May the Force be with You!

af Ib Lundgaard Rasmussen

Dette kapitel handler ikke om alternativ energi i den gængse betydning: vind-, bølge-, sol- eller bioenergi. Disse energier er alternative i betydningen alternativer til fossilt brændstof. Kapitlet handler derimod om alternativer til det fysiske verdensbillede. Det vil handle om energiformer, som videnskaben ikke kender til. Når jeg i det følgende refererer til ‘de alternative’, dækker betegnelsen folk, der hylder verdensbilleder, som er i modstrid med videnskabens billede af vor omverden.

Det drejer sig altså om emner fra områder, som videnskaben betegner som overtro eller pseudovidenskab. De mennesker, der beskæftiger sig med disse områder, vil hævde, at de arbejder med ting, der falder uden for videnskabens fatteevne – at der er mere mellem himmel og jord, end videnskaben kan beskrive. De hævder, at mennesket består af andet og mere end stoffet i den omgivende verden, at der findes en speciel kraft, livskraften, der dels kan påvirkes af ubehagelige indflydelser fra omverdenen, dels sætter os i stand til at udrette ting, som ligger ud over vor fysiske viden og kunnen.

Som titlen antyder er dette et emne, der også har været genstand for mere spekulative overvejelser. Man kan måske ikke løfte jagerfly op af sumpen,¹ det hører til fantasiens verden. Derimod hævdes det, at man kan sende sin sjæl ud af kroppen, helbrede andre, se deres aura, læse deres tanker, flytte ting med tankens kraft og så videre. Jeg vil i dette kapitel prøve at indkredse de alternative ideer om energier og kræfter og sammenligne disse ideer med vor viden fra fysikken. Som det måske vil fremgå, er det nogle gange svært at skelne fantasi fra virkelighed.

Selv om vi her ved årtusindskiftet oplever en fornyet og meget stor interesse for disse områder af tilværelsen, så har emnet dybe historiske rødder. Jeg vil starte med at beskrive nogle træk af den udvikling, der har ført frem til det billede, vi kan iagttage i dag.

Alternativer til fysikken
Siden renæssancen har videnskaben udviklet en sammenhængende beskrivelse af omverdenen. I dette århundrede kronet med de to store tankebygninger: Relativitetsteorierne og kvantemekanikken. Disse teorier har vundet almen anerkendelse inden for den videnskabelige verden. Relativitetsteorien er dog blevet angrebet af nogle få. Dels ud fra en ide om, at Einstein begik nogle fejl i sine teorier,^2,3 dels af ideologiske grunde.⁴ Disse angreb har dog ikke sat sig spor i eftertiden.

Anderledes med kvantemekanikken. Her drejer uenigheden sig især om de filosofiske implikationer af den gængse tolkning, Københavnertolkningen. Benævnt således da størstedelen af arbejdet med at forstå kvantemekanikken på denne måde fandt sted på instituttet for teoretisk fysik, det nuværende Niels Bohr Institut. I denne beskrivelse af kvantemekanikken tolkes den ubestemthed (indeterminisme), der er indbygget i modellen, som en begrænsning i vore muligheder for at skaffe os viden om vor omverden. Vi kan kun give statistiske forudsigelser af resultaterne af kvantemekaniske processer.

Denne problemstilling affødte den berømte bemærkning fra Einstein:

»Gud spiller ikke med terninger«

og førte til, at han angreb den kvantemekaniske beskrivelse for at være ufuldstændig.⁵ Disse overvejelser førte J. S. Bell til at formulere sit teorem, der kort sagt udsiger, at enten er kvantemekanikken forkert, eller også sker der påvirkninger mellem fjerntliggende dele af omverdenen med hastigheder større end lysets.^6,7 Problemet med Bells ulighed er, at enten er kvantemekanikken forkert, eller også er der problemer i relativitetsteorien.

Da senere eksperimenter viste, at kvantemekanikkens forudsigelser var korrekte, var der dels problemer i fysikkens grundlag, og desuden var der åbnet for mange fortolkninger af resultaternes betydning for vort verdensbillede. David Bohms ideer om den indfoldede orden danner filosofisk basis for mange argumenter om nødvendigheden af et holistisk verdensbillede i modsætning til videnskabens reduktionisme.⁸ Ligeledes har forsøgene på at skabe forbindelse mellem den moderne fysik og Østens mystik dannet grundlag for megen spekulation om alternative virkeligheder.^9,10 Forsøg på en kvantemekanisk tolkning af bevidstheden har også sat sig spor i mange alternative bevægelser.¹¹

Derfra har de alternative bevægelser hentet argumenter for: holisme, kosmisk energi og ideen om mange virkeligheder. Holisme gennem Bells teorem om påvirkninger over store afstande, forvandlet til ideen om at alting hænger sammen. Den kosmiske energi, gennem den kendte ligning E = mc², der udtrykker ækvivalensen mellem masse og energi. I den alternative verden forvandlet til udsagnet:

»Alting er energi.«

Ideen om, at der findes andre virkeligheder end videnskabens baseres på kvantemekanikkens indeterminisme. Den forvandles til påstande i retning af:

»Alt er muligt.«

Dette kombineres med Østens ideer om andre erkendelsesplaner – ofte udtrykt ved:

»Din virkelighed er ikke min virkelighed.«

Kroppen som centrum
Den anden historiske forudsætning for forståelsen af de alternative bevægelser er den gamle debat mellem vitalisme og materialisme. Den drejer sig om spørgsmålet: Er det levende besjælet med en speciel energi eller kraft (vitalismens standpunkt), livskraften eller Élan vital, som den franske filosof Henri Bergson har benævnt den, eller er det levende blot opbygget af de samme stoffer som den omgivende verden (materialismens standpunkt). Ideen om en speciel livskraft findes i så mange af de alternative tankesystemer, at det er rimeligt at betragte dem som nogle af de sidste fanebærere for vitalismen. Denne mistede meget af sin opbakning i forrige århundrede, da det blev muligt at frembringe organiske stoffer (først urinstof, senere mere komplekse forbindelser) ved en syntese af uorganisk materiale. I dette århundrede har erkendelsen af alt stofs opbygning ud fra elementarpartikler yderligere fjernet vitalismens grundlag.

Fra vitalismen har de alternative altså hentet ideen om livsenergien. Det er meget sigende, at begrundelsen for livskraften i de alternative systemer er knyttet sammen med elementer fra gamle orientalske tankesystemer. Chakra-centre, Kundalini-energi, Prana, Qi og andre elementer fra gamle hinduistiske, buddhistiske og kinesiske mysteriefilosofier findes ofte i de alternative systemer. Selv om disse symboler giver adgang til en række smukke fortællinger, er deres forklaringsværdi meget begrænset, når man prøver at benytte dem til at forstå den fysiske verden.

Fra de østlige filosofier har de alternative hentet ideen om, at kroppen er fyldt med energier, der skal balancere.

Både i forsøgene på at anvende den moderne fysik og i forsøgene på en mere konkret beskrivelse af livskraften optræder altså en forbindelse til østlig mysticisme. Den historiske baggrund forklarer således, hvorfor de alternative bevægelser betragter krop og sjæl som udstyret med specielle kræfter. I det følgende vil jeg prøve at undersøge nogle eksempler på, hvorledes disse kræfter optræder. De første eksempler drejer sig om, hvorledes ydre påvirkninger kan styrke eller svække livskraften.

Ydre påvirkninger – Jordstråler
Som et første eksempel på ydre påvirkninger af legemet vil jeg betragte jordstråler.¹² Disse stråler hævdes at kunne skade kroppen. De skyldes løbende vand i undergrunden og stiger op gennem jordoverflader i tynde strålebundter. De moderne teorier om jordstråler stammer fra Tyskland i 20’erne. Friherre Gustav von Pohl mente at kunne påvise en sammenhæng mellem jordstråler og kræft gennem sine undersøgelser i en lille tysk by, Vilsbiburg.¹³ Jordstråletilhængere kan berette om mange senere tilfælde, hvor man har kunnet konstatere en sammenhæng mellem jordstråler og sygdom. Man kan ligeledes berette om mange tilfælde, hvor folk er blevet raske, efter deres seng er blevet flyttet.¹⁴ Vi har altså her at gøre med nogle stråler, der hævdes at transportere energi ind i kroppen med skadelige virkninger til følge. Nogle hævder med 100% sikkerhed at kunne lokalisere jordstråler og derigennem finde skjulte vandløb, dræn og kloakker.¹⁵

Detektionen af jordstråler foretages med vinkelpinde, en videreudvikling af vandsøgeres pilekviste. Disse vinkelpinde er lavet af tynde metalstænger. I nærheden af den ene ende er der et 90 graders knæk. Man holder den korte ende i hænderne og de lange stykker fremadrettet. Når man passerer en jordstråle slår pindene ud til siderne. Kan man måle disse energier eller stråler med videnskabelige metoder? Svaret er nej. Ingen instrumenter, selv de mest følsomme, giver udslag. Hvad så med vinkelpindene? Måler de en ukendt kraft, der transporterer energi til kroppen? Placerer man vinkelpindene i holdere med kuglelejer på et rullebord og kører hen over steder med jordstråler, får man intet udslag. Jordstråler påvirker altså kun vinkelpindene gennem den menneskelige krop.

Men påvirker jordstrålerne den menneskelige krop? Jeg deltog sammen med en anden af denne bogs forfattere, Michael Leslie, i en fjernsynsdebat med nogle jordstråleopmålere.¹⁶ Som optakt til debatten havde tre jordstråleopmålere undersøgt en tom villa i Valby for jordstråler. De fandt alle mange stråler forskellige steder i huset. Problemet var imidlertid, at de ikke var enige om, hvor strålerne var placeret.

Jeg fremhævede uoverensstemmelsen som et problem og påpegede, at der for mig at se var to forklaringer på fænomenet: Enten var der ikke noget at måle og de forskellige opmålere bildte sig selv noget ind, eller også var der noget at måle, og i så fald virkede jordstråler forskelligt for den enkelte person. Hvis det sidste var tilfældet, måtte jordstråleopmålerne have et etisk problem. Hvis jordstråler er sygdomsfremkaldende, risikerer en opmåler at flytte klientens hvileplads fra et sted, der er skadeligt for opmåleren, men eventuelt ikke skadeligt for klienten, til et sted der er skadeligt for klienten. En jordstråleopmåling kunne således skade mere end gavne. Jordstråleopmålernes svar var:

»Det er ikke noget problem – vi sender altid kun en«.

Svaret henviser til en metode, der sikrer, at jordstråleopmålere ikke er indbyrdes uenige. Det besvarer imidlertid ikke spørgsmålet om, hvorvidt der i det hele taget findes jordstråler. En lang række af kontrollerede forsøg viser, at ingen kan måle disse jordstråler. En naturlig konklusion er, at der ikke findes jordstråler!

Prøver vi at forstå jordstrålerne ud fra fysikkens ideer om stråling, bliver det først rigtigt svært. Jordstråler trænger gennem (kilo?)meter tykke jordlag, de går usvækkede op igennem højhuse; men møder de en menneskekrop, så går det galt. Så vekselvirker de og gør skade, de bliver stoppet og afgiver deres energi. Sådan opfører normal stråling sig ikke! Vi bliver gennemtrængt af stråling, der ikke gør nogen skade. Kan stråling fra verdensrummet trænge igennem atmosfæren, går den normalt også lige igennem os. Skadelig stråling fra rummet bliver standset i atmosfæren, det er det hele debatten om ozonlaget drejer sig om. Den ultraviolette stråling fra solen stoppes også af ozonlaget. Er ozonlaget væk, kan denne stråling gå igennem resten af atmosfæren og ramme vores hud og give anledning til hudkræft. Det skyldes, at atmosfæren er gennemtrængelig for denne type af stråling. Det er jorden ikke. Stråling fra jorden bliver enten stoppet i de øvre jordlag, eller også går den igennem os. Vore kroppe er blot et ekstra jordlag i denne sammenhæng. Kroppen er ikke speciel.

Når vi drøfter energiformer som f.eks. jordstråler, hævdes det imidlertid af tilhængere af alternative systemer, at kroppen er specielt følsom. Da jeg engang deltog i et seminar om alternative energier brugt i terapi, spurgte jeg en af de andre deltagere, hvorfor man påstår dette.¹⁷ Det ikke særligt logiske svar var:

»Kroppen er det mest følsomme instrument, for ingen andre instrumenter kan detektere disse påvirkninger«.

Denne forklaring er ikke begrundelse nok, det er en cirkelslutning, der forudsætter det, der skal bevises, nemlig at disse stråler findes.

Hvordan kan man så forklare alle Jordstråleopmålernes succeshistorier? En mulig forklaring er, at når man bliver bedt om at udmåle et hus, er det sjældent, fordi husejeren befinder sig specielt godt. Opmåleren ‘ved’ derfor, at der med stor sandsynlighed er jordstråler i sengen. Man kan nemt bilde sig selv ind, »at man føler noget«. Desuden er det sådan, at får personen det bedre, efter at sengen er flyttet til et jordstrålefrit område, er det en succes for jordstråleteorien. Får personen det ikke bedre, er det, fordi jordstrålemålingen kom for sent, hvilket igen bliver opfattet som en bekræftelse på teorien.¹⁸ En typisk »krone jeg vinder, plat du taber« situation. Har man ydermere betalt penge, eventuelt mange penge, for et apparat til jordstrålebeskyttelse, vil man føle sig som et fjols, hvis man må indrømme, at det ikke virker.

Krystaller
Lad os tage et andet eksempel denne gang på positive virkninger. Det hævdes, at krystaller kan indvirke på vores livsenergi. De følgende citater viser hvilken kraft og energi krystallerne virker med. De ‘taler’ til vore chakraer!

»Haracentret er ikke et egentligt chakra, men det er alligevel værd at vide noget om, da det er et balancepunkt, som ligger inde i kroppen. Dette balancepunkt får energierne til at flyde lettere i æterlegemet – det energilegeme, der omslutter og gennemtrænger vores fysiske krop (æterlegemet giver bl.a. Universets livsenergi videre til vores fysiske krop)…Harapunktet kan påvirkes med farven orange og alle orange/røde sten, eller sten, der udstråler afbalancerende energier. Men det er min oplevelse at alle sten, uanset farve eller energi, med held kan anvendes her«)¹⁹

Derudover hævdes det, at krystallerne kan udsende energier, der kan påvirke vort velbefindende.

»Sten og krystaller består altså af energi i en bestemt vibration, og de udsender denne energi til alt omkring sig… Stenene udsender såvel en farvemæssig som en følelsesmæssig vibration, som vi kan bruge til at hjælpe os selv og andre med«.²⁰

»Onyks er en art agat… Som en saturnal sten letter den slutfasen af ‘karma i de 30 første leveår….. Hvis Saturn står dårligt i horoskopet, kan agaten medføre hårdhed, nedslåethed, onde drømme og fattigdom og desuden fremmedgøre ægtefæller og venner….. Onyks er gavnlig for hørelsen og bruges stærkt fortyndet i homøopatisk behandling af visse øresygdomme«.²¹

Krystallerne kan også påvirke stråling og beskytte os imod den.

»Er du bange for jordstråler under din seng? Bjergkrystal uskadeliggør dem. Inden længe vil videnskaben igen opdage, hvorledes dette kan forklares«.²²

Som ovenfor forklaret kan videnskaben ikke engang måle jordstråler, jeg har derfor ikke den samme tiltro til videnskaben.

Endelig hævdes det, at krystallerne kan give os forbindelse til fortidens visdom.

»Record-keeperen har fået ry for at være en af de mest hellige af alle krystaller… Det siges om den, at den indeholder enorme mængder af ældgammel, oplagret visdom, selve universets hemmeligheder. Denne visdom blev programmeret ind i record-keeper-krystallerne af beboere i Atlantis og Lemuria, der gerne ville gemme den visdom, de havde opnået, inden Atlantis gik under«.²³

»En record keeper giver dig mulighed for at få indblik i en gammel kulturs bevidsthed…. flere og flere sidder og skriver bøger på grundlag af viden modtaget fra record keepers«²⁴

Det er nok for vanskeligt at give en naturvidenskabelig forklaring på, hvorledes en krystalvibration kan medføre fattigdom, selv hvis horoskopet indeholder en dårlig placering af Saturn. Jeg vil derfor nøjes med at kigge nærmere på påstandene om, at krystaller udsender stråling af en bestemt energi, at krystallerne indeholder information, hvad enten denne er fra Atlantis eller ej, og at krystallerne kan påvirke stråling.

Krystaller består af molekyler anbragt i simple rumlige gitre. En af de hyppigst forekommende krystaller er salt. Her er skiftevis natrium- og kloridioner anbragt på hjørnerne af en terning. Denne krystal er nu ikke fin nok til at være med i krystalbøgerne. Andre krystaller består hovedsagelig af kvarts, der også er hovedbestanddelen i sand. I en krystal gentages det samme mønster for atomernes placering igen og igen.

Som alt andet stof vibrerer atomerne i krystaller, hvis ikke krystallen er kølet ned til minus 273 grader. Disse vibrationer afhænger af temperaturen. Jo højere temperatur, jo kraftigere vibrationer. Imidlertid forlader disse vibrationer ikke krystallen. Kun hvis der kommer energi til krystallen, der gør den varmere end omgivelserne, udsender den energi. Det fortsætter indtil temperaturen er i ligevægt. Hvis en krystal udsendte stråling, ville krystallen blive kold – meget kold. Jo længere tid der går, jo koldere vil krystallen blive.

Enhver kan gå i en stenforretning og føle på krystallerne. Man vil da konstatere at krystallerne har samme temperatur som omgivelserne. Altså kan krystaller ikke udsende energi. Hvis en krystal udsender vibrationer, vil den miste energi i samme tempo (energibevarelse). Da krystallen ikke indeholder anden brugbar energi end varme, er det altså varme, den ville miste.

Lad os nu se på spørgsmålet, om krystaller indeholder information. En perfekt krystal indeholder meget lidt information. Alle steder i krystallen er ens. En krystal svarer til en bog, hvor hver eneste side består af lutter ens bogstaver. Skal man gemme information i en krystal, skal man indføre uregelmæssigheder i krystallen. Man skal i det mindste have en atomar konfiguration, man kan tilskrive værdien 1, og en konfiguration med værdien 0. Så kan man indkode information ligesom i en computer. Placeringen af disse forskellige konfigurationer kan da indeholde informationen. Det samme resultat kan naturligvis opnås med brug af flere forskellige konfigurationer. Jo mere uregelmæssig en sten er, jo mere information kan den indeholde. Krystaller er nogle af de mest regelmæssige strukturer vi kender og indeholder derfor kun lidt information.

Indkodning af informationen i krystalstrukturen er imidlertid kun den ene del af problemet. Man skal også afkode informationen igen. Hvis man varmer en krystal og får den til at udsende energivibrationer, vil alle dele af krystallen vibrere samtidigt. Derfor udsendes al informationen på samme tid. Det svarer til, at man prøvede at høre al musikken, altså alle tonerne fra alle numrene på en hel cd, på en og samme tid. Der skal findes en metode til at hente informationerne ud af krystallen i den rækkefølge, de blev puttet ind. Dette opnås ikke ved at gå med krystallen i lommen eller have den liggende på skrivebordet eller på nogen anden af de måder, man bruger krystaller i terapien. Som meddelelsesmiddel er krystaller ikke nogen god ide.

Kan krystaller da standse stråling? Ja det kan de. Som alle andre stoffer kan krystaller vekselvirke med stråling og opsuge dens energi. Om krystaller kan stoppe jordstråler er straks vanskeligere at svare på. Det forudsætter jo, at der findes jordstråler. Men ud fra jordstråleteorien vil krystaller ikke stoppe jordstråler, da de jo kan gå igennem alt muligt. Så på dette punkt er de alternative ikke blot uenige med videnskaben, men de er også uenige med hinanden. Krystalhealere har også foreslået, at man kan bruge krystaller til at afskærme farlig stråling fra computere, fjernsyn osv.²⁵ I en fjernsynsdebat fastholdt krystalhealeren Jette Holm, at rosa kvarts stoppede den farlige stråling fra skærmene. Den indbudte fysiker Jens Bang havde indvendinger mod dette.

Nu er dette jo ikke en sag, man behøver at afgøre ved at se, hvem der kan råbe højest og længst. En eventuel farlig stråling fra et elektrisk apparat er en form for elektromagnetisk stråling. Denne stråling er en virkeligt eksisterende stråling, som kendes fra det fysiske verdensbillede. Den kan måles med videnskabeligt måleudstyr. En sådan stråling bevæger sig i rette linier. Den kan afbøjes af et meget kraftigt tyngdefelt, f.eks. afbøjes lys i nærheden af solen, men skal den stoppes, må den gå igennem stof. Hvis en rosa kvarts skal stoppe stråling fra elektriske apparater, skal strålingen gå igennem kvartsen. Det vil sige kvartsen skal dække hele fjernsynsskærmen i et så tykt lag, at man ikke kan se fjernsynsbilledet. Dette vil nok forstyrre kiggeriet. At placere en mindre krystal på gulvet foran fjernsynet eller oven på skærmen vil ikke have nogen virkning. Sagen kan altså afgøres en gang for alle ved at opstille et apparatur, der kan måle den udsendte stråling, og derefter se i hvilke situationer en rosa kvarts giver en forskel.

Hvis jeg skal vove et gæt, så vil krystalhealerne indvende, at det er slet ikke dette, det drejer sig om. Når det er påvist, at krystallen ikke påvirker strålingen, da vil svaret være, at den rosa kvarts påvirker din krop, den styrker den, så strålingen ikke gør skade. Hvorledes dette kan ske, vil der ikke være nogen anden forklaring på end forbedrede chakraer, livskraft og indre ro og styrke. Så er problemet flyttet fra videnskabens verden til (over)troens verden.

Dette illustrerer et generelt problem ved brugen af alternative metoder til at beskytte sig mod farlige påvirkninger. De er ofte baseret på uunderbyggede og meget upræcise teorier. Hvis faren er indbildt, mister man kun tid og penge ved at anvende de alternative metoder. Er faren derimod reel, risikerer man på baggrund af en falsk sikkerhed at udsætte sig for en større risiko, end hvis man ikke troede at have garderet sig.

Pyramidekræfter
Et sidste eksempel på ydre påvirkninger er Pyramidekræfterne. De store pyramider i Ægypten har givet anledning til mange spekulationer om hemmelig viden og kræfter bygget ind i pyramiderne af et ukendt, højt udviklet samfund fra fortiden:

»Alt vedrørende oldtidens læreretninger og/eller filosofi indicerer, at der engang fandtes en stor og mystisk orden, som – ud over dens kundskab om menneskets natur i forhold til tidsfølgen i dets jordiske fremskridt – gennem årtusinder havde tilegnet sig en umådelig viden inden for astronomien, matematikken og teknikken. Hvad denne orden af mystikere og vismænd vidste blev bygget ind i Keops-pyramiden og alle de store civilisationers nøgletempler«.²⁶

Smalle skakter gennem pyramidernes vægge er tolket som vidnesbyrd om pyramidernes brug som astronomiske symboler med stor religiøs betydning.^27,28 Ifølge de esoteriske skrifter er der samlet så meget kraft, energi og viden i pyramiderne, at det virker helt naturligt, at man i vort århundrede har begyndt en ‘udforskning’ af pyramidekræfterne.

I 1949 indgav den czechoslovakiske ingeniør Karl Drbal en patentansøgning nr. 91304 om brugen af pyramidemodeller til at genskabe barberblades skarphed. Den blev bevilget i 1959! De effekter der holdt barberbladene skarpe beskrev han som:

»

1. Hurtig dehydrering—der som jeg allerede har forklaret også indvirker på barberbladet.
2. Indvirkning på mikrokrystal-gitteret i uorganisk stof – fine stållag – eller indvirker på strukturen eller mikrostrukturen i organisk stof, levende eller dødt, og bevirker sterilisation, hvad der er ensbetydende med at mikroorganismer dræbes. Det bør understreges, at denne virkning i ekstreme tilfælde kan dræbe smådyr ved hurtig dehydrering og en eller anden form for ‘devitalisering’«.²⁹

Pyramider hævdes altså både at kunne holde barberblade skarpe og forsinke forrådnelsen af fødevarer. Andre har senere gentaget disse forsøg, nogle uden at finde positive resultater,³⁰ andre med positive resultater.³¹ Dette er jo kun, hvad man kan forvente, når forsøgene er baseret enten på en vurdering af, hvor skarpt et barberblad er efter nogle barberinger, eller en vurdering af, hvor fremskredet forrådnelsen er i to stykker kød, det ene opbevaret inden for og det andet uden for pyramiden. Præcise målinger kan ikke udføres, uden at resultaterne kan kvantificeres.

Hvorledes disse mystiske kræfter som pyramiden indsamler fra verdensrummet, kræfter der kan dræbe smådyr og mikrober, senere optræder som element i helbredelsen af mennesker er derimod svært at forstå. Normalt ville man regne med, at stråling, der kan dræbe mikroorganismer, ville være endnu farligere for mennesker. Et eksempel på dette kunne være den radioaktive sterilisation af langtidsholdbare fødevarer. Den radioaktive stråling er som bekendt også skadelig for mennesker. Men pyramideformen optræder i mange alternative behandlinger, f.eks. Euro Helse-pyramiden i Kolding. I Kolding benyttes pyramiden dog i forbindelse med andre alternative behandlinger som Irisanalyse, Homøopati og Farveterapi.³²

Det er formentlig indflydelsen fra andre forsøg på at indsamle og fokusere livsenergi fra verdensrummet, der har skabt de positive forventninger. I slutningen af 1930’erne udviklede Wilhelm Reich sine teorier om Orgon-energien. Denne energi er ifølge Reich en ikke-elektromagnetisk kraft, som gennemstrømmer hele verden. Det er Élan vital eller livskraften, gjort praktisk tilgængelig og brugbar. Reich hævder kraften er blå. Hermed trækkes tråden tilbage til Goethes Farvelære, hvor det hævdes, at den blå farve er energi.³³

I 1940 opfandt Reich en behandlingsboks³⁴ af form som en telefonboks bygget af skiftende lag af organisk materiale (træ) og metal. Det organiske materiale skulle tiltrække Orgon-energien og transportere den ind i kassen, hvor det inderste metallag ville reflektere den indsamlede energi tilbage i kassen. Derved skulle der angiveligt opbygges en høj koncentration af Orgon-energi. Et ophold i denne kasse skulle have helbredende virkning. Denne effekt er nu overført til den pyramidalske form. Man bør måske konstatere, at ingen videnskabsmand eller -kvinde har kunnet måle nogen som helst energikoncentration af ukendt oprindelse i hverken Orgon-bokse eller pyramider.

Hvordan måler pyramidetilhængerne da denne energi?

»Omfanget af den energi, som stråler ovenud af pyramiden, kan afgøres ved simpelthen at føre pendulet eller stængerne op og ned over pyramidens top, indtil et udslag bemærkes«.³⁵

I dette tilfælde drejer det sig om måling på en lille modelpyramide til brug ved barberbladsskærpning. Jeg ved ikke, hvorledes man måler energierne inden i en pyramide. Bruges samme metode som her beskrevet, kan man kun håbe, at stængerne, som er de i jordstråleafsnittet omtalte vinkelpinde, er bedre til at måle pyramideenergi end jordstråler.

I visse pyramidekredse har man måske knyttet for stærk forbindelse til Reich, der som psykolog beskæftigede sig med orgasme.

»Hører sex, magi og pyramider sammen? »Selvfølgelig,« svarer Roger X., der er ypperstepræst i en heksecirkel i Greather Phoenix-området. »Men vi kalder det ‘magick’. Vi samles nøgne, både mænd og kvinder. Der er kraft i pyramiden, som forøger den seksuelle energi. Vi udfører healing, udvikler esp og opnår kontrol med vore liv gennem sex ‘magick’. Det er ikke et orgie. Det er ikke sort magi. Det er hvid. Det bruges til at hjælpe os selv og andre«.³⁶

Pyramiden brugt som sextempel er langt fra Drbals ide om pyramiden brugt til at sterilisere kød.

Helbredende virkninger – QiGong
Lad os nu vende os mod eksempler på energier fra eller i kroppen. I Kina har man i flere tusinde år arbejdet med kroppens energier. Et af de kendteste systemer til brug af kroppens energi, Qi, kaldes QiGong. Jeg overværede på en konference om alternative terapier en demonstration af QiGong udført af en QiGong-mester, der havde tilbragt flere år i Kina med at tilegne sig dette system. Han hævdede, at metoden kunne bruges i helbredende sammenhæng og gav to klassiske kinesiske demonstrationer af QiGongs effektivitet.

I den første sendte QiGong-mesteren Qi-energi mod en medhjælper oppe på scenen. Denne medhjælper stod stille med lukkede øjne, med hovedet vendt bort fra mesteren. Efterhånden som Qi-energien blev effektiv, begyndte personen at udføre danselignende bevægelser, frem når mesteren ligesom skubbede Qi mod assistenten, tilbage når mesteren trak Qi bort. Dette er en gammelkendt demonstration, og det er også gammelkendt, at det snarere er mesteren, der følger assistentens bevægelser, end det er assistenten, der bliver påvirket af mesteren. Simple test med uigennemsigtige skærme mellem mester og medhjælper viser, at synet spiller en stor rolle i denne demonstration.³⁷

Den anden demonstration var langt interessantere fra et energimæssigt synspunkt. Her sendte QiGong-mesteren energi ud mod tilskuerne i hele salen i et forsøg på at ændre vore legemers form. Efter nogen tids energioverførsel blev vi bedt om at sammenligne størrelsen på vore hænder. Dette blev gjort ved at holde den ene hånd lodret foran sig, sætte håndleddene mod hinanden og føre hænderne sammen. Vi skulle nu lægge mærke til hvilken hånd, der havde de længste fingre. Langt de fleste af tilskuerne fandt, at venstre hånd var størst. QiGong-mesteren fortalte nu, at han havde sendt energi, for at få vore venstrehænder til at gro. Han skyndte sig at sende noget mere energi, for at få dem gjort normale igen. Forsamlingen var passende imponeret.

Forklaringen på fænomenet er, at når man holder den ene hånd lodret og placerer håndleddene mod hinanden, er den anden hånd bøjet bagover. Det var i hvert fald sådan, at QiGong-mesteren sørgede for, at det blev udført. Når man derefter fører håndfladerne sammen, drejes denne hånd og bliver derved løftet lidt. Derfor virker denne hånd større. Da de fleste starter med højre hånd, bliver venstre størst. Jeg har siden prøvet eksperimentet med held flere gange. En gang gik det galt, og jeg lærte, at man ikke kan sende Qi-energi til andre, når de støtter albuerne på stolens armlæn. Da forstod jeg, hvorfor QiGong-mesteren fik os til at rejse os op, inden sammenligningen fandt sted.

Lad os imidlertid se lidt nærmere på de energier, der påstås at være involveret i processen. At få en hånd til at blive større er noget, vi alle gør naturligt i vokseprocessen. Det involverer overførsel af energi og materiale fra den indtagne føde igennem lang tid. Ser vi bort fra overførslen af materialet, der også kræver energi, omsættes i voksealderen ca. en procent af energien fra føden – i lad os sige bare en til to måneder – for at gøre hånden nogle millimeter større. Med et energiforbrug på 2.000 kilokalorier om dagen kræver processen af størrelsesordenen 1.000 kilokalorier. For salens ca. 100 personer krævede demonstrationen altså overførsel af ca. 100.000 kilokalorier fra QiGong-mesteren. Denne energimængde kan bringe 1.000 liter vand i kog. Det er et under, at QiGong-mesteren kunne stå på benene efter denne præstation.

Dette overslag over de involverede energimængder er naturligvis ikke særligt præcist, men sammenlignet med det merindtag af føde, man anbefaler til børn i voksealderen, har jeg holdt mig på den lave side.

Nu vil man måske mene, at QiGong-mesteren ikke selv leverede denne energi. Han overførte blot en del af denne élan vital, der findes overalt. Men jeg skulle altså have modtaget en energimængde, der svarer til at bringe 10 liter vand i kog, uden at kunne mærke noget. Det er de samme mængder af energi, der er involveret i de forskellige metoder, hvor man ved håndspålæggelse eller brug af syvstjerner hævder at kunne helbrede folk. Overførsel af så store energimængder kan ikke undgå at sætte sig fysiske spor, og det må være rimeligt at spørge, om healere er i stand til på overbevisende måde at demonstrere kontrol over sådanne energimængder. Man bør nok være skeptisk, når man kan se, at de involverede energier langt overstiger det daglige energiindtag gennem føden.

Man forstår i hvert fald godt, hvorfor mange alternative helbredere søger hjælp i Østens mysteriereligioner. I disse opererer man med et sygdomsbegreb, hvor sygdommen skyldes blokeringer eller ændringer af de universelle energistrømme, der flyder rundt i legemet. Opgaven består nu ikke i fysiske ændringer af legemets tilstand, her kan man blive rask blot ved at kontrollere energistrømmene. Dette kræver ikke de store energimængder. Man kan kanalisere energien ind i kroppen blot ved brug af farveterapi og aromaterapi osv.

Men hvilken farve har et brækket ben? Og hvilken duft har et dårligt hjerte? Lyder det som dårlige spørgsmål, så erstat dem med spørgsmålet: Hvilken farve og lugt har kræft? Det er en sygdom, mange terapier hævder at være virksomme over for. Energimæssigt er det nok nemmere at sætte et brækket ben sammen end at helbrede kræft.

»For healeren føles det som om brystsvulsten smelter under hans hænder. Den smelter rent faktisk ikke, den er begyndt at dedifferentiere. Ændringer på celleniveau er healerens mål…. Den grundlæggende healing af en kræftpatient starter med arbejdet på at åbne fødesystemerne – de dele af kroppen, der hele tiden tilfører den energi. Derefter må vi kontrollere at chakraerne er i balance, derefter arbejde på den beskadigede del af kroppen, eller på selve svulsten, hvor den end måtte være. Endelig må vi lukke feltet så klienten kan fortsætte med at regenerere energi og ikke miste den så nemt. … Med andre ord, vi behandler hele kroppen: kanaliserer energi fra fødderne til hovedet og afbalancerer hjernen. De højere violette og dybblå frekvenser er effektive til at forøge kræftpatientens energiniveau så hans grundsvingning er højere end grundsvingningen i svulsten inden i ham«.³⁸

Hvordan konstaterer vi så, at dette overhovedet virker? Dertil bruger mange terapeuter auraen.

Aura
Et vigtigt led i mange behandlinger er studiet af et andet af kroppens energifænomener: Auraen. Man kan herigennem finde ud af hvorledes patienten har det, auraen viser bl.a. om chakraerne er i balance. Auraen er et farvestrålende lyslegeme, der omgiver vort fysiske legeme. Ved at betragte farverne kan man bestemme patientens tilstand. Der er blot et problem, det er kun de udvalgte, der kan se auraer. Man skal være clairvoyant.

»Ud over at føle og høre farver, er clairvoyante i stand til at se energier og aurafelter. (De der har denne evne til at se aurafarver gør det måske ved at ‘accelerere’ den normale synsproces.) For at klargøre tingene, når man refererer til energiers farve, menes ikke kun det synlige spektrum, men også de usynlige frekvensbånd; røntgenstråler, gammastråler, ultraviolet, infrarød og mikrobølgebånd hører med i denne kategori. Når clairvoyante ser aurafeltet, kan det være at de ‘læser’ et eller flere af disse bånd«.³⁹

Hvis auraen udsender røntgen- og gammastråler, så er den et virkelig energirigt fænomen. Men er auraen et elektromagnetisk fænomen, som i hvert fald Rosalyn L. Bruyere synes at mene, da har vi apparater, der er meget følsomme, blot et enkelt kvant i et af disse mange forskellige energibånd vil give en detektion af auraen. Det er imidlertid ikke lykkedes at måle auraen med videnskabeligt udstyr blot en eneste gang.

Ofte forsøges auraen forklaret som et plasmafænomen. Auraen skulle altså være noget i stil med auroraen, nordlyset, som man en gang imellem kan se på himlen over Danmark. Nu er nordlyset et fænomen, der optræder i atmosfærens øverste meget tynde lag. Hernede i den tætte del af atmosfæren er det meget vanskeligere at frembringe fænomenet. Vi kender det dog i form af lyn. Her kan en enorm elektrisk udladning danne et tyndt plasmaspor, der dog kun kan eksistere i en brøkdel af et sekund. Skulle menneskekroppen virkelig være i stand til i hver eneste brøkdel af et sekund at producere energi nok til at vedligeholde en plasma omkring sig? Det vil nok kræve, at man indtager mere føde end de fleste. Man kan selvfølgelig også tappe disse universelle energier, som de alternative mener verden er fuld af. Under alle omstændigheder ville et plasmafænomen være overordentlig nemt at detektere med videnskabelige instrumenter.

Når man under kontrollerede forhold tester clairvoyante personer, der hævder at kunne se aura, viser det sig, at de rent faktisk heller ikke kan se noget. En sådan test kan foregå på følgende simple måde:

Først møder den clairvoyante en række personer f.eks. fire, læser deres aura og fortæller, hvor stor den er. Derefter placeres en af personerne tilfældigt bag en skærm ud af en række på f.eks. ti ens skærme. Skærmene er store nok til at dække helt for personen, men ikke store nok til at dække for auraen. Derefter skal den clairvoyante udpege hvilken skærm, der skjuler personen. Derpå gentages forsøget indtil et statistisk sikkert resultat er opnået.

Det gennemsnitlige antal af personer, der er blevet korrekt udpeget i hvert forsøg afgør, om den clairvoyante kan se auraer eller ej. Hvis den clairvoyante kan se auraer, skal gennemsnittet ligge tæt på 1. Hvis den clairvoyante ikke kan se auraer, skal gennemsnittet ligge tæt på nul, eller rettere tæt på 0,1, hvilket er det gennemsnit, man ville finde hvis den clairvoyante benyttede sig af simpelt gætteri. Resultaterne af de hidtil foretagne forsøg har altid ligget tæt på nul.⁴⁰

Der findes imidlertid apparater, som bruges i den alternative terapi, hvormed man kan måle auraen, registrere den på computer og udtegne et billede af den på et stykke papir:

»På et træskrivebord i salonens hjørne står maskinen, der på mystisk vis kan læse auraer: Aura Star 2000. Væsenet er blåt og aflangt. Cirka samme længde som et tastatur til en computer og omkring dobbelt så bredt. Det har tre fordybninger af form som hænder: En lille hånd, en mellemhånd og en stor hånd. I de grå hånd-fordybninger stikker cirka 40 små metaldupper op. Via et kabel er maskinen forbundet med en lille bærbar Olivetti computer. Bagved står en bordprinter.«⁴¹

Målingen af auraen består nu i, at man presser sin hånd ned mod de små metaldupper. Ifølge terapeuten måler maskinen den elektromagnetiske stråling, der kommer fra de steder i hånden, der berøres af dupperne. Herudfra kan auraen beregnes.

Ud fra beskrivelsen (jeg har ikke selv set denne maskine) ville jeg snarere tro, at maskinen enten måler den kraft, hvormed hånden trykker på dupperne eller den elektriske modstand forskellige steder i huden på hånden. Måling af et elektromagnetisk felt kræver ingen direkte kontakt. Men ligegyldigt hvad maskinen nu måler i hånden, hvordan kan man så mene, at det er en måling af det aurafelt, der omgiver kroppen? Et hurtigt studium af nogle skrifter om chakra-energier giver forklaringen. I hånden findes der sekundære chakra-punkter, der fortæller om de egentlige chakraers tilstand. Da den energi, der hævdes at udgøre auraen, kommer fra chakraerne, specielt det første, tredje og femte chakra, kan man altså indirekte slutte sig til, hvordan auraen ser ud ved at måle de sekundære chakra-punkter.

Vi er altså i en situation, hvor man med en maskine hævder at måle noget, som ikke kan kontrolleres på anden vis. Målingen er tilvejebragt gennem nogle forbindelser i kroppen, som nok så mange medicinske undersøgelser ikke har kunnet påvise. Man kan jo altid glæde sig over, at computeren kan frembringe disse flotte, farvestrålende klatter, men før de tillægges nogen betydning for diagnosticering af sygdomme, må maskinens virkemåde nok undersøges nærmere.

Forklaringen på auramaskinens funktion benytter sig af en beskrivelse af kroppen, som man finder mange steder i de alternative terapier. Her er det altså store dele af kroppen, der afbildes på hånden. Zoneterapeuterne hævder, at fødderne har forbindelse til alle dele af kroppen, nogle akupunktører hævder, at øreflippen har samme type forbindelser, andre akupunktører hævder, at kroppen er fyldt af aktive energibaner, meridianbaner, andre terapeuter hævder, at øjets iris har forbindelse til hele kroppen.

Vi kender et sted i kroppen, der er forbundet med alle dele af resten af kroppen, vor hjerne. Vi kan finde forbindelserne, vort nervesystem. Både hjernen og nervesystemet er nemme at få øje på. Vi kan ikke finde nogen af de andre forbindelsessystemer. Fylder de lige så meget som nervesystemet, er der simpelthen ikke plads i kroppen til alle disse systemer.

Betragtninger over energibegreberne
Inden for fysikken er energibegrebet så veldefineret, at man kan stille en række relevante spørgsmål om enhver situation, hvori energi indgår. Spørgsmål som: Hvor meget energi bruges? Hvor kommer den fra? Hvordan opbevares den? Hvordan transporteres den? Hvor hurtigt bruges energien? Hvordan styres energiforbruget, så det foregår det rigtige sted? Hvordan frembringes den ønskede virkning? Hvordan undgår man, at energien gør skade andre steder? Og så videre. Præcise svar kan gives om f.eks. elektricitetsforsyningen, bilens fremdrift, de i samfundsmæssig betydning alternative energiproduktionsmetoder og meget andet.

Stiller man samme type af spørgsmål til de alternative energier bliver svarene usikre. Energien findes overalt, man kan bare bruge løs af den, der vil altid være nok. Praktisk taget en hvilken som helst metode kan dirigere den det rigtige sted hen; man kan tænke den på plads, man kan bruge farveterapi, aromaterapi, zoneterapi, akupunktur, pyramider, telefonbokse osv. Den kyndige terapeut har fuld kontrol over situationen, ingen skadevirkninger osv. Spørgsmål om, hvordan de alternative energier virker besvares ofte med standardsvaret:

Jeg ved ikke, hvordan det virker, jeg ved bare, at det virker.

Dette sidste svar ofte fremført i en overbærende tone, der antyder, at det svar man i virkeligheden skulle have haft var:

Tro på mig. Man kan ikke svare på så tåbelige spørgsmål, hvis du vil vide mere, må du selv studere de store mestre.

Det er formentlig klart også ud fra dette noget hurtige rids af den alternative verdens energiopfattelse, at de store mestre, der skal studeres, er de østlige religioners mestre og deres talsmænd, guruer, swamier etc. I denne forstand er de alternative bevægelser stadig børn af 1960’erne, det årti, hvor de voksede frem med eksplosiv kraft. Mange af terapierne vedkender sig imidlertid ikke det østlige filosofiske grundlag, f.eks. bruger man i Vesten akupunktur uden at inddrage meridianbanesystemet, men man hævder stadig, at man benytter en gammel kinesisk teknik. Man blander også elementer sammen fra forskellige østlige tankesystemer, tilsætter lidt astrologi, lidt Atlantis-mytologi, lidt farveterapi eller aromaterapi og serverer det hele som en mystisk ældgammel teknik.

Den megen indblanding af de østlige mysterier er måske mere et emne for religionen end for videnskaben. Man mærker i mange af de alternative terapier en religiøs overtone. Det ligger snublende nær at oversætte de kosmiske energier til Gud og livskraften til sjæl. Fra en kristen bog om de alternative vil jeg gerne citere følgende:

»Hvad er så det endelige formål med at manipulere den universelle energi ifølge leverandørerne af prana? At lære at slappe af? At helbrede de syge? At reducere stress? Nej, alt dette er kun ubetydelige frynsegoder sammenlignet med det endelige mål: At blive Gud. Swami Vivekananda udtrykker det i få og velvalgte ord, når han tegner et billede af den fuldt oplyste yogi og hans magt: »Hvilken kraft på jorden vil ikke være hans? Han vil kunne flytte rundt på solen og stjernerne. Han vil kontrollere alt i universet fra atomerne til de største sole. Dette er det endelige mål for pranayama. Når yogien når perfektionen, vil der intet være i naturen, der ikke er underlagt hans kontrol«.⁴²

Det kan være, at der er et problem med at frelse de alternatives sjæle i denne situation, men til gengæld ser det ikke ud til, at de får energikrise lige foreløbig.

Bibliografi
Bauval, R. & Gilbert, A. (1994): The Orion Mystery, Heinemann.

Bauval, R. & Hancock, G. (1996): Keeper of Genesis, Heinemann.

Bell, I.S. (1964): »On the Einstein Podolsky Rosen Paradox,« Physics, 1. (1966): »On the Problem of Hidden Variables in Quantum Mechanics,« Reviews of Modern Physics,38.

Boëtius, H., Lauritsen , M.L. og Lefevre, M.L. (1998); Lyset, mørket og farverne, Multiver.

Bohm, D. (1980): Wholeness and the Implicate Order, Routledge & Kegan Paul.

Bruyere, R.L. (1989); Wheels of Light, Simon & Schuster.

Capra, F. (1975): The Tao of Physics, Shambhala.

Draminsky, Per (1964): Revision af relativitetsteorien, Schultz.

Ebon, M. (1977); Pyramider og Pyramidekraft, Sphinx & Nihil.

Einstein, A., Podolsky, B. og Rosen, N. (1935): »Can Quantum-Mechanical Description of Physical Reality Be Considered Complete?«, Physical Review,47.

Gormsen, Marius (1959): Den Einsteinske Relativitets Ugyldighed, Eget Tryk.

Hansen, Carlo H. (1975): Den moderne fysiks galskab, Sphinx.

Hertz, Lone (1993): En krystalklar verden, Gad.

Holm, Jette (1994): Krystallernes univers, Sphinx.

Kurtz et al. (1988); »Testing psi claims in China,« Sceptical Inquirer, Sommer 1988.

Laigaard, J. (1992): Jordstråler i: Er der mere mellem himmel og jord red. I. Ulbæk og L. P. Jepsen, Gyldendal.

Lucas, G. (1980): Star Wars, Episode V, »The Empire Strikes Back«.

Otto, Georg (1989): Jordstråler, vor sundheds fjender, Sphinx.

Pohl, Friherre Gustav von (1932): Erdstrahlen als Krankheits- und Krebserreger. Düsseldorf: Lebenskunde Verlag.

Rasmussen, Ib Lundgaard (1995): Energies of the Body?, i: Studies in Alternative Therapy 2. red. Johannesen, Olesen og Andersen, Odense University Press.

Reich, W. (1951): The Orgone Energy Accumulator, eget tryk.

Reisser, P.C, Reisser, T.K. og Weldon, J, (1993): Alternativ behandling i kritisk lys. Credo.

Thorndahl, Uffe (1994): Jordstråler – myte eller virkelighed, Chr. Erichsen.

Toth, Max (1980): Pyramidernes Gåder, Bogan.

Toth, Max og Nielsen, Greg (1978): Pyramidernes kræfter, Bogan.

Uyldert, Mellie (1984): Ædelstenenes skjulte kræfter. Borgen.

Zohar, D. (1990): The Quantum Self, Gyldendal.

Zukav,G.(1979): The Dancing Wu Li Masters, William Morrow.

Noter

1. G. Lucas (1980).
2. Marius Gormsen (1959).
3. Per Draminsky (1964).
4. Carlo H. Hansen (1975).
5. A. Einstein, B. Podolsky og N. Rosen (1935),s.777ff.
6. J.S.Bell (1964),s. 195-200.
7. J.S.Bell (1966),s.447-452.
8. D. Bohm (1980).
9. F. Capra (1975).
10. G.Zukav (1979).
11. D. Zohar (1990).
12. En beskrivelse af jordstråle-fænomenet findes i J. Laigaard (1992).
13. Friherre Gustav von Pohl (1932).
14. Georg Otto (1989).
15. Uffe Thorndahl (1994).
16. Eleva2eren, TV2, 23/10 1992.
17. Ib Lundgaard Rasmussen (1995).
18. Eleva2eren op cit.
19. Lone Hertz (1993), s. 42.
20. Lone Hertz (1993), s. 15.
21. Mellie Uyldert (1984), s. 118.
22. Mellie Uyldert (1984), s. 52.
23. Lone Hertz (1993), s. 81.
24. Jette Holm (1994), s. 122.
25. Jette Holm (1994), s. 41ff.
26. M. Toth (1980).
27. R.Bauval & A.Gilbert (1994).
28. R. Bauval & G. Hancock (1996).
29. K. Drbal (1974), Kampen for Pyramide-patentet, i M. Toth og G. Nielsen (1978).
30. I.M.Owen (1976), Laboratorieforsøgene i Toronto, i: M. Ebon (1977).
31. J. R. Wolfe (1976), Experimenter med pyramidekraft, i: M. Ebon (1977).
32. Ekstra Bladet 30/10 1999, artikel af Marie Irgens Jacobsen.
33. M. L. Lauritsen (1998), i: Farvernes Symbolske og Psykologiske Kvaliteter, i: H. Boetius, M. L. Lauritsen og M. L. Lefevre (1998).
34. W. Reich (1951).
35. Max Toth og Greg Nielsen (1978), s. 138.
36. W. S. Childress (1976), Vestens Pyramider, i: M. Ebon (1977).
37. Kurtz et al (1988).
38. R. L. Bruyere (1989), s. 194-195.
39. R. L. Bruyere (1989), s. 63-64.
40. Forsøgsdesign og resultater beskrevet i en forelæsning af James Randi.
41. Ekstra Bladet 23/10 1999, artikel af Marie Irgens Jacobsen.
42. P. C. Reisser, T. K. Reisser og J. Weldon (1993), s. 49-50.

[*]

[*]

Debat

Deltag i debatten om dette emne på Facebook.

Deltag her.