.⁶¹

Det går helt galt, da forfatteren remser begivenheder op fra skæbneåret 1876. Mark Twain skrev Onkel Toms Hytte (det var nu Harriet Beecher Stowe, 24 år tidligere, i 1852⁶²; Twain skrev The Adventures of Tom Sawyer i 1876⁶³). Thomas Edison opfinder spritduplikatoren (der i virkeligheden blev opfundet i 1923, af Wilhelm Ritzerfeld⁶⁴; Edison opfinder stencil duplikatoren i 1876⁶⁵). En “hidtil uhørt politisk bølge skyller hen over De Forenede Stater”, nemlig kvindefrigørelsen. Susan B. Anthony⁶⁶, den måske mest berømte amerikanske kvindesagsforkæmper, der i årtier forinden arbejdede hårdt for netop kvindesagen, har åbenbart levet fuldstændig forgæves. Byen Deadwood⁶⁷, hvor Will Bill Hickok bliver skudt i 1876, henlægges til Wyoming, og ikke South Dakota, dens korrekte placering. Nebraska⁶⁸, der ellers blev en stat i 1867, hævdes kun at være et territorium i 1876. Herhjemme bliver J.B.S. Estrup udnævnt til statsminister, og ikke, som han var, konseilspræsident.⁶⁹

Kronologien sejler derudaf. Da Custer i 1874 leder en ekspedition ind i Black Hills, spiller soldaterne en aften hvad der angiveligt er verdens første baseball match. Baseball var i 1874 allerede en organiseret sport i USA, med årtier på bagen. Den første match med kodificerede regler blev spillet den 19. juni, 1846, men spillet er ældre end det⁷⁰. Forfatteren John G. Neihardts datter følger i 1931 faderen på en rejse til Black Elk, en indianer, der havde været med til de vigtigste begivenheder, fra Slaget ved Little Bighorn, over Ghost Dance bevægelsen i slutningen af 1880’erne, til massakren ved Wounded Knee i 1890. Da rejsen starter, er datteren pludselig et år ældre end hun ville have været⁷¹.

Måske mest graverende er forfatterens erindring om Kennedys berømte tale i 1962, da Cuba krisen er på sit højeste:

“Jeg husker meget tydeligt den eftermiddag, den 22. oktober 1963, da mine forældre tændte for en bebudet ekstraudsendelse på sort-hvid fjernsynet – et teaktræsmøbel med jalousilåge. Præsident John F. Kennedy tonede frem på skærmen og gav den sovjetiske leder, Nikita Khrusjtjov, fem dage til at fjerne sine missiler fra Cuba og for øvrigt returnere alle sine forsyningsskibe. Ellers ville han “trykke på knappen”, hvilket ville have udløst en tredje verdenskrig med nukleare våben. Synet af mine forældres skrækslagne ansigter og tårerne i min mors øjne skulle for altid mejsle sig ind i mit sind. Khrusjtjov gav sig i sidste øjeblik.”⁷²

Absolut en rørende historie. Problemet er, at historien er falsk. Kennedy tonede ganske rigtigt frem på skærmen, men han gjorde det kl. 7 om aftenen den 22. oktober 1962, Washington tid – hvor klokken var 1 om morgenen, den 23. oktober, i Danmark.⁷³

Telekommunikation var i sin vorden på det tidspunkt. Det var først lige blevet teknologisk muligt overhovedet at transmittere levende billeder via satellit, og det var i lang tid fremover meget dyrt for tv-stationerne at købe programmer på denne måde. Den instantane verden vi lever i idag, er langt fra hvad man kendte til i 1962.⁷⁴

Endvidere sagde Kennedy intet om at “trykke på knappen”. Tværtimod understregede han at krisen ikke måtte komme ud af kontrol, og at ethvert missil affyret fra Cuba, eller enhver aggressiv handling, ville blive anset som et angreb fra Soviet Unionen på USA. Kennedy understregede, at USA var parat til at løse konflikten fredeligt gennem forhandlinger i internationale forsamlinger som FN.⁷⁵ Det var ikke Den Onde Hvide Kristen-Europæer, der bragte verden på randen af atomkrig – det var Den Onde Kommunist.

Sandhed, løgn og statistik

Målet med bogen er som sagt at vi skal føle medlidenhed med Den Ædle Vilde Indianer og afsky for Den Onde Hvide Kristen-Europæer. Som et middel henviser forfatteren gentagne gange til statistiske data.

Statistik er bestemt ikke det letteste at forstå, og mange går galt i byen når de prøver at underbygge deres argument med statistiske data. Forfatteren er ingen undtagelse.

Skandinaviens befolkningstilvækst
Som illustration af den massive befolkningstilvækst i USA peger han på Skandinaviens indbyggerantal i 1876:

“I Skandinavien er befolkningstilvæksten steget med 50 procent”.⁷⁶

Det er et meningsløst udsagn, hvis vi ikke ved hvad det er i forhold til. Hvis det er i forhold til Jernalderen, er det ikke imponerende. Er det derimod i forhold til 10 år forinden, er det en voldsom udvikling.

Mord-hovedstaden

“I 1970’erne skyllede en bølge af vold in(sic) over Pine Ridge reservatet. Procenten af antal mord per 10.000 indbyggere overgik langt den af Detroit’s, som ellers i 1974 fik det lidet flatterende tilnavn: The Murder Capital of the US – USA’s mordhovedstad.”⁷⁷

“Procenten af antal mord per 10.000” er noget sludder. Enten opererer man med en procent af det hele, eller også med et forholdstal. Forfatteren ved simpelthen ikke hvad han taler om.

“Murder capital” er et begreb i amerikanske medier, der altid resulterer i store overskrifter: I tidens løb har byer som New Orleans, Washington D.C. og Chicago haft den ikke særlig rare “titel”⁷⁸. Begrebet er sensationspræget, og kan ikke rigtig bruges til andet end at konstatere hvilken by der i øjeblikket har flest mord per 10.000 – eller hvad man nu synes lyder mest overbevisende.

Der var rigtig nok, ikke overraskende, flere mord end normalt i visse reservater i den periode. Men vi skal alligevel passe på med den slags sammenligninger: Forfatteren sammenligner to samfund med meget forskellig størrelse. Det tager rigtig mange mord at få en storby som Detroit til at få titlen som “The Murder Capital of the US”, mens det ikke kræver ret mange i et lille samfund med få tusinde indbyggere at få forholdet til at eksplodere.

Et tænkt eksempel:

	Lilleby		Storeby
	Indbyggere:	1.000	Indbyggere:	1.000.000
Mord	Mord per 10.000		Mord per 10.000
1	10		0.01
2	20		0.02
5	50		0.05
10	100		0.10
15	150		0.15
20	200		0.20
25	250		0.25
50	500		0.50
100	1000		1.00
500	5000		5.00
1000	10000		10.00

Det er tydeligt, at selv små udsving i små samfund har meget store konsekvenser, mens i større samfund udjævnes det i kraft af de større tal.

Wounded Knee
Forfatteren fortæller passioneret om massakren på 300 indianere ved Wounded Knee den 15. december, 1890, der gik ind i historiebøgerne som en stor tragedie.⁷⁹ Forfatteren vælger blandt andet at pege på hvordan soldaterne der deltog i massakren blev anset som helte:

“Offentlighedens reaktion var overvejende positiv. Hæren uddelte tyve Medals of Honor til de medvirkende soldater. En Medal of Honor er den største hæder – den højeste belønning – som den amerikanske regering tildeler sine soldater for særligt mod og tapperhed i kamp. Til sammenligning blev der uddelt tre Medals of Honer(sic) blandt de 64.000 mænd fra staten South Dakota, som i fire år kæmpede under den anden verdenskrig.”⁸⁰

Det er mindre vigtigt, at forfatterens optælling er forkert: Der blev uddelt 18, og ikke 20, Medals of Honor i forbindelse med Wounded Knee⁸¹, og 4, og ikke 3, under den anden verdenskrig blandt de soldater, der kom fra South Dakota.⁸²

Det vigtige er, at forfatteren sammenligner æbler og pærer. Hvis hans argument skal holde, skal han sammenligne to ting, der kan sammenlignes.

Det var ikke kun soldater fra hæren, der deltog i massakren. Det var primært det lokale indianske politi, der var ansvarlige for den aktion der var planlagt, nemlig at arrestere de personer man troede stod bag den uro, der fulgte i kølvandet på Ghost Dance kulten. Militæret blev først tilkaldt, da skyderiet begyndte (det var en af politifolkene, der skød først, og dræbte Sitting Bull).⁸³

Hvis forfatteren absolut vil sammenligne uddelte medaljer i en geografisk kontekst, kan han kun gøre det, hvis soldaterne (og for den sags skyld politifolkene) også kom fra South Dakota. Men forfatteren peger specifikt på, at soldaterne netop ikke alle kom fra South Dakota: Han fortæller om de soldater, der var af dansk herkomst, bl.a. Ernst Godfred Neuhaus, der var emigreret til USA fra Vejle.

Forfatteren glemmer også, at South Dakota er, og var også dengang, en stat med forholdsvis meget få mennesker. I 1940 boede der kun 642.961 indbyggere i South Dakota, ud af en samlet befolkning i USA på 132.164.569.⁸⁴ Hvis vi gør det korrekt, og sammenligner hvor mange medaljer hver stat fik i forhold til indbyggerantal, opdager vi, at South Dakota fik næsten dobbelt så mange som landsgennemsnittet.⁸⁵

Der blev rigtig nok givet mange Medals of Honor efter Wounded Knee. Medaljer skal ideelt set gives for en indsats, der går ud over hvad man normalt forlanger af en soldat, men man giver bestemt også medaljer af politiske og popularistiske årsager. Som forfatteren ganske rigtigt skriver, var stemningen bestemt ikke i indianernes favør. Amerikanerne var generelt trætte af al den vold og uro, der prægede opbygningen af deres land. De havde overstået en blodig borgerkrig, og konflikterne i det vilde vesten, der var talrige, omend blodige i meget mindre skala, måtte have en ende.

Det er i den forbindelse interessant at se på statistikken for hvor mange Medals of Honor der er blevet givet i de forskellige krige og konflikter gennem tiden. Her opdager vi, at der blev uddelt næsten lige mange medaljer i kampagnerne mod indianerne som under den anden verdenskrig. En noget anden historie end den forfatteren præsenterer.⁸⁶

Som kuriosum kan nævnes, at efter Slaget ved Little Bighorn, som forfatteren selv kalder “dette sidste reelle slag i kulturenes sammenstød“, blev der uddelt 24 Medals of Honor⁸⁷, et faktum der underligt nok ikke er taget med i bogen.

Konklusion

Forfatteren har alle tiders sag: Undertrykkelsen af indianerne er et af de sorteste kapitler i USAs historie, og den fortjener en fremtrædende plads. Men ved at opfinde et ideal der intet har med virkeligheden at gøre taber forfatteren sagen på gulvet med sit New Age-bavl, sine absurde argumenter, og sin – mildt sagt – skødesløse omgang med fakta. Forfatteren har ikke lavet skyggen af research. Ved blot at forholde sig til de historiske oplysninger ville vi, i fald vi ikke kendte historien før, blive oprørte over den behandling indianerne har fået. Hvis vi allerede vidste hvad der skete, ville vi været blevet en smule klogere på baggrunden. Fortællingen står kun stærkt, når forfatteren overlader scenen til andre. Når forfatteren selv går i gang, mister man interessen på grund af de fundamentale brølere og ufatteligt nonsens han kommer med. Meningerne er de (politisk) korrekte, men fundamentet er kviksand.

Vil man have historien om de nordamerikanske indianere, er det ikke denne bog man skal læse. Vil man derimod lære hvordan man ikke skal skrive en bog, er den rigtig god.

Kilder

1. Sveiggard, s. 26
2. Sveiggard, s. 27
3. http://www.britannica.com/blackhistory/article-24156
4. http://en.wikipedia.org/wiki/Chief_Seattle
5. Sveiggard, s. 40
6. http://en.wikipedia.org/wiki/Establishment_Clause_of_the_First_Amendment
7. Sveiggard, s. 28
8. http://en.wikipedia.org/wiki/Spain#Muslim_Iberia
9. http://en.wikipedia.org/wiki/Alhambra
10. http://en.wikipedia.org/wiki/Crusades
11. Sveiggard, s. 72
12. Sveiggard, s. 73
13. Sveiggard, s. 74
14. Sveiggard, s. 73
15. Sveiggard, s. 83
16. http://en.wikipedia.org/wiki/Manifest_Destiny
17. http://en.wikipedia.org/wiki/Manifest_Destiny
18. http://en.wikipedia.org/wiki/Texas
19. Sveiggard, s. 43
20. Sveiggard, s. 155
21. http://www.spiritalk.net/naheali3.htm#The%20Black%20Hills
22. http://www.skepdic.com/pareidol.html
23. Sveiggard, s. 167
24. Sveiggard, s. 151-152
25. Sveiggard, s. 26
26. http://en.wikipedia.org/wiki/Great_Plains
    http://en.wikipedia.org/wiki/High_Plains_%28United_States%29
    http://en.wikipedia.org/wiki/Dissected_Till_Plains
27. http://www.agr.ne.gov/facts.pdf
28. http://en.wikipedia.org/wiki/Agriculture
    http://en.wikipedia.org/wiki/Deforestation#Historical_causes
29. http://en.wikipedia.org/wiki/Native_American_use_of_fire
30. Sveiggard, s. 86
31. Sveiggard, s. 86
32. Sveiggard, s. 147
33. http://en.wikipedia.org/wiki/William_Tecumseh_Sherman#Postbellum_service
34. http://en.wikipedia.org/wiki/American_bison#Hunting
35. http://en.wikipedia.org/wiki/American_bison#19th_century_bison_hunts
36. http://en.wikipedia.org/wiki/American_bison#19th_century_bison_hunts
37. http://en.wikipedia.org/wiki/American_bison#Hunting
38. http://en.wikipedia.org/wiki/Great_Plains
39. Sveiggard, s. 52
40. http://en.wikipedia.org/wiki/Yellowstone_fires_of_1988
41. http://www.pbs.org/weta/thewest/resources/archives/six/66_11.htm
42. http://www.worlds-wide-web.com/custer.html
43. Email korrespondance
44. http://en.wikipedia.org/wiki/Wovoka#Biography
45. http://en.wikipedia.org/wiki/Wovoka#Biography
46. http://en.wikipedia.org/wiki/Wovoka#Biography
47. http://en.wikipedia.org/wiki/Badlands#Features
48. http://en.wikipedia.org/wiki/Transcontinental_Express
49. http://en.wikipedia.org/wiki/Grand_Teton
50. http://en.wikipedia.org/wiki/Grand_Teton
51. http://da.wikipedia.org/wiki/Plejaderne_%28stjernehob%29
52. https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/geos/gh.html
53. http://en.wikipedia.org/wiki/Decolonisation_of_Africa#Timeline
54. http://en.wikipedia.org/wiki/Buffalo_Bill#Buffalo_Bill.27s_Wild_West
55. http://en.wikipedia.org/wiki/Yellowstone_National_Park
56. http://en.wikipedia.org/wiki/Crow_Nation#Geography
57. Sveiggard, s. 131
58. http://www.law.cornell.edu/uscode/html/uscode04/usc_sup_01_4_10_1.html
    http://en.wikipedia.org/wiki/Texas_v._Johnson
59. http://en.wikipedia.org/wiki/Pow-wow
60. http://epubl.ltu.se/1402-1773/2007/074/LTU-CUPP-07074-SE.pdf
    http://movingimages.wordpress.com/2009/04/22/chief-seattle-speech-global-environmental-legend-or-pervasive-myth/
    http://www.andykerr.net/ChieftainCols/Col25.html
61. http://en.wikipedia.org/wiki/Mount_Rushmore#History
62. http://en.wikipedia.org/wiki/Uncle_Tom%27s_Cabin
63. http://en.wikipedia.org/wiki/The_Adventures_of_Tom_Sawyer
64. http://en.wikipedia.org/wiki/Spirit_duplicator
65. http://en.wikipedia.org/wiki/Mimeograph#Origins_of_the_mimeograph
66. http://en.wikipedia.org/wiki/Susan_B._Anthony
67. http://en.wikipedia.org/wiki/Deadwood,_South_Dakota
68. http://en.wikipedia.org/wiki/Nebraska#History
69. http://da.wikipedia.org/wiki/J.B.S._Estrup
    http://da.wikipedia.org/wiki/Danske_statsministre
70. http://en.wikipedia.org/wiki/Baseball#History_of_baseball_in_the_United_States
71. http://en.wikipedia.org/wiki/John_G._Neihardt
72. Sveiggard, s. 17
73. http://en.wikipedia.org/wiki/Cuban_Missile_Crisis
74. http://en.wikipedia.org/wiki/Telstar
    http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_communications_satellite_firsts
75. http://www.americanrhetoric.com/speeches/jfkcubanmissilecrisis.html
76. Sveiggard, s. 68
77. Sveiggard, s. 223
78. http://en.wikipedia.org/wiki/Crime_in_Washington,_D.C.
    http://www.huffingtonpost.com/2008/10/25/chicago-once-again-the-us_n_137804.html
    http://www.wwltv.com/topstories/stories/wwl060209bhmurder.401333ae.html
79. http://en.wikipedia.org/wiki/Wounded_Knee_Massacre
80. Sveiggard, s. 181-182
81. http://www.history.army.mil/html/moh/indianwars.html
82. http://www.history.army.mil/html/moh/wwII-a-f.html
    http://www.history.army.mil/html/moh/wwII-g-l.html
    http://www.history.army.mil/html/moh/wwII-m-s.html
    http://www.history.army.mil/html/moh/wwII-t-z.html
83. http://en.wikipedia.org/wiki/Wounded_Knee_Massacre
84. http://en.wikipedia.org/wiki/1940_United_States_Census
85. http://www.history.army.mil/html/moh/wwII-a-f.html
    http://www.history.army.mil/html/moh/wwII-g-l.html
    http://www.history.army.mil/html/moh/wwII-m-s.html
    http://www.history.army.mil/html/moh/wwII-t-z.html
86. http://www.history.army.mil/html/moh/mohstats.html
87. http://www.history.army.mil/html/moh/indianwars.html

[*]