af Frede Melhedegård
De fleste mennesker, der bliver konfronteret med navnet ÆGYPTEN, kan ikke undgå at få trekanter for øjnene, idet man uvilkårligt med ordet ÆGYPTEN kommer til at tænke på dette lands imponerende historiske bygningsværker, pyramiderne.
Ingen bygninger på jordkloden har i den grad beskæftiget menneskenes tanker gennem tiderne så meget, som netop disse trekantede byggeklodser. Der har været gættet og gisnet på de mest utrolige løsninger for at kunne give deres tilstedeværelse en naturlig forklaring, og hver gang en ny teori er dukket op, har denne givet anledning til international debat både indenfor og udenfor i universiteterne og i de lærdes rækker.
I de senere år er der dukket endda helt nye aspekter frem gennem bøger og presse, idet et stigende antal røster, endda af de lærdes egne rækker, hævder, at bygningsværkerne er opstået i forbindelse med fremmede videnskabsmænds besøg fra en anden planet i universet.
Mellem disse stemmer befinder sig kemikeren og atom-fysikeren Jacques Bergier fra Frankrig, amatørforskeren Erich von Däniken fra Schweiz, professor Alexander Kazantsev fra Sovjetunionen, og mange andre.
For dem alle gælder det, at de har kunnet påpege en lang række af mærkværdigheder som gennem tiderne har været påhæftet vor historiske forfædres forbløffende initiativ, flid og arbejdsindsats, og som vi i dag på trods af en maskinel og teknisk præget hverdag, IKKE er i stand til at eftergøre og leve op til.
Og imellem disse ensartede punkter som fremhæves, er selvfølgelig først og fremmest selve pyramiderne.
At mennesket selv har været i stand til at frigøre sig fra jordkloden og dens tyngdekraft gennem de sidste 14 års rumfartseksperimenter, har ganske naturligt været den første igangsætter af tankemæssige aspekter i den retning, og retter man blikket imod en stjerneklar nattehimmel, kan man ikke undgå at registrere sig, at der med de millioner af små glimt, der fæstner sig på øjets netbue, ganske naturligt rejser sig det spørgsmål, om jordkloden virkelig skulle være den eneste beboede klode i dette uhyre store univers.
Har man gjort op med den tanke, at der kan være. andre beboede planeter, er det heller ikke svært at forestille sig, at en udvikling i intelligensmæssig retning, udmærket godt kan være påbegyndt 5, 10, eller for den sags skyld, 50.000 år førend hos os selv! Men at forestille sig hvordan en teknologisk udviklet hverdag ser ud og opleves, med så stort et interval mellem intelligensvæsener, er både umulig at gætte på og umuligt at tænke sig til.
For hvis vor egen udvikling vil foregå gnidningsløst i fremtiden, vil vi ikke engang kunne gætte os til menneskehedens hverdag om 100 år!
Allerede flere år førend den første SPUTNIK duttede sine sejrstoner ned fra himmelrummet, havde jeg været optaget af de tanker, hvor jeg havde heftet mig ved begivenheder og arkæologiske fund fra fortiden, der bar præg af eller henledte tankerne på noget med teknik. Ikke mindst de gange, hvor jeg gennem kulturbøger var stødt på billeder af tempelvægge med hieroglyffer, var den tanke opstået hos mig, at mange af disse tegn i grunden lignede tekniske smådele.
Sidst i maj måned 1969 besluttede jeg mig til at underkaste skrifttegnene en kritisk gennemgang, da jeg sagde til mig selv, at HVIS disse tegn havde noget at gøre med teknik, ville franskmanden Jean-Francois Champollion ikke kunne have oversat tegnene korrekt i 1822, da verdens tekniske udvikling endnu ikke var kommet dertil, at man kunne vide hvad teknik var for noget.
Ganske vist havde Champollion fået et tilsyneladende godt hjælpemiddel i hænderne til at hjælpe sig i gang med en oversættelse, idet nogle soldater fra Napoleons felttog i Ægypten, havde fundet en stor sten ved byen Rosetta, der havde tre forskellige inskriptioner under hinanden, hvoraf man uvilkårligt konkluderede sig til at være samme meddelelse på tre forskellige sprog, hvoraf den øverste var i hieroglyf-tegn. Med en glædelig velvilje fra Holstebro centralbiblioteks personale, fik jeg et omfangsrigt bogmateriale tilsendt, og begyndte derefter at aftegne de mest teknisk prægede tegn i store målestokke, og fik interesseret en lokal radio- og TV-tekniker i at kigge med og vejlede mig i den rigtige retning, samt frasortere eventuelle tvivlsspørgsmål og fantasi tanker.
Hieroglyfferne er forkert oversat
Torsdag den 2. oktober 1969 faldt tre små brikker på plads i puslespillet, der fortalte tydeligt og klart, at hr. Champollion i året 1822 havde spillet menneskeheden et puds ved at oversætte hieroglyfferne forkert. På samme dag fandt jeg noget, der lignede et hanstik, noget der lignede en indmad dertil, og noget, som ikke alene lignede, men ikke kunne være andet end ledningen. Ved aftegningen og sammenligningen af delene, fremstod der et funktionsdygtigt hanstik, der er elegant formet, og som har den aldeles velkomne finesse ved sig, at det er absolut børnesikret gennem en låseanordning, der på en måde er sikkerhedsnålen om igen.
Efter at have gjort en række mislykkede attentatforsøg på ægyptologisk instituts hidtidige tydning af tegnene, fik jeg den 9. marts i år en positiv håndsrækning af civilingeniør E. T. Sørensen fra elektroteknisk forsøgslaboratorium på H. C. Ørsted-instituttet, hvor han til dagbladet AKTUELT’s redaktion i Ringkøbing amt erklærede, at der var stor sandsynlighed for at jeg havde ret!
Jeg heftede mig særligt godt ved hans udtalelse om, at fønikerne havde kendt til elektronisk forgyldning, og at dette var bevist!
For her skal man lægge mærke til én vigtig ting, nemlig, at det ikke bare har drejet sig om nogle primitive forfædre, der en dag har siddet og kedet sig, og så pludselig er kommet på den idé at lave grin med os her i det 20. århundrede, ved at gå i gang med så kompliceret et anliggende, som at lave elektroniske forgyldninger.
Under alle omstændigheder skal der jo lidt strøm til processen, og denne strøm skulle da også både opfindes og tæmmes.
Det var virkelig en stor dag, da jeg så ingeniørens udtalelse på tryk.
Og derefter er det faktisk gået slag i slag.
Jeg er i dag i stand til at påvise: Ensretter, plus, minus og nul-symboler, ledninger, elektroder, fjederholder med skruer m/ kærv, symboler for el-kraft, veksel- og jævnstrøm, komplet varmeelement, samt komplet læselig monteringsbeskrivelse.
Desuden kan jeg påvise maskinel medvirken i fremstilling og bygning af: Xersesmonumentet, templerne i Indien, Cambodia og på Ceylon, i Tyrkiet, Jordan, Ægypten og på de sydamerikanske pyramider og templer.
På Xersesmonumentet i Persepolis i Iran findes der en rosette-formet blomst, der medvirker i udsmykningen overalt, hvor man træffer på arkæologiske fund i området, og tænk engang, både det fræserhoved og den skabelon der har fremstillet eller været brugt til at forevige disse rosetter, er tilgængelige til selvsyn på relief-udsmykningen!
Jeg synes selv at Farao Tut-ankh-Amon har fået sådant et lunt blik i øjnene når jeg nu kigger på ham. For her har vi gået og mast på for at opbygge en teknologisk verden, med køleskabe, el-komfurer, el-varme, elektrisk lys i lamperne og meget mere med el foran, og så har det hele ligget nede i Ægypten i århundreder, hvor det bare er blevet betragtet som et nummer i rækken af verdens 7 vidundere.
Et komplet elektrisk bibliotek, som man bare kunne gå hen og aflæse, når man havde brug for en ny enkeltdel i en elektrisk opbygning af kloden. Og når man så er nået så langt, er man nødt til at afskrive de dengang boende primitive mennesker som ophavsmænd til herlighederne, idet man blot ved at indstille læsningen et øjeblik og kigge sig omkring, kan se, hvor meget der i grunden kræves for at kunne opbygge et teknisk udviklingspunkt.
Gudernes indgriben
Næh, – man må pludselig underkaste det fænomen, der kaldes “GUDER”, for en nøjere undersøgelse.
Alle steder hvor mærkværdige bygningsværker er opstået i fortiden, og hvor man kan registrere en mærkbar forøget påvirkning i intelligensmæssig retning, støder man på GUDER, der mærkeligt nok altid, ved konfrontationen med de omkringboende forfædre, er kommet ned fra himmelrummet.
Alle steder, hvor dette fænomen kan registreres, bliver menneskene lige pludselig så dygtige og så opfindsomme, og man kan utroligt let påvise, hvordan denne opfindsomhed spredes som ringe i vandet, så langt ud fra alle sider af det centrum, hvor det er opstået.
For mig har disse Guders væremåde hele tiden været så menneskelige.
Fra de samlede journalistiske tidsskrifter, Bibelen, ved vi, at mange af personerne kan mødes personligt med Vor Herre og endda udveksle samtaler med hinanden.
Men der bliver også klart og tydeligt beskrevet et primitivt menneskes møde med teknik, idet Vor Herre en dag ankommer til et møde med en mand ved navn Ezekiel, i en genstand, der kommer ned fra luften, og som under nedstigningen får træernes kroner til at bøje sig og støvet eller sandet til at rejse sig, samt at det sker med et vældigt spektakel.
Ja, – så har genstanden hjul på!
Lægger man nu tingene, som jeg her har serveret, sammen, får man et forståeligt billede af de begivenheder, der udspilledes i vor jordklodes historie, og som er så tydeligt markeret indenfor et ganske bestemt tidsrum af vor jordklodes udviklings-cyklus.
Nogen har gæstet os!
Og disse NOGEN har været aldeles fremragende teknisk udviklede!
En anden planets bedste hjerner har efter opdagelsen af liv på vores klode fået den opgave, at skulle hjælpe os i gang med en teknologisk udvikling, når de første intelligens-spirer var indpodet vore forfædre, gennem lærdom om jordens opdyrkning, skrivning, læsning, fremstilling af genstande til brug for igangsætning af tankeprocesser til menneskets egen forbedring af sin livscyklus osv.
De har nogenlunde matematisk kunnet udregne, hvor mange generationer der skulle til, førend den første indpodede lærdom ville få “eleverne” til at betræde den teknologiske vej, og med dette beregningsgrundlag bag sig, besluttede man sig til at opføre biblioteker i den uforgængelige sten, som man nogenlunde sikkert kunne tænke sig til at ville overleve både indbyrdes stridigheder, naturkatastrofer og begrebet TIDEN.
Fræsermærke aftrykkene fortæller i dag, at de har haft legende let ved at bearbejde materialerne, næsten lige så let, som vi i dag skærer en skive smør af med en kniv.
Efter at have identificeret en lang række elektriske symboler og genstande, hvor imellem tegnet for ledning går igen næsten overalt, får man pludselig øjne til at se hele jordkloden sådan lidt fra oven af.
Det nærværende konstruerede hanstiks geniale arkitekt-udformning, hvor små pilfingre i ubevogtede øjeblikke ikke mere kan risikere at blive slået ihjel eller få alvorlige el-forbrændinger, rejser omgående det ganske ligefremme spørgsmål, hvad der yderligere kan findes af samfunds forbedrende konstruktioner i det enorme bibliotek.
Man bliver besat af en brændende nysgerrighed efter at vide, hvad der endnu kan redes til gavn for den fejlslagne vej, som menneskeheden hidtil har betrådt på sin teknologiske udvikling.
Tænk blot på, at der pludselig er opstået den mulighed, som yderligere er meget sandsynlig, at vore rum-naboer ikke har kendt til substansen OLIE, at de måske kommer fra et sted der ikke, som vores klode har været ude for tilsvarende fortids katastrofer, der har givet os denne energiformidler?
Det er næsten ikke til at fatte, hvilken betydning det kan få for verden og dens beboere lige netop nu, hvor vi alle sammen har fået øjnene op for den forurening som for 80 pct. vedkommende kan føres over på olien, og alle de biprodukter, som er udvundet af denne dødbringende væske.
Tro nu endelig ikke, at jeg skal forsøge på at formulere en prædiken, men der bliver ustandselig peget på, at hvis mennesket afholder sig fra indbyrdes stridigheder, og lever et liv i fred og fordragelighed, så vil de “komme i himmerige”, hvilket pludselig har fået den fulde mening. Det er da ganske lige ud ad landevejen.
Jo før vi kan holde op med at slås, og jo før vi kan forstå samspillets og sameksistensens vigtige rolle, jo før vil vi kunne etablere os så teknologisk, at vi vil kunne komme op i himmelrummet og finde andre betingelser af en livsforøgende karakter.
Man får pludselig den tanke i sig, at de meget, meget kloge gæster fra fortiden har vidst, at vi for det første ville formere os så meget, at vi en dag ikke mere kunne brødføde os selv, og for det andet, at de simpelthen har været vidende om, at der er planeter i verdensrummet med meget bedre livsbetingelser end dem, hvor under vi er kommet til verden.
Bibelen i nyt lys
I den del af Bibelen, der går under navnet, Mosebøgerne, siger den allestedsværende Vor Herre kort og godt, at han og hans folk besøger mange andre beboede kloder som vor.
Billedet af dette bogværk er lige pludselig skiftet.
Fra at være et værk, der kunne forstås af de få, og være delvis uforståelig for de mange, er det de få, som vil stejle over den nye, men ganske afgjort, rigtig tydning og betydning af værkerne.
Hertil vil jeg sige følgende:
Vi har i grunden alle sammen været lige naive og uforstående, men det må ikke få de følger, at den lille flok af mennesker, der i god tro har stået vagt om, og ihærdigt troet på værkets menneskelige betydning, stiller sig i vejen for de helt nye aspekter, som Bibelen nu får.
Hvis de selv har den menneskekærlighed i sig, som de selv forsøger på at udbrede mellem menneskene, og hvis de selv har børn, som de forventer at skulle kunne opleve det under, som jeg i hvert fald vil fremhæve at LIVET er, må de være de første til at tage imod de opdagelser, som jeg har gjort.
År 2000 er vi her på kloden ca. 6.000.000.000 beboere, altså om 30 år, men i dag, hvor vi kun er det halve, er der også kun den ene halvdel, der kan få tilstrækkeligt med føde til at opretholde livsprocessen, og heraf en hel del, hvad jeg vil kalde i overkanten.
Hvem forventer, at de seks milliarder år 2000 har ændret dette så meget, at tallet på de sultende vil blive mindre?
Selv med de små-krige, der ustandselig er i gang rundt omkring på kloden, er der i dag IKKE EEN ENESTE POLITIKER ELLER VIDENSKABSMAND, DER KAN KOMME MED EN GOD IDE TIL AT FORHINDRE DENNE PROCES!
Befolkningsforøgelser plus ernæringsindskrænkninger plus råstofforbrug plus livslængdeforøgelse plus plads til de allerede nu betrængte asiatiske landes millionbefolkninger!
Selv på disse chokerende fakta forstår man, at gæsterne fra fortiden også vidste, at det ville ende med forskrækkelsen, hvis vi ikke i tide fik øjnene op for meningen med deres besøg.
For der står rent ud, at det vil ende med et ragnarok eller en dommedag.
Og det er ikke mig, der forsøger mig som spåmand, men noget, ethvert skolet menneske kan tage stilling til ved selvsyn gennem den avis, de dagligt kan hente på hjørnet i kiosken.
Religioner og misforståelser
Men man får også klart og tydeligt fortalt gentagne gange, at Vor Herre ikke er interesseret i en personlig guddommelig dyrkelse, hvor han hver gang slutter formaningerne med at pointere, at en dag vil vi forstå hele meningen med hans besøg.
På baggrund af de misforståelser som religionerne har bibragt menneske, er der her i 1970 stadigvæk forkyndere, der rejser ud til uoplyste primitive medmennesker, og fortæller dem, at det ligefrem er bedre at give deres surt erhvervede skillinger til religionen og kirken, end at give deres børn noget at spise, netop først og fremmest, fordi det hidtidige himmerigsbegreb bliver holdt dem hen under næsen.
Dette idioti må holde op! Vi må undersøge fortidsminderne grundigere end vi hidtil har gjort idet jeg fremhæver det aldeles nærværende moment, at vore fortids gæster med vilje gjorde templer og pyramider til gravpladser, gående ud fra den naturlige tankegang, at ethvert menneske ville vise en begravelsesplads eller afdød “konge”, “kejser” eller “farao” en vis form for respekt, og undlade yderligere eftersøgninger efter gravgods og lignende.
Ganske simpelt fordi respekten for det uforståelige, døden, er indbygget i enhver form for tænkende væsener, det være sig det primitive eller det intelligente!
Og hertil skal jeg yderligere fremkomme med den ganske logiske tankegang, at konstruktører af et bibliotek over så kompliceret en teknik som el-kraften og dens mange muligheder, ikke ville have nogen værdi, hvis læserne selv skulle eksperimentere sig frem til enkeltdelenes størrelse og bestanddele.
Altså må de stadigvæk befinde sig på de steder, hvor de er “balsamerede” med henblik på at skulle fremdrages den dag, HVOR VI ER MODNE!
Da jeg skrev denne kronik, skulle jeg holde mig for øje, om jeg eventuelt kunne komme til at støde nogle mennesker med kronikkens indhold, men ved nøjere eftertanke kom jeg til det resultat, at det ikke nyttede noget at se sådan på tingene.
Det måtte blive en slags “lige på og hårdt”-artikel, idet jeg tænkte på den øjeblikkelige situation som avisernes overskrifter med store typer fortæller om jordklodens tilstand, – lige netop nu!
Og stakkels U Thant sidder ovre i De forenede Nationers general-stab og aner ikke sine levende råd om, hvordan han skal forhindre medlemmerne nede i salen med at sidde og bytte kanoner for olie eller flyvemaskiner for en unaturlig lukustilværelse.
I stedet for spille-brikker bruger man sine menneskematerialer, og der er adskillige lande i den “heldige” situation, at de har enorme mængder af reserver at tage af.
Jeg tror slet ikke, at vi i dag skal gives os til at spekulere over, hvor fortidens gæster kom fra, eller hvordan det har været dem muligt at rejse, over for os uforståelige afstande, men at vi tværtimod skal lægge godt mærke til, at de ikke behøvede det komplicerede apparatur som vi dag ser i forbindelse med vores primitive rumfartsforsøg, for at komme herfra igen.
Den enorme spild-procent, som følger i kølvandet af ethvert rumforsøg her fra kloden, virker i mine øje forkert og henleder automatisk tankerne på, at det ikke just er den måde, vi skal komme længere ud i verdensrummet på indenfor en overskuelig fremtid.
Som der er bygget et komplet el-bibliotek op i Middelhavsområdet, er der også tænkt på alle andre former for teknologisk udvikling.
Efter samme oversættelses-mønster som i Ægypten, kan jeg henvise til et bibliotek for mindre motorer og deres anvendelse i Iran og Syrien, og til et bibliotek for større motorer til bl.a. flyvning og rumfart i det asiatiske område.
Hele det sydamerikanske tempelområde indeholder alle oplysninger om kommunikation, med bl.a. radioteknik og television, og jeg er lige ved at tro, at dette område og bibliotek også indeholder komplette oplysninger om sygdomsbekæmpelse.
På dette sted er det vel helt naturligt, at læseren trækker, på smilebåndet og måske også fremkommer med bemærkninger om 6. afdeling eller noget lignende, men – der er ensartede fræsermærke-aftryk på bygninger i samtlige områder, og øverst på slangetemplet i Xochicalco i Mexico sidder der hele vejen rundt en række indfødte, som er beskæftiget med at kikke på nogle firkantede kasser med tre runde dimser forneden, og hvorpå der kan vises billeder!
I templet i Hoysalesvara i Indien befinder der sig en række bærende søjler, der alle sammen er udformet som turbine-aksler, og hvorpå der tydeligt kan registreres slibe- og fræseraftryk.
I dette tempel, som er direkte fremstillet af den rå klippe, ligger Indiens hellige tyr, Nandi-tyren, og om denne tyr siges det i gamle bevarede profetier, at:
En dag skal mennesket rejse tyren op, spænde de 12 hjul for vognen, der vil få 2000 elefanters kraft i én kraft. 1000 løvers styrke i én løve. 10.000 hestes fart i én fart, og så vil de kunne rejse op til solen.
Sammenligner man denne profeti med Vor Herres forudsigelser, at vi en dag skal komme op i himmerige, eller op i universet, behøver man ikke at spekulere så meget over dagen i går.
For efterkommernes skyld, for de børn den enkelte selv har, er det kun morgendagen og fremtiden, der tæller.
Seneste kommentarer