af Mogens Jacobsen
Astrologi er en årtusinder gammel formodning om, at stjerners og planeters stilling på himmelen har indflydelse på menneskers karakter, udvikling og tidspunkt for vigtige livsbetingelser.
Astrologiens opståen kan ikke fastlægges nøjagtigt. Fra den ældste stenalder har mennesket været fascineret af de lysende stjerner, de bevægelige planeter, solens gang over himlen og månens skiftende faser, og himmellegemerne blev tilbedt som guder, ligesom man så forskellige figurer og billeder i stjernernes placering – men forskellige billeder i forskellige kulturer. Vi ved, at man både i det gamle Mesopotamien (Iraq) og i Egypten for mere end 4000 år siden havde en slags “stjernetydningskunst” med det formål at forudse årstiden for de store floders oversvømmelser og dermed de heldigste tider for såning og høst. Herfra var det nærliggende at gå videre til en antagelse om, at de fjerne stjerner og planeter “styrede” al livsudfoldelse på jorden – også menneskers skæbne og handlinger.
Siden oldtiden har astrologien i perioder været næsten glemt, men den har til andre tider igen tiltrukket mennesker – oftest i tider med usikkerhed og krise, på samme måde som spådomskunst, spiritisme og magisk tænkende religiøse sekter.
Fødselshoroskopet
Fødselshoroskopet er noget helt centralt i astrologien. Astrologen undersøger nøjagtigt hvor på jorden, man er født (med længde- og breddegrader) samt nøjagtig tid for fødslen.
Herefter tegner astrologen to cirkler, den ene indeni den anden. Cirklerne inddeles i tolv lige store stykker efter tolv udvalgte stjernetegn (skønt disse tegn ikke fylder lige meget på himlen, og skønt de har flyttet sig, siden de fik tillagt deres betydning).
Cirklernes tolv områder kaldes “de tolv huse”. Det opfattes som afgørende vigtigt i hvilket hus planeterne og solen (der også kaldes en planet) står ved fødslen. Der tegnes to vigtige linier – een som peger imod den stjerne/planet (eller gradtal), der er solens opgangspunkt omkring fødselstidspunktet. Et himmellegeme her siges at være “i ascendanten”, og meget magtfuldt. En anden linie peger imod den stjerne/planet, der stod i solens middagspunkt (medium coeli).
Derpå følger et kompliceret regnearbejde. Der trækkes linier imellem himmeltegnene, afstande og vinkler udmåles osv. for at man ved hjælp af tabeller og computer kan udregne, hvilken kombination af egenskaber fra stjernetegn og planeter, netop det pågældende menneske har fået. Hver planet og hvert stjernetegn tillægges nemlig en række “personlige egenskaber”, næsten som da man i stenalderen tilbad dem som guder med “bestemte karaktertræk”.
Astrologi på alle livets områder
Astrologer påtager sig også på denne baggrund at forudsige og råde mennesker vedrørende valg af samlivspartner (synastisk astrologi), gunstige tidspunkter for at påbegynde et arbejde eller fremsætte en ny ide (elektionsastrologi), virksomhedsrådgivning og økonomisk rådgivning vedrørende f.eks. køb og salg på børsen (astroøkonomi), vejledning i politik, samfundsudvikling og kultur (mundan astrologi ) osv.
Nogle firmaer, især i USA, men også i Danmark, har hyret astrologer til at ansætte “de rette folk” efter horoskop istedet for efter uddannelse og viden.
Efterprøvning af astrologien
Astrologien har fra de ældste tider haft det problem, at planeterne blev tillagt forskellig betydning, og stjernebilleder blev udformet forskelligt i forskellige kulturer. Alligevel har mennesker kunnet indrette sig efter astrologernes forskellige påstande og ofte følt, at “der var noget om det”. Selv videnskabsmænd har tidligere taget astrologien alvorligt, men i dag findes der næppe nogen seriøs videnskabsmand, der vil fæste lid til astrologien.
Hvis astrologiens påstande var rigtige, så kunne jordmoderen ved fødslen stå klar med stjernekort, stopur og saks ved navlestrengen og spørge forældrene “Vil I have et musisk begavet barn eller et med mere matematiske evner?” Og så “Klip!” – og alle barnets nedarvede, genetiske anlæg ville på eet sekund være ændrede og dets skæbne, talent, sygdomsrisiko, temperament m.m. ville tage en retning, bestemt af tidspunktet for dette klip.
De fleste almindeligt oplyste mennesker vil nok i dag ved blot en kort eftertanke kunne forstå, at astrologiens grundpåstande med sikkerhed må være forkerte. Ellers kan man overveje problemet med enæggede tvillinger, der arvemæssigt er præcis ens og livet igennem udviser overbevisende fællestræk på alle områder, – men de vil så at sige altid få stillet forskellige fødselshoroskoper, fordi de fødes med større eller mindre mellemrum, ofte flere timer.
Da astrologerne fremsætter påstande om naturvidenskabelige sammenhænge (årsagsvirkning eller syncronicitet imellem himmellegemer og livsbegivenheder hos mennesker), så er deres påstande også blevet videnskabeligt undersøgt. I USA har man f.eks. opstillet nøjagtige horoskoper for 331 mennesker, der havde begået selvmord – og for 331 mennesker, der levede lykkeligt. Man bad så astrologer sortere den sammenblandede bunke af disse horoskoper i to bunker. Den ene for de mennesker, det ville gå dårligt for i livet – og den anden for de mennesker, der ville klare sig uden alvorlige problemer. Det viste sig, at sorteringen blev helt tilfældig. Deprimerede selvmordere blev efter horoskopet bedømt til “lykkeligt og langt liv” – og lykkeligt levende mennesker blev ofte vurderet som “problemfyldte og truede af ulykke”. Forsøgslederen sagde bagefter:”Vi kunne ligeså godt have slået plat eller krone”.
Brede påstande og selvopfyldende profetier
Man kan i dag slå fast, at astrologi ikke er videnskab, forstået på den måde, at astrologiens grundpåstand om “påvirkninger” eller “sammenhænge” imellem stjernetegn og planeter på den ene side, og menneskers udvikling, livsbegivenheder og karakter på den anden side i virkeligheden ikke finder sted som naturvidenskabelig realitet. Dette har flere og flere astrologer da også efterhånden indrømmet.
Alligevel vil mange mennesker hævde, at astrologiske udsagn ret ofte ser ud til at passe. Sådan ser det også tit ud. Grunden hertil kan man finde i samtaleteknik og psykologi. Ved samtalen om horoskopets tydning indstiller astrologen sig ved iagttagelse og god lytning på hvilke påstande, der bedst kan accepteres af den, horoskopet lægges for. Astrologer fremsætter desuden meget “brede påstande”, hvori de fleste vil finde “noget sandt”.
Lytteren eller læseren af et horoskop udfører selv det, man kalder “filterhøring” eller “filtersyn”, hvorved kun det, der “rammer”, virkeligt huskes og gør indtryk.
Desuden spiller “selvopfyldende profetier” en betydelig rolle. Hvis man får at vide, at man mest er sådan og sådan – ja, så indretter man simpelthen sin adfærd og sin opmærksomhed efter påstandene.
Det har ikke noget med stjerner og planeter at gøre – det er noget, man selv laver eller registrerer, så det passer.
Forklædt skæbnetro
Nogle astrologer har sagt, at astrologi er en “psykologisk vejledende samtale om himmelens symboler”, men i så fald er det en groft manipulerende psykologi, idet planeter og stjernebilleder allerede er tillagt karakteregenskaber og mening, og deres placering allerede er tillagt forskellig “kraft” for hvert menneske.
Desuden er det yderst betænkeligt, at astrologerne mener at kunne benytte computere, vinkelberegninger og udmålte afstande på millimeterpapir til at afsløre noget som helst vedrørende menneskers dybere sjæleliv og forestillingsverden.
Det er i bedste fald udtryk for en bedragerisk “teknisk humanisme”, – en forsimplet menneskeopfattelse.
Så er det blevet hævdet, at astrologien er “en tro”. Det må i så fald være “en skæbnetro” eller “en teknisk overtro”. Egentlig tro i religiøs forstand kan der ikke være tale om – det måtte da så være animistisk religiøsitet (tro på ånderne i planeterne og sjælen i stjernebillederne). Astrologien er på enhver måde uforenelig med kristen tro, etik og menneskeopfattelse.
Nogle moderne filosoffer betragter astrologien som en slags “religionserstatning”. De får støtte fra samfundsforskere, der har peget på, at det moderne vesterlandske menneske i betydelig grad er præget af angst for fremtiden, tvivl om egne værdier og søgen efter mening i livet. Dette giver plads for en “søgende” godtroenhed, hvorfor vi da også samtidigt med astrologiens genkomst ser hengivelse til misforståede stumper af fremmede religioner, nyreligiøse sekteriske bevægelser og misbrug af moderne videnskab til “bevis” for, at alt, hvad man har lyst til af overtro, nok i virkeligheden finder sted.
Skulle man placere astrologien i dette marked af frelse, forklaring og magiske terapitilbud, så må den nærmest betegnes som værende pseudovidenskabelig overtro.
© 1994, 1998 Mogens Jacobsen. Bringes her med forfatterens tilladelse.
Debat
Deltag i debatten om dette emne på Facebook.
Deltag her.
Hej Mogens Jacobsen
Det var en interessant og oplysende artikel. En læsning der fik mig til at tænke på et kursus jeg var på, hvor en af deltagerne lavede et forsøg. Han fik alle deltagernes fødsels tidspunkter og tilladelse til at indsende det til en astrolog – “prisen” skulle så blot være at vi skulle fortælle, hvordan vi synes det passede på os selv – Mange synes at det passede ret godt. Det sjove/interessante og nok også overraskende for de fleste var, at vi alle havde fået det samme beskrivelse i vores pesonlige horoskob.
Jeg har fået det smidt væk, men vil meget gerne have det igen eller noget ligende. Ved du om der findes et sådant evig gyldig horoskob, og hvor jeg kan få fat idet.
m.v.h. Jette Wonsyld
Kære Jette,
Du kan finde et eksempel i den følgende artikel:
Jamen det passede på en prik!
Med venlig hilsen,
Claus Larsen
Astrologi er hverken videnskab eller overtro. Det er tro.
En tro, der har sit udgangspunkt i en holistisk verdensopfattelse. Denne tro opfattes af den troende selv ikke som noget overnaturligt og dermed ikke som overtroisk. Mangel på videnskabelig bekræftelse er i sig selv intet bevis for, at der ikke kan være en naturlig forbindelse. Man kan kun med sikkerhed konstatere, at det aldrig kan blive en videnskab, da den ikke kan falsificeres efter videnskabelige regler. Men den kan af samme grund heller ikke afvises som forkert. Den kan kun afvises som tro. Man kan ikke generalisere angående tro. Hvad der er tro for den ene er ikke tro for den anden og dermed overtro. Men kun overtro for den, der afviser troen. Astrologi er tro for den, der tror på det. Overtro for den, der ikke tror på det. Men det giver ingen ret til at generalisere derom og stemple den som overtro. Det sidste er ifølge den store danske encyklopædi et relativistisk begreb og kan ikke anvendes i en saglig diskussion. Det hele er et spørgsmål om verdensbillede. Der er ingen sikker verifikation angående noget som helst. Alt er antagelser. Også naturvidenskab. Derfor bør ethvert verdensbillede anerkendes. Også den troendes. Men kun som tro. Ellers er det pseudovidenskab.
Vi er ikke i tvivl om, at en hel del astrologitroende ikke opfatter astrologien som overnaturlig. Det gør dem dog ikke mindre overtroiske. I astrologiens tilfælde er der heller ikke tale om, at den mangler videnskabelig bekræftelse. Den er derimod blevet tilbagevist gang på gang af de astrofysikere og astronomer, som i det hele taget gider at ulejlige sig med at kommentere den. Der er heller ingen problemer med, at “den ikke kan falsificeres efter videnskabelige regler” og at den “af samme grund heller ikke (kan) afvises som forkert.” De forskellige astrologiske retninger fremsætter påstande, som i tidens løb er blevet falsificeret den ene gang efter den anden. Det er det, der gør, at den kan afvises som gennemført forkert. Hvis den ene tror, at det er ikke er farligt at gå over for rødt uden at se sig overordentligt for først, og den anden tror, at det er, så gør det ikke den anden overtroisk. Den første kan se frem til at få sin forestillingsverden falsificeret på drastisk vis. Spørgsmålet er kun, om han når at opdage det …
Vi spørger ingen om ret til at stemple astrologi som overtro. Den er overtro, og det er den helt uafhængigt af, om du tror på den, og vi anerkender den heller ikke som andet end overtro.
Men hvis du hellere vil kalde den pseudovidenskab, er det OK for vores skyld. Det kan vi også selv finde på at kalde den: Potato – potahto.
Vi afbryder allerede nu samtalen med Michael Emmertsen og afviser fremtidige indlæg. Hvis der er læsere, der finder hans redegørelser interessante, kan de finde flere på videnskab.dk og i kommentartrådene til følgende to Skeptica-artikler:
Astrologi: Hvorfor er det pseudovidenskab?
Astrolog skriver til danske skeptikere
Er man imidlertid interesseret i forholdet mellem astrologi og videnskab, og har man fremmedsprogskundskaber nok til at læse om det på engelsk, kan vi anbefale sitet: Astrology and Science – an archive of evidence-based studies putting astrology under the microsope. Her kan man læse om tests af astrologi.
Der findes også en slags ‘Best of’-udgave af sitet i bogform: Astrology under Scrutiny.
Hvorfor afviser i kommentarer fra Mikael Emmertsen? Fordi han ikke passer ind i jeres verdensbillede – fordi han udfordrer jeres tro?
Fordi han kun fremsætter påstande, som han ikke argumenterer for på anden måde end via andre påstande eller ved slet og ret at fremture med de gamle. Han forholder sig ikke til modargumenter på anden måde end via påstande, hvilket gør hans indlæg mere end almindeligt kedsommelige, netop fordi de dermed desværre heller ikke ‘udfordrer vores tro,’ som du kalder det, og det gider vi ikke udsætte hverken os selv eller Skepticas læsere for.
Hvis du mener, at et eller flere af Michael Emmertsens hidtidige indlæg her hos Skeptica, som vi har henvist til, indeholder en væsentlig pointe, som vi ikke har taget stilling til i vores tidligere svar til ham, er du velkommen til at fremsætte dem igen – med begrundelse og argumentation, ikke via copy-pasting!
Der er jo også den mulighed, at du ganske enkelt selv skriver en enkelt indvending eller to mod ‘vores verdensbillede’ og på den måde ‘udfordrer vores tro.’
Vi elsker nok udfordringer i lige så høj grad, som det ser ud til, at du skyr dem, siden du ikke bare åbent tilkendegiver, hvordan du ønsker at ‘udfordre vores tro,’ men i stedet gemmer dig bag et forsvar for Mikael Emmertsens ‘ytringsfrihed’.
Er du i stand til at formulere, hvad du mener, at der er i vejen med de astrologiartikler, som vi har liggende? Er der et argument i dem, som ikke holder stik og som du ønsker at gendrive?
Jeg ser, hr. Emmertsen gentager sine evige astrologiske trosbekendelser:
”Astrologi er tro for den, der tror på det.”
”Man kan kun med sikkerhed konstatere, at det aldrig kan blive en videnskab, da den ikke kan falsificeres efter videnskabelige regler.”
For ganske nyligt blev astrolog Cathrine Oppenheim portrætteret i en artikel i Ekstra Bladet
Nu er fru Oppenheim ikke hvem-som-helst – hun er nemlig omtalt hos selveste ”erhvervsastrolog” Karen Boesen – den type astrolog, som mener at kunne måle og veje jobansøgere, der måtte søge ansættelse hos landets mere overtroiske arbejdsgivere.
Ekstra Bladets førnævnte himmelske artikel er desværre kun tilgængelig for betalende abonnenter – men damen beretter på sin egen hjemmeside:
”Astrologi er en gammel videnskab.”
”Astrologi er ikke en religion eller en tro.”
Det kan være bekvemt for hr. Emmertsen at søge tilflugt i religionsfriheden, men mærkeligt nok fremsætter astrologerne alligevel udsagn, der kan testes videnskabeligt.
Et par af de mere kostelige er omtalt i bogen Bedst af alle verdener – som ligger her på Dansk Skeptica:
Se f.eks. også Geoffrey Deans artikler Astrology and Science eller Astrology under Scrutiny
Så hr. Emmertsens trosbekendelser er aldeles ikke i strid med vores verdensopfattelse, de er blot lige så ynkelige og irrelevante som resten af astrologien er det..
Mvh MW
Hejsa:)
Jeg vil gerne vide hvorfor folk tror på astrologi når det ikke er bevist at det er rigtigt?
Folk tror jo i det hele taget på mange ting, der ikke er bevist, og disse ting er ikke allesammen overnaturlige, men hvis vi holder os til den deciderede overtro, så findes der nok tre mere eller mindre konkurrerende opfattelser af, hvad der får os til at blive overtroiske:
1) Uddannelsesniveau: Astronomer er betydeligt mindre tilbøjelige til at tro på astrologi end mennesker, der er forholdsvis uvidende om kosmos. Tilsvarende tror biologer sjældent på ånder eller opstandelsen og det evige liv.
2) Biologi: Man kan på forskellig vis påvirke hjernen rent fysiologisk på måder, som fremkalder hallucinationer, der virker overnaturlige.
3) Levevilkår: Jo mere usikkert og angstfyldt menneskers liv er, desto større er behovet for at søge trøst i vrangforestillinger. Velstående lande med et nogenlunde effektivt socialt sikkerhedsnet har normalt mindre overtro end lande, hvor usikkerheden er stor. Jeg har samlet et par links til engelsksprogede artikler, der tyder i den retning.
Prøv eventuelt også at læse Steve Kowits artikel om Xhosa-folkets masseselvmord. Den udmærker sig ved at kritisere ikke kun de overtroiske vrangforestillinger, som et fortvivlet folkeslag tyer til, da deres livsgrundlag er i færd med at blive ødelagt – hvormed de kun opnår at forværre situationen – men også de vrangforestillinger, som de racistiske kolonisatorer retfærdiggør sig med.
Der ligger en del artikler og diskussioner om emnet rundt omkring på nettet. Du har jo selv fundet frem til en af dem, men her på Skeptica vil jeg også anbefale artiklen om den såkaldte Barnum-effekt: Jamen det passede på en prik. Af din email-adresse fremgår det, at du kommer fra en folkeskole, så hvis dit spørgsmål skyldes, at du er i gang med et projekt om emnet, kan jeg anbefale dig selv at foretage et praktisk eksperiment med det ‘horoskop’, som findes i afsnittet om Barnum-effekten, for at finde ud af, om fx dine klassekammerater kunne tænkes at falde for det. (Så kan du jo bagefter spørge dem, hvad der fik dem til at gøre det.)
Der findes flere andre artikler om emnet her på Skeptica, først og fremmest Astrologi – vildfarelse eller videnskab? Del 1, del 2 & del 3, men jeg har også fundet et par artikler på dansk andre steder, som du måske kan bruge:
Derfor tror folk på astrologi (Jyllands-Posten)
Studerende tror på astrologi (videnskab.dk)
Men ellers er det meste på engelsk:
Why do people believe in astrology?
Astrology and Psychology: Why Do People Believe in Astrology?
På engelsk foreligger frem for alt også Geoffrey Deans bog Does Astrology Need to Be True? – a Thirty-Year Update, men det er hard-core science og ikke nemt læst! Til gengæld er den fuld af grafer og kurver og stringente videnskabelige tests af astrologien.