af Claus Larsen

I “Dagens medicin”, den 29. april 2011 kunne man læse en kort artikel af Per Bennicke, der er ørelæge og akupunktør i Kolding.

Under overskriften “Fup-akupunktur virker også” plæderer Bennicke for, at på trods af at akupunktur gang på gang viser sig ikke at virke efter hensigten – når man tester det ordentligt – så virker det alligevel. Argumentationen er et skoleeksempel på, hvordan man er nødt til at omdefinere helt basale begreber, hvis man skal holde fast i sine overtroiske forestillinger om universet.

Et lille udpluk:

“Eksempelvis skal en patient, der møder med tinnitus, og som har et vældigt energi-overskud, behandles helt anderledes end en patient med meget lavt energi-niveau – og det gælder alle tilstande, som behandles ud fra traditionelle kinesiske medicinske teorier.”

Per Bennicke indrømmer altså blankt, at han ikke aner, hvordan en lidelse skal behandles. I stedet siger han, at behandleren skal lede med lys og lygte efter et eller andet, der ser ud til at virke – uden nogen sinde at finde en metode til behandling af en bestemt lidelse.

Selv middelalderens kvaksalvere havde metoder, omend metoderne var baseret på forkerte slutninger. Hvor man kan undskylde datidens trylledriksblandere for ikke at have nogen reel viden om sygdomme og deres årsag, så har Bennicke ikke den undskyldning. Han er uddannet læge, men kaster al viden overbord, når det gælder hans foretrukne overtroiske behandlingsform. Det er ren “ødde…bødde….jeg ved sgu ikke rigtig hvad jeg laver…jeg prøver lige de her tørrede frøer…nå, det virkede ikke. Måske et par mumificerede flagermusevinger….det kan jo være…nå, heller ikke. Hvad har vi på hylden? Der er nok at tage af…”.

Der skal et godt helbred til for at blive behandlet på dén måde!

“Selv diverse forsøg på ‘sham-acupunkture” må mislykkes, idet hele kroppen må opfattes som en stor samling af akupunkter.”

Siden hvornår? Hvis man kigger på de traditionelle optegnelser af hvor akupunktur-punkterne ligger, vil man hurtigt opdage, at det bestemt ikke handler om hele kroppen – tværtimod. Vi snakker ekstremt afgrænsede, klart definerede, få punkter på kroppen.

 

Hvordan kommer Bennicke til den opfattelse, at det er hele kroppen, og ikke nogle få punkter? Når man tester om det er punkterne, der er afgørende for behandlingens effektivitet, viser det sig, at det ikke er tilfældet.

Tankegangen er altså som følger:

1. Akupunktur siges at være effektivt mod sygdomme. Behandlingen har foregået i hundreder, ja, tusinder af år.
2. Behandling foregår ved at lukke de onde ånder ud (i dag kalder man det “energi”), ved at prikke hul i huden.
3. Det er kun meget begrænsede steder på kroppen man kan prikke hul i huden, for at det virker.

Efter at tests viser, at det er fløjtende ligegyldigt hvor man prikker hul i huden, burde konklusionen være:

4. Akupunktur virker ikke. Vi kan hverken finde “energien”, de baner “energien” skulle flyde i, eller i det hele taget genkende den forestilling om menneskelegmet. Vi ved faktisk ret godt, hvordan en krop fungerer.

Bennicke tænker helt anderledes:

4. Akupunktur virker, og forestillingen om “energi”-baner er korrekt. Det er blot hele kroppen der er modtagelig. “Vestlig” medicin er helt galt afmarcheret.

“Konklusionen er, at man ikke kan underkaste akupunktur de samme krav til bevisførelse, som man har fastsat for den vestlige medicin, men i højere grad må henholde sig til andre systemer som erfaring, gradering af virkning af symptomer etc. og evt. sammenligning med en kontrolgruppe uden behandling med akupunktur.”

Hvor det før var kostelig læsning, bliver det nu dødsens alvorligt: Fordi akupunktur viser sig ikke at virke, når man tester det ordentligt, skal man så blot sænke kravene? Skal vi tillade det hver gang en behandlingsform baseret på overtro viser sig ikke at virke?

Lad os se, hvordan det ser ud:

1. Tre flagermusevinger siges at være effektivt mod sygdomme. Behandlingen har foregået i hundreder, ja, tusinder af år.
2. Når man tester flagermusevinger udfra de krav til bevisførelse, som man har fastsat for den vestlige medicin, viser det sig, at flagermusevinger ikke virker mod sygdomme.

Hvad gør man?

1. Opgiver tanken om at flagermusevinger er effektivt mod sygdomme?
2. Kaster århundreders videnskabelig tankegang ud med badevandet, og kræver slappere test-metoder for sin yndlingsovertro?

Bennicke kræver det sidste. Velkommen til mørkets tidsalder!