af Mogens Winther
Astrologi – vildfarelse eller videnskab? , del 2 | Astrologi – vildfarelse eller videnskab? , del 3
»Af de eksakte videnskaber er astrologien den fornemste. Matematik er udelukkende en ophobning af kedsommelige tal. Fysik er en tragisk historie om atombomber og nedfaldne broer. Kemi er en farce med eksploderende retorter i et laboratorium.
Astrologien fører os derimod ud i Universet, hvor Mælkevejen glimter, stjernerne stråler, og planeterne roterer i en evig kosmisk skæbnedans.
Herude i himmelrummet bestemmes hvert enkelt menneskes skæbne. Her afgøres det, om vi får lønforhøjelse i næste måned, og her bestemmes det, om vi får et lykkeligt liv…«
Interview med Kærlighedsastrolog Edith Gustavsen 1
Astrologer har kronede dage og tilbyder assistance når det gælder om at vælge de rette ansatte, den rette ægtefælle, den rette hund og den rette kat.
Horoskoper er blevet en populær dåbsgave. Et par streger på et stykke papir, så har familiens øjesten fået målt sit sind, sin psyke, sin arbejdsevne og sit kommende sexliv – med nærmest voltmeteragtig præcision.
Er astrologien en eksakt videnskab som påstået i citatet ovenfor? Dette spørgsmål vil blive analyseret i det følgende kapitel.
Om astronomi
I daglig tale forveksles astronomi og astrologi ofte. Lad os fastslå, at astronomi er en videnskab, der arbejder med den virkelige nattehimmel.
En stjernefyldt nattehimmel ude på landet, fjernt fra byens generende lys, kan være en betagende oplevelse.
Den engagerede amatørastronom lærer hurtigt de klassiske stjernebilleder at kende. På Fig. 1 ser vi stjernehimlen, som den udvikler sig på en typisk efterårsnat.
De fleste kender fra barnsben stjernebilledet Karlsvognen – længst til venstre. Med lidt god fantasi ligner det en trækvogn eller en oksekærre, deraf dets skandinaviske navn. I indiansk tradition blev selv samme stjernebillede identificeret som en båd. De gamle ægyptere tolkede det som et ben af den hellige tyr. Andre igen stjerneområdet som en del af Store Bjørn.
Mulighederne er mangfoldige. I nyere amerikansk folklore har man tildelt Karlsvognen navnet »The Big Dipper«, frit oversat »den store suppeske«.
På Fig. 1 i midten ser vi et stjernebillede af form som et »M« . Dets græsk-klassiske navn er Cassiopeja. Med lidt fantasi viser disse stjerner en underskøn dronning i færd med at rede sit hår. Moderne amerikansk folklore har igen en helt anden opfattelse. Her kaldes Cassiopeja slet og ret »McDonald’s«.
Hver kultur har altså sine egne metoder til at huske nattehimlen. Intet tyder dog på, at betegnelserne har forbindelse til højere magter, hverken græske guder eller internationale koncerner.
For astronomi-interesserede er stjernebilleder et seriøst og naturligt redskab til at finde rundt på nattehimlen. Et konkret eksempel: Den 27. marts 1996 vandrede den spektakulære komet Hyakutake tæt forbi Nordstjernen. For den erfarne amatørastronom er Nordstjernen et letgenkendeligt punkt, på tegningen markeret med »P«.
For astrologer synes denne velkendte stjerne dog ukendt. I tidsskriftet Galaxen blev kometens position omtalt med formuleringer som:
»sådan ca. over Svanemølle Station – vurderet på øjet fra torvet«.2
Nattehimlen anvendt som kalender
På vore nordlige breddegrader kan Karlsvognen ses hver eneste stjerneklare aften året igennem. Men den sydlige del af vores aftenhimmel ændrer sig, efterhånden som vores klode fuldfører sin årlige bane omkring Solen. Sidst i september vil stjernebilledet Fisken være i syd ved midnat. En måned senere vil det være Vædderen, som står i stik syd, og så fremdeles.
Denne årstidsvariation har man kendt i årtusinder. Nedenstående stjernekort er næsten 2500 år gammelt – fra Dendera i det øvre Ægypten.3 Bemærk de enkelte stjernebilleder, Løven, Fiskene, Tyren.
Fig. 2 De tolv stjernetegn ifølge ægyptisk astrologi.
Ved at betragte de vandrende astronomiske stjernebilleder kunne kaldæiske og ægyptiske præster registrere årstiden. En tilsvarende beskrivelse er fastholdt i Bibelens skabelsesberetning (formentlig ca. 1200f.Kr.):
»Gud sagde: »Der skal være lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra nat. De skal tjene som tegn til at fastsætte festtider, dage og år, og der skal være lys på himmelhvælvingen til at oplyse Jorden!« Og det skete.«4
Forestil Dem, at Solen i sin årstidsvandring er ankommet til stjernebilledet Tyren.
Fig. 3 Solens passage gennem stjernebilledet Tyren.
De stjerner, der danner Tyrens billede, vil drukne i Solens voldsomme lys. Men de øvrige stjernebilleder vil alle kunne ses, enten på aftenhimlen lige efter solnedgang eller umiddelbart før daggry.
Den græske forfatter Hesiod (8. århundrede f.Kr.) tilrådede i almanakken Arbejdet og dagene, at den første høst bør ligge umiddelbart efter Solens passage gennem Tyren.5 Der tegnede sig derfor en klar astronomisk sammenhæng mellem Solens position og årstidernes skiften.
Når Solen befandt sig i Krebsens stjernebillede (juni-juli), ville den afrikanske regntid bevirke oversvømmelse i Nilens delta. I vinterhalvåret befandt Solen sig i Stenbukkens tegn (dec.-jan.). Her ville Solens »kraft« være svækket, og kulden sætte ind.
Med lidt astronomisk snilde og et par simple remedier er det også muligt at fastslå, hvornår dag og nat er lige lange. Det sker 21. marts og 21. september og kaldes jævndøgn.
Højtider er blevet lagt i tilknytning hertil. Eksempelvis er påske-søndag den dag i dag knyttet til første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Og helt frem til 1600-årene har det officielle nytår ikke som nu været 1. januar, men derimod forårsjævndøgn sidst i marts.
Stjernetegn: »Som foroven, så forneden«
De astronomiske kalendere må have vakt berettiget opsigt. For første gang var man i stand til præcist at forudsige flodernes stigen. Heraf fulgte de bedste tidspunkter for såning og høst, og man kunne træffe langsigtede handelsaftaler.
For lægmænd har denne tekniske kunnen virket som trolddom. I naturvidenskabens barndom har det derfor været fristende at generalisere metoden ud på andre områder, f.eks. menneskevurdering og spådomskunst. Det er netop her, astrologien kommer ind i billedet. I stjernetydningens verden menes Solen at overføre stjernebilledets symbolik til de nyfødte børn.
Et konkret eksempel: Den 21. marts var Solen ifølge vestlig astrologi i stjernetegnet Vædderen. Det var i middelalderen datoen for nytår. Et barn, der fødes på denne dato, tillægges derfor banebrydende egenskaber:
»Som det første tegn i dyrekredsen vil du som vædder … vise vejen frem… «.6
Marts-april er endvidere den periode, hvor Solen på ny får magt efter vinterens kulde. I astrologien menes Væddere derfor at være domineret af ild: vi står over for folk med kolerisk, opfarende temperament. Ikke overraskende er disse ildfulde mennesker, hyppigt rødhårede og med en højde over gennemsnittet. Som vi senere skal se, er det netop i Vædderens tegn, astrologerne mener at finde de bedste direktører.
For året som helhed anvender de europæiske astrologer dette skema til at angive solens astrologiske position:
| Dato | Solens astrologiske position – også kaldet »stjernetegn« |
| 21.03-20.04 | Vædderen |
| 21.04-21.05 | Tyren |
| 22.05-21.06 | Tvillingerne |
| 22.06-22.07 | Krebsen |
| 23.07-23.08 | Løven |
| 24.08-23.09 | Jomfruen |
| 24.09-23.10 | Vægten |
| 24.10-22.11 | Skorpionen |
| 23.11-21.12 | Skytten |
| 22.12-20.01 | Stenbukken |
| 21.01-18.02 | Vandmanden |
| 19.02-20.03 | Fisken |
Som det skulle være almindeligt kendt påstås stjernetegn at forudsige menneskers personlighed. Lad os derfor se på udvalgte citater om de enkelte stjernetegns karakteristika.
Vædderen – »aries« – det ariske idealmenneske.
»Dette tegn har et langt, bredt ansigt med en høj pande, og stærke, men alligevel fint formede træk. Øjnene er livlige og ofte dybtsiddende med markerede øjenbryn. Næsen er lige, og munden er bred.« … »Væddermanden er kendetegnet ved skarpskårne, bestemte træk og en mager muskuløs krop…«7
»De bliver hurtigt vrede, farer op…. «8
»I soveværelset kan Vædderens største problem være egoismen.«9
»Drenge født i dette tegn er ofte ledere af grupper og bander i skolerne…«10
»Det er meget tit dem, der fører an i legen, især når det bliver lidt farligt.«11
»Vædderdrengen er ikke til at komme udenom. Han har en helt fantastisk udstråling af styrke og viljekraft. Han er hurtig til at tage en udfordring op, og er hans interesse først vakt, er der intet der kan standse ham … Vædderdrengen har masser af temperament … Vædderdrengen er ofte meget intelligent, men får sjældent lejlighed til at bruge sine bedste evner i det stive skolesystem.«12
»Du har fået en (vædder)gæst, der vil meget og hele tiden skynder sig videre mod nye dristige mål… ubegrænsede energiressourcer.«13
»Kollektivt arbejde passer dem ikke – medmindre de selv er lederne.»14
Vædderens ildfulde engagement skinner igennem i disse skudsmål. Er man født blot en måned før, vil man befinde sig i et knap så muntert stjernetegn, nemlig fisken.
Den amerikanske succesastrolog Linda Goodman nævner, at stjernetegnet Fisken blandt astrologer kaldes for »skraldespanden«.15
»Et fyldigt, rundt ansigt med brede kindben og en lav pande er typisk for Fiskene.«16
»Hovedet (er) noget for lille … Øjnene blaa, med et sløret Blik, undertiden Fiskeøjne«.17
»Som Fisk er du prædestineret til at søge tilflugt i alkohol eller piller… Hvad løser det – Du bliver tyk eller syg, doven eller dum. «18
»Giv din (fiske)gæst et stort velkomstknus, for du har besøg af det mest sensitive og følsomme af alle stjernetegn … den vin, du serverer til maden bliver måske brugt som en flugtvej fra den virkelige verden …«19
»Et andet negativt træk ved Fiskene er deres selvbedrag og forvirring i deres måde at omgås sandheden på«20
»De er så godmodige, at de let bliver det man kalder tossegode, undertiden kan de tage, hvad der ikke tilhører dem, blot for at kunne give det bort.«
» — i intet andet tegn møder vi så mange selvmord. Og – dette er typisk for fiskenes tegn – ingen ved hvorfor han gør det.«21
»De værste Fejl hos disse Mennesker er deres Mangel på Initiativ, og deres sygelige Fantasi, samt deres stadige Frygt for at Livet skal gaa dem imod.«22
»Fiskedrengen er ikke særlig praktisk anlagt, og han har store problemer med sådan noget som ansvar og forpligtigelser. Det er ikke hans bord, og tvinges han til det, vil han forsøge at undslippe for enhver pris.«23
De øvrige stjernetegn – i korte uddrag:
| Stjernetegn | Beskrivelse |
| Tyr | »Nogle Tyre er tilbøjelige til at gå tungt og klodset, mens andre bevæger sig overordentlig yndefuldt. … Dette tegn karakteriseres af et fyldigt ansigt med en bred pande og fremstående hage og kæbe. Øjnene er store, og munden kan være bred.«24 |
| Tvilling | »De er nærmest magre, og er ofte høje og ranglede« 25 .. »hurtig håndbevægelse, en let nikken med hovedet, og et fnis. … ynder at klæde sig i klare, metalliske farver, og gå med små badges, nåle og andet vedhæng.«26 |
| Krebs | »Krebsetypen: »Måne«ansigtet er rundt og åbent med fyldige kinder. Øjnene er store og runde, næsen er kødfuld og munden bred og ujævnt formet. »Krebse«-ansigtet er benet, hovedskallen er stor og panden tilbøjelig til at rage ud over ansigtet. … Øjnene er små, og sidder langt fra hinanden.«27 »Skulle Krebsen forsømme sig selv, vil de hurtigt opdage at… taljen kan forsvinde, og i stedet kan der dannes en måneformet mave,«28 »Kvinderne har som regel store, fyldige bryster.«29 |
| Løve | »Et fyldigt, ovalt ansigt med en høj pande og høje kindben.«30 »…født leder, entusiastisk, værdig, frisindet, åbenhjertig, dristig, en god organisator.«31 |
| Jomfru | »Jomfrudrengen er født meget klog … I skolen er han den ideelle elev, som læreren altid kan henvende sig til. Jomfrudrengen ved som regel mere om skolefaget, end læreren selv gør.«32 »…. født til at tjene andre … «33 »Jomfruerne opfattes ofte som … tørvetrillere.«34 |
| Vægt | »Vægtpigen er som regel noget buttet, fordi hun har en uimodståelig trang til at fylde sig med alle slags kager og chokolade. Det gør hende kun endnu mere feminin. Hun er noget dovent anlagt …«35 »… Et andet område, vægte bør være opmærksomme på, er deres vægt. De bliver meget tit fristet til at søge følelsesmæssig tilflugt i en æske chokolade…«36 |
| Skorpion | Skorpion-pigen: »Hun er god til matematik, økonomi og historie. Men det er ikke altid at hun vil fortælle læreren, at hun har læst på lektien. Det viser sig først ved terminsprøverne.«37 »… magnetisk tiltrækning i kraft af det gennemborende blik….« »Der er stærke seksuelle behov til stede.«38 |
| Skytte | »… plads, frihed, muligheder for at række efter og nå de højeste ambitioner, fysisk og åndeligt«.39 »Mange skyttepiger har et medfødt talent for hestesport.«40 ».. ser fysisk sej ud med en krop, som let bliver enten muskuløs eller fed. .. Et langt, ovalt ansigt med en høj, bred pande er karakteristisk for skytterne.«41 |
| Stenbuk | »Stenbukkepigen bruger utrolig mange penge på tøj og frisurer. Men hun ser da også forbløffende godt ud. Hun har ofte en slank skikkelse og kridhvide tænder. Stenbukkepigen tiltrækker mange drenge og ældre mænd.«42 »Hvor spinkel kroppen end måtte være, er der altid en fasthed og pålidelighed over den, som antyder livsmod. Dens gang er adræt som en bjerggeds.«43 |
| Vandmand | »Vandmandedrengen har en superhjerne. Han får mange gange nogle skøre ideer, som siden hen viser sig at være geniale. Han er typen, som kan svare på alle lærerens spørgsmål, uden at ane, hvordan han fandt frem til resultatet. Det kan gøre enhver lærer hidsig.«44 »Når først de har etableret et forhold, kan vandmændene imidlertid være opfindsomme, og til tider endog perverse. De er tit revolutionære tænkere, og deres seksuelle udfoldelser kan chokere mere konventionelle tegn.« 45 |
Kritikere vil afvise disse citater med henvisning til, at horoskoper består aflangt flere faktorer end blot disse stjernetegn. Her er det på ny interessant at fremhæve Linda Goodman:
»Men når et (detaljeret) fødselshoroskop mangler, er disse (stjernetegn) langt bedre end nogen anden kendt, hurtig pålidelig metode, når det gælder om at analysere mennesker og … forstå den menneskelige natur.«
»En persons sol-tegn (stjernetegn) vil være cirka 80% korrekt-nogle gange op mod 90 procent. Er dette ikke langt bedre end nul viden – «46
Linda Goodmans bøger har modtaget overstrømmende anmeldelser i både Danmark og udlandet. Den tidligere leder af det astrologiske forbund i USA, Lloyd Cope, placerer uden tøven Linda Goodmans astrologiske værker blandt de 10 bedste overhovedet.
De foregående citater viste, at Væddere og Fisk var så forskellige som ild og vand. Hvor stammer denne påstand egentlig fra?
[*]
[*]
Debat
Deltag i debatten om dette emne på Facebook.
Deltag her.
Trackbacks/Pingbacks