af Ib Lundgaard Rasmussen
Indhold
1. del
I oldtiden var astrologien en anerkendt videnskab. I den babylonske religiøse verden var de mange guder placeret i boliger på himmelhvælvet. Fra denne tro opstod forestillingen om himmellegemernes og stjernebilledernes indflydelse på begivenhederne på jordens overflade.
I forbindelse med den naturvidenskabelige revolution i det syttende århundrede blev astrologien forvist til en plads blandt mange forskellige former for overtro. Da verdensbilledet blev ændret, så jorden ikke længere var verdens centrum, forsvandt begrundelsen for, at planeters og stjerners placering set fra jorden skulle være af særlig betydning. Astrologien blev praktisk taget glemt.
I dette århundrede har interessen for astrologi bredt sig som en steppebrand. Den tidligere amerikanske præsident Ronald Reagan har sammen med sin hustru benyttet astrologer til at vurdere, hvornår det var et gunstigt tidspunkt at afholde topmøder. Forretningsfolk benytter astrologer i forbindelse med større beslutninger, som fx ansættelse af ledende medarbejdere, osv.
Denne voksende interesse for astrologi har overrasket mange fysikere og astronomer. Den almindelige holdning blandt naturvidenskabsfolk er, at astrologien ikke er værd at spilde tid på. Den er baseret på gamle vrangforestillinger fra oldtiden — folk, der tror på astrologi er lige så vildfarne som folk, der tror på, at jorden er flad. Denne afstandtagen fra naturvidenskabens side deles imidlertid ikke af store grupper i befolkningen. Stadig flere finder, at astrologien er af stor betydning for deres selvforståelse og livsførelse. Flere og flere går op i, hvilket stjernetegn de selv og andre er født under.
Der kan opstilles mange hypoteser om, hvorfor astrologien netop i disse år interesserer så mange: at den er en religionserstatning i et postmoderne samfund,- hvori normerne er blevet svækket; at dens symboler er et redskab til at overvinde hindringer for personlige samtaler mellem mennesker i et menneskefjendsk samfund, osv.
I dette kapitel vil jeg imidlertid undersøge, om der er fremkommet nye kendsgerninger om korrektheden af de astrologiske forestillinger. Jeg vil undersøge om „astrologien er en over 3000 år gammel empirisk videnskab med gyldighed i vor tid”, som det blev hævdet af den kendte astrolog Christian Borup i et foredrag i Ungdommens Naturvidenskabelige Forening.
Hovedspørgsmålet i kapitlet er altså: Forsyner astrologien som metode astrologerne med en speciel viden eller kompetence, som berettiger dem til at blande sig i historiens gang og fx afgøre hvilken ansøger, der skal ansættes i en given stilling?
For at besvare dette spørgsmål har jeg læst i en række astrologibøger. Da jeg ikke selv er kyndig på astrologi, har jeg valgt at konsultere eksperterne, astrologerne selv. Jeg vil citere fra disse bøger, som jeg har læst som naturvidenskabsmand. Jeg vil derfor koncentrere mig om, hvordan astrologer arbejder og sammenligne deres fremgangsmåde med naturvidenskabens. De meninger om astrologi der citeres er altså astrologernes egne; men jeg har selvfølgelig valgt citaterne. Hvis man mener at de valgte citater giver et skævt billede af astrologien, kan man selv kontrollere ved at studere bøgerne. For at gøre det så nemt som muligt, har jeg valgt at benytte bøger, man kan låne på folkebiblioteket. Dog er nogle af de ældre kilder fundet på Det Kongelige Bibliotek og en enkelt anskaffet i Amerika.
Lad mig lige definere nogle astrologiske begreber, inden vi går i gang:
Planeterne, solen og månen bevæger sig i forhold til fixstjernerne på himlen. Denne bevægelse beskrives ved at placere himmellegemerne i et af 12 stjernetegn. Hvert stjernetegn beskriver 30 grader af himmelen. Stjernetegnene er placeret i nærheden af de stjernebilleder, der har givet dem navn.
På grund af jordens rotation ser det ud, som om hele himmelhvælvet roterer en omgang i løbet af 24 timer. Denne bevægelse beskrives ved at dele cirklen i 12 huse. Himmellegemerne befinder sig altså i snit 2 timer i hvert hus.
Af særlig interesse er placeringen af planeterne ved horisonten. Hvis en planet stiger op over horisonten siges den at være i ascendenten.
To eller flere himmellegemers indbyrdes placering angives ved at måle vinklen mellem dem. Dette kaldes aspektet. Der kan være positive og negative aspekter. Er vinklen ca. 30, 60 eller 120 grader er aspektet positivt. Ca. 45, 90 eller 180 grader er det negativt. 0 grader kan være både positiv og negativ. De enkelte aspekter kan tolkes forskelligt i de forskellige astrologers opfattelse. En vinkel på 0 grader kaldes også konjunktion. Astrologer betegner Solen, Månen og planeterne under et som planeter.
Pluto som anbefaling til jobbet
I en artikel om forretningslivets brug af astrologi gives et eksempel på en ansættelse af en marketingchef i et firma. Han fik stillingen, ikke fordi han virkede kompetent, ej heller fordi han havde fremragende anbefalinger; men fordi han havde Pluto i 1. hus. „Ifølge astrologens beregninger viser Pluto i 1. hus, at den nye marketingchef har netop den grænseløshed og de aggressioner i sig, som jobbet kræver” (Manteufel 1991, 22).
I samme artikel rejses spørgsmålet: „Men hvordan i alverden kan det egentlig have nogen som helst betydning her nede på jorden, hvordan Uranus eller Mars finder på at rende rundt i rummet, så mange tusinde kilometer fra os, at man dårligt kan forestille sig det?”. Til dette spørgsmål svarer den involverede astrolog, Karen Boesen: „Jeg begriber det ikke. Jeg forstår det overhovedet ikke, men faktum er, at det virker” (samme, 25). Ifølge bladet er denne tro grundlaget for at Rotary, Rowntree, Den kommunale højskole, Yngre Civiløkonomer og dagbladet Børsen er blandt arrangørerne af foredrag om ‘Astrologi som ledelsesværktøj’ og lignende.
Lad os se lidt nærmere på, hvad denne astrologi er, som altså sådan bare virker. Lad os se, hvad astrologerne mener om betydningen af Pluto i 1. hus:
Egenpersonen udsat for kriser og forvandlinger, et personligt forhold til maske- og skuespil, dobbeltliv, at føle sig truende udsat (Borregaard III uden år, 29).
Behov for magt, hævdelse, ekstraordinær energi, magtfuld vilje, raseri, hårde tider, robusthed, stærke ændringer i forældreskabet, avanceret, hurtig vækst (Mann 1987, 155).
En natur, der kan forekomme let irritabel, men med en ualmindelig stor viljekraft og selvbeherskelse. Psykiske og fysiske energikilder synes at være uudtømmelige og i konstant virksomhed. Den skaber, omformer, sønderriver og skaber igen. Der er ingen respekt eller følelser for traditioner eller konventionelle, konservative tilstande og heller ingen følelse for tanker eller ideer, der er underlagt nogen form for begrænsninger eller normer. Dens verden ligger i den fantastiske, i den grænseløse fremtid – oftest med uopnåelige mål (Szollosi 1988, 154).
Personligheden + udvidelse/transformation/magt = overdrevent stærke forsvarsmekanismer. Stærkt og hypnotisk personlighed. Mulighed for pludselig personlighedsændring. Ego-kompleks (Almqvist 1986, 65).
[Positivt]: Originalitet. Genialitet. Et fascinerende ydre og en særlig personlighed. Selvfornyende (selvanalyse med efterfølgende destruktion for rekonstruktion). Pioner. Videnskabeligt interesseret og begavet. Succes gennem personlig og magtfuld optræden.
[Negativt]: Plagiator eller miskendt geni. Påvirkelig for alt kollektivt. Selvødelæggende. Planløs. Rastløs. Disharmonisk ydre og dårlig fysik. Disponeret for en hård og destruktiv skæbne, for ulykker, misdannelser af fysikken, misforståelser og forfølgelser (Christensen 1978, 101).
Du føler et stærkt behov for at være alene, især efter at du har fejlet i endnu et forsøg på at blive accepteret i samfundet. Dit liv er krise på krise, og hver eneste kræver af dig, at du prøver at gøre lige én indsats mere (Gale 1984, 97).
I første hus, identitetshuset, indikerer Pluto, at personens fornemmelse af sit eget selv må forandres totalt. Skønt disse personer ofte besidder en dyb og gennemtrængende forståelse, forhindrer deres utryghed og reservation dem ofte i at udtrykke den frit. De har et desperat behov for at lytte til andres mening om dem for at generere en ny fornemmelse vedrørende sig selv; men deres forsvarsholdning vedrørende deres identitetsfølelse hæmmer ofte denne åbenhed (Arroyo 1988, 106-107).
Pluto skaber en person som ofte i livet gennemgår totale forvandlinger af sit ydre. Der findes vendepunkter i hans liv, hvor han ligesom „bytter skal” og virker som et nyt menneske. Fra yderlighed til yderlighed (Stenudd 1979, 88).
Disse citater viser, at der ikke er enighed astrologerne imellem, om, hvad Pluto i 1. hus betyder. En person hvis liv er krise på krise eller som forfølger uopnåelige mål er vel næppe indlysende som den nye marketingchef.
I visse astrologiske traditioner fx den indiske hindu astrologi betyder Pluto i 1. hus slet ingen ting. Hinduastrologer regner nemlig kun med de planeter, der var kendt i oldtiden.
Dette tilfældigt valgte eksempel viser, at der er mange forskellige opfattelser af, hvad planeterne fortæller os. Det der ‘virker’ er altså ikke astrologien, men den enkelte astrologs tolkning, af hvad planeterne fortæller. Der er ingen ‘astrologi’ – men mange astrologier. Hver enkelt astrologisk skole udvikler sit eget sæt af tolkningsregler. De forskellige skoler er indbyrdes modstridende.
Imidlertid hævder alle de citerede astrologer (også de indiske), at netop deres tolkning er den rigtige. De kan alle i deres bøger fremvise horoskoper, der er fuldstændig ‘korrekte’ beskrivelser af kendte personers personlighed og livsforløb. De har alle tilhængere, der kan berette, hvor præcist de udarbejdede horoskoper beskriver deres personlighed og livssituation.
Det er svært at tro på, at de alle sammen kan have ret – på samme tid. Man søger forgæves i den astrologiske litteratur efter sammenlignende vurderinger. Ingen vil udtale sig om hvilken fortolkning, der er den rigtige. Muligheden eksisterer for, at ingen er sande. At en astrolog hævder, at han eller hun har forstået, hvorledes universet indvirker på menneskene, uden i øvrigt at kunne forklare hvordan, forekommer ikke at være en tilstrækkelig grund til at give denne person indflydelse på ens muligheder for at skaffe sig et job.
Det er interessant, at når man ser på hvert enkelt citat for sig, virker det, som om at det er en sammenhængende og fornuftig beskrivelse af en person. Det antyder næsten, at der må være noget om snakken, på en eller anden måde har astrologen en viden om den, horoskopet gælder. Dette indtryk forsvinder, når man begynder at sammenligne citaterne.
Med i vurderingen af alle de ovenfor citerede udtalelser må man tage, at de hævdes at være gyldige for mellem 5 og 10 % af befolkningen. Pluto står altid i et af 12 huse. Desuden bør det måske nævnes, at der findes over 20 forskellige måder at beregne, hvilket hus en planet befinder sig i. Så ikke alene er astrologerne ikke enige om, hvad det betyder når en planet er i et givet hus, de er heller ikke enige om, i hvilket hus planeten befinder sig.
Uddrag af bogen “Er der mere mellem himmel og jord?”
Redigeret af: Ib Ulbæk og Lars Peter Jepsen.
Gyldendal, 1992
Seneste kommentarer