af Ib Lundgaard Rasmussen
Indhold
Michel Gauquelins ‘bevis’ for astrologien
I betragtning af den ovennævnte indvending om at horoskopet kun virker som en helhed, er det interessant, at de undersøgelsesresultater mange astrologer henviser til som bevis på, at astrologien er sand, er frembragt af en ikke-astrolog, og at undersøgelserne netop drejer sig om enkeltelementer i horoskopet.
Det mest interessante, som er udsprunget af den videnskabelige skoles virksomhed, er de statistiske resultater. De fineste er frembragt af Michel Gauquelin, der arbejder ved Sorbonne universitetet i Paris. Han har udført en mængde statistiske undersøgelser af sammenhængen mellem visse planeters relationer til de såkaldte horoskopakser og horoskopobjektets erhverv. Hans forskning har resulteret i en tydelig bevisførelse for de kaldæiske astrologers påstande om sammenhængen mellem menneske og kosmos (Almqvist 1986,112).
Det mest omfattende astrologiske forskningsprojekt i dette århundrede er udført af den franske videnskabsmand Michel Gauquelin. Han påbegyndte oprindeligt arbejdet for at modbevise astrologien, som han fandt i modstrid med al sund fornuft. Hans arbejde gjorde ham i stedet til en overbevist tilhænger, idet han fandt overvældende beviser for væsentlige dele af astrologiens ældgamle lære (Jensen 1989, 9).
Det bevismateriale, der er fremlagt i dette kapitel, repræsenterer, hvad der må anses for at være det mest overbevisende materiale, som taler til fordel for den grundlæggende astrologiske antagelse: at der eksisterer en forbindelse mellem menneskelige anliggender og planeternes positioner i fødselsøjeblikket. Sagt med Mathers (Mather, A.C.M. Response to Abell’s Review of Recent Advances. Zetetic Scolar, April 1979) ord: „Jeg tror ikke, det er for meget at sige, at alt afhænger af det”. Hvis det nogen sinde bliver påvist, at Gauquelins resultater er forkerte, så vil de positive vidnesbyrd, der stadig taler til fordel for astrologien, være yderst Svage (Eysenck og Nias 1983, 194).
Hvad siger Michel Gauquelin selv om sit forhold til astrologien?
Som ungt menneske blev jeg dybt fascineret af astrologien. Jeg har ofret mere end 30 års forskning og kritisk tænkning på dette emne. Et system af metoder og overbevisninger der havde krævet opmærksomhed fra de dygtigste hjerner gennem århundreder og som stadig var velanskrevet i mange kulturer og blandt mange folkeslag, et sådant system var værd at undersøge på trods (eller snarere på grund) af min dybe mistro og tvivl. Jeg må tilstå, at hvad jeg har opdaget, har fået mig til at skifte mening. Denne bog vil beskrive hvordan og hvorfor (Gauquelin 1983, vii-viii).
Den eneste konklusion er, at indflydelsen af dyrekredsens stjernetegn ikke er underbygget gennem et objektivt studium af tusinder af menneskers opførsel – eller for at sige det ligeud: Stjernetegnene er uden værdi (Gauquelin 1983, 131).
Alligevel fortsætter astrologerne med at benytte regler, der er formuleret i åbenbar modstrid med mine resultater, på trods af at mit arbejde har været let tilgængeligt i over 25 år (Gauquelin 1983, 120).
Selv om der ikke er enighed om, hvad M. Gauquelin har fundet, hvad han selv mener derom, om han går ind for astrologien eller ej, så er alle enige om, at det er vigtigt. Lad os se nærmere på hans hovedresultater.
1. Gentagne studier dels af erhvervsvalg og dels af personlighed sammenholdt med de pågældendes stjernetegn har ikke kunnet påvise nogen effekt af stjernetegnene.
2. En sammenligning af planetpositioner ved fødselstidspunktet for sportsfolk, militærpersoner, politikere, kunstnere, forfattere, læger og andre har vist, at planeterne ikke er tilfældigt placeret på himlen i fødselsøjeblikket. Fx har en undersøgelse af sportsfolk vist, at flere end forventet har Mars placeret lige efter opgang eller lige efter passagen af zenit (Marseffekten). For militærpersoner fandt han tilsvarende sammenhænge med både Månen, Mars og Jupiter, for andre erhversgrupper fandtes sammenhænge med Månen og med Saturn.
De aktive dele af døgncirklen udgør 1/6 af hele cirklen, man skulle derfor forvente at 1/6 = 17% af de undersøgte havde planeten i disse områder. Man fandt op til 22%. Da flere tusinde forsøgspersoner indgik i undersøgelsen, ville man forvente usikkerheden, der var langt mindre end denne afvigelse.
Disse overraskende resultater har påvist en forbindelse mellem planeterne og valget af erhverv, en kosmisk forbindelse mellem solsystemet og menneskelivet. Vi kendte i forvejen andre sådanne forbindelser, menneskets aktivitet afhænger af solens stilling på himlen, forbindelsen mellem Månen og tidevandet, osv. Det, der adskiller Gauquelins resultater fra alle tidligere kendte forbindelser, er, at der ikke findes en fysisk forklaring på resultatet.
Resultaterne fortjener altså et nærmere studium for at efterprøve deres værdi. En del forsøg fra naturvidenskabeligt hold på at finde fejl i Gauquelins metode har ikke afsløret væsentlige fejl, ligeledes har nogle af gentagelserne af undersøgelserne givet tilsvarende resultater, så foreløbig har Gauquelins undersøgelser overlevet de første kritiske røster, selv om mange (de fleste) videnskabsmænd fortsat ikke vil tro på resultaterne. De mener, at et så epokegørende sæt af resultater skal underbygges ekstra meget.
Volder Gauquelins resultater problemer for det gængse naturvidenskabelige verdensbillede, er det langt større problemer, resultaterne rejser for astrologien. Hvis man Ønsker at benytte planeteffekten som et bevis for, at astrologiens fundament er korrekt, må man også acceptere, at Gauquelin ved brug af den samme metode klart kunne vise, at horoskopet er uden betydning, i hvert fald for den dels vedkommende der drejer sig om stjernetegnene. Eller for at sige det lige ud: Gauquelin mener, at der er en effekt, en påvirkning af mennesker fra planeterne; men han mener også, at astrologerne ikke har forstået at benytte denne viden. De er forblevet salige i deres fejltagelser.
Det betyder, at mener man, at Gauquelins Marseffekt er rigtig, da mener man også, at kendte bøger som Linda Goodmans: Soltegn (Goodman 1987) intet er værd, da de kun indeholder beskrivelser af forskellige mennesketyper baseret på deres stjernetegn. De store dele af andre astrologibøger, der beskriver stjernetegnsbetingede mennesketyper må ligeledes kasseres. Hvad river horoskopets ugyldighed mon ellers med i faldet?
Selve den fundne effekt passer heller ikke med astrologien. Astrologerne ville forvente, at planeten var aktiv lige før passagen af horisonten og zenit, hvor planeten befinder sig i hjørnehusene, hvor dens virkning er stærkest, ikke lige efter, hvor planeten befinder sig i de faldende huse, hvor dens virkning er svagest. Har astrologien i det hele taget råd til at acceptere Gauquelins resultater?
Hvad har astrologerne foretaget sig i forbindelse med Gauquelins resultater, altså bortset fra at omtale de dele, man mente talte til gunst for astrologien og tie om de resultater, der talte imod? Svaret er – ingenting.
Sammenlign dette med hvordan naturvidenskaben arbejder med et nyt overraskende resultat. For et stykke tid siden offentliggjorde to forskere, at de havde fundet en ny måde at frembringe energi på: Den kolde fusion. Straks var der mange andre forskere, der begyndte at undersøge, om dette kunne være rigtigt. Nogle sikkert for at få del i de penge og den prestige, der ville følge med løsningen af verdens energiproblemer, andre fordi de tvivlede på resultatet.
I starten var der nogle af de andre forskere, der fandt resultater, der så ud til at bekræfte den kolde fusion. Man opstillede teorier, der forklarede fænomenet, men efterhånden blev beviserne for, at forsøgene ikke var korrekte så overvældende, at langt de fleste videnskabsfolk nu er overbevist om, at man ikke kan foretage kold fusion, i hvert fald ikke på den måde.
Selv om også naturvidenskabsfolk kan tage fejl, bevirker denne gensidige kontrol, at de fleste fejl hurtigt bliver opdaget. Jeg tror, at det er en stor svaghed, at astrologien ikke har en sådan kontrolfunktion. Dette mere end det, at man benytter forældede symboler, som Aristoteles’ fire elementer ild, vand, luft og jord til at beskrive de forskellige stjernetegn, viser, at nogle af de grundlæggende måder at tænke på inden for astrologien ikke har forladt oldtidens tankesæt. Selv om man nu bruger computere til at regne horoskoperne ud.
Hvis ikke astrologerne tager Gauquelins resultater alvorligt og finder ud af, hvorledes man skal indarbejde dem i astrologien, vil deres betydning forsvinde. Resultaterne vil ende i den bunke af uforklarlige resultater, som også findes inden for naturvidenskaberne. Resultater som man efterhånden ser bort fra, fordi de ikke kan bruges, fordi ingen teori fremkommer, som kan forklare dem. Hvis Gauquelins resultater på denne måde forsvinder, „så vil de positive vidnesbyrd, der stadig taler til fordel for astrologien, være yderst svage”.
Det er naturligvis et stort arbejde, at komme fra en lille statistisk effekt til noget der har gyldighed på individplan. Ser vi nærmere på Gauquelins resultater, er det svært at se, hvad de kan bruges til. Et af resultaterne er, at blandt 3305 topsportsfolk fandt man 666 med Mars i de aktive regioner, hvor at man kun skulle forvente at finde 566. (Tallene er taget fra Almqvist 1986, 112). Det betyder hovedparten af sportsfolkene, 2639 ikke har Mars aktivt placeret. Det betyder også, at de fleste, nemlig 566 af de sportsfolk der har Mars aktivt placeret, ville have Mars i denne position under alle omstændigheder, planetvirkning eller ej. Planetvirkningen angår kun de 100 ekstra. Man kan altså ikke bruge positionen af Mars til at finde ud af om et barn vil blive topidrætsmand eller ej.
Samtidig må man ikke glemme, at topidrætsfolk udgør en lille brøkdel af befolkningen, lad os sige 1110000. For befolkningen som helhed vil ca. 1/6 have Mars aktivt placeret. Hvis man kun brugte Mars’ position til at udvælge sportsfolk, betyder Mars-effekten, at man i stedet for at tage fejl 999.900 gange ud en million kun vil tage fejl 999.885 gange. Der må kunne findes bedre måder at udvælge sportsfolk på.
Gauquelins resultater, rigtige eller ej, kan altså næppe siges at udgøre et rimeligt grundlag for at inkludere astrologer i en ansættelsessamtale. Det er interessant, at Gauquelins resultater er det eneste usædvanlige, der er kommet ud af over 3000 års arbejde med sammenhængen mellem mennesker og kosmos.
At astrologerne ikke har taget Gauquelins resultat alvorligt, kan anskueliggøres med følgende citat:
Hver planet passerer som ovenfor nævnt i løbet af et døgn alle tolv huse og den vil i gennemsnit opholde sig to timer i hvert hus. Selv om en planet under gennemløbet af et hus vil indvirke på alle husets anliggender, er dens virkningsintensitet ingenlunde den samme hele tiden. Som det mest intensitetsstærke tidsrum fremhæver dens aspektforbindelse med spidsen af et hjørnehus sig tydeligt, da den hermed bliver dominant og uundgåeligt vil give markante ydre virkninger. Kun i disse tilfælde kan man vente de mest iøjnefaldende resultater. Derved forklares det også, at særlige begavelser uden undtagelse er bebudet ved dominante positioner af tilhørende planeter, tegn og aspekter. Tydningen af de dominante konstellationer giver også den største sikkerhed, da de ubetinget og i alle tilfælde vil give sig kraftigt til kende (Kirk 1982, 34-35).
Den effekt af Mars, man har fundet i Gauquelins resultater, er en lille statistisk forskel. At militærfolk og sportsstjerner har Mars-relationer, passer godt med astrologiens symbolverden, da Mars er den romerske krigsgud; men hvordan kan man stadig hævde, at noget uundgåeligt vil give markante virkninger, at de dominante konstellationer ubetinget vil gøre sig gældende, osv. når man kun har denne statistik at gå ud fra? Hvorfor placerer man stadigvæk virkningen i de gale huse?
Uddrag af bogen “Er der mere mellem himmel og jord?”
Redigeret af: Ib Ulbæk og Lars Peter Jepsen.
Gyldendal, 1992
Seneste kommentarer