anmeldt af Sven Ove Hansson

Rune W. Dahlén: Myter og mantra – en bog om TM og Maharishi. – Örebro : Libra, 1992

TM er en af de mest fremgangsrige retninger med østerlandsk baggrund som har vundet fodfæste i Vesten de seneste årtier. Med Rune Dahléns bog har vi fået en grundig veldokumenteret gennemgang af, hvad TM repræsenterer. Som så ofte viser det sig, at der findes adskilligt mere bag facaden, som tilhængerne af bevægelsen ikke frivilligt viser frem for omverden.

En gurubevægelse
TM har en ubestridt leder, bevægelsens grundlægger – Maharishi Mahesh Yogi, som blev født i Italien i 1911. Maharishi påberåber sig som en af sine autoriteter sin egen guru Guru Dev, som han fulgte gennem flere år. Eftersom Maharishi ikke tilhører Brahmankasten, kunne han ikke blive munk, men han fandt sin egen vej til fremgang indenfor det religiøse område. Efter Gruu Devs død i 1953 begyndte han at missionere, og i 1957 grundlagde han Spiritual Regeneration Movement, TM-organisationens første navn.

Allerede det følgende år rejste Maharishi til USA. Det var begyndelsen på en intensiv rejsevirksomhed for at udbrede den meditationslære i Vesten, som han efterhånden havde udviklet. I 1959 kundgjorde han en storstilet plan, som gik ud på, at 10% af verdens befolkning i løbet af tre år ville blive udøvere af TM. Dette skulle blive “en bevægelse, der ville blive en vej til frelse og forene mennesket med dets Gud.” Dette var den første af en lang række ambitiøse planer, som aldrig blev til virkelighed, men som opfyldte sin hensigt med at anspore tilhængerne til hårdt arbejde.

“Videnskab” i stedet for religion
TM-bevægelsen har gennemgået mange forandringer med hensyn til såvel lære som organisation. Den vigtigste forandring indtrådte ved slutningen af 1960’erne. På det tidspunkt ændrede Maharishi sin måde at præsentere bevægelsen på og begyndte at hverve medlemmer/meditatører. Den religiøse baggrund blev tonet ned og snart helt fornægtet. I stedet præsenterede man TM som neutral afslapningsteknik.

Nøgleordet var ikke længere “åndelig” med “videnskabelig”. Maharishi selv blev præsenteret som en stor videnskabsmand. Han skulle angiveligt repræsentere “videnskaben om den kreative intelligens,” et udtryk som først blev brugt i 1969. I begyndelsen af 1970’erne satte han gang i de institutioner, som han med sædvanlig beskedenhed kaldte Maharishi-universiteterne.

Meditation
Man bliver medlem i TM-bevægelsen ved at lære sig at meditere i pagt med TM-metoden (og for de fleste medlemmer standser engagementet i bevægelsen med dette.) Hver meditatør får et kort ord, et såkaldt mantra, til at meditere over. Det hedder sig, at mantraet er en helt personligt tilpasset lydkombination. Den nybagte meditatør afkræves et tavhedsløfte. Man må aldrig afsløre sit mantra over for andre, så vil mantraet miste sin kraft. Heller ikke TM-lærerne må indbyrdes diskutere deres mantra.

I virkeligheden er mantraerne slet ikke tilpasset den enkelte. De uddeles efter en liste, som TM-lærerne kender til. Det eneste afgørende for, hvilket matra man får, er alderen. Er man for eksempel mellem 30 og 35, skal man meditere med ordet “shirim”; er man mellem 35 og 40 med ordet “hirim” og så videre. I et vidneudsagn for en amerikansk domstol sagde en forhenværende TM-lærer:

– Vi blev oplært til at give offentligheden og de personer vi initierede det faste indtryk, at der eksisterede et meget stort antal mantraer og at hver mediterende modtager et matra, som er særligt udvalgt for ham/hende og på en unik måde stemmer overens med vedkommendes personlighed. I virkeligheden er det sådan, at hver lærer har en liste med 16 mantraer, som efterhånden gives til de mediterende efter aldersprincip.”

Som svar på spørgsmålet, om man fik nogen forklaring på at mantraet skulle uddeles efter alder, svarede en anden TM-lærer:

“Nej, aldrig. Man sagde blot at sådan var det – og ti stille med det! Men, som sagt, der var aldrig nogen, der stillede spørgsmål. Hvordan skulle man kunne sætte spørgsmålstegn ved Mesteren? Det var bare at lystre!”

Officielt hedder det at mantraet er en lydkombination uden mening. Internt beskriver derimod Maharishi mantraet som “Guds hellige navn”. Såkaldte “tillægsteknikker” for mere avanceret meditation indebærer ofte, at mantraet forlænges. I sådanne tilfælde kan det vise sig at være en religiøs hinduistisk frase. Det oprindelige mantra bestod af nogle stavelser fra denne frase.

Religiøs initiering
Dahlén betoner, at han tror, at meditation, for eksempel i form af TM, kan have positive virkninger som afspænding og forløsning af  stress. Det er ikke selve meditationen, han vil sætte spørgsmålstegn ved. I stedet vil han skabe klarhed omkring TM som organisation og alle dens aktiviteter udover den almindelige meditation.

Alle kommende meditatører skal gennemgå en indvielsesceremoni, “initieringen”. Der messes en tekst på sanskrit, som ifølge TM-bevægelsen ikke har noget med religion at gøre. Dahlén gengiver en oversættelse af teksten i et bilag. Det viser sig, at der i virkeligheden er tale om en gudspåkaldelse blandt andet med tilbedelse af Guru Dev. På grundlag af dette klassificerer Dahlén indvielsesceremonien som en i alt det væsentlige hinduistisk ceremoni.

Det eneste specielle ved TMs indvielse er, at de indviede ikke engang får at vide, at det drejer sig om religion.

Hierarki
TM-bevægelsen er hierarkisk opbygget, hvor skellet mellem de forskellige niveauer er klare og nøje opretholdt. Maharishi foretager ifølge en tidligere TM-leder,

“en stadig opdeling af folk; som for eksempel, at personer med en bestemt titel må sidde på ét sted i en forsamling, mens de med lavere titler skal sidde andre steder. Titler og eksamener spiller en enormt stor rolle inden for bevægelsen.”

Det drejer sig altså om titler tildelt indenfor bevægelsen. Når Maharishi skal give et billede af et idealsamfund, bliver hans sprogbrug også meget elitepræget: “De duelige skal lede, og dersom de uduelige ikke kommer med, findes der ikke plads til dem”.

Hvert niveau inden for TM har sine egne hemmeligheder som medlemmer på lavere niveauer ikke får del i. Mange af disse hemmeligheder kan TM’ere dog nu få del i ved at læse Dahléns bog. Han har nemlig haft adgang til mange af TM’s hemmelige skrifter. Derfor kan han afsløre bevægelsens esoteriske dele, som udenforstående ellers ikke kan få information om.

Bevisthedsniveauer
TM giver løfte om forskellige “bevidsthedsniveauer,” som skal opnås gennem meditation og forskellige “tillægsteknikker”. Det første af de højere niveauer er “Kosmisk bevidsthed”, som blandt andet indebærer, at man er “for evigt tilfredsstillet” og opfyldt af “et ubegrænset ocean af kærlighed og lykke.” Næste trin er “gudsbevidsthed”, som i skrifter henvendt til omverdenen kaldes “forfinet kosmisk bevidsthed”. Dér “kommer alle det guddommeliges muligheder til fuldt udtryk hos menneskene”. I næste trin er det “enhedsbevidsthed”, hvor mennesket ophører med at dyrke Gud, eftersom det selv har nået et guddommeligt niveau. “Da er mennesket og Gud blevet til et, da er han selv blevet Ham.” Enhedsbevidsthed indebærer en evne til at se ind i fortiden og fremtiden.

I den øverste bevidsthedstilstand, Brahmanbevidstheden, indtræffer der flere mærkelige ting. Dahlén citerer en person, som har taget TM’s Sidhi-kursus:

“På dette bevidsthedsniveau siges det, at man selv skal begynde at opføre sig som Gud. Man skal kunne skabe stof af intet. Dette reagerede jeg imod…”

Maharishi-effekten og levitation
I midten af 1970’erne lancerede Maharishi flere nye dramatiske følgevirkninger af TM. En af disse var den såkaldte Maharishi-effekt, som blev præsenteret i 1974. Ifølge denne skal meditation have magiske virkninger (selv om han ikke kalder dem det), dersom tilstrækkeligt mange mennesker mediterer. Dette blev angivet i præcise tal. Hvis én procent af verdens befolkning mediterer, vil den såkaldte Maharishi-effekt medføre at krige, forbrydelser og andre problemer ophører. Det siges også at kunne virke på lokale urotilstande. I Mellemøsten er der gjort nogle forsøg, men resultaterne har ikke været opmuntrende. Overfor FN har Maharishi foreslået, at man skal holde specielle grupper af meditatører i beredskab. De kan så rykke ud til regioner, hvor der er behov for fred.

I 1975 udtalte Maharishi til sine tilhængere, at det var på tide, “at vi lærer os af flyde og gå på vandet”. Dette var optakten til de såkaldte Sidhi-kurser, som blev indført året efter. Den, der betalte for dyre “avancerede” kurser, kunne blive en “sidha” og opnå fantastiske effekter (sidhi), eksempelvis levitation (at svæve frit i strid med tyngdeloven); usynlighed, clairvoyance; venlighed (!) samt evnen til at tale med dyr.

Prisen for et TM Sidhi-kursus var i 1991 på 17.000 kroner. Og apropos penge: Den, som havde penge nok, kunne også købe et såkaldt naturlægemiddel af bevægelsen, bestående af “sjældne urter håndplukket i Himalayas bjerge og Indiens dybe jungle” – pris: 6.900 kroner pr. pakke.

I de seneste år har sidhi-kurserne mest drejet sig om levitation, “flyvning”. En tidligere TM-akivist forklarer i et interview, hvorfor der ikke mere undervises i de øvrige teknikker i større udstrækning:

– Tidligere har der været teknikker til at gøre sig usynlig, gå gennem vægge og at tale med dyr. Men dette holdt man op med, fordi det ifølge lærerne havde visse bivirkninger. En del af dem, der opnåede usynlighed, blev eksempelvis blå i hovedet bagefter, blev der sagt. Flyveteknikken gav meget bedre resultat.

Levitationstræningen går i praksis ud på, at man hopper op og ned på madrasser og måtter, siddende i lotusstilling. Det påstås, at det af og til er lykkedes sidhas at “blive deroppe”, men nogen demonstration af dette er af forstålige grunde ikke blevet annonceret. Derimod kan det tydeligvis gå livligt for sig, stadig ifølge den samme TM-lærer:

– Men som TM-sidha var jeg med til en del særlige sammenkomster. En gang, det var Valborgsdag, hvor vi havde en storforsamling på Grand Hotel i Stockholm … For at komme ind måtte man fremvise sin Sidha-legimation. Havde man glemt den, hjalp det ikke engang, selv om man kendte en af vagterne. Vi var 308 sidhaer som kørte programmet i to store sale, en for mænd og en for kvinder. Madrasser var lagt ud over hele gulvet, og da vi satte i gang med at hoppe rundt, rystede krystallysekronerne i loftet … Flyveturen varede et kvarter dengang. Vi skulle danne en rund bane med to rækker, hvor de, som hoppede hurtigst, var i den yderste bane. Ikke alle kunne holde retningen, men hoppede både frem og tilbage, og det så jo morsomt ud…”

Er TM religion?
Dahlén lægger stor vægt på de skjulte religiøse indslag i TM. På en overbevisende måde påviser han den hinduistiske baggrund. På et par sider, hvor han diskuterer TM’s forenelighed med kristen tro, kommer det frem, at han selv er kristen. Hans analyse af TM er dog ikke farvet af hans egen religiøse opfattelse, men er prisværdigt saglig.

Hvorfor tilstår man ikke i ™-bevægelsen, at man er en religiøs retning? En vigtig forklaring er naturligvis, at det kan være en bedre markedføring at præsentere sig som religiøst neutral end som hinduistisk, når man driver virksomhed i Vesten. Der findes også en anden grund, som Dahlén formulerer meget tydeligt:

– Først må vi da konstatere, at hovedparten af de okkulte og østlige bevægelser benægter, at de er religioner. Dette kan have flere årsager, ikke mindst kulturelle. “Religion” er for en hindu ofte identisk med vestlig kristendom, noget han absolut ikke vil kobles sammen med. Hinduismen ses som sanathana dharma, den evige lov, som betragtes som en forteelse i den vestlige kulturs randzone.”

Maharishi tilbage til Indien
Maharishi er selv stærkt forankret i hinduistisk tradition. Han har ved flere anledninger forsvaret kastevæsenet og advaret mod, at “en sammenblanding af kaster forstyrrer de idealer, som bevares af de urgamle traditioner og har den direkte følge, at de rokker ved den sociale ligevægt.” (Ved et foredrag i Sverige i 1968 argumenterede han med lignende ræsonnementer mod raceblanding, det vil sige ægteskab mellem mennesker af forskellig hudfarve.)

I sin alderdom har Maharishi også anstrengt sig i stadig større grad for at blive accepteret inden for traditionel hinduisme. I 1977 startede han en hinduistisk munkeorden indenfor TM, noget som er vigtigt for hans anseelse inden for hinduismen. Alle vesterlændinge har adgangsforbud til ordenens område, også TM-medlemmer. “Da et par kristne indere blev sluppet ind, opdagede de, at der foregik hinduistiske ceremonier, for eksempel det klassiske ildoffer, samt ofringer til Shivalingamer – et gudebillede af form som Shivas mandslem.” TM har fået lov at deltage ved store hinduistiske religiøse festligheder, hvor andre vestlige retninger som for eksempel Anada Marga og Bhagwan-bevægelsen er blevet hindret i at deltage.

I 1984 flyttede Maharishi fra TM-bevægelsens interne center i Schweiz til et nyt anlæg 30 km øst for Delhi. Bevægelsens ledelsesfunktioner flyttede med ham til Indien.

Et spørgsmål, man naturligt må stille sig selv, er: Hvad vil der ske med denne mærkelige bevægelse, når den aldrende leder ikke længere kan styre virksomheden?

Kilde: NIVFO Bulletin 1994 nr. 2. (Oversættelse: Willy Wegner)

© 1997-2004 by Willy Wegner | post@para-nyt.dk