af Willy Wegner

Ni måneder efter det populærvidenskabelige tidsskrift Illustreret Videnskab så dagens lys, dukkede der et nyt blad op i kioskerne. Det kunne have heddet Illustreret Okkultisme. Jeg tænker på tidsskriftet Det Ukendte, med undertitlen: et magasin om det fantastiske.

I et “du-og-jeg, kære læser”-forord skriver redaktøren Klaus Aarsleff ganske vist, at bladet ikke er nyt. Det er på sin vis korrekt, for tidsskriftets navn og registreringsnummer er identisk med det blad Aareleffs forlag begyndte at udgive i 1978. Men dømt på indhold og fremlæggelse af samme, så er der sket en radikal ændring – og det er ikke til det bedre.

Nøgne sandheder

Det er heller ikke Aarsleffs forlag der står for udgivelsen. Udgiver er nu L.H. Data Aps eller Scan Mag Aps – det kommer ud på et.

L.H. står for Leif Hagen. Han er fra Norge og efter sigende mangemillionær, og har ry for at være i det mindste Nordens førende pornokonge. Under andre anpartsselskaber udgives pornoblade som Cats og Aktuel Reportage. Det er blade, der sagtens kan gøre Ugens Rapport rangen stridig i fremvisning af “nøgne sandheder”. Endelig findes der en Import-afdeling, der sælger video-porno og gummitissemænd m.v. pr. postordre.

Måske var det med dette i baghovedet, at Jane Åmund skrev artiklen “Det okkulte frem i lyset” i Berlingske Tidende den 14. oktober 1984. I et interview med Klaus Aaraleff skriver hun om Det Ukendte: “Der er ikke en voldsreportage, en nøgen dame eller fræk historie i Det Ukendte. Kun spændende og oven i købet seriøse historier om mysterier og eventyr.” Man kan sandelig fastslå, at Jane Åmund er en venlig interviewer.

Kulørte blade

Det Ukendte udkom (ligesom Illustreret Videnskab) på tre sprog: dansk, svensk og norsk, og hver udgave havde sin ansvarlige redaktør. Om de norske og svenske navnebrødre, før indlemmelsen i selskabet, skrev Aarsleff dette i foråret 1984:

“Den Skandinaviske bladkoncern Tre Mag er begyndt at udgive et kulørt tidsskrift i Sverige og Norge … Uheldigvis fandt man, at navnet Det Ukendte var så godt, at det burde eftergøres på andre tidsskrifter end det, du sidder med i hånden i øjeblikket. Sagen vil givetvis føre til en del forvirring blandt vore mange læsere i Sverige og Norge, men jeg håber, at der herved er skabt en smule klarhed. Jeg kan iøvrigt oplyse, at Det Okände/Det Ukjente er et underholdende blad, som dog er langt mindre kritisk og uddybende end Det Ukendte. (Mine fremhævelser. W.W)

Et halvt år senere havde Aarsleff forskrevet sig til den Skandinaviske bladkoncern, og Det Ukendte blev akkurat så underholdende og ukritisk som de to øvrige blade.

Pop-okkultisme?

Bo Bjørnvig fra Weekendavisen har også interviewet Klaus Aarsleff. På et spørgsmål om Det Ukendte i sin nye skikkelse ville blive mere populært, svarede Aareleff: ” – Du er bange for pop-okkultisme? OK – balancegangen mellem det seriøse og det populære er svær – men det bliver nok mere populært. Til gengæld får vi flere ressourcer og bedre billedstof.”(1)

Egentlig burde sagen vel også være i sikre hænder, for som Jane Åmund skriver: “Klaus Aarsleff har beskæftiget sig så meget med okkulte ting og mystiske hændelser, at han efterhånden kan sortere de useriøse mysterier fra.” Vi skal senere se på nogle overskrifter i Det Ukendte.

Løfter er til for at brydes

Men lad os vende tilbage til det med “balancegangen mellem det seriøse og det populære”, samt evnen til at sortere fra.

I de “gode gamle dage”, da Det Ukendte oplyste sine kilder, og.angav hvem der havde skrevet artiklerne, modtog tidsskriftet Skeptica et brev fra dr. I.W.Kelly, University of Saskatchewan. Han gjorde opmærksom på en lille runde, han havde haft med Det Ukendte.(2)

I foråret 1981 havde han modtaget er brev fra Aarsleff, hvor han blev spurgt om tilladelse til at oversætte og trykke en af sine artikler om astrologi. Det fik Aarsleff lov til, og det skulle ikke koste noget. Kelly vidste imidlertid, at en astrolog ville få lov til at kommentere hans kritiske artikel, så han betingede sig, at han fik lov til at svare pågældende astrolog.

Artiklerne – Kellys og astrologens – blev bragt i Det Ukendte i juni-juli 1981. Kelly sendte derefter sit svar, men hørte ikke mere og så aldrig sit indlæg optaget i Det Ukendtes spalter.

Det er faktisk meget oplysende, at sammenholde denne sag mellem Kelly og Aarsleff med lederen i det nummer hvori astrologiartiklerne blev bragt. Aarsleff skriver at han mener at hvis der skal afdækkes lidt af tilværelsens mysterier, så må man også være villig til at kaste et positivt omend kritisk blik på tingene: “Hvis astrologien f.eks. ikke kan stå for kritik, er den jo ikke sand og derfor uinteressant. Kan astrologien derimod gendrive kritikken og argumentere for sine påstande, er der al mulig grund til at ofre fænomenet større interesse.”

Læserne ønsker ikke kritik

Men selvfølgelig kan astrologien stå for kritik, især når man på et vist tidspunkt lukker munden på dens modstandere og ophører med at “endevende og ruske på en kritisk positiv måde”. Og dette var åbenbart nødvendigt, for som Aarsleff skriver i samme lederartikels begyndelse: “Jeg er blevet advaret om, at Det Ukendte vil miste abonnenter i hobetal, hvis bladet fortsætter den kritiske linje, der tonede frem … i sidste nummer.”

Dette får også et ganske nydeligt billede af Det Ukendtes læsere til at tone frem: en flok mennesker, som helt åbenlyst ønsker at leve i troen på det uforståelige og mystiske, og som ikke tåler at nogen piller ved deres illusioner. Søvngængere af egen vilje.

I sagen omkring dr. Kellys kritiske artikel fik astrologen Paul Mahler Dam – fast medarbejder ved Det Ukendte (og annoncør) -altså det sidste ord. Denne sag kan sige en hel del om hvad der kan lægges i ord som “balancegang” og “seriøsitet og hvad der menes med at sortere fra.

Et større publikum

Efter Det Ukendte gik over og blev et kioskblad, har der meldt sig et større publikum. Før oktober 1984 havde man 4.000 abonnenter, siden har tallet 40.000 været nævnt. At have et så stort publikum gav også bedre grobund for en af de supplerende aktiviteter. Der drives for eksempel rejsevirksomhed. Aarsleff udbyder rejser til lokaliteter der ofte omtales i Det Ukendte, steder med tilknytning til det “mystiske”, en slags pilgrimerejser for okkultomaner.

Det er steder som mysterielandet Ægypten; Malta – Middelhavets mysterie-ø; Externsteine, Europas mest sælsomme stenaldertempel samt andre steder der beskrives med ord som mystiske, forunderlige og sælsomme.

Der var også planer om oprettelse af en højskole på Sjælland. I Bo Bjørnvigs tidligere omtalte interview fortalte Aarsleff, at der allerede forelå en ansøgning i Undervisningsministeriet. Hvad der skal foregå på den højskole, tegner Aarsleff et ganske godt billede af.

Med stjerner i øjnene

Om højskoletankerne fortæller Klaus Aarsleff at man ved sommermøderne at oplevet en næsten eksalteret stemning. Det skønnes værd at dyrke, så folk kan sendes tilbage til hverdagen med stjerneglimt i øjnene og livsmod.

Aarsleff fortsætter:

“Alle er vel interesserede i at præge samfundet – selv jeg er. Angående påvirkning, må du gerne skrive, at TV i høj grad forsømmer sin opgave som folkeoplyser med hensyn til det mystiske. Den øverste ledelse har en yderst ortodoks, materialistisk holdning til disse ting, jeg ved det, jeg har selv fået forslag forkastet der oppe i hierakiet. BBC har lavet mange velunderbyggede udsendelser om disse emner, men herhjemme er det tabu endnu.”

Det er korrekt, at BBC har lavet mange særdeles gode og afslørende udsendelser.

Der har således været udsendelser om Bermuda trekanten, åndelig kirurgi og astroarkæologi. Vi har endda set en af dem i dansk fjernsyn, så helt tabu er det vel ikke? Jeg mindes også adskillige rablende udsendelser om flyvende tallerkener.

Men det er vel næppe afslørende udsendelser Klaus Aarsleff vil lave? Ville det ikke være det samme som at save den gren over man sidder på – sætte sin rolle som okkult underholder over styr? Men måske er det igen den såkaldte balancegang der er inde i billedet, i en eller anden variant. Det er så trygt at gå med både livrem og seler.

Ufo-forbindelsen

I en årrække eksisterede der et samarbejde mellem Det Ukendte og tidsskriftet UFO-nyt, der udgives af Skandinavisk UFO Information, SUFOI. Samarbejdet bestod i at man kunne tegne fællesabonnement på de to blade, og at Det Ukendte afstod fra at bringe ufo-stof. I dette ligger der fra SUFOIs side en erkendelse, at deres medlemmer også havde okkulte interesser. Disse kunne man ikke så godt tilgodese i UFO-nyts spalter, idet man gerne ville fremstå som en seriøs, videnskabeligt arbejdende organisation.

I UFO-nyt 1984, nr. 5, skrives der: “Da Det Ukendte i dets nye skikkelse formentlig ikke længere opfylder vore læseres forventninger til kvalitet og seriøsitet, er det blevet besluttet at opsige samarbejdet om fællesabonnement med Det Ukendte fra årets udløb.”

Det er interessant at notere, at man fra SUFOIs side hidtil havde betragtet Det Ukendte som et kvalitetsblad.

Men i SUFOI benytter man tilsyneladende såvel livrem som seler. Straks efter indgik man aftale om fællesabonnement med et nyt psykisk tidsskrift. Det var Vision, kontaktblad for Selskabet for Psykisk Forskning. Udgiver? Jo, det udgives faktisk af Aarsleffs forlag med Klaus Aarsleff som ansvarshavende redaktør.

Ufo-folkene i SUFOI mente åbenbart at det var nødvendigt med en sådan “sikkerhedsventil”, så ville læserne ikke kræve tidligere tiders sekterisme tilbage i UFO-nyts spalter.

Spiller med åbne kort

I Sverige har man Det Okända, og man har sin egen redaktør: Jan-Ove Sundberg. Imidlertid har man også lidt mere kritiske mennesker, der sysler på den paranormale boldgade.(3)

For eksempel Sven Magnusson, udgiver og redaktør af tidsskriftet Sökaren.(4) Han karakteriserer den svenske version og dets redaktør således:

“Jan-Ove Sundberg, chefredaktør for Det Okända, udspreder alskens sensationshistorier, som man ikke kan vide om er sande eller ej. En del af det man kan læse i Det Okända kan helt og holdent være opdigtet, andet kan være forvansket til ukendelighed. For Jan-Ove Sundberg bryder sig ikke om at foretage et kræsent ansvarsfuldt valg af kilder, men fortæller gerne en historie bare den ser ud til at være god og spændende. Han er glad ansvarsløs i sit forhold til sandheden og derfor en “sjov fisk” som ingen kan tage alvorligt. Han kan læses som underholdning, men ikke af dem der søger sandheden.”

Sundbergs chef, den ansvalige udgiver for den skandinaviske bladkoncern, Bengt Lenberg, har udtalt: “Vi er i underholdningsbranchen. Vort mål er at lave sjove blade – og tjene penge.”

Se dét er at spille med åbne kort. Mens sidder så de lokale redaktører og bliver fornærmede, hvis de kritiseres.

Jannis skæbnetal

Men lad os vende tilbage til den danske udgave, hvor Sven Magnussons beskrivelse også kunne passe. Blot er Aarsleff ikke nær så farverig en person som sin svenske kollega. Men overskrifterne er af samme støbning.

På forsiden af det første nye nummer skiltes der med “Jannis skæbnetal”. Jo, det er den Janni, hende som vore billed-blade og middagsaviser troligt følger og sælger sig selv på.

En astrolog, siddende ved en hjemmecomputer i Det Ukendtes boghandel hævder, at “da Janni blev gift med formand Spies ændrede hun efternavn fra Brodersen til Spies. Samtidig ændrede hendes skæbne sig.” Det kunne ligne en temmelig banal og intetsigende afsløring, men helt så enkelt er det selvfølgelig ikke.

Astrologen har nemlig – på computeren selvfølgelig – lavet numorologiske analyser på henholdsvis Janni Brodersen og Janni Spies. Ikke overraskende finder hun ud af, at de numeriske værdier ændrer sig for Janni.

Lægger man værdierne for vokalerne i navnet sammen får man et såkaldt motivationstal, og et indtrykstal fås ved at addere værdierne for konsonanterne. Endelig finder man et udtrykstal ved at lægge værdierne sammen for såvel for- som efternavn. Resultat: værdien hos Janni er nu 8 mod tidligere 4. Godt man har en computer!

Videre knytter den numerologiske analyse sig til andre værdier udmålt på karmatal, skæbnetal, livsrytmer og en astrologisk vurdering baseret på et fødselshoroskop.

Dit navn er altså af stor betydning for, om du får succes her i livet. Hvad nu hvis Janni havde beholdt sit pigenavn, var så kommet grus i computeren? Sikkert ikke, jeg antager at man nok kunne finde en solid astrologisk forklaring på dette også.

Et godt råd til alle arbejdsløse: få ændret dit navn, så det passer med Jannis skæbneværdi på 8 – det står for den driftige forretningsmand m/k – så tegner det hele måske ikke så sort endda.

Ufo-base på Sydpolen?

Den første ufo-artikel, efter samarbejdet med SUFOI var ophørt, havde overskriften: Ufo base i Antarktis? Artiklen bygger på en bog der oversat ville hedde: “Ufoer, nazisternes hemmelige våben?” Bogen er udgivet på et ny-nazistisk forlag i Canada.(5) Men alt det melder Det Ukendte intet om, man oplyser jo ikke sine kilder. I artiklen fabuleres der over, om nazisterne stadig har hemmelige baser på Sydpolen, og at de bygger flyvende tallerkener.

I samme nummer af Det Ukendte bydes der også på et ufo-foto. Det er taget af Yusuke Matsumura (men det afsløres ikke),der er leder af den japanske ufo-sekt De kosmiske brødres Fællesskab. De har just ikke ry for at være sandhedsvidner.

En Stanton T. Friedman omtales som doktor, kernefysiker og tidligere chef for NASAs rumforskningscenter – og så der jo vægt bag, når denne notabilitet påstår, ufoer er fartøjer fra verdensrummet. At han har været chef for NASA vil nok overraske ham selv og NASA! Men det nævnes ikke, at Friedman forlængst er ophørt med at arbejde som kernefysiker. Han rejser i skrivende stund mest rundt og lever af at holde ufo-foredrag og sælge ufo-bøger.

Og så fremdeles

Sådan fortsætter det i de følgende numre af Det Ukendte, og de forskellige historier cirkulerer mellem de skandinaviske udgaver og optræder lejlighedsvist også i koncernens pornoblade.

Man kan læse om talende elefanter, magisk musik, djævlebesættelser, forsvindinger, poltergejst-fænomener, børneofringer og andet nam-nam for hungrende vulgær-okkultister.

En del af historierne er skrevet af Jan-Ove Sundberg og Klaus Aarsleff, men andre er købt ved internationale agenturer. Man har ikke en jordisk chance for at checke kilderne, men det er vel også et spørgsmål om det er umagen værd.

I det sidste nummer af Det Ukendte er man endog holdt op med at fortælle hvem der har skrevet artiklerne! Det må forblive i det ukendte.

Målgruppe

Men hvem henvendte Det Ukendte sig egentlig til? Om dette har Sven Magnusson skrevet:

“Jeg tror det er ugebladenes og seriemagasinernes læsere som har fundet Det Okände – mennesker som ikke kan skelne mellem uvederhæftig sensationsjournalistik og seriøs reportage.”

Det tror jeg at Magnusson har ret i. Jeg tror ikke, at mennesker med en mangeårig interesse for parapsykologi eller åndsvidenskab kan tage Det Ukendte alvorligt. Søger man en flig af sandheden omkring den okkulte og paranormale verden, så er blade som Det Ukendte en ud-af-sit-gode-skind oplevelse.

Jane Amunds artikel om Det Ukendte og Klaus Aareleff hed “Det okkulte frem i lyset”. Det skete, og det okkulte falmede.

Klaus Aarsleff kunne heller ikke blive ved med at gå på kompromis. Trods hans optimisme og forsvar for Det Ukendte i sine lederartikler, så stod han af. I Vision nr.3, 1985 begrunder han det i voksende utilfredshed med den sensationsprægede linje hans nye arbejdsgiver ønskede. Han skønnede at der efterhånden var kommet for mange upålidelige beretninger der blev præsenteret som sandheder. Fidushistorier, kaldte han dem. Så Klaus Aarsleff havde fået nok.

I en skrivelse af 16. april 1986 beklager Klaus Aarsleff at hans nye tidsskrift er blevet forsinket, men man er ved at rejse den fornødne kapital så det er muligt at genoptage udgivelsen af Vison. Det skulle ske i efteråret 1986.

Man må så håbe for Aarsleff at det kan blive et blad der tænder stjerner i øjnene og kan skabe den eksalterede stemning han priser Det Ukendtes sommerstævner for. Man må også håbe, at det har været en lærestreg i omgangen med kapitalstærke interesser der ved, at der er flere penge i at sælge løgne fremfor sandheder.

Noter:

1) Jane Åmund: Det okkulte frem i lyset ; interview med Klaus Aarsleff. Berlingske Tidende 14. oktober 1984.
2) Det Ukendte, 6. årg. nr. 2, s.67
3) Bo Bjørnvig: Mystik og videnskab ; interview med Klaus Aarsleff. Weekendavisen 17. august 1984.
4) Det Ukendte, 3. årg, nr. 5, s.179
5) Sökaren 1984, nr. 9, s. 40
6) Borderline, oktober 1984

Kilde: Skeptica 1985 nr. 3