af Niels Henrik Balle
Grafologer, astrologer, clairvoyante, ja selv “kuglekiggere” medvirker til tider ved tilrettelæggelsen af nye administrative rutiner, rekruttering af medarbejdere og andre forsøg på at skabe forandringer i både den private og offentlige sektor. Deres vurderinger, råd og vejledninger, der ofte har fået deres “værdi” fra kilder hinsides den umiddelbart sanselige verden, kan indgå i en arbejdsgivers eller et ansættelsesudvalgs beslutningsgrundlag.
Som ansøger kan man selvsagt vælge at beskue fremgangsmåden som et lidt eksotisk indslag i en ellers strømlinet ansættelsesproces, hvor hovedvægten trods alt er lagt på eksamensbeviser, anbefalinger fra tidligere arbejdsgivere og indtrykket fra en eller to samtaler. Man kan så bare håbe på, at man får lov til at holde begge benene på jorden i det nye job, hvis det altså er det, man går efter…
Hvor indslag fra disse “nutidens medicininænd” vel aldrig får den store gennemslagskraft, så er nogle beslægtede påhit ved at få et gevaldigt gennembrud: det gælder de såkaldte “dybdepsykologiske eller psykodynamiske personlighedstests”.
Nyskabelse
For de ansøgere, der blot har oplevelser fra den legendariske skolemodenhedsprøve – “når vinden blæser den vej, hvilken vej vender flaget så?” eller muntre oplevelser fra “intelligenstesten” ved sessionen, er disse nye testformer i sandhed en nyskabelse. Ganske vist har det længe været almindeligt at benytte visse amerikansk inspirerede personlighedstester. Kandidaten får 300 spørgsmål, som skal besvares med sandt eller falsk inden for 20-30 minutter. Værdien af “de 300 spørgsmålstest” er omstridt. Du kan lide at læse bøger om kendte mennesker? Du foretrækker stueplanter med blomster? Du er mere til hunde end katte? osv.
Mens virksomhedskonsulenter, der benytter denne spørgeteknik, udviser en forståelig varsomhed med forhastede konklusioner om kandidatens “personlighedsstruktur” (stærke og svage sider m.v.), så har visse psykologer til tider en betydelig hang til at drage markante konklusioner. Den usikre ansætter – uden selvstændig dømmekraft – (eller ham der gerne vil have en god undskyldning for en evt. fejlansættelse) får i sandhed en kærkommen støtte.
Gode anbefalinger, høje karakterer, udlandsophold og andre fjer, der skal pryde kandidaten, kan bliver reduceret betragteligt, efter at virksomhedspsykologen har været på jagt efter fallos-symboler m.v. i ansøgerens underbevisthed.
Psykologens redskab kan være en farveklat-test, for tæl om din ynglingsfarve test, beret om dine forældres skilsmisse – din fars død – eller lignende følelsesbetonede begivenheder, tegn-50-tegninger, byg-et-tårn-test og så den gammel kendte Rorschachtest (fortæl om fire-fem særligt udvalgte farveklatter). Sidste test udmærker sig ved med betydeligt videnskabeligt belæg at være skudt ned gang på gang. Testen kunne ikke opfange forskelle i en forsøgsgruppe, der bestod af lige dele raske og skizofrene mennesker.
Dialogen mellem ansøger og psykolog om dennes oplevelser fra underbevidstheden kan let få en lidt spøjs karakter, der har klare undertoner af forhandling. “OK du får karakteren ni med pil opad for “gennem slagskraft”, men så får du altså kun seks på “udadvendtheden”, og et lille syvtal for “indre ro”.
Ubalancer
Da psykologen viser sin berettigelse ved at finde ubalancer – bl. a. huller – og kandidaten selvsagt det modsatte, udspyr der sig ofte sjælelige stridigheder af Kierkegaardske dimensioner.
Det er i dag – og heldigvis for det – på ny blevet in at tale om etisk ledelse og human ressources og andre værdier, der udspringer af et menneskeligt overskud. Jeg synes, det vil klæde danske virksomheder at undlade at teste medarbejere med tvivlsomme undersøgelser, der er beregnet til at opfange egentlige kliniske sindssygdomme. Det er i hvert fald en mærkelig måde at sige goddag til en ny medarbejder på…
© 1995 Niels Henrik Balle. Bringes her med forfatterens tilladelse.
Seneste kommentarer