I Søndagsavisen d. 29. oktober, 2009 kunne man læse den sindsoprivende historie om to børn, der pludseligt viste sig i vinduerne på en børneinstitution i den gamle Helsinge kommune, nu Gribskov kommune. Da børnehavens nye souschef chokeret leder efter dem, er de forsvundet – det var spøgelser. Derefter begynder spøgerierne for alvor: Spøgelsesbørnene river bogstakke og kartotekskasser ned fra bordet ved et aftenmøde. De spiller på en spilledåse, som personalet ikke finder. Og de blander sig endda i børnenes lege.
Opskræmte forlanger – og får – medarbejderne kommunal opbakning til at indkalde en spøgelsesuddriver, der formedelst 2.000 kr. af kommunens penge jager spøgelserne på porten, ved en seance efter mørkets frembrud sammen med de ansatte.
Shane Eno, professionel spøgelsesjæger, udtaler til i artiklen, at alene i 2009 har 12 offentlige institutioner kontaktet ham for at få undersøgt om det spøgte.
En undersøgelse værd
Hvad er kommunernes indstilling til at bruge skattekroner på denne form for overtro? Det måtte undersøges! Jeg kontaktede derfor samtlige kommuner i landet, og spurgte dem om de i lighed med Gribskov også ville betale for at spøgelser bliver uddrevet fra kommunens institutioner. Hvis dette var tilfældet, ville kommunen så betale for andre former for spøgelsesuddrivelse af eksperter fra andre kulturer der også kender fænomenet (f.eks. Afrika, Mongoliet, Sydamerika)?
Det sidste er relevant, da der ingen forskel er på i hvilken kulturel sammenhæng spøgelser optræder: Et spøgelse er ligeså virkeligt i en afrikansk landsby som i en dansk børnehave. Med den udbredte åndetro i mindre udviklede lande må man også formode at ekspertisen der er større: Vil man betale for en service, er det bedst at gå til den mest kompetente fagmand. Det ved selv kommuner.
73% ikke afvisende
Det viser sig, at der bestemt er muligheder for spøgelsesjagt i kommunalt regi – blot man vælger med omhu, og spiller sine kort rigtigt. Ud af de nuværende 98 kommuner i Danmark, svarede 51. Kun 14 af disse var klare i mælet, og afviste på forhånd at betale til spøgelsesuddrivelse. Følgende kommuner sagde alle nej: Allerød, Ballerup, Faxe, Helsingør, Holstebro, Lyngby-Taarbæk, Mariagerfjord, Nordfyn, Nyborg, Rebild, Slagelse, Stevns, Tårnby, og Vejen.
Det vil sige at 73% af de kommuner, der svarede, ikke er fuldstændig afvisende overfor at bruge kommunale skattekroner på åndeuddrivere.
Kommunalt vid og bid
De fleste svar var ret kortfattede, men visse uddybede gerne det kommunale standpunkt. En enkelt, Eik Møller, direktør i Faxe kommune, betragtede ligefrem spørgsmålene som en dårlig spøg, hvilket ikke tyder godt for lokale uddrivere, eller de hjemsøgte institutioner. Andre kunne dog godt se det morsomme. Ida Krogh, Rebild Kommune, skrev tilbage, at kommunens dagtilbud ikke anvender midler på spøgelses- eller anden uddrivelse og agter heller ikke at gøre det:
“I Rebild har vi Røverne fra Rold, som underholder til fester, viser rundt i skoven og som vi fortæller hinanden om.”
Nanna Svends, Ærø kommune, gav et lidt kryptisk svar, hvorfor kommunen ikke kan tælles som klart nej-siger:
“Officielt tror vi ikke på spøgelser i børnehusene.”
Men Nanna havde et glimt i øjet, for hun forklarede også, at de havde deres at se til når de havde Halloween-fester, da det åbenbart vrimlede med spøgelser dér!
Erik Holm, Børne og kulturdirektør, Billund, skrev:
“Vi har ikke konstateret, at spøgelser eller andre ikke-fysiske væsner skulle opholde sig i kommunale institutioner i Billund Kommune. Vi har derfor heller ingen planer om at investere i spøgelsesuddrivelse. Vi har nok at gøre med at klare de synlige opgaver…”
Kåre Bindesbøll Michelsen fra Haderslev kommune tog endda skridtet fuldt ud, og lavede en kort undersøgelse på området: Det lod til alle sjæle er kommet af sted i Haderslev kommunes daginstitutioners bygninger.
Spøgeri eller ej – sig ikke at kommunalansatte ikke har humor.
Fortidens synder
Gribskov kommune er ikke den eneste kommune der har brugt skattekroner på overtro. Også Odder kommune har tidligere haft spenderbukserne på, idet man i 2003 godkendte en udbetaling på 3.000 kr. til en åndemaner, der uddrev et spøgelse fra et lokalt plejehjem. Sent i 2005 fik omtalen daværende kommunaldirektør Jesper Hjort dog til at udtale, at det ikke skulle danne skole og ikke tages til indtægt for, at Odder Kommune generelt billiger eller blåstempler åndemageri. Hvor står Odder kommune i dag? Vi ved det ikke, for kommunen var, i lighed med Gribskov, blandt de kommuner, der ikke svarede på henvendelsen.
Gribskov kommune har til gengæld efterfølgende besluttet at man ikke i fremtiden vil bruge penge på spøgelsesjagt. Kommunaldirektør Mogens Hegnsvad fastlog i en artikel i nyhedsmagasinet Danske Kommuner.
– Vi har ikke fået nogle forespørgsler fra vores institutioner, så måske er det helt holdt op med at spøge i Gribskov Kommune, siger Mogens Hegnsvad til Danske Kommuner.
Kommunen har ingen nedskrevne regler om det okkulte, og det burde heller ikke være nødvendigt, mener han.
– Det decentrale styre giver de enkelte institutioner og virksomheder stor frihed til at forvalte deres egne penge. Men med friheden følger også et ansvar, og en ansvarlig leder bør være klar over, at man ikke bruger offentlige midler på åndemanere, siger Mogens Hegnsvad.
– Det er ikke kun et kun et økonomisk spørgsmål. Det er også et spørgsmål om etik, tilføjer han.
Kommunaldirektøren understreger, at medarbejdere og ledere skal være velkomne til at henvende sig til deres foresatte, hvis de føler forfulgt at onde ånder. Men der bliver altså under ingen omstændigheder givet lov til at bruge penge på at skaffe sig af med gespensterne.
Det må dog vække til eftertanke, at disse historier ikke kommer fra kommunerne selv, men er kommet frem i pressen først. Derfor er det højst sandsynligt at der eksisterer en række tilfælde, hvor danske kommuner har betalt for tilsvarende aktiviteter, som offentligheden ikke har fået kendskab til.
Endnu.
Muligheder er der nok af
På trods af ovenstående konkrete eksempler, er der dog ikke noget der tyder på, at uddrivelse af spøgelser er en integreret del af kommunalforvaltningen i Danmark, for ingen af de kommuner der svarede havde specifikke retningslinier for denne aktivitet. En af de kommuner, der åbnede mulighed for offentlig støtte til hjemsendelse af illegale ånder, var Vallensbæk:
“Skulle der komme en situation, hvor der opstod paranormale fænomer i en af vores daginstitutioner, der ikke ville kunne forklares udfra en naturvidenskabelig vinkel, kan jeg naturligvis ikke sige hvordan vi så vil vælge, at søge problemet løst.”
(Kim Nielsen, Leder, Børn og Pædagogisk Udvikling)
På samme måde gav Aalborg, Dragør, Favrskov, Glostrup, Hørsholm, Køge, og Lolland udtryk for lignende holdninger: Hvis situationen opstod, ville man tage stilling på det tidspunkt. Hverken Svendborg eller Fanø kommune var stødt på problemet, og i Fanø forventede man det heller ikke. Måske blæser spøgelser til havs med det samme ude vest på.
Fredensborg kommune har ingen planer om at give økonomisk støtte, en holdning man deler med bl.a. Hedensted, Holbæk, Hvidovre, Ishøj, Kolding, Odense, Ringsted, Roskilde, og Rødovre. Svaret fra Jammerbugt var en smule mere uldent: Kommunen har ingen intentioner om at anvende spøgelsesuddrivere i kommunale institutioner. Men man har jo lov at skifte mening.
Vink med en vognstang
Man skal dog ikke tro, at der dermed er frit slaw i bolledejen for åndemanere. Enkelte kommuner var rimeligt syrlige, bl.a. Mariagerfjord kommune, som skrev:
“Kommunen har ingen nedskrevne regler om det okkulte, og det burde heller ikke være nødvendigt.
Vi har decentralisering, hvilket giver de enkelte institutioner stor frihed til at forvalte deres egne penge. Men med friheden følger også et ansvar, og en ansvarlig leder bør være klar over, at man ikke bruger offentlige midler på åndemanere.”
(Nina Hæsum, Dagtilbudschef)
Landets største kommune, København, og dermed det potentielt største åndemarked, afsluttede deres svar med følgende salut:
“Men kort sagt: Om den enkelte institution og forældrebestyrelse beslutter sig for at bruge penge på nye gynger, en sommerfest, en Tivolitur eller en spøgelsesuddrivelse er principielt deres egen sag, og ikke noget forvaltningen skal give hverken afslag på eller tilladelse til, så længe institutionen holder sig inden for lovens rammer.
Derom må enhver så tænke sit.”
(Helle Juul Kofod, Chefsekretær, Børne- og Ungdomsforvaltningen)
Honi soit qui mal y pense!
Resultat af spørgerunde
Afvisende overfor spøgelsesuddrivning
Allerød, Ballerup, Faxe, Helsingør, Holstebro, Lyngby-Taarbæk, Mariagerfjord, Nordfyn, Nyborg, Rebild, Slagelse, Stevns, Tårnby, Vejen
Ikke afvisende overfor spøgelsesuddrivning
Aabenraa, Aalborg, Billund, Dragør, Egedal, Fanø, Favrskov, Fredensborg, Frederiksberg, Frederikshavn, Gentofte, Glostrup, Greve, Haderslev, Hedensted, Hillerød, Holbæk, Horsens, Hvidovre, Hørsholm, Ishøj, Jammerbugt, Kerteminde, Kolding, København, Køge, Lolland, Middelfart, Odense, Randers, Ringsted, Roskilde, Rødovre, Svendborg, Vallensbæk, Århus, Ærø
Ingen respons
Albertslund, Assens, Bornholm, Brøndby, Brønderslev, Esbjerg, Faaborg-Midtfyn, Fredericia, Frederikssund, Furesø, Gladsaxe, Gribskov, Guldborgsund, Halsnæs, Herlev, Herning, Hjørring, Høje-Taastrup, Ikast-Brande, Kalundborg, Langeland, Lejre, Lemvig, Læsø, Morsø, Norddjurs, Næstved, Odder, Odsherred, Ringkøbing-Skjern, Rudersdal, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Skive, Solrød, Sorø, Struer, Syddjurs, Sønderborg, Thisted, Tønder, Varde, Vejle, Vesthimmerland, Viborg, Vordingborg
Relaterede artikler
Spøgelsesjagt på kommunens regning
Sidste nyt
Få dage efter denne artikel blev skrevet, viste tal fra Dansk Arbejdsgiverforenings nyhedsbrev Agenda, at sygefraværet for social- og sundhedshjælpere og -assistenter i Gribskov kommune var næsten tre gange så højt som i Lemvig, 43 dage om året, mod 16.
DR Nyheder: Lemvigs sosu-hjælpere har laveste sygefravær
Måske det er spøgelserne der stadig plager Gribskov….?
– typisk for den lille bondekommune OJJER…