af Dann Simonsen
Mogens Ehrich har den fine titel m.sc. PhD, arbejder sammen med ViFAB, Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling, og har offentliggjort et par rapporter på LNS, Landsforeningen NaturSundhedsrådet.
I den ene, et pilotprojekt om el-overfølsomhed, når han frem til den hypotese, at
”e-sans og el-overfølsomhed er udtryk for to niveauer af samme form for sansning”.
Det burde være en glædelig nyhed for enhver, der frygter at blive ’el-lergisk’, eftersom e-sans i en anden af hans rapporter defineres som
”alleged sensitivity to subtile energy”,
altså ’angivelig (eller påstået) følsomhed over for subtil (eller underfundig) energi’. Det er med andre ord overordentligt tvivlsomt, om e-sans og dermed også el-overfølsomhed eksisterer som andet end ren indbildning. Hermed være ikke sagt, at det ikke er en lidelse at lide af indbildte lidelser…
Den anden rapport, ”De, der mener at kunne sanse finere energier, er også de typiske brugere af alternativ behandling”,
er til og med sponseret af ViFAB, altså i princippet den danske stat, hvilket ikke gør det hele spor mere seriøst:
- I indledningen fortælles følgende om undersøgelsen:
“I en dansk forening mest for CAM behandlere blev udført en serie pilotprojekter for at besvare spørgsmålet ”Hvorfor har alternative behandlere tiltro til deres metoder?”. Det typiske svar var, at de stolede på tilbagemeldinger fra deres klienter og på forskellige slags særlige evner, som de havde, hvoraf nogen var ganske ekstraordinære.”
For et par hundrede år siden blev patienter behandlet med åreladning eller endnu mere “ekstraordinære” metoder. Hvis patienterne dengang havde svaret bekræftende på et spørgsmål om, hvorvidt de havde fået det bedre af åreladningen, ville der m.a.o. intet have været til hinder for slet og ret at acceptere vurderingen. Lægerne havde deres patienters tro at basere tiltroen til deres egne metoder på!
- På den ene side er Mogens Ehrich, som er m.sc. PhD, imidlertid trods alt klar over, at påstanden om e-sans er helt igennem subjektiv. Han er klar over, at ’sansen’ derfor muligvis slet ikke eksisterer i virkeligheden men er ren indbildning:
“Hvis en person udtalte at have oplevet e-sans, så kan det være objektivt sandt eller ikke. Vi påstår ingenting om de finere energier, der sanses, end ikke, at de har en reel eksistens.”
Alligevel påstår han noget helt andet i sine spørgeskemaer! Her hævdes det nemlig, at troen på e-sans er et absolut og sikkert bevis på dens eksistens:
“Vi har fundet ud af (!), at næsten alle alternative behandlere kan (!) sanse den slags energier, man f.eks. bruger i healing o.l. Kan du også det?”
Ikke et ord om, at de alternative behandlere tror, at de kan. De kan bare!
Dette er lige så vildledende som et spørgsmål i en meningsmåling om fx Lars Løkkes popularitet, der som udgangspunkt påstår, at en undersøgelse har vist, at han er verdens ottende vidunder, uden at nævne, at påstanden bygger på en rundspørge i baren under et VU-rekrutteringsmøde!
- Kun på basis af dette kan man nå frem til et undersøgelsesresultat som følgende:
“Der er identificeret en subpopulationen med e-sans, som udgør mindst en halv million danskere mellem 21 og 60 år, men det centrale estimat er dobbelt så mange.”
Nemlig ved at påstå, at når man siger, at man har e-sans, så har man også e-sans.
Her ville det m.a.o. have været på sin plads at gentage den eneste flirt med sandheden i dette stykke papir:
“Vi påstår ingenting om de finere energier, der sanses, end ikke, at de har en reel eksistens.”
I stedet glemmer Mogens Ehrich bekvemt, at man taler om en sans og om energier, der ikke er grund til at tro på reel eksistens af andre steder end i de troendes vrangforestillinger.
- På den måde kan han nå frem til sin:
”KONKLUSION
Begreberne finere energier og den påståede (!) evne til at sanse dem er her blevet anbragt i en social sammenhæng. At en stor minoritet af den voksne danske befolkning siger de har e-sans, er et sikkert resultat.”Ja, folk tror så meget – og en del af dem altså også, at de har “e-sans”.
Det bør tilføjes, at en del af de mennesker, som fortæller, at de får meget ud af alternativ behandling, fx smertelindring, undertiden kan have ret. I de fleste tilfælde vil der være tale om den såkaldte placebo-effekt, men i andre tilfælde har der været en anden og mere håndfast grund til oplevelsen. Det var fx tilfældet for de stakler, der betalte akupunktøren Lundsgaard for akupunkturbehandlinger, hvor han uden deres vidende fyldte dem med binyrebarkhormon, der umiddelbart lindrer smerterne men på længere sigt kan spolere deres helbred fundamentalt.
De alternative behandlere burde selvfølgelig i stedet for en spørgeskemaundersøgelse have lavet en dobbeltblindet randomiseret test, som man gør det i moderne, videnskabelig lægevidenskab, for at finde ud af, om de “finere energier”, som man påstår, at ens angivelige “e-sans” kan opfange, rent faktisk “har en reel eksistens”.
Her bliver de alternative behandlere imidlertid altid meget forbeholdne og henviser til, hvor dyre den slags undersøgelser er, selv om de kan foretages på meget billig og simpel vis – faktisk på så simpel vis, at en ni-årig ville kunne gøre det!
- Hvorfor Therapeutic Touch bør betragtes som kvaksalveri
- The “Emily Event” – Emily Rosa and the Therapeutic Touch Wars
Og en sådan test ville de alternative behandlere selvfølgelig for længst have foretaget, hvis de rent faktisk havde deres patienters bedste i sinde!
Kære læsere af Skeptica.
Tak til Dann Simonsen for en anmeldelse af min undersøgelse vedrørende e-sans. Såvidt jeg kan se, er jeg enig i alt det fremlagte, men der savnes jo i høj grad en referenceramme, der gør det refererede forståeligt og meningsfuldt.
Det er fuldstændig korrekt set, at når jeg henvender mig til folk med e-sans (altså de, der siger, at de kan sanse noget mere end det fysiske, f.eks. healingsenergier), så udtrykker jeg mig ikke hypotetisk. Prøv venligst at forstå Dann, at de mennesker, for hvem det er dagligdag at opleve finere energier i en eller anden form, vil synes, at jeg er tosset, hvis jeg taler til dem som om det de sanser måske ikke eksisterer.
Det er også fuldstændig korrekt set, at når jeg henvender mig til et forum af mennesker, der siger, ikke har e-sans, så respekterer jeg deres virkelighedsoplevelse, som er, at finere energier kun eksisterer hypotetisk. Ellers vil DE jo synes, at jeg er tosset.
Det jeg har fundet ud af med min undersøgelse er, at vi har et samfund med to markant forskellige virkelighedesopfattelser, og at der er mange mennesker i begge grupper. Det er de to gruppers medlemmer imidlertid endnu ikke klar over, og det giver god plads til intolerance og tabuisering af de oplevelser, folk med e-sans er fælles om.
Desuden fandt jeg, at dem med e-sans i snit havde været hos en alternativ behandler syv gange så ofte som dem uden e-sans. For folk med e-sans giver det selvfølgelig god mening at gå til en behandler, hvis arbejde helt eller delvist bygger på en virkning i de finere energiers sfære, og det er vel naturligt, at det afspejler sig i deres adfærd.
For folk uden e-sans giver det også mening, men på en helt anden måde. En af mine gode venner (jeg har også venner uden e-sans) udtrykte det på den måde, at der jo ikke er noget påfaldende i, at de der er skøre på en måde, i vidt omfang er de samme, som også er skøre på en anden måde.
Forskning vedrørende finere energiers sfære eksisterer i rigt mål allerede, men den er i sagens natur ikke særlig tilgængelig for folk uden e-sans. Som det fremgår, er vi med e-sans imidlertid vant til en vis marginalisering, og hvis vi skal komme videre derfra, må vi i sagens natur selv sørge for det. En tak til Dann for, at du ville omtale os, og – hvem ved – måske en dag også vil tale med os?
Mogens Ehrich
Tak for din kommentar, Mogens Ehrich.
Jeg vil benytte lejligheden til at gøre rede for, hvor jeg mener, at vi fortsat er uenige eller taler forbi hinanden:
1) M.h.t. en eventuel manglende referenceramme, så findes den fuldstændige referenceramme for de citater fra dine undersøgelser, som jeg beskæftiger mig med, umiddelbart tilgængelig i form af links i min artikel. Det er jo den fordel, internettet giver: Man kan linke direkte til kilden og på den måde undgå at blive mødt med: ’revet ud af sammenhængen’.
2) Jeg forstår godt, at det er nødvendigt for dig at tage hensyn til en samtalepartner eller målgruppes opfattelse af tingenes tilstand, hvilket jo er noget, som man må tage højde for i enhver henvendelse til andre mennesker: Man betjener sig f.eks. ikke af akademisk sprog, hvis adressaten er skoleelever – eller omvendt. Jeg mener imidlertid ikke, at der er noget stort problem i forbindelse med henvendelser fra din side til f.eks. folk, der tror på “e-sans”, og os, der ikke gør. Hvis du omtaler det som “angivelig e-sans”, så kan målgruppen forstå, hvad du siger. De troende vil vide, hvad du taler om, men vil selvfølgelig opfatte det angivelige som ikke alene angiveligt men også reelt eksisterende.
Du bruger jo til og med udtrykket på engelsk: “alleged (!) sensitivity to subtle energy”, så hvorfor ikke bare oversætte det til dansk?
3) Det er ikke helt korrekt, når du hævder, at: ”Det jeg har fundet ud af med min undersøgelse er, at vi har et samfund med to markant forskellige virkelighedsopfattelser …”
Det vidste du nemlig allerede, inden du lavede undersøgelsen, og du anvendte denne viden for at kunne foretage samme undersøgelse. Det, som undersøgelsen viser, er, hvor mange der sådan cirka er af slagsen.
Derudover mener du, at den angivelige hidtidige mangel på viden om, hvor mange der tror på -e-sans, “giver god plads til intolerance og tabuisering af de oplevelser, folk med e-sans er fælles om.”
Denne konklusion kan jeg imidlertid ikke se, at din undersøgelse giver noget belæg for. Du mener tilsyneladende, at mennesker, der ikke tror på e-sans, kunne tænkes at blive intolerante over for de troende, fordi de formoder, at der er meget få af dem, ligesom de e-sans-troende ikke skulle turde nævne deres angivelige e-sans, fordi de formoder, at de er en meget mindre minoritet end tilfældet er. Viden om den relativt store udbredelse skulle med andre ord bidrage til at gøre de ikke -troende mere tolerante og indgyde de troende mere selvtillid.
Jeg har imidlertid svært ved at se begrundelsen for denne formodning: For mit eget vedkommende nærer jeg snarere forundring over end foragt for mennesker, der mener, at de har e-sans, og min forundring bliver ikke mindre, hvis det viser sig, at de er flere, end jeg først formodede. Mit forsøg på at komme vrangforestillingen til livs består også i oplysning uden antydningen af et ønske om at forbyde eller forfølge e-sans-troende.
Det bliver imidlertid til alvor, når en sådan tro begynder at få konsekvenser i virkelighedens verden og praktiseres som diagnostisk redskab inden for alternativ medicin. På dette punkt bliver jeg voldsomt ‘intolerant’, ligesom jeg har svært ved at forstå, hvorfor hele dit indlæg ikke en eneste gang nævner den åbenlyse løsning på det problem, at en masse mennesker render rundt og ikke alene påstår, at de har en særlig evne til at diagnosticere sygdomme, men rent faktisk også foretager diagnostik over for kunder/klienter: Se 6).
4) Den skelnen mellem på den ene side en regulær, faktisk eksisterende “e-sans“ og på den anden side den rene og skære tro på en sådan, en skelnen, som du selv mener, at du foretager, når du snakker om “alleged (!) sensitivity to subtle energy”, denne skelnen har du som troende svært ved at fastholde ret længe ad gangen:
“For folk med e-sans giver det selvfølgelig god mening at gå til en behandler, hvis arbejde helt eller delvist bygger på en virkning i de finere energiers sfære, og det er vel naturligt, at det afspejler sig i deres adfærd.”
Nej, Mogens! Behandlernes arbejde bygger ene og alene på deres tro på en angivelig virkning af angivelige energier i disses angivelige sfære!
Og, ja, det er selvfølgelig helt igennem naturligt, at man indretter sin adfærd efter de forestillinger, som man gør sig om den virkelige verden. Der er intet unaturligt ved det! Netop derfor er det så vigtigt at nå frem til, om disse forestillinger har noget på sig. Hvis de ikke har, altså hvis de er vrangforestillinger, så kan det være katastrofalt at rette sig efter dem.
Og det kan godt være, at du vil opfatte mig som en intolerant stivstikker, men hvis jeg hører nogen sige, at en lille rød mand i lyssignalet ved fodgængerovergangen betyder, at fodgængere kan forlade fortovet i tryg forvisning om, at bilerne holder tilbage, så er jeg ikke tilbøjelig til at udvise tolerance og trøste mig med, at enhver er salig i sin tro.
Og jeg har det på samme måde, når jeg hører venner og bekendte fortælle, at de opsøger alternative ‘behandlere’.
5) Det altafgørende er m.a.o. ikke spørgsmålet om tolerance versus intolerance. Det afgørende er, om det, som du opfatter som et fænomen og som jeg opfatter som en vrangforestilling, er det ene eller det andet.
Du fremsætter i den forbindelse en påstand, som er så forkert, at du med din baggrund ikke har nogen undskyldning for ikke at vide bedre:
“Forskning vedrørende finere energiers sfære eksisterer i rigt mål allerede, men den er i sagens natur ikke særlig tilgængelig for folk uden e-sans.”
Hvad er det for en “sag”, hvis “natur” gør “forskning vedrørende finere energiers sfære (…) ikke særlig tilgængelig for folk uden e-sans”???
Nu har naturvidenskaben gennem de sidste par hundrede år formået at gøre et helt univers af usanselige fænomener tilgængeligt for menneskets erkendelse, selv om ingen på forhånd havde den fjerneste anelse om dets eksistens: de ultraviolette og infrarøde bølgelængder, røntgenstråling etc., altså i princippet lys, som ingen kan sanse, er blevet opdaget på trods af deres usanselighed. Ikke desto mindre hævder du nu en særlig egenskab ved det angivelige fænomen ”finere energier”, som angiveligt sanses ved hjælp af jeres angivelige e-sans, og denne særlige egenskab skulle være, at dette fænomen “i sagens natur” er vanskeligt at erkende for folk uden særlige paranormale kræfter. Hvorfor dog? Hvad er det ved denne natur, der gør denne angivelige forskning så utilgængelig for mig og andre ‘e-sans-handicappede’?
6) Jeg taler allerede med jer, Mogens. Der er derfor heller ingen grund til at caste sig selv i offerrollen som misforstået, marginaliseret stakkel:
“Som det fremgår, er vi med e-sans imidlertid vant til en vis marginalisering, og hvis vi skal komme videre derfra, må vi i sagens natur selv sørge for det. En tak til Dann for, at du ville omtale os, og – hvem ved – måske en dag også vil tale med os?”
Jeg – og resten af skeptikerne, formoder jeg – vil hjertens gerne i dialog med dig og andre angiveligt e-sansende, men vi ville sætte pris på en mindre arrogant indstilling fra jeres side over for os handicappede. Forskere giver aldrig op eller bliver selvmedlidende, bare fordi en større offentlighed ikke umiddelbart kan sanse det, som de påstår at have opdaget, og derfor forholder sig skeptisk. Wilhelm Conrad Röntgen ville ikke have slået sig til tåls med, at folk affejede hans opdagelse med, at hvis de ikke kunne se det, så eksisterede det nok slet ikke!
Tværtimod var han jo netop opmærksom på, at hans x-rays ikke kunne sanses. Selv om han i lighed med resten af menneskeheden var røntgenblind, kunne han alligevel forklare og demonstrere, hvordan røntgenstrålerne gav sig udslag på anden vis og dermed til og med kunne måles, selv om de ikke kunne ses.
Det, som vi med andre ord forfærdeligt gerne vil tale med jer om, er ikke, hvor mange I er, men derimod, hvordan I kan dokumentere eksistensen af det, som I kalder et fænomen, men som vi formoder kun er indbildning.
Til brug for et sådant projekt oversatte jeg samtidig med min kritik af din undersøgelse af den angivelige e-sans et par artikler om pigen Emily Rosas forsøg på at dokumentere eksistensen af den e-sans, som kaldes Therapeutic Touch (TT).
Resultatet var ret entydigt! Therapeutic Touch eksisterer ikke som andet end vrangforestilling, there is no such thing.*)
Så lad os komme i gang med at teste de former for e-sans, som du og ligesindede mener at være i besiddelse af. Hvis jeres primære interesse i e-sansen er at hjælpe en større del af menneskeheden af med diverse lidelser, så burde det jo også være i jeres egen interesse at nå frem til en afklaring:
E-sanser jeg eller e-sanser jeg ikke? Det er spørgsmålet!
Det er derimod betydeligt mindre interessant at finde ud af, hvor mange der tror, at de e-sanser, hvis e-sansen kun er noget, de bilder sig ind.
*) Det afholder imidlertid ikke driftige terapeuter fra at praktisere TT – også i Danmark.
PS Du har ikke kommenteret det, Mogens, men jeg går ud fra, at du godt kan se, at det er et utilladeligt ledende spørgsmål, når du i dit spørgeskema skriver:
“Vi har fundet ud af (!), at næsten alle alternative behandlere kan (!) sanse den slags energier, man f.eks. bruger i healing o.l. Kan du også det?”
Det undrer mig meget, at du ikke i stedet skrev noget i denne retning:
‘Mener du, at du er i stand til at sanse en slags energifelt eller lignende hos dine klienter?’
(Eller endnu bedre: ‘Hvilke teknikker benytter du dig af, når du stiller diagnose?’ Så ville det være helt op til dem selv at nævne en evt. tro på e-sans.)
Én ting er, at du som sagt tager det for givet, at der finder en sansning af “den slags energier” sted hos næsten alle alternative behandlere . En helt anden ting er, at du med udformningen af dit spørgsmål laver en slags afpresning af en eventuel alternativ behandler med ærlige intentioner men uden formodning om egne ‘superkræfter’:
‘Næsten alle dine konkurrenter på markedet for alternative behandlere kan e-sanse, så hvad med dig? Tør du indrømme, at du ikke kan det, som de kan?!!’
Dette spørgsmål gør undersøgelsen utroværdig med hensyn til at afgøre, hvor mange af de alternative behandlere der tror, at de har e-sans, og hvis denne fejl i fremgangsmåden ikke allerede er påpeget af ViFAB, som tilsyneladende har bevilget penge til undersøgelsen, så er det lidt af en skandale.
PPS Prøv at se, hvordan spørgsmål nummer 12 i undersøgelsens spørgeskema tager sig ud i den engelske udgave af Those Who Claim to Sense Subtle Energy Are Also the Typical Users of CAM Therapy:
http://www.issseem.org/onlinedocs/journal/ISSSEEM-Journal-MogensEhrich-20-3.pdf
“We have found out that almost all CAM therapists report that they can sense radiations from people, healing energies and the like. Do you also have this ability?”
Og sammenlign med den danske udgave:
http://www.lnsnatur.dk/pdfVera/e-sans-og-alternativ-behandling-i-dansk-oversaettelse.pdf
“Vi har fundet ud af, at næsten alle alternative behandlere kan sanse den slags energier, man f.eks. bruger i healing o.l. Kan du også det?”
hvor de fremhævede ord fra den engelske tekst mangler.
Hvilken udgave skal man tro på? Er det en fejloversættelse fra dansk til engelsk eller engelsk til dansk?
Er det ikke mest sandsynligt, at det spørgeskema, som er brugt i en dansk undersøgelse, er originalen?
Hvad er i så fald formålet med at ændre ordlyden i den grad i den engelske oversættelse?
Kunne det tænkes at være et forsøg på at præsentere et engelsksproget publikum for en spiselig udgave af en grov fejl i spørgeskemaet ved at forfalske samme?
Hej igen Dann
Dit lange detaljerede indlæg fra d. 20 maj læser jeg som et partsindlæg fra en person uden e-sans. Jeg har læst og hørt mange sådanne udtalelser efterhånden, og det centrale blandt de mange fælles træk deri er en afvisning af, at der kan være substans i det, personer med e-sans fortæller, at de kan opleve. Udtalelser med dette udgangspunkt har ikke så meget mening for mig, så du må undskylde, at jeg ikke svarer detaljeret derpå.
Men jeg kan fortælle, at det er ganske pudsigt at sammenligne med udtalelser fra personer, der siger, at de har haft e-sans hele livet. Mange af dem påstår nemlig, at alle har e-sans, men at der er mange, der ikke har opdaget det endnu. Det synes jeg er en lige så dristig påstand som din påstand om, at det kun er illusioner man får fat på med e-sansen.
I min undersøgelse, som du refererer, fandt jeg, at der er mange, der på et tidspunkt i livet opdager, at de kan sanse noget mere end de plejer. For min egen part opdagede jeg min e-sans som 35-årig, da jeg blev lokket med til et kursus i Transcendental Meditation, og indtil da havde jeg cirka samme syn på tingene som du præsenterer her, Dann. Derefter tog det mange år at finde struktur i de sansninger, jeg oplevede. Efterhånden begyndte de at give mening, og siden blev de brugbare til at forstå nogle flere sider af livet på Jorden. Nu indgår de som daglige orienteringsredskaber på linie med syns- og høreindtryk.
De, der i min undersøgelse fortalte, at de havde fået deres e-sans i livets løb, blev spurgt om hvornår det var sket, og det kunne de alle svare på. Det kunne tyde på, at det var en ændring, der var tilstrækkelig markant til, at de lagde mærke til den. Mine statistikker tyder på, at når danskere når 60 år, er det omkring halvdelen af befolkningen, der siger, de har e-sans.
Desværre vækker det hos mange uden e-sans en vis frygt for det ukendte at høre derom, omend det er forståeligt nok, at det gør. I middelalderen førte den slags frygt til forfølgelse af ”hekse”. Idag har forfølgelsen en mere subtil karakter, som det er ganske interessant at studere. Jeg prøver at imødegå den ved at informere, og jeg har en tillid til folk, der lader mig tro, at det er nok til at løse problemet.
Jeg udbyder et kursus i brugen af e-sans, og de første øvelser på kursets første dag består i at identificere det sanseapparat, der anvendes dertil. Elever uden e-sans vil ikke kunne erkende dette sanseapparat, og de får naturligvis kursuspengene tilbage. Du vil være velkommen til at prøve, om vi kan finde sådan et sanseapparat hos dig, Dann. Hvis vi ikke finder det, så vil det i det mindste være hyggeligt at træffe dig, for du er vel – som du skriver – til at tale med.
Venlig hilsen
Mogens Ehrich
Jeg har altid betragtet den arrogance, som kendetegner de indbildt overlegne, som det mest interessante ved fænomenet. Selv indespærrede megalomaner ser ned på de uvidende stakler, der ikke kan fatte, at de har at gøre med Jesus eller Napoleon. Der må være noget i vejen med dem, når ikke engang sandalerne eller den trekantede hat og hånden inden for vesten kan overbevise de vantro om, at de er konfronteret med historiens største skikkelser.
Arrogancen er i dit tilfælde ikke meget anderledes: Anerkender man ikke dine vrangforestillinger, er der ikke mere at tale om. Ethvert argument for og enhver demonstration af dine påstandes uvederhæftighed, altså enhver nok så velbegrundet ”afvisning af, at der kan være substans i det, personer med e-sans fortæller, at de kan opleve,” får dig ikke til at undersøge argumenterne og eventuelt finde fejl i dem og dermed tilbagevise dem – selv når det drejer sig om påvisning af graverende fejl i en spørgeskemaundersøgelse – for: ”Udtalelser med dette udgangspunkt har ikke så meget mening for mig, så du må undskylde, at jeg ikke svarer detaljeret (eller slet ikke! DS) derpå.”
I stedet gentager du endnu engang, at I oplever det sådan, hvorfor det også er sådan!
Denne kritik-immunitet forsøger sig så med en offensiv i form af et tilbud – ikke om at levere bevis på, at den angivelige e-sans faktisk eksisterer som andet end vrangforestilling, men derimod om, at kritikerne selv kan få lov til at opleve deres egen angivelige e-sans. Og også her forbliver immuniteten over for fornuftige indvendinger det tydeligste ved de to mulige resultater af et sådant ”kursus”:
Deltagerne kan nemlig enten
1) ”identificere” det overnaturlige ”sanseapparat”, som halvdelen af befolkningen angiveligt render rundt med, når de engang når op i 60-års alderen,
eller
2) de kan ikke identificere nogen ”e-sans”, hvilket for dig ikke kunne tænkes at skyldes, at de muligvis har en mere realistisk vurdering af, hvad sanser er for noget, end de mange indbildte e-sansende.
For ”e-sansen” eksisterer bare uanset hvad – også selv om den hidtil aldrig er blevet eftervist og i adskillige forsøg afsløret som illusion.
Men lad os lave en aftale, Mogens Ehrich:
Jeg kommer til dit kursus, hvor du vil lære mig at identificere min ”e-sans” – free of charge, selvfølgelig – og til gengæld indvilger du og eventuelt andre nysgerrige, som mener at have ”e-sans”, i en proces, hvor vi i fællesskab bliver enige om en procedure for, hvordan man kan teste, om I sanser noget eller blot bilder jer ind, at I gør. Du har vel trods alt så meget viden om videnskabelig testning, at du er klar over, at den blotte påstand om, at man “mærker” eller “sanser” noget, ikke beviser noget som helst, ikke?
Lyder det ikke som et fornuftigt forslag? Dit tilbud vækker nemlig ikke den fjerneste frygt hos mig, hvorfor jeg gerne tager imod det, hvorimod mit tilbud ser ud til ikke at give “så meget mening” for dig – faktisk så lidt, at du vælger at ignorere det totalt, hvilket vist er det, som man inden for psykologien kalder fortrængning.
mvh, dann
August, september og oktober er nu gået uden yderligere reaktioner fra Mogens Ehrich. Sikke mange tests man kunne have nået på den tid!
Bare lige en kommentar. Skeptica forsøger at afdække myter og det er jeg også tilhænger af. Jeg vil prøve med lidt lommepsykologi: Det har vel også med tro og overbevisninger at gøre at være skeptiker. At have en sag at kæmpe for. Det ideelle ville være at kunne være neutral uden nogen agenda, så er man åben for nye muligheder.
PS: Nu da vi er i gang. Kunne der ikke laves en funktion, så man får en mailnotits, når der er nye indlæg hvor man deltager?
Jeg tror ikke, at der er nogen grund til at ønske sig fri for agenda. Til gengæld er det vigtigt at være sig bevidst, at man har en, når man undersøger noget, og ikke lade den styre undersøgelsen. Det kræver selvfølgelig, at man er villig til at acceptere undersøgelsesresultater, når man har forsikret sig om deres rigtighed – også selv om (eller måske netop fordi) de modsiger det resultat, som man gerne så. Man må med andre ord ikke lade sin agenda diktere undersøgelsesresultatet. Hvis det kan lade sig gøre, bør man tilstræbe dobbelt-(eller tredobbelt)-blinding: http://www.sfi.dk/ordbog-7561.aspx
Jeg har ingen anelse om de tekniske muligheder for at oprette orienteringsfunktion om nye indlæg. Jeg har sendt forespørgslen videre.
November, december, januar, og stadig ingen reaktion fra Mogens Ehrich …
Der er efterhånden gået to år siden den sidste kommentar fra Mogens Ehrich, så man kan vel med nogenlunde sikkerhed konstatere, at han ikke ønsker at snakke med os.
Til gengæld vil han gerne snakke med sine meningsfæller om os – og med os mener jeg ikke kun skeptikere, men alle stakler uden “e-sans”. Han er ikke forbitret over vores mangel på e-sanselighed eller på forståelse for dem, der hævder at have sådan en. Han linker til og med til vores artikel som et eksempel på de e-sans-handicappedes manglende forudsætninger for at fatte rækkevidden af de e-sansendes erkendelsesmæssige overlegenhed på dette felt. Hos Landsorganisationen NaturSundhedsrådet, “Paraplyforening for alternative behandlere, skoler, brugere og foreninger“, skriver han:
I en artikel i foreningens blad NaturHelse (s. 23) fortæller han om sine oplevelser med et af sine rationelle bekendtskaber (som han åbenbart også har):
Og igen bliver arrogancen hos disse mennesker påfaldende: ‘Når nu jeg bare ved, at jeg er Napoleon, så må det være en indskrænkethed i de andres sanseapparat eller lignende, der gør, at de ikke også kan se det!’
Hvis både indholdet i disse overvejelser og disse menneskers optræden minder nogen om en dårlig tegneserie, så er det næppe helt tilfældigt, da de ynder at stilisere sig i rollen som sådan en slags newage-X-Men udstyret med superkræfter, som den gemene hob frygter, hvorfor det er bedst at være diskret og ikke udfordre skæbnen, da de almindelige dødelige ikke kun benægter, at de også selv har disse superkræfter, men for manges vedkommende gør det, fordi de frygter dem! I den ovenfor citerede artikel skriver Mogens Ehrich:
Og umiddelbart lyder det jo helt uskyldigt, at de angiveligt e-sansende kan rende rundt og bilde sig ind, at de ikke alene “kan sanse mere om dem”, men at deres kræfter endog har en sådan rækkevidde, at de uvidende ser dem som så “farlige”, at disse indbildte ‘newage-mutanter’ har “god grund til at bevare det tabu omkring e-sansens muligheder”, som de mener, der eksisterer “i samfundet”.
Men hvor alvorligt denne megalomani kan udarte sig, kunne man senest se et eksempel på i sagen omkring det socialpædagogiske opholdssted Startskuddet, som Operation-X undersøgte i udsendelsen Omsorg med piller og klarsyn. Her så man, hvordan der på institutionen blev truffet beslutninger baseret på troen på en leders clairvoyante evner, selv om denne sammenhæng blev fortiet og benægtet udadtil.
Det er måske også værd at nævne, at samme tidsskrift på side 6 bringer en annonce for produktet RayGuard, der ser ud til at være den moderne version af sølvpapirshatten! Så er konteksten lissom klar, ikk? 🙂
Endnu et tragisk offer for e-sans …
Og hvordan går det så med Mogens Ehrich og den angivelige sans, som ViFAB i sin tid gav støtte til at undersøge forekomsten af?
Tilsyneladende er den nu koblet sammen med spøgelser og spiritisme på niveau med Marion Dampier-Jeans og Graham Bishop i serierne Åndernes magt, Ånderne vender tilbage og lignende eksempler på overtro fra pop-kulturens overdrev:
Et af spørgsmålene i Mogens Ehrichs spørgeskemaundersøgelse burde dermed snarere have været: Vi har fundet ud af, at nogle mennesker med e-sans kan snakke med spøgelser og nisser. Kan du også det? Jeg er lidt i tvivl om betydningen af anførselstegnene i ‘spøgelse’ i citatet ovenfor, men måske betyder de bare, at Mogens Ehrich hellere vil have, at man kalder hans ånder for finere energivæsener.
Vi ser i hvert fald nu frem til en ny Thomas Breinholt-serie på TV2 Zulu: Ånd på min E-sans! (Vi var jo mange, der var skuffede over, at der var alt for få dæmoner i Thomas Breinholt-serien Zulu djævleræs.)
Man må så håbe, at de mennesker, der i sin tid regnede med, at ViFAB ville støtte seriøs forskning i alternativ medicin – Er der midler og metoder, der rent faktisk virker, og hvor er der kun tale om placebo-effekt? – i mellemtiden har fundet ud af, at det ikke rigtigt var tilfældet. Måske vil de også være så venlige at gøre tilhængere af Dansk Folkeparti og Alternativet opmærksom på fadæsen. Ifølge Frederiksborg Amtsavis ønsker de nemlig at genoplive ViFAB!!! Når man kigger på de projekter, som faktisk fik støtte af ViFAB, får man også en grum mistanke om, at branchen for alternativ behandling gerne himler op om mangel på forskning på feltet, men når det ser ud til at blive alvor, er de ikke særligt interesseret i at få deres behandlinger gransket med videnskabelige metoder. Måske aner mange af dem selv, at deres metoder ikke for alvor tåler at blive set i dagslys …
Mogens Ehrich har fået plads i intet mindre end Forskningsrådet i Sundhedsstyrelsens Råd vedrørende Alterternativ Behandling (SRAB), som er det nyligt genopstandne ViFAB! Og så går der stadig mennesker rundt, der ikke tror på reinkarnation! 🙁
Der er dermed næppe den store chance for, at SRAB vil undersøge den angivelige virkning af de mange alternative terapier, men Mogens Ehrich selv kan sikkert få mulighed for at lave et nyt studie, der bekræfter, at en forfærdelig masse mennesker (og frem for alt udøverne selv!) tror på dem!