Skal fundamentalister kontrollere naturvidenskaben?

2005, Oct 1st | Emner: Kreationisme

af Arne Astrup, Albert Gjedde, Hans Hüttel, Claus Larsen og Dann Simonsen

I folkeskolerne i byen Dover i delstaten Pennsylvania i USA får eleverne i biologitimerne nu at vide, at Darwin og Wallace”s teori om evolution blot er en blandt flere teorier om livets udvikling og at der er et alternativ, nemlig såkaldt “intelligent design”. Og den 16. oktober i år udtaler biskop Karsten Nissen til DR, at

“”skolen [ikke skal] fortælle eleverne, at evolutionsteorien udelukker, at intelligente mennesker kan tro på Gud. Det er derimod relevant at sige i biologitimerne, at nogle videnskabsfolk har skabt tvivl om darwinismen og fundet en anden vej som de mener er farbar. Det må være skolens fornemste opgave at give eleverne en baggrund for selv at tage stilling””

Men baggrunden for denne tilsyneladende voksende opbakning til “intelligent design” er ikke, at der er sket et nyt videnskabeligt gennembrud i evolutionsbiologi. Det er tværtimod tegn på, at der stadig er problemer med at acceptere naturvidenskabens teorier og resultater. For tiden er der da også en retssag i gang i USA; forældre til børn i skolerne i Dover har lagt sag an for at få stoppet undervisningen i “intelligent design”.

Der er grund til at tage denne problemstilling alvorligt. Hvis “intelligent design” skulle få plads i det danske undervisningssystem, vil det nemlig betyde at man officielt legitimerer en teori, der er et rendyrket eksempel på pseudovidenskab.

“Intelligent design” er kreationisme
“Intelligent design” (ID) er den seneste afart af kreationisme. Kreationisme er betegnelsen for den opfattelse, at evolutionsteorien er forkert, og at alle levende væsener er skabt af et guddommeligt væsen (der næsten altid er den kristne Gud). Denne opfattelse er specielt udbredt blandt fundamentalistiske kristne, og især i USA, hvor den kristne højrefløj i visse områder er stærk, har kreationisterne længe forsøgt at tiltvinge sig plads på skoleskemaet. Kræfter på den amerikanske højrefløj står bag bl.a. Institute for Creation Research ( http://www.icr.org ), et “forskningsinstitut”, hvis formål er at miskreditere evolutionsteorien og at give kreationismen legitimitet som en alternativ videnskabelig teori.

ID er den opfattelse at der findes biologiske fænomener, som kun kan forklares ved at antage at de er resultatet af overnaturlig indgriben fra en intelligent designer. Blandt de eksempler, som man ynder at fremhæve, er flagellen hos coli-bakterier eller øjet hos pattedyr. En flagel eller et øje er ifølge ID så kompliceret en størrelse, at den simpelthen ikke kan forklares ved brug af de mekanismer for udvikling, som evolutionsteorien beskriver.

USAs højesteret besluttede i 1987, at det ikke er tilladt at undervise i kreationisme i folkeskolerne. Begrundelsen for denne beslutning var, at der i USA skal være adskillelse mellem kirke og stat. Tilhængerne af ID ønsker derfor at fremstå som et legitimt videnskabeligt alternativ og nedtoner af samme grund deres forbindelse til kreationismen og den religiøse sammenhæng. Samtidig gør fortalerne for “intelligent design” et stort nummer ud af at legitimere sig via deres akademiske baggrund. Således har to af de mest prominente fortalere, William Dembski og Michael Behe, Ph.D.-grader i henholdsvis matematik og biokemi, og de gemmer sig bag matematiske formler og flittig brug af selvopfundet terminologi.

Men pudsigt nok er nogle af de prominente ID-tilhængere, heriblandt Dembski, også teologer, og de ledende ID-tilhængere er alle som en at finde på den kristne højrefløj.

Hvorfor er “intelligent design” ikke en videnskabelig teori?

I moderne naturvidenskab er der bred enighed om nogle fundamentale krav til en teori, og disse er krav, der er udsprunget af videnskabelig praksis. Blandt kravene er at

  1. En teori bør være falsificerbar. I en falsificerbar teori skal det være muligt at finde en objektivt accepterbar test, der kan føre til at teorien vil blive forkastet.
  2. En teori skal ikke inddrage unødvendige antagelser for at forklare et fænomen. Dette princip kaldes også “Occam”s ragekniv” efter den engelske middelalderfilosof William af Ockham.
  3. En teori bør være integreret med andre accepterede forklaringer og ikke fremstå som teoretisk isoleret.

Når en videnskabelig artikel bliver bedømt ved peer review , dvs. ved bedømmelse foretaget af kolleger i det videnskabelige samfund, undersøger bedømmerne altid om artiklens teorier opfylder i hvert fald disse krav. Artikler om “intelligent design” bliver da heller ikke accepteret af gængse videnskabelige tidsskrifter, der opererer med peer review. Et i sandhed enestående modeksempel er at Stephen Meyer, en amerikansk ID-tilhænger faktisk fik optaget en artikel i et lidet kendt tidsskrift ,"Proceedings of the Biological Society of Washington", Tidsskriftets bestyrelse beklagede senere at Meyers artikel var blevet optaget og lovede at noget sådant ikke ville gentage sig.

Lad os som et illustrerende eksempel betragte to mulige teorier, som forklarer hvorfor temperaturen i en gryde med vand stiger, når gryden placeres på en tændt kogeplade:

Teori 1: Bevægelserne i kogepladens molekyler overføres ved varmeledning gennem gryden til vandet.

Teori 2: En ikke-observerbar trold varmer vandet op ved at ryste med sin hale.

Teori 2 fejler på alle tre punkter. Teorien er ikke falsificerbar; det er umuligt at finde en test, der kan fortælle os at trolden ikke findes. Teorien inddrager en unødvendig antagelse, nemlig eksistensen af en ikke-observerbar trold, og endelig hænger teorien ikke sammen med eksisterende teorier om varmeledning.

“Intelligent design” er ikke videnskab
Teorien om “intelligent design” fejler på alle de tre punkter nævnt ovenfor.

“Intelligent design” vil aldrig kunne falsificeres. Det vil aldrig være muligt at opstille betingelser, under hvilke man kan teste at der ikke findes nogen “intelligent designer”.

Tilhængerne af “intelligent design” hævder at have påvist problemer i evolutionsteori, men faktisk har de tilsyneladende selv alvorlige problemer med at forstå falsifikationsprincippet, idet de betjener sig af en strategi med “modbevis ved uvidenhed”. Ofte ser man at ID-tilhængere hævder følgende:

  1. Min forståelse af evolutionsteorien er korrekt.
  2. Min forståelse af evolutionsteorien gør det umuligt at forklare fænomen F.
  3. Derfor kan evolutionsteori ikke forklare fænomen F.

eller også hævder de følgende:

  1. Jeg kan ikke forstå hvordan evolutionsteorien kan forklare fænomen F.
  2. Derfor kan fænomen F ikke forklares af evolutionsteorien.
  3. Derfor vil fænomen F aldrig kunne forklares af evolutionsteorien.

På det danske kreationistiske websted http://www.skabelse.dk kan man finde talrige eksempel på “modbevis via uvidenhed” i argumentationen for “intelligent design”. Her er blot et af dem:

“Ser vi f.eks. på alle de komponenter der skal virke sammen for at få flagellen hos en bakterie til at snurre, så er det tydeligt at en gradvis udvikling, som den Darwin foreskrev, kommer til kort. Hvert lille udviklingsskridt skal nemlig øge kompleksiteten af flagellen og dermed øge bakteriens evne til at overleve.”

Evolutionsteorien hævder bare ikke at den biologiske evolution altid vil øge kompleksiteten! Evolutionsteorien forudsiger udelukkende, at der hele tiden er tale om at de organismer, der på et givet tidspunkt overlever i det eksisterende miljø, fører deres arveegenskaber videre til næste generation. Der er f.eks. talrige eksempler på højt specialiserede arter, der ikke kan overleve drastiske ændringer i miljøet.

Desuden gælder det at intelligent design inddrager unødvendige antagelser , og her specielt antagelsen om en designer. ID-tilhængere gør ikke meget ud af at fortælle hvem den intelligente designer mon er eller hvilke egenskaber denne designer måtte have – herunder hvem eller hvad, der mon har designet designeren. Designeren er naturligvis bare en slet skjult eufemisme for en gud, der så godt som altid viser sig at være de kristne fundamentalisters Gud. (Der findes faktisk også muslimske og jødiske ID-tilhængere.)

Endelig er der det store og åbenlyse problem at intelligent design er i modstrid med al eksisterende videnskab . De forskellige videnskaber betragter hver deres fænomener, men det interessante er at opdagelser i f.eks. kemi ofte viser sig at kunne underbygge teorier fra f.eks. biologiens domæne. Hvis vi accepterede intelligent design, ville vi blive nødt til at forkaste denne sammenhæng. Vi ville faktisk blive nødt til at forkaste den eksisterende viden inden for fysik, kemi, geologi, palæontologi og biologi. Kreationistiske “forskere” har da også allerede brugt alt for mange kræfter på at forsøge at forkaste veldokumenterede videnskabelige fakta. De har f.eks. været mere end villige til at forsøge at argumentere for at lysets hastighed i vakuum aftager over tid og at radioaktive isotopers halveringstid ikke er konstant – alt sammen på grund af en religiøst baseret grundantagelse, de ikke vil sætte spørgsmålstegn ved.

Interessant nok kan man nu opleve en ledende ID-tilhængere indrømme at “intelligent design” ikke er en videnskabelig teori. Ved retssagen i USA, nævnt ovenfor, lykkedes det den ledende ID-tilhænger Michael Behe at give sin egen definition af hvad en videnskabelig teori. Adspurgt af sagsøgerens advokat måtte Michael Behe indrømme at f.eks. astrologi, og her endda astrologi som bedrevet i 1400-tallet, ville ifølge hans definition være at opfatte som en videnskabelig teori.

Religiøs dogmatik ad bagdøren
“Intelligent design” genindfører “Guds vilje” som en generel bortforklaringsmodel. Så snart der er et fænomen, man ikke kan forklare, kan man nemlig blot påkalde sig en “intelligent designer”. Den slags var populært i middelalderen: Kometer, pest-epidemier og voldsomt uvejr var ikke noget, man umiddelbart kunne forklare, og derfor var det eksempler på “Guds vilje”. Den moderne tid begyndte først, da udøvere af naturvidenskab gennem systematiske eksperimenter og undersøgelse af hypoteser søgte forklaringsmodeller i stedet for bortforklaringer.

“Intelligent design” og de andre inkarnationer af kreationisme er trods alle de fine ord simpelthen før-moderne religiøse teorier, der vil tage monopol på, hvordan mennesker – hvad enten de er religiøse eller ej – skal forstå naturen. Men det er mange år siden, naturvidenskaben var nødt til at få sine konklusioner godkendt af en religiøs autoritet. Moderne naturvidenskabs store succes skyldes netop at det videnskabelige samfund rækker ud over landegrænser, kulturer og religion og skaber erkendelse på tværs af disse forskelle.

At acceptere evolutionsteorien forudsætter ikke høj intelligens. Det kræver udelukkende, at man accepterer de almindelige krav til naturvidenskabelige metode og indser at teologi og naturvidenskab er to forskellige domæner. Tilhængere af “intelligent design” er ikke nødvendigvis uintelligente – de fornægter “bare” de videnskabelige realiteter til fordel for deres egen religiøse overbevisning. De sætter en religiøs tekst over virkeligheden, og vil, ved at indføre kreationisme i skolerne, også påtvinge andre deres fundamentalistiske variant af religion.

Om forfatterne

Arne V. Astrup er professor og institutleder ved Forskningsinstitut for Human Ernæring, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole.

Albert Gjedde er professor i medicinsk neurobiologi ved Aarhus Universitet.

Hans Hüttel er lektor i datalogiens matematiske grundlag ved Institut for Datalogi ved Aalborg Universitet.

Claus Larsen er IT-konsulent og redaktør af SkepticReport.com, et online magasin for skepticisme og kritisk tænkning.

Dann Simonsen er gymnasielærer ved Østre Borgerdyd Gymnasium.

Denne artikel er også blevet fremsendt som kronik-forslag og bragt i Berlingske Tidende den 31. oktober 2005 med titlen "Naturvidenskaben kontra Gud". Alle forfatterne kan genfindes på Presselisten .

Bookmark and Share
Tags:

Skriv kommentar

*