Moderne Mirakler: 8. Hukommelseskunst. Regnekunst.

28 august 2009 | Bøger | 0 Kommentarer

efter Carl Willmanns "Moderne Wunder" Kjøbenhavn 1887

Som det fremgaar af Forklaringen af de klartsynede Mediers Kunster, er Hovedsagen ofte ved den Slags Fremstillinger en god Hukommelse, hvortil især den daglige Øvelse bidrager. De overgaaes dog langt af de Kunstnere, der optræde som Mnemoteknikere eller Hukommelseskunstnere, men disse anvende da riortignok tillige adskillige Hjælpemidler, som vi her med nogle Ord skulle omtale, for at vise, at man, trods deres virkelig glimrende Hukommelse, dog ikke kan skrive Alt, livad de præstere, paa dennes Regning.

Vi skulle først anføre et Exempel paa, hvor forholdsvis let Hukommelsen skærpes, naar man ikke skyer Øvelse og ikke af Naturen er distrait.

Vi have kjendt en Herre, som med Sikkerhed udførte følgende Experiment. Paa en Tavle bliver, som det sees af Nedenstaaende, Tallene fra 1 til 30 opskrevne og ved hvert Tal skrives af de Tilstedeværende et hvilketsomhelst Ord.

1. Stok. 11. Fisk. 21. Kjæde.
2. Gaas 12. Uhr. 22. Lampe.
3. Hat. 13. Æg. 23. Gaffel.
4. Hus. 14. Kniv. 24. Hest.
5. Stol. 15. Penge. 25. Træ.
6. Bænk. 16. Hane. 26. Vogn.
7. Kone. 17. Brille. 27. Nøgle.
8. Tyv. 18. Ske. 28. Sten.
9. Faar. 19. Bord. 29. Kurv.
10. Kat. 20. Daler. 30. Mand.

Den omtalte Herre sammenføiede nu i Tankerne Tallene med de derved staaende Ord, saa at hvert Par dannede en Sætning for sig, omtrent saaledes:

  • Stokken er kun 1.
  • Gaasen har 2 Ben.
  • Hatten er 3 kantet.
  • Huset har 4 Sider.
  • Stolen har 5 Sprosser.
  • Bænken har 6 Ben.
  • Konen har 7 Børn

o. s. v. og improviserede saaledes alle Ord og Tal til passende Sætninger.

Saasnart han var færdig dermed, gjennemlæste han Tallene og Ordene langsomt og tydeligt og overgav derpaa Tavlen til Selskabet. Han lod sig derpaa binde for Øinene og fremsagde nu Tal og Ord i deres Følgerække, 1 er Stol, 2 er Gaas o. S. V. Derpaa fremsagde han hele Ramsen bagfra, idet han begyndte med 30. Han havde da indprentet sig Tabellen saa godt, at han strax besvarede ethvert Spørgsmaal, f. Ex. »Hvilket Nummer har Kurven?« eller »Hvilket Ord staar ved Nr. 23?« uden nogensinde at feile.

Skjøndt det synes underligt, kunne dog de allerfleste Mennesker ved nogen alvorlig Øvelse temmelig let lære sig dette Kunststykke, især naar de til de første Forsøg bruge et mindre Antal Ord, hvilket vi ved egne Forsøg have overbevist os om.

Men, som antydet, Hukommelseskunstnerne og de ligesaa beundrede Regnekunstnere kunne ved deres offentlige Forestillinger ikke nøies med at forlade sig paa deres meget udviklede Hukommelse, og vi skulle lier forklare adskillige af deres Kneb, Hemmeligheder og Gjenveie.

I den nyeste Tid have adskillige Kunstnere, deriblandt Prof. Roberth og Tankelæseren Cetti optraadt med et Kunststykke, som skaffede dem et Ry som Mnemoteknikere, skjøndt det slet ikke havde noget med en god Hukommelse at gjøre. De fordelte ved Forestillingens Begyndelse et helt Dominospil og et Kortspil paa 32 Blade blandt Tilskuerne, eftersaae derpaa engang samtlige Brikker og Kort, som Tilskuerne havde paa Haanden, og udførte derpaa andre Kunststykker efter Programmet. Efter en Times Forløb nævnte de da, tilsyneladende ganske uforberedt, hver enkelt Tilskuers Kort eller Dominobrik, skjøndt nogle Tilskuere endogsaa havde faaet to eller tre. De nævnedes i Rækkefølgen, men dog ogsaa, naar En eller Anden iflæng spurgte: » Hvilket Kort eller hvilken Dominobrik har jeg?«

Deres Hukommelse blev beundret, fordi de kun havde kastet et flygtigt Blik paa Kortene eller Dominobrikkerne og deres Ihændehavere. Alligevel var det Hele et meget simpelt Experiment. Kortspillet var nemlig forud lagt i Orden efter følgende Schema.

Spar Konge. Hjerter Syv. Ruder Ni. Spar Dame.
Hjerter Ti. Spar Knægt. Hjerter Es. Ruder Syv.
Kløver Konge. Kløver Syv. Kløver Ni. Kløver Knægt.
Hjerter Dame. Ruder Es. Ruder Knægt. Ruder Ti.
Kløver Es. Hjerter Ni. Spar Otte. Ruder Dame.
Spar Syv. Kløver Dame. Kløver Otte. Hjerter Otte.
Hjerter Konge. SparTi. Ruder Konge. Hjerter Knægt.
Kløver Ti. Ruder Otte. Spar Es. Spar Ni.

Spar Konge var saaledes det øverste Kort i Spillet, regnet fra Bagsiden. Paa den Maade, som det sees af ovenstaaende Schema, vare Pladserne i de første Rækker nummererede, saaledes at der var otte Pladser i Rækken paa hver Side af Midtergangen. Kunstneren begyndte ved Nr.2 at uddele Kortene og, gaaende tilhøire, gav han et Kort til enhver Person, hvis Plads viste et lige Nummer. Der kom saaledes i hver af Halvrækkerne paa, hver Side fire Kort til Uddeling. Undertiden gav han en Tilskuer to Kort, men udelod da det følgende Nummer, for hvilket Kortet var bestemt.

Eftersynet af Kortene havde blot til Hensigt, at give det Udseende af, at Kunstneren bestræbte sig for at optage Kortene i Hukommelsen. I Virkeligheden behøvede han det aldeles ikke; thi foranstaaende Schema, som viser saavel Numrene som Fordelingen af Kortene, havde Kunstneren ladet indgravere paa en lille Elfenbens Cylinder, som han havde anbragt paa Enden af Tryllestaven, der ligeledes var af Elfenben, eller om en Finger, som han havde bøiet ind i den hule venstre Haand. Et Blik derpaa var tilstrækkeligt til, med Bestemthed at kunne nævne Kortene, som Personerne paa de betegnede Pladser vare i Besiddelse af.

Paa samme Maade var Dominobrikkernes Schema, som fyldte Cylinderens anden Halvdel, indrettet, kun med den Forskjel, at disse vare fordelte til de Tilskuere, som sade paa de ulige Numre og at der oftere end med Kortene gaves to eller tre Stykker.

Den største Opsigt vakte dog følgende Experiment. Professor Roberth omdelte et Antal Kalendere af forskjellige Aargange og tillod Publikum selv at medbringe saadanne, for at kunne kontrollere Kunststykket.

Spurgte f. Ex. en af Selskabet saaledes:

»Paa hvilken Dag faldt den 5. August 1815?« saa svarede han: »Paa en Lørdag.«

»Hvilken Dag var den 22. Marts 1797?« Svar: »En Onsdag. «

Spørgsmaal: »Hvilken Datum havde den anden Fredag i April 1875?« Svar: »Den tiende.«

Spørgsmaal: »Hvilken Datum faaer den anden Mandag i November 1959?« Svar: »Den tiende.«

Saaledes kunde man spørge, som man vilde, han besvarede stedse Spørgsmaalene rigtigt, og nævnte samtidigt de Kort eller Dominobrikker, som endnu fandtes i Publikums Besiddelse.

Gaadens Løsning finde vi i Efterstaaende:

[Se Tabel A og B]

Foranstaaende Tabel A viser forskjellige Aarstal med Begyndelsesbogstaverne til de Dage, hvormed Aarene begynde. Tabel B viser de tolv Maaneder med de Tal nedenunder, som afhænge af Aarets første Dag.

Kjender man den Dag, hvormed Aaret begynder, kan man af Schema B se Maanedens første Dag, idet hver Maaned begynder saamange Dage efter den Dag, der faldt paa Nytaar, som det under Maaneden staaende Tal angiver, naar man regner Nytaarsdagen for første Dag i Maaneden. Bliver der f. Ex. spurgt: »Hvilken Dag var den 10. April 1875?« søger man i Schema A Aaret 1875 og finder, at det begynder med en Fredag. I Schema B seer man, at April begynder syv Dage efter Fredag, altsaa en Torsdag. Naar man da veed, at den Første er en Torsdag, tæller man 10 til (Torsdagen iberegnet) og faaer da, at den 10de April er en Lørdag.

Bliver endvidere spurgt f. Ex.: »Hvilken Datum har den tredie Søndag i December 1883?« saa seer man efter, hvilken Dag 1833 begynder med, og finder, at den ifølge Schema A er en Mandag. Af Schema B seer man, at December begynder sex Dage efter Mandag, altsaa Lørdag. Den første Søndag var da den 2den December, og den tredie Søndag (2 + 14) den 16de December

Det maa bemærkes, at i Skudaarene begynde Maanederne efter Februar en Dag senere, og endvidere, at et almindeligt Aar ender med samme Dag, som det begyndte; det efterfølgende Aar begynder altsaa med den efterfølgende Dag. Veed man saaledes, at 1870 begyndte med en Lørdag, saa begyndte 1871 med en Søndag, 1872 med en Mandag, og 1873 (Aaret efter Skudaar) med en Onsdag.

For at finde en bestemt Datum eller Dag i Aarrækken 1900-1900, søger man i Tab. C ved det paagjældende Aarstal Nytaarsdagen, og derpaa i Tab. D det Tal, som svarer til Maaneden og Nytaarsdagen, og endelig i Tab. E den Dag, som svarer til til dette Tal og Datum.

Bliver man f. Ex. spurgt: »Hvilken Dag er den 10de April 1850?« saa finder man i Tab. C ved 1850: Tirsdag, i Tab. D ved April og Tirsdag: 2, i Tab. E ved April Og 2: Onsdag.

Spørges: »Hvad Datum er den anden Onsdag April 1850?« saa finder man i Tab. C, at Aaret begynder med Tirsdag, ved at se i Tab. D ved April og Tirsdag: 2, og ved at se i Tab. E i den nedgaaende Kolonne 2 at den første Onsdag er den 3die og den anden Onsdag er den 10de April.

[Se Tabel C, D og F]

Saadanne Tabeller har Kunstneren indgraveret ganske smaat paa begge Sider af en Elfenbensplade, som han holder skjult i den venstre Haand. Ved Leilighed fører han denne Haand op til Panden, som for at tænke efter og læser derved i Tabellerne.

Disse og lignende Fordele blive benyttede af de saakaldte Regnekunstnere. Saavel Moritz Frankel som Chybiorz og den niaarige Philip Roth, der i de sidste Aar have bereist Verden som Underbørn og sat Tilhørerne i Forbauselse, benyttede. sig af den Slags Hjælpemidler. Der gives heraf saa mange, at de kunne fylde en hel Bog. Vi skulle her give Læseren en Ide om, hvorledes de kunstige Hovedregningsstykker udføres.

En af de Præstationer, som i den nyeste Tid er bleven levende beundret af Mængden, og som har omgivet den udøvende Kunstner med et Skin af fænomenal Begavelse, er Roduddragningen af lange Talrækker i Hovedet, som udføres i nogle Sekunder, skjøndt det vilde tage en betydelig Tid, at foretage disse Regnestykker paa Tavlen. Og dog er det en meget let Sag, som Enhver kan gjøre efter, naar han kjender Hemmeligheden.

Vi skulle til Forklaring her fremsætte tre Tabeller, hvorpaa de enziffrede Tal ere ophøiede til deres Kvadrat, til tredie og til femte Potents. Saadanne Oversigter, fortsatte til Tallet 100, blive benyttede; men man kan ogsaa, om man vil, bruge høiere Tal og ophøie dem til enhver anden ønsket Potents.

I

Kvadrat.

 II

Kubiktal.

 III

Femte Potens.
0 – 0 0 – 0 0 – 0
1 – 1 1 – 1 1 – 1
2 – 4 2 – 8 2 – 32
3 – 9 3 – 27 3 – 243
4 – 16 4 – 64 4 – 1024
5 – 25 5 –125 5 – 3125
6 – 36 6 – 216 6 – 7776
7 – 49 7 – 343 7 – 16907
8 – 64 8 – 512 8 – 32768
9 – 81 9 – 729 9 – 59049

Den udøvende Kunstner bærer saadanne Tabeller skjult hos sig, hvilket kan ske paa forskjellige Maader, af hvilke han udvælger den for ham bekvemmeste.

Man uddeler nogle Papirsblade til Selskabet og lader opskrive et hvilketsomhelst toziffret Tal, som derpaa ophøies til Kubiktallet, altsaa multipliceres tre Gange med sig selv. Vi ville antage, at den Opfordrede har valgt Tallet 36, og udført følgende Regning 36 x 36 = 1296 x 36 = 46656. Saasnart han er færdig, beder man ham nævne Summen.

Kunstneren stryger da i Tankerne de tre sidste Ziffre, der bliver alt saa tilbage 46. Derpaa seer han hemmeligt paa Tab. II og opsøger det Tal, der kommer 46 nærmest, uden at overstige det, Det er 27, som foran er betegnet med Tallet 3. Man veed da, at 3 er det første Ziffer i den søgte Rod, og betragter da det fuldstændige Tals sidste Ziffer, som er 6. Man søger derpaa i samme Tabel det Tal, der ender med 6. Dette er Tallet 216, som foran er betegnet med 6. Kubikroden er altsaa 36.

Andet Exempel: 563 = 175616.

Man faaer Tallet 175616 nævnet, som man, dersom det var større, kunde opskrive paa en Tavle, for bestandigt at have det for Øie. Man mærker sig de tre Ziffre 175, ser paa Tab. II, at 125 kommer dette Tal nærmest og er betegnet med 5, hvilket altsaa er Rodens første Ziffer. Endetallet af hele Summen er 6, dette findes i samme Tabel ved 216, som er betegnet med 6 – altsaa er Kubikroden 56.

Ved femte Potents bærer man sig ad paa samme Maade, kun at man retter sig efter Tab. III og istedetfor 3 stryger de 5 sidste Ziffre.

Exempel, 215 = 4084101. Man stryger altsaa de fem sidste Ziffre, der bliver da tilbage 40.
De forreste Ziffre 40 = 32 = 2; Endetal 1 = 1. Roden 21.
Naar et Tal er ophøiet til Kvadrat, benytter man Tabel I og stryger kun 2 Ziffre.

Exempel: 562 = 3136. Efter Udstrygningen bliver 31 til Rest. Efter Tab. I er 31 = 25, som er mærket med 5. Endetal 6. Men man finder i Tab. I anden Række to Tal, som ende med 6. For nu at vide, hvilket af disse Tal man skal benytte, bruger man følgende Methode:

Man seer af Tab. I, at 31 = 25 og at dette er mærket med 5. Dette Tal multipliceret med sig selv er 25. Produktet trukket fra 31 er 6. Dette Tal (6) er større end det, man multiplicerer med sig selv (5), derfor tager man det største af de to Tal, som ende med 6, nemlig 36, som er mærket med 6. Derfor er Kvadratroden 56.

Hvis derimod det Tal, der bliver fundet ved Subtraktionen, er mindre end det Tal, der multipliceres med sig selv, saa veed man, at man skal bruge det Tal, som er mindst af de to, som ende med samme Ziffer.

Exempel: 322 = 1024.
24 stryges, 10 = 9 = 3 (første Ziffer).
3 x 3 = 9, 10 ÷ 9 = 1.

Da 1 er mindre end 3, vælger man det mindste af de to Tal, som ende med 4. Dette er Tallet 4, som er mærket med 2. Kvadratroden er altsaa 32.

Man seer heraf, at Regnekunstnerne og Hukommelseskunstnerne ikke have en saa, stor aandelig Begavelse, som man i Almindelighed troer, og at ialfald nogle af deres Kunststykker saa at sige kunne eftergjøres af Enhver, der kjender Hemmelighederne; men at Folk, som gjør en Levevei deraf og ikke beskjæftige sig med stort andet, derved erhverve sig en god Hukommelse og Omløb i Hovedet, forstaar sig af sig selv.

Originaludgave: Moderne Mirakler / efter Carl Willmanns "Moderne Wunder". – Kjøbenhavn : Wulffs Boghandel, 1887

Indsend Kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *