Kvakademisk forskning – Nej tak!

Af Jan Lindebjerg

En artikel i Ugeskrift for Læger beskæftiger sig med holdninger til folketingets bevilling af 5 millioner kroner til forskning i effekt af alternativ behandling. Forskning som skal sigte mod at bygge bro mellem det konventionelle og det alternative. Midler kunne kun søges af patientforeninger. Og kun til projekter, hvor såvel alternative som konventionelle var repræsenteret.

Antropolog Helle Johannessen er utilfreds med bevillingens størrelse. Hun udtaler:”… det er ikke i nærheden af nok, hvis Danmark reelt vil have mere viden om alternativ behandling”. En udtalelse som står i skærende kontrast til et citat fra hende bragt i Dagbladet Information: ” Al den effektforskning, der er lavet, påviser ingen specifik effekt af alternative behandlingsformer. De finder en uspecifik virkning, der kan kaldes en placebo-virkning.”

Hvis det citat er korrekt, så er det vanskeligt at se hvilken viden om effekt hun tror, kan tilvejebringes med yderligere forskningsmidler. Forskning som sigter mod at dokumentere at alternativ behandling alligevel virker (ud over placebo) er ikke akademisk forskning. Det er kvakademisk forskning.

Frustration udtrykkes også af overlæge og professor Asbjørn Mohr Drewes. Han kritiserer, at han (og andre læger) ikke kan få del i forskningsmidlerne. Jeg gætter på, at hans interesse for at forske i effekt af alternativ behandling bunder i hans deltagelse i en række TV-udsendelser tilrettelagt af en stuntman.

Jeg kunne godt have ønsket mig, at han forholdt sig en anelse mere skeptisk til det han så i den forbindelse. Man kan sagtens forestille sig at en galdeblære kan ændre størrelse v.h.a. placeboakupnktur (Der resulterer i sekretion af endogene opioider, som kan påvirke opioidreceptorer i galdeblæremuskulaturen). En stuntman er ikke en god kontrol til orgasmehealing udført af en orgasmehealer på en til lejligheden medbragt stamkunde med bind for øjnene. En skuespiller med en ugennemsigtig papirspose indeholdende leca kugler er ikke en brugbar kontrol af en kinesiolog med en gennemsigtig plastpose indeholdende tørret plantemateriale.

Endelig er der en politiker, som er ganske godt tilfreds. Liselott Blixt udtaler:

” Patienterne bruger alternativ behandling. Derfor skal vi give dem en form for dokumentation [Af at det virker] – også selvom dokumentationen ikke kan blive, lige som lægerne vil have den”

Mere direkte kan det næppe siges. Når videnskaben ikke kan levere dokumentation for at et eller andet (tilsyneladende populært) alternativt gøgl virker, så må det dokumenteres på anden vis. Hun er med andre ord stolt af at kunne erstatte akademisk forskning med kvakademisk forskning.

Hvad er pengene så brugt til?

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside findes en oversigt over de fire projekter, som har fået støtte. Oplysningerne på hjemmesiden er yderst sparsomme, men det er hvad vi har. Lad os da prøve at overveje, om de støttede projekter har en realistisk chance for at bidrage med information, der kan bruges til at bygge broer.

1. Kræftforeningen Tidslerne har fået 1.150.000 kr. til et projekt med titlen ”Validerede [spørge?] skemaers metode til forskning i alternativ behandling.Spørgeskemaer kan være informative i nogle henseender. Men er Tidslerne mon parate til at acceptere resultater, som går imod deres forestillinger? Der er f.eks. denne spørgeskemaundersøgelse publiceret i 2013, som fandt at brystkræftpatienter der benyttede alternativ behandling havde flere depressive symptomer, end de som undlod. Eller denne hvor Helle Johannessen er medforfatter. Den viste at healing ikke havde gavnlige effekter hos tarmkræftpatienter m.h.t. livskvalitet, depressive symptomer, humør og søvnkvalitet.

   Når jeg kigger på Tidslernes hjemmeside, så får jeg indtryk af, at foreningen ikke reelt ønsker neutral information om alternativ behandling. På forsiden skriver de ganske vist:

   ” I Tidslerne arbejder vi for en positiv og åben dialog mellem alternativ/komplementær behandling og det etablerede sundhedssystem – kun hvis der skabes åbenhed og gensidig forståelse, kan vi som patienter få den bedste behandling.”

   Men på selvsamme side bringer den et link til filmen ”De forbudte kure”. En film hvis budskab er, at konventionel behandling er rendyrket ondskab, mens en lang række absurditeter er reelle alternative behandlinger. Eller hvad med dette citat fra hjemmesiden:

   ” Vælger du at sige nej tak til kemo og strålebehandling, er der masser af holistiske komplementære metoder og behandlinger, som kan understøtte de selvhelbredende kræfter.”

   Tydeligere kan det vist ikke siges, at i Tidslernes optik betyder komplementær behandling ikke nødvendigvis komplementær i forhold til konventionel behandling. Hensigtserklæringen på forsiden lyder måske sympatisk. Men det er en forening, som åbent støtter op om at fravælge konventionel behandling, for i stedet at vælge alternativ – undertiden direkte farlig – behandling. Jeg vurderer, at risikoen for kvakademisk forskning er høj.

    

2. Kræftens Bekæmpelse har fået 1oo.ooo kr. til et projekt omkring dialog og rådgivning. Midlerne vil dels blive brugt på et litteraturstudie af viden om alternativ behandling. Dels på fokusgruppeinterviews af patienter, læger, sygeplejersker og alternative behandlere. Dette skal afdække ønsker til rådgivning og dialog. Den indhentede viden tænkes anvendt til udarbejdelse af kursusforløb for sundhedsprofessionelle.Der er ingen tvivl om, at Kræftens Bekæmpelse er skarpe på viden om kræftbiologi og – behandling. Men man behøver ikke dykke ret langt ned i litteraturen for at opsnuse systematiske reviews mm. Som klart viser at alternativ behandling er ineffektivt mod kræft. Deres hjemmeside indeholder flere glimrende noter med velbegrundede advarsler mod konkrete typer af alternativ behandling.

   Der er også elementer på hjemmesiden som er mere bekymrende. F.eks. linker de til ”Tidslerne”, der som nævnt uden betænkeligheder bringer artikler og links, der anbefaler fravalg af konventionel behandling til fordel for alskens alternativt vrøvl. Også deres tillid til RAB registrerede alternative behandlere er bekymrende.

   Hvis deres undersøgelse munder ud i et kursusforløb, som ukritisk bakker op om alternativ behandling, så er der igen tale om en kvakademisk undersøgelse.

3. Landsforeningen af ufrivilligt barnløse har modtaget 100.000 kr. til et projekt omkring effekt af akupuntur på AMH (Anti Müllersk Hormon) og ægreserve hos kvinder med lav ægreserve. Jeg har tidligere linket til en Cochrane oversigt, som fandt at akupunktur er virkningsløst i fertilitetsbehandling. Der er også et par referencer på pubmed, som specifikt går på effekt af akupunktur på AMH. På basis af den eksisterende viden er der ikke grund til at være optimist m.h.t. påvisning af en gavnlig effekt. Hvis formålet med undersøgelsen er at gøre akupunktur stueren m.h.t. fertilitetsbehandling og ikke belyse om det rent faktisk virker, så er der tale om kvakademisk forskning.
4. Scleroseforeningen har fået 850.000 kr. til en undersøgelse af akupunkturs virkning på cytokin-niveauer i blodet hos patienter diagnosticeret med multipel sclerose. Jeg har fundet et review (ikke Cochrane), som ikke fandt evidens for at akupunktur er gavnligt for sclerosepatienter. Kan nålestik påvirke cytokinniveauer? Tjah.. hvem ved. Men akupunktur uden akupunkturpunkter er ikke akupunktur. Man må håbe, at dette forsøg ikke bliver et i stil med stuntmandens forsøg med akupunktur og ændring af galdeblærestørrelse. For så er vi igen ude i kvakademisk forskning, og det kan patienterne ikke være tjent med.
5. Diverse

   Jeg har fået oplyst, der er bevilget 1 million kroner til tiltag, som ikke er forskningsprojekter. De er i stedet klattet væk på konferencer, workshops, modernisering af SRAB-hjemmesiden m.m.

Er det realistisk at de bevilgede midler bidrager til brobygning?

Tidslerne tager fejl hvis de tror, at de konspirationsteorier og kvaksalverbehandlinger der præsenteres i f.eks. det omtalte videolink kan gøres stuerene ved hjælp af spørgeskemaer. Hvis man blander kokage i en æblekage bliver det samlede produkt ikke bedre end æblekagen alene. Og kokagen bliver ikke mere spiselig. På samme måde gør åbenhed overfor kvaksalveri heller ikke kræftbehandling bedre. Og cancerkvaksalveri bliver ikke mere acceptabelt.

Kræftens Bekæmpelses tanker om kursusforløb rummer bestemt muligheder. Men jeg er ikke sikker på at brobygningsmålet kan opfyldes. Og jeg ser intet behov for fokusgruppeinterviews med alternative behandlere (bortset fra adgang til pengekisten). Onkologer citeres gang på gang i pressen for, at deres erfaringer er, at deres patienter ikke bliver helbredt ved hjælp af alternativ behandling – Det være sig C-vitamin, Cannabis, natriumbikarbonat og meget andet. Hvis onkologer og plejepersonale skal tilbydes oplysende kurser vdr. alternativ behandling vil det være en god idé at inddrage skeptikere med viden om området. Men det er ikke det Liselott Blixt ønsker.

Forsøgene med akupunktur har jeg heller ikke meget tiltro til m.h.t. brobygning. De allerede udførte forsøg har i hvert fald ikke medvirket til at skabe tvivl hos de overbeviste. Selv et positivt resultat af de støttede forsøg ville ikke være tilstrækkeligt til at ændre den samlede evidens. Og hvis man kun mener at positive fund er informative, ja så der ikke tale om akademisk forskning men om kvakademisk tidsspilde.