Bevillinger til forskning i effekt af alternativ behandling er spild af penge – Erfaringer fra VIFAB

Af Jan Lindebjerg

Sidst i 1990´erne gav Sundhedsstyrelsen (SST) udtryk for, at de mente at der var et behov for et forsknings- og videnscenter vedrørende alternativ behandling. Den politiske proces som førte til oprettelsen af ”Videns og forskningscenter for alternativ behandling” (VIFAB) pr. 28. august 2000 er fyldestgørende beskrevet i en artikel af Jens Laigaard fra 2005.

Om VIFAB’s hjemmeside

VIFAB blev nedlagt pr. 23. november 2012, men indholdet pr VIFAB’s hjemmeside findes på srab.dk. På denne kan man bl.a. læse generelle beskrivelser af forskellige typer af alternativ behandling. At siden havde en negativ holdning til kritikere kommer til udtryk i dens karakteristik af en hjemmeside, som forholder sig kritisk til alternativ behandling. Hjemmesiden quackwatch.com karakteriseres på følgende vis:

…attituden over for alternativ og komplementær medicin er entydigt negativ.

Det er ikke korrekt. For eksempel står der følgende om massage (som af nogle – også VIFAB – henregnes til alternativ behandling):

” Ordinary massage and the legitimate practice of massage therapy should not be categorized as quackery.”

En mere neutral (og korrekt) formulering ville være:

Siden forholder sig skeptisk men ærligt og veldokumenteret til alternativ og komplementær medicin. Desuden advares der tydeligt mod visse former for alternativ behandling.

En stor mangel ved VIFAB’s hjemmeside var fravær af advarsler mod farlige behandlingsformer.

Siden indeholder også Cochraneoversigter. En Cochraneoversigt er lidt forenklet en sammenfatning af al videnskabelig evidens der kan opdrives (upubliceret såvel som publiceret). Jeg er generelt stor fan af Cochraneoversigter. Men når det kommer til vurdering af evidens for effekt af behandlinger uden biologisk plausibilitet kommer de undertiden til kort.

Evidensbaseret og videnskabsbaseret medicin – Hvad er forskellen?

I evidensbaseret medicin er al evidens ligeværdig. Det fungerer fint når vi taler om vurderinger af effekt af konventionelle behandlingsformer med høj grad af biologisk plausibilitet. Men der tages ikke højde for hvad den øvrige videnskab (kemi, fysik, biologi o.s.v.) siger om plausibiliteten. En gruppe af amerikanske læger argumenterer for, at man bør udvide den evidensbaserede medicin, således at der også tages højde for a priori plausibilitet. Denne udvidelse benævnes videnskabsbaseret medicin.

Homøopati er så dissocieret fra den virkelige verden, at ethvert positivt forskningsresultat med sindsro kan opfattes som et falsk positivt resultat. Når Cochraneoversigter konkluderer, at der må flere undersøgelser af et givent homøopatisk præparat mod en given tilstand før man kan udtale sig definitivt om der er effekt eller ej, så er der tale om en ukorrekt konklusion – set ud fra en videnskabsbaseret synsvinkel.

Anderledes forholder det sig med undersøgelse af planteekstrakter. Sådanne er biologisk plausible. En stor del af den medicin vi anvender i det konventionelle sundhedsvæsen er baseret på kemikalier, som findes i planter.

VIFAB-støttet forskning

På srab.dk kan man finde oversigter over forskningsprojekter, som har modtaget økonomisk støtte fra VIFAB i perioden 2001-2011. Der er uddelt i alt 28,5 millioner kroner, heraf 9,6 millioner til etablering af forskningscentre i hhv. Odense og København. Der er altså blevet udbetalt 18,9 millioner kroner til specifikke forskningsprojekter.

Man kan groft inddele projekterne i typer som belyser forbrug af alternativbehandling og projekter, som beskæftiger sig med effekt af alternativ behandling. At mange bruger alternativ behandling er velkendt, så undersøgelser af forbrug vil jeg ikke komme mere ind på her.

Det centrale spørgsmål er, om de bevilgede forskningsmidler gør os klogere på, om alternativ behandling virker eller ej. Det er sjældent at én enkelt undersøgelse kan levere et definitivt svar. Men en forudsætning for, at vi kan vurdere om pilen peger i den ene eller den anden retning er, at resultaterne publiceres. Jeg har forsøgt at opspore publikationer via pubmed, google samt VIFAB’s egne oplysninger.

Publicerede undersøgelser

Ud af 35 økonomisk støttede projekter om behandlingseffekt er der kun rapportering af resultaterne fra de 14. En del af undersøgelserne omhandler effekter af ikke-rigtigt-alternative-behandlinger som f.eks. motion og meditation. Der er kun 9 af de publicerede undersøgelser, som omhandler egentlig alternativ behandling. Og heraf er kun 6 kommet i mål i form af publikation i videnskabelige tidsskrifter efter peer review. Lad os kort kigge på disse:

1. Akupunktur som smertelindring og beroligelse til fødsler Støttebeløb: 148.012 kr.Der rapporteres om smertelindrende effekt, men der var ingen placebokontrol. Derfor er undersøgelsen ikke informativ m.h.t. specifik effekt af akupunktur.
2. Kan akupunktur under og efter ægtilbagelægning i forbindelse med IVF forbedre chancen for graviditet og fødsel? Støttebeløb: 100.000 kr.Undersøgelsen fandt, at akupunktur øgede chancen for graviditet ved IVF-behandling. Der blev ikke anvendt placebokontrol. Efterfølgende placebokontrolleret undersøgelse (støttet med 530.000 kr., som blev delvist udbetalt) blev opgivet pga. rekrutteringsproblemer.

   Undersøgelsen er inkluderet i en Cochraneoversigt, som finder at der ikke er effekt af akupunktur ved fertilitetsbehandling. På basis af den samlede evidens må undersøgelsens resultat derfor anses for at være falsk positivt. Klinikken hvor undersøgelsen blev udført anvender fortsat akupunktur.

3. Akupunktur til at sætte fødsler i gang Støttebeløb: 271.633 kr.Der var ingen effekt af akupunktur. En hurtig søgning på internettet viser, at mange jordemødre alligevel bliver ved med at tilbyde behandlingen.
4. Te af planteekstrakt til behandling af diabetes Støttebeløb: 473.861 kr.I alt 23 personer med type 2 diabetes indgik i forsøget. I en subgruppeanalyse fandtes bedre blodsukker regulation hos 4 af 7 patienter sammenlignet med placebo (0 af 7). I sagens natur kan en sådan undersøgelse kun anses for at være hypotesegenererende. Der er ikke publiceret opfølgende undersøgelser fra gruppen.
5. Behandling af nedsat sædkvalitet med planteekstrakter Støttebeløb: 520.000 kr.Man fandt at præparatet kunne øge antallet af motile spermatocytter. Forfatterne gør selv opmærksom på, at man ikke kan afgøre, om effekten resulterede i en højere graviditetsrate. Ingen opfølgende undersøgelser er publiceret.
6. Undersøgelse af akupunkturs virkning på børn med astma Støttebeløb: 311.000 kr.VIFAB havde så stor tillid til, at den blev støttet ad to omgange med hhv. 61.000 kr. og 250.000 kr. Børn er børn og akupunktører er akupunktører, så jeg vil gætte på, at en af virkningerne var en masse skrig og skrål. Dette kan være en medvirkende forklaring på, at kun 52 (42,6 %) af 122 deltagende børn kunne evalueres efter 12 måneder. Der blev ikke benyttet placebokontrol. Man fandt subjektiv symptomforbedring, som forsvandt efter akupunkturbehandlingens ophør. Det er en effekt, som man vil forvente ved placebobehandling.

   En artikel publiceret i 2011 fandt man, at placebobehandling af astma kan give subjektiv symptomforbedring – ganske som observeret her. Men disse ledsagedes ikke af forbedringer af lungefunktionen.

   Målet med astma-behandling er forbedring af lungefunktionen. Undervurdering af astmaanfalds sværhedsgrad er i litteraturen omtalt som risikofaktor for dødsfald. Af denne grund må man være tilbageholdende med ren placebobehandling af astma. Og den VIFAB-støttede undersøgelse giver ingen oplysninger om specifik effekt af akupunktur udover placebo.

Ikke-publicerede undersøgelser

Udgifterne til de ikke-publicerede undersøgelser andrager ca. 6 millioner kroner. Det er vanskeligt at udregne det eksakte beløb, idet nogle af de bevilgede midler er tilbagebetalt for projekter der måtte opgives. Der er også et par undersøgelser, hvor det bevilgede beløb ikke er oplyst.

En stor del af de upublicerede undersøgelser omhandler behandlingsformer med ringe biologisk plausibilitet (som f.eks. homøopati, kinesiologi og zoneterapi). Men negative forskningsresultater er ingen undskyldning for tilbageholdelse af data.

For biologisk ikke-plausible behandlingsformer er negative resultater som regel mere informative end positive. Det vil føre for vidt at komme ind på alle undersøgelserne. Jeg vil blot nævne et enkelt eksempel, illustrerer hvor absurd et pengespild vi taler om:

Et projekt med titlen ”En klinisk kontrolleret parallelgruppeundersøgelse vedrørende effekten af traditionel medicinsk behandling og farmakologisk behandling, homøopatisk behandling og zoneterapeutisk behandling ved astma” blev støttet med 2.435.000 kr., og er dermed den absolutte højdespringer hvad angår bevillinger.

Det er knap en million mere end den støtte der blev givet til ovennævnte publicerede undersøgelser tilsammen. Selvom resultatet er negativt m.h.t. effekt, så synes jeg det ville være rimeligt, at insistere på, at data blev fremlagt.

Det korte af det lange

• Meget få VIFAB-støttede studier af effekt af alternativ behandling er publicerede.
• Negative (eller falsk positive) resultater får ingen konsekvens i form opgivelse af behandlingstyper.
• Der er allerede publiceret en del undersøgelser af behandlingseffekter af en lang række alternative behandlingstyper, så facit er kendt.
• Videnskabskyndige bliver ikke mere overbevist om at alternativ behandling er noget værd, bare fordi der er bevilget forskningsmidler. Det er resultaterne der tæller.