af Willy Wegner
- Del 1. Indledning. Optakt til tv-udsendelse. Uri Geller i dansk fjernsyn. Reaktionerne. Den knækkede gaffel undersøges.
- Del 2. Geller-effekten huserer. Billed-Bladets eksperiment. Debatten om Uri Geller. Sceneshow i København. Uri Geller på prøve i Aalborg.
- Del 3. Bøgerne om Uri Geller. Uri Geller i større sammenhæng. Geller spøger stadig. Er Uri Gellers rolle udspillet?. Anvendt litteratur.
Bøgerne om Uri Geller
Som tidligere nævnt var forlaget Samleren det første forlag i verden, der kunne præsentere en bog om Uri Geller.
Mest overrasket blev Geller selv. Da han ankom til pressekonferencen forud for hans tourne i Skandinavien, fandt han stabler af bøger med sit kontrefej på omslaget. Geller fortalte senere, at han havde følt sig bondefanget til at optræde som levende reklame uden forudgående aftale. Desuden indholdt bogen biografiske oplysninger, uden forfatteren Leo Leslie på noget tidspunkt havde sikret sig, at de var korrekte. Bogen Uri Geller, fup eller fakta? bar præg af at være hastværksarbejde, hvad den jo også var. Der skulle smedes, mens jernet var varmt.
Under sit ophold i Danmark havde Uri Geller selv fortalt om en bog, der var undervejs, skrevet af Andrija Puharich. Det var Puharich, en amerikansk psykolog, der havde “opdaget” Uri Geller og hentet ham til USA. Det var også Puharich der havde taget initiativ til eksperimenterne i Stanford Reserach Institute. Andrija Puharich er en slags headhunter, når det drejer sig om psykiske superstjerner, og han lod sig ikke anfægte af, at Geller optrådte som tryllekunstner, da han blev rekrutteret.
Andrija Puharichs bog Uri Geller fik ikke nogen særlig god modtagelse, og mange, der tidligere havde troet på Uri Geller, tog sig til hovedet og fik en flov smag i munden.
Hele bogen er en vidtløftig historie om Uri Gellers og forfatterens oplevelser med rumintelligenser, mystiske stemmer under hypnose, paranormale hændelser og kassettebånd, der forsvinder i det rene ingenting. Inddirekte handler bogen også om Puharich selv og hans passioner. Allerede i 1952 påstod Puharich at have været i kontakt med “De ni” – det er universets højeste intelligenser. En af disse har Jorden som sit ansvarsområde: Hoova er navnet.
Hoova henvender sig kun til menneskeheden med et interval på 6000 år, og det skrives i bogen, at Hoova nu har valgt Uri Geller som sit jordiske talerør i denne omgang. Geller og Puharich modtager også nogle budskaber fra computere – en af dem hedder Rhombus 4D. Den er placeret i et rumskib ved navn Spectra og har til formål at overvåge Jorden; det har den gjort nu i 800 år, afslører Puharich.
Tilsyneladende har Andrija Puharich fået Uri Geller med på sine fantasier og dermed yderligere fortegnet billedet af Uri Geller, og føjet spot til skade. “Oh, hellige enfold”, som en dansk dagbladsanmelder kommenterede bogen om Uri Geller.
Uri Geller i større sammenhæng
Dansk presse skrev utroligt meget om fænomenet Uri Geller, så meget at udklipsmaterialet er næsten uoverskueligt. Men Geller var et internationalt fænomen, og de ting han foretog sig, og de ting der skete omkring ham, fandt også sted i England, Norge, New Zealand og hvor Geller iøvrigt optrådte.
Der er skrevet nogle kritiske bøger om Uri Geller, bøger der totalt klæder ham af til skindet. Det vil føre for vidt at gå i detaljer her, men jeg vil tage fat i nogle af de påstande, Uri Geller fremførte overfor danske journalister.
Først og fremmest har Geller og hans tilhængere utrætteligt henvist til nogle videnskabelige undersøgelser udført ved Stanford Research Institute i Californien. Der er ikke tale om et institut knyttet til Stanford universitetet, men en selvstændig, privat drevet virksomhed der sælger sine serviceydelser. Deres undersøgelser omkring Uri Geller var i begyndelsen omgærdet af megen hemmelighedskræmmeri, men blev, af for eksempel Leo Leslie, tillagt meget stor betydning. Leslie læste selv rapporten i al hemmelighed på et toilet, har han skrevet. Tænk at have været så tæt på det rette arkiv!
Gået efter i sømmene har det senere vist sig, at Uri Geller havde rige muligheder for at snyde sig til sine såkaldt opsigtsvækkende resultater.
De to videnskabsfolk, der var ansvarlige for Geller-undersøgelsen, var Russell Targ og Harold Puthoff. Af fag fysikere med speciale i laser, men her i en ganske anden rolle. Måske ikke uden grund kaldes Targ og Puthoff for parapsykologiens Gøg og Gokke.
Targ og Puthoff snarere hjalp Uri Geller fremfor objektivt at undersøge hans påståede evner. Således var Gellers assistenter til stede ved flere af forsøgene og kontrolforanstaltningerne var helt utilstrækkelige. Desuden vrimlede det med mennesker i forsøgsområdet, så sammenligningen med en abegrotte lå lige for. Kritikere har også påpeget, at en betydelig del af laboratorieassistenterne og andre involverede, inklusive Puthoff, er scientologer. Puthoff er endda “opererende Thetan af 3. grad”. Scientologer der har opnået denne grad er særdeles mindede for paranormale fænomener, nogle hævder endog, at de kan bevæge sig frit i verdensrummet! Så Geller var blandt venner.
Endelig skal det fremhæves, at den endelige rapport kun indeholdt omhyggeligt udvalgte resultater, og det lykkedes aldrig Stanford-folkene at dokumentere Gellers evne til at bøje metal ved tankens kraft.
Uri Geller har aldrig kunnet udføre sine mirakler under uvildig, streng videnskabelig kontrol. Han fremkommer med den klassiske undskyldning: hans overnaturlige evner svigter i selskab med skeptiske mennesker. Synd og skam at Hoova på den måde svigter sin jordiske ambassadør. En anden forklaring kan naturligvis også tænkes, men den kræver at man har begge ben placeret i god dansk muldjord.
Gellers “eksperiment” med Aalborg Stiftstidendes blysats er også symptomatisk for hans mirakler. Situationen med Geller, der styrter rundt for at finde et egnet sted til et givet eksperiment, med en flok forventningsfulde journalister, pressefotografer og nysgerrige halsende efter sig, har udspillet sig verden over. Geller skaber forvirring og laver afledningsmanøvrer, og han bukker eller brækker sit objekt under den uro der han skaber, holder stumperne sammen mellem fingrene og demonstrerer så til sidst det store nummer.
Han påstår at bøje metallet med tankens kraft, men skal dog røre ved det og helst i nærheden af andet metal, for eksempel radiatorer. Nærhed af metal forstærker hans psykiske kræfter, har Geller sagt. Det er der en fysisk sandhed i.
Uri Gellers såkaldte livvagt, der angiveligt skal beskytte ham mod arabiske terrorister fra organisationen Sorte September, er i virkeligheden hans helt uundværlige assistenter. Uden dem kan Geller ikke gennemføre et succesfuldt show. For eksempel opholder hjælperne sig før showet i foyeren og ved garderoberne. Der er altid nogen, der snakker om, at de har et eller andet, de gerne vil have Geller til at gøre eller gætte. Assistenterne gør notater og følger med ind for at se hvor vedkommende sidder i salen. Inden Geller går på scenen, har han ofte stået sådan, at han har kunnet iagttage de første rækker foran scenen. Hvad folk hiver op og putter ned i tasker og lommer kan senere blive til et godt telepati-nummer.
Umiddelbart før Gellers entré bliver han orienteret af sine assistenter, som derefter tager plads blandt publikum i salen. Siddende der sender de kodede meddelelser til Geller på scenen. At tage sig til venstre øre kan eksempelvis symbolisere tallet 1.
Uri Geller og hans assistenter er ved forskellige lejligheder blevet iagttaget af såvel psykologer som professionelle tryllekunstnere. Desuden har nogle af Gellers tidligere assistenter bragt pikante afsløringer til torvs, der til fulde bekræfter, at Geller er en dygtig fupmager. At han skulle besidde overnaturlige evner foreligger der ingen beviser på.
Meget belejligt har Uri Gellers rumvenner meddelt, at han skal afstå fra deltagelse i videnskabelige eksperimenter. Så den megen tale om at stille sig til rådighed for videnskaben var løs snak og havde intet på sig. Dermed sikrede Geller sig mod den totale demaskering, og slap for at komme under kritisk videnskabelig overvågning.
Men hvad så med den udbredte gelleritis? Beretninger om at folk kan udføre det samme som Uri Geller i bedste gør-det-selv stil?
Svaret ligger måske i følgende analogi: For nogle år siden, før farvefjernsynet havde holdt sit indtog, havde man i Norge et teknik-program på tv. I dette program oplyste man en dag de norske seere om, at man ville udføre et teknisk eksperiment og bad seere, der så farver på skærmen, om at ringe. Uanset det var en teknisk umulighed at sende farvefjernsyn, blev der travlhed ved omstillingsbordet. Masser af mennesker havde set farver på deres fjernsyn. Eksperimentet fandt sted den 1. april!
Verden vil bedrages, og det bliver den. Er der ingen til at bedrage, så kan man altid bedrage sig selv.
Geller spøger stadig
Man kunne tro, at Uri Geller havde fået kolde fødder efter de mange ubehagelige afsløringer. Det var imidlertid ikke tilfældet. Han har siden, med jævne mellemrum, optrådt i pressen i forskellige anledninger. I slutningen af 1974 skrev et dansk ugeblad således, at Geller nu optrådte som sanger og pianist i amerikanske natklubber. I begyndelsen af 1975 lader et andet ugeblad vide, at Geller nu er taget hjem til Israel for at slappe af og plukke appelsiner. Endelig oplyses det, at Uri Geller har indspillet en grammofonplade med sine digte.
I 1975 udkom Uri Gellers selvbiografi My story, i virkeligheden skrevet af John G. Fuller [her i landet kendt for sin bog Genfærdet fra flight 401]. I denne selvbiografi forsøger Geller at retfærdiggøre sine overnaturlige evner og genfortæller sine succeser fra sine shows verden over.
Efteråret 1974 var Geller desuden æresgæst ved en hekse kongres i Bogota i Columbia. Afvekslende med indfødt voodoo-dans gav han eksempler på sine færdigheder.
I 1976 forsøgte Uri Geller sig i det tvivlsomme erhverv som spåmand. Hans forudsigelser gik typisk på emner som flyvende tallerkener, Loch Ness-søslangen, radiobudskaber fra andre kloder samt rimeligt forudsigelige begivenheder af politisk tilsnit. Samme år forsøgte sensationsavisen The National Enquirer i USA at gentage Billed Bladets succes. Det lykkedes: alt lige fra bøjet bestik til flyvende thepotter.
Op gennem 1980’erne har Uri Geller forsøgt sig som “psykisk mineralog” på den sydlige halvkugle. Det vil for eksempel sige, at han siddende i en flyvemaskine har udpeget steder på jorden,der er beriget med særligt værdifulde mineraler.Et australsk mineselskab ved navn Zanex har betalt Uri Geller ikke mindre end 350.000 dollars for at udpege guldårer og diamantforekomster på sydhavsøen Malaita. Jævnfør Gellers overnaturlige evner kunne han sige god for, at der var attraktive fund at gøre på øen. Senere indledte nogle af selskabets aktionærer en kamp for at få noget af honoraret tilbage. Øens reserver af guld og diamanter havde været offentligt kendt i mere end seks år.
Fra 1986 og frem til skrivende stund, har Geller atter rejst rundt i verden. Denne gang for at lave reklame for sin bog The Geller effect, skrevet sammen med den engelske forfatter Guy Playfair.
Meget frimodigt beretter Uri Geller om, hvordan han har været i kontakt med topfolk indenfor den internationale politiske verden. To engelske journalister har dog tilladt sig at undersøge Gellers påstande. Det har resulteret i at personer som Henry Kissinger og forhenværende præsident Jimmy Carter har sagt fra. Da Uri Geller præsenterede sin bog i England, blev han afsløret flere gange. Efterfølgende nægtede han at demonstrere sine evner.
Er Uri Gellers rolle udspillet?
Selv om Uri Geller atter skulle berige Danmark med et besøg og et show, så er det nok tvivlsomt, om han kan vække det samme røre som i 1974. Hans gamle numre kan ikke bære mere, og det er nok også tvivlsomt om hans gamle tilhængere stadig hænger ved.
Gellers succes var i høj grad betinget af pressens aktive medvirken. Skeptikere mener, at Uri Geller nu er faldet på plads i de trykte mediers verden: ugebladenes sladderspalter og dagbladenes bagsider, side om side med de hvide løgne.
Men hvem ved, en ny mirakelmand eller -kvinde står måske på spring, parat til at lade sig bære frem af en stort set ukritisk og villig dagspresse; og de potentielle medløbere skal ikke mangle, de står altid parat i kulisserne.
Anvendt litteratur
- The amazing Uri Geller / edited by Martin Ebon. New York, 1975
- Crosby, Jan: Sannheten om Uri Geller. Oslo, 1974
- Geller, Uri: The Geller effect. London, 1986.
- Geller, Uri: My story. London, 1977.
- The Geller papers / edited by Charles Panati. Boston, 1976.
- Harris, Ben: Gellerism revealed. Calgary, 1985.
- Leslie Clemmesen, Leo: Uri Geller, fup eller fakta? Kbh., 1974.
- Puharich, Andrija: Uri Geller. Kbh., 1974.
- Randi, James: The truth about Uri Geller. Buffalo, N.Y., 1982.
- Wegner, Willy: Uri Geller i Danmark – en bibliografi. Odder, 1987.
Desuden er der anvendt en lang række artikler fra dags- og ugepressen jævnfør min egen bibliografi, der indeholder 248 litteraturhenvisninger.
Kilde: Mirakelmanden Uri Geller (1990)
© 1997-2004 by Willy Wegner | post@para-nyt.dk
Seneste kommentarer