Rejsenoter fra en tur til astrologiens verden, del 2

af Ib Lundgaard Rasmussen

Indhold

1. Indledning; Pluto som anbefaling til jobbet
2. Kosmos’ indflydelse på udseendet; Opdagelsen af Pluto og astrologien; Horoskopet kan kun opfattes i sin helhed
3. Michel Gauquelins ‘bevis’ for astrologien
4. Astrologi: En mange tusinde år gammel videnskab
5. Rejseerfaringer; Litteratur

Kosmos’ indflydelse på udseendet

Som det fremgik af det foregående afsnit, mener astrologerne altså, at kosmiske kræfter har indflydelse på personens indre natur. Det sidste citat peger dog på, at planeterne også har indflydelse på udseendet.

Pluto i ascendanten: ( … ) giver et velbygget og middelstort legeme. Håret glat, mørkt eller brunt. Panden er bred og høj, næsen er lige og ansigtet let markeret med let udstående kindben. Udtrykket er åbent og modigt, af og til stirrende eller fjernt skuende (Szollosi 1988, 154).

( … ) Middelstor til stor, dog forekommer (arvebetinget) abnorm lidenhed og forvoksninger. I gang og holdning noget stift, uelastisk („gedegang” eller „fodslæber”), mere bøjet end opret. Store hænder og fødder, de sidste med „klammer-greb”. Ofte strittende ører („hankeører”). Kraniet polygon-formet, nærmere langt end bredt, dog bred pande med lige håransats, der hos mænd mest tidligt viger for skaldethed. Sparsom hårvækst ( … ) (fra beskrivelse af stenbukke i Borregaard II (uden år), 36).

Sædvanligvis har Saturns mennesker glat, tyndt hår, mørke, rolige øjne, mørk olivenfarvet eller brun hud. Man kan finde stenbukke med lyst hår og blå øjne, men se engang rigtigt på dem. Helt ærligt – ser de ikke ud, som om de burde være født med mørkt hår, mørke øjne og mørk hud? (Goodman 1987, 404).

Flere astrologer hævder altså, at der er en sammenhæng mellem legemsbygning og planeternes og solens stilling på himlen. Jeg lader påstanden stå for sig selv. Havde en videnskabeligt uddannet person fremsat en sådan påstand, rigtig eller forkert, ville det interessante næste skridt være at få den efterprøvet. I dette tilfælde kunne det fx ske ved at tage fødselsdatoer og højde for et par årgange sessionsdeltagere og undersøge sammenhængen. Den astrologiske litteratur omtaler aldrig sådanne undersøgelser. Det virker, som om man antager, at hvis en astrolog har opfundet en sådan sammenhæng, må den være rigtig, og man behøver derfor ikke at undersøge, om det passer.

I videnskabelige kredse ville en sådan hypotese kun have et kort liv.

Enten ville den hurtigt være afløst af en mere kvantitativ sammenhæng bestemt ved undersøgelser eller påstanden ville være modbevist af de samme undersøgelser. Astrologer undersøger ikke valøren af deres påstande på videnskabelig vis, de tror på dem (jævnfør ovennævnte citat fra Karen Boesen).

Med i vurderingen af de citerede udtalelser må man også her tage, at disse hævdes at være gyldige for mellem 5 og 10% af befolkningen. Pluto står altid i et af 12 huse, Stenbukken er et af tolv stjernetegn. Af en eller anden grund finder mange mennesker, at det er sværere at tro, at planeterne bestemmer vort udseende, end at tro, at de har indflydelse på vor psyke. Hvad mon det egentlig skyldes?

Opdagelsen af Pluto og astrologien

For at undersøge om det er typisk for astrologien ikke at undersøge sine egne påstande, har jeg prøvet at følge opdagelsen af planeten Pluto igennem den astrologiske litteratur. Når jeg har valgt netop dette emne, skyldes det, at Pluto blev opdaget i 1930, hvilket begrænser den litteratur, der er relevant til publikationer efter dette år.

Opdagelsen af Pluto er interessant, men ikke epokeskabende for astronomien. Iagttagelsen af Pluto tilføjede ny viden om vort solsystem, men ændrede ikke fundamentalt på astronomiens forståelse af solsystemet.

Det er derfor interessant til sammenligning at undersøge, hvorledes Pluto blev modtaget af astrologerne, og hvorledes Plutos virkninger blev integreret i de astrologiske systemer.

Lige efter Plutos opdagelse var der nogen usikkerhed blandt astrologerne om, hvad Pluto betyder: „Planeten er først opdaget i 1930, den menes at være „den højere oktav af Mars”. Det er umuligt at have nogen klar mening om dens virkninger.” (de Wohl 1951, 148).

Symboliserer: retfærdigheden. Store naturomvæltninger: syndflod. Store psykologiske omvæltninger. Dyder: evne til psykisk og psykologisk selvbetragtning. Skabende inspirationer. Konkret intelligens. Hengivenhed. ( … ) Professioner: de, der har noget at gøre med søgen efter skatte, udgravninger: arkæolog. Arbejde med metaller: i valseværker, støberier, emaljekunst, keramik. Alle virksomheder, der har med benzin og olie at gøre: raffinaderi, ekstraktion, brøndboring etc. Frømand (Dricot 1962, 15).

Pluto er den sidste planet, som er blevet opdaget i nyere tid, og dermed er den begyndt at gøre sine virkninger gældende direkte i mennesket og samfundslivet, hvilket har afstedkommet meget alvorlige følger, da menneskene endnu dårligt kan udholde dens virkninger. ( … ) I lighed med Uranus og Neptun brød dens indflydelse igennem omkring den tid, den blev opdaget (Hansen 1965, 27).

Ifølge de hidtil foretagne iagttagelser giver Pluto en marsagtig karakter med merkuriske betoninger. Med gunstig indflydelse kan den føre geniet til det højeste, mens den som negativ ansporer til den yderste forbryderiskhed. Imidlertid vil en afgørende bedømmelse kræve endnu lang tid, da det er en planet, der gennemløber dyrekredsen meget langsomt, og opdagelser vedrørende den diskuteres endnu (Waldner 1972 s. 14).

Nogle få år senere er forbeholdene væk, og man kan slå fast, at moderne astrologer mener, at Pluto er en vigtig planet.

Pluto appellerer ikke til nogen helt almindelig løbebane. Den er vort solsystems mest specielle planet og står for alt, hvad der er særpræget og originalt såsom åndelige, psykiske og psykologiske anliggender (Kirk 1982, 123).

I 1930 opdagedes planeten Pluto, som står for magt på de økonomiske, militære, politiske og psykiske områder, samt for energiressourcer såsom atomenergi, dybdepsykologi og sex. Pluto er i mytologien underverdenens herre og styrer følgelig alle skjulte affærer såsom tabuer, underbevidsthed, skjult magt etc. (Jensen 1989, 45).

Det er bemærkelsværdigt, at overgangen fra tvivl om Plutos betydning til sikkerhed om dens indflydelse sker uden begrundelser. Der henvises ikke til et eneste studium af Plutos indflydelse i den litteratur, jeg har læst.

Men denne centrale placering af Pluto i moderne astrologi rejser selvfølgelig spørgsmålet: Hvordan virkede Pluto, før den blev opdaget? Hvordan kunne horoskoperne være korrekte uden at inkludere denne vigtige planet? Svaret er antydet i det ovenfor anførte citat fra C. V. Hansen, men fremgår måske endnu klarere af følgende:

For at finde ind til hvordan Pluto virker i de tegn, hvor vi endnu ikke har oplevet den, på grund af dens langsomme bevægelse, kunne man søge tilbage i historien, hvilket Fritz Brünhübner gør i sin bog „Pluto”. Men teorien er den, at en planet først har direkte indflydelse, efter den er blevet opdaget (Kirk 1978, 19).

Denne teori forklarer selvfølgelig, hvorfor det var astronomer, der opdagede Pluto på himmelen og ikke astrologerne der opdagede planeten i deres horoskoper. Til gengæld skylder tilhængerne af teorien os en forklaring på, hvorledes en planet finder ud af, hvornår den er opdaget og derfor kan begynde at gøre sin indflydelse gældende. Det er i øvrigt ikke alle astrologer, der mener denne teori er rigtig.

Pluto i konjunktion med Neptun. Dette aspekt har ikke forekommet siden slutningen af 1880erne og frem til slutningen af 90erne. Med andre ord må det være få nulevende personer, der har denne konjunktion. Imidlertid vil en kontakt mellem Pluto og Neptun appellere til stærke psykiske antenner. Den pågældende kan være intuitiv, visionær, have stor indlevelsesevne og psykologisk talent og forståelse. I det hele taget vil der være tale om dybe instinkter og føling med, hvad der sker med mennesker — eller i menneskeheden — masserne (Kirk 1982, 205).

Men Birthe Kirk havde jo tidligere slået fast, at Pluto ikke virkede i 1800 tallet, den var jo ikke opdaget endnu. Da Pluto først vil være i konjunktion med Neptun igen omkring år 2360 kan det ikke være via erfaringen, at Birthe Kirk har fundet ud af, hvad konjunktionen mellem Pluto og Neptun betyder astrologisk.

Hvad har i Øvrigt fået hende til at skifte mening? Det omtales ikke i bogen fra 1982 hvilken ny opdagelse, der er sket siden 1978.

Da Thomas Ring kun har givet ganske få stikord for plutoaspekterne, hviler følgende udlægninger på mine egne erfaringer. Jeg må igen tage det forbehold, at det er tydnings-forslag og skal som sådanne tages med forbehold (Borregaard III uden år, 106).

Denne bog er „en indføring i den tyske astrolog Thomas Rings videnskabeligt funderede lærebog Astrologisk Menneskekundskab”.

Jan Borregaard omtaler blandt andet Neptun — Pluto konjunktioner. Det er vanskeligt at forstå, at Jan Borregaard har kunnet gøre erfaringer hermed i tidsrummet mellem udgivelsen af Thomas Rings bog i 1956 og fremkomsten af hans egen bog. Der har jo ikke været nogen konjunktioner mellem Neptun og Pluto i de mellemliggende år.

I Birthe Kirks bog om Pluto forekommer desuden beskrivelser af, hvilken betydning Pluto har, når den er placeret i dyrekredsens tegn — for alle 12 tegn. Dette forekommer underligt, når hun selv har fastslået, at Pluto ikke virkede før 1930 og planeten siden kun har været i Krebsen, Løven, Jomfruen, Vægten og Skorpionen; men ikke i Skytten, Stenbukken, Vandbæreren, Fiskene, Vædderen, Tyren og Tvillingerne.

Den eneste måde betydningen af endnu ikke indtrufne begivenheder kan forudsiges er ved at udlede dem fra resten af systemet. Men derved tilføjes der jo ikke mere information. Hvis astrologien var en empirisk videnskab, skulle Plutos virkning i de forskellige tegn bestemmes ved målinger. Når man i stedet bestemmer virkningen ud fra andre antagelser, har man intet grundlag for at antage at den udledede virkning er korrekt.

I et horoskop er der to grundlæggende frie variable: Tiden og stedet. Når disse to ting er kendt kan resten regnes ud. Det gælder ikke alene for fødselshoroskoper, som er den type vi beskæftiger os med her, men også øjeblikshoroskoper, osv. Planeterne placeres så i stjernetegnscirklen og huscirklen, og det er disse placeringer, der har betydning for tolkningen af horoskopet. Når man så beregner betydningen af den ene cirkel ud fra den anden, har man i virkeligheden kun det halve antal variable at gå ud fra. Dette betyder, at der er mindre information i horoskopet end det umiddelbart ser ud til.

Dette gør det vanskeligt at tro på, at horoskopet kan være en rimelig beskrivelse af individuelle menneskers personlighed og skæbne. Det gør det også vanskeligt at fæste lid til astrologernes påstand om, at det er planeterne, der har indflydelse på menneskene. Horoskopet er simpelthen ikke kompliceret nok til at beskrive menneskelivets mangfoldighed.

Det må desuden fastslås, at når astrologerne snakker om erfaringer, da er det ikke erfaringer indhentet ved at undersøge tingene. Jeg har ikke fundet en eneste beskrivelse af, hvordan man har fundet ud af, hvorledes Pluto virker. Birthe Kirk skriver, at hun har bestemt, hvorledes Pluto virker i de forskellige stjernetegn ved at bruge dens virkning i de forskellige huse. Til gengæld skriver hun intet om, hvorledes hun har bestemt Plutos virkning i husene.

Jeg har ikke fundet blot begyndelsen til et svar på spørgsmålet: Hvorledes bestemmer man, om en planet virker? Hvordan undersøger man, hvilken effekt den har? Som nogle af citaterne antyder, bestemmes virkningen ikke ved eksperimentelle undersøgelser, men snarere ved overvejelser af typen: Planeten hedder Pluto, derfor må den have indflydelse på minedrift, for Pluto var jo underverdenens herre.

Kontrasten mellem astronomernes og astrologernes behandling af Pluto er med andre ord enorm. Astronomerne har også haft forskellige teorier om Pluto, men astronomerne undersøger de forskellige teorier, sammenligner dem og finder frem til de bedste. De foretager observationer for at bekræfte eller afkræfte teorierne, de undersøger hvilke konsekvenser den nye viden får for vor forståelse af resten af solsystemet. Astronomerne arbejder sammen, bygger på hinandens resultater.

I modsætning hertil arbejder astrologerne hver for sig. Det virker som om en „rigtig” astrolog skal have sit eget tydningssystem. Man kritiserer ikke hinanden, man bygger ikke videre på hinandens resultater. Man fortæller ikke hvorledes resultaterne opnås, hvilke metoder, der er brugt.

At planeter kun virker, når de er opdaget, kan jo egentlig godt være en rigtig teori, men da næppe i den forstand astrologerne mener. Hvis vi nemlig antager, at der ikke er nogen virkning fra planeterne, men kun fra astrolog til klient, da kan planeten først virke i det øjeblik astrologen er i stand til at fortælle om den, altså når den er opdaget.

Horoskopet kan kun opfattes i sin helhed

Naturligvis kan man ikke tage Pluto eller nogen anden planet ud af sammenhængen, og tolke ud fra den alene. Et horoskop skal ses i sin helhed (Kirk 1978, bagsideteksten).

Mange astrologer vil hævde, at sådanne enkeltdele af et horoskop ikke kan tolkes alene, men må sættes ind i sammenhæng med resten af det personlige horoskop for at kunne forstås korrekt. Dette er sikkert rigtigt set ud fra et astrologisk synspunkt. Imidlertid har astrologerne heller ikke efterprøvet deres udsagn ved at undersøge valøren af det samlede horoskop. I hvert fald ikke i den litteratur, jeg har gennemset.

Samtidig vil jeg mene, at ligegyldigt hvor omhyggeligt man opbygger et astrologisk system, så må de indgående enkeltdele, fundamentet: Stjernetegn og planeter, murstenene: Huse og aspekter, være brugbare. Det svarer til, at en arkitekt kun kan bedømmes på det færdige hus, men er huset funderet på kviksand og murstenene af dårlig kvalitet, da hjælper selv den bedste arkitekt ikke.

Det er imidlertid klart, at hvis man kun kan forstå horoskopet i sin helhed, da rummer det så mange muligheder, at astrologerne selv aldrig ville kunne overskue det. Ser man på standardbrugen af et horoskop, da har man ti planeter, hvis position er bestemt med ca. 5 graders nøjagtighed. Det betyder at der er 72 forskellige positioner i de to cirkler (huskredsen og dyrekredsen). Derfor kan der opstilles 2 gange 72 i 10ende potens forskellige horoskoper. Det svarer til 7.500.000.000.000.000.000 horoskoper.

Astrologerne ville aldrig kunne opbygge tydningsregler, dels fordi der ikke er mennesker nok i denne verden til at få opstillet horoskoper til blot at begynde at udforske et horoskop, der kun kan forstås i sin helhed, dels fordi hver astrolog kun kan opstille ganske få horoskoper. Hvis en astrolog kan opstille et horoskop i timen, svarer det til ca. 2000 på et år, eller 100.000 i et liv. Hvis hele jordens befolkning i 100 generationer arbejdede med astrologi, kunne man opstille 1 procent af de mulige horoskoper. Dette ville være et minimumsgrundlag for en tydning af sammenhængen mellem planeterne og menneskene. Derfor er astrologerne også tvunget til at arbejde med enkeltdelene i horoskopet.

Det vil altså sige: Hvis man går ud fra, at horoskopet skal forstås i sin helhed, bliver tydningen uhyre kompliceret i modsætning til den tidligere nævnte situation, hvor man placerede betydningen på de to grundlæggende variable: Tiden og stedet.

Men hvorfor er det egentligt så vigtigt, at horoskopet lægges og tydes af en dygtig astrolog, kan man ikke få horoskopet lagt evt. på computer og så selv tyde det?

De fleste astrologer foretrækker at lægge horoskopet mundtligt, for hvis man lægger det skriftligt uden at se personen, vil man komme til at fortælle vedkommende en masse ting, som hun ikke længere har problemer med, i stedet for at kunne bruge tiden til det, som er vigtigt for hende i dag. De computer-horoskoper, man kan få fra postordrefirmaer og lignende kan af samme grund ikke passe præcist på personen, som hun er nu og senere. Computer-horoskoperne har også den store svaghed, at de ikke kan foretage den afvejning af kræfter og egenskaber mod hinanden, som en rigtig astrolog kan. Det er derfor, at man i ét afsnit kan læse, at man har økonomien i orden og i et andet, at man ikke har et hak forstand på penge. Det, som er astrologens kunst, er at få en sammenhængende helhed ud af en masse små dele ligesom i et puslespil (Bentzon-Ehlers 1989, 47).

Det må altså betyde, at de astrologiske tydningsregler giver modstridende resultater, idet man må formode, at reglerne kan placeres i en computer. En normal astrologisk tydningsbog indeholder en række opskrifter på, hvad enkeltdelene betyder af typen: Når planeten befinder sig i det stjernetegn, betyder det sådan, i et andet tegn sådan, når planeterne står sådan i forhold til hinanden, betyder det noget andet, osv.

Alle disse regler kan nemt placeres i en computer. Når man derefter starter sit program med besked om for hvilket tidspunkt og sted, man ønsker horoskopet lagt og tydet, da får man naturligvis besked om betydningen af alle disse sammenhænge.

At disse kan være i modstrid med hinanden lyder ikke godt. Naturen er normalt ikke i modstrid med sig selv. Det må betyde, at der er fejl i det astrologiske system, at tolkningen er forkert eller eventuelt at de kosmiske kræfter, der skulle virke på menneskerne, ikke eksisterer.

Astrologen vælger altså hvilke kosmiske virkninger, der er de rigtige at medtage. Hvordan frigør astrologerne sig fra mistanken om, at man vælger at lægge vægt på „orden i økonomien”, når det er Kong Salomons horoskop, man lægger og på „ikke et hak forstand på penge”, når horoskopet beskriver Jørgen Hattemager? Hvor finder man begrundelsen for at hævde, at der er kosmiske kræfter, når man samtidig hævder, at deres virkning afhænger af den person, de virker på. Har man i det hele taget brug for hypotesen om de kosmiske kræfter?

Hvis kræfterne således tager individuelle hensyn, hvordan kan man så fra systemet udlede, hvorledes planeten Pluto vil virke på de dele af himlen, hvor den endnu ikke har været?

Betyder astrologisk tydning simpelthen, at astrologen sidder og reparerer fejl i systemet? Betyder det, at man helst skal have et indtryk af den person, horoskopet gælder, at det er astrologens menneskekundskab, evne til at forstå klientens situation og astrologens sunde fornuft, der i virkeligheden er det afgørende for, at så mange mennesker oplever deres horoskop som meningsfuldt?

Uddrag af bogen “Er der mere mellem himmel og jord?”
Redigeret af: Ib Ulbæk og Lars Peter Jepsen.
Gyldendal, 1992