af Per Borgaard
I dagene 19. – 25. juli 1975 blev der i Thisted afholdt et ufo-seminar: "UFO-75"
Ufo’er spøger stadig og i modsætning til Loch Ness-uhyret også uden for arurketiden. De har svirret nogenlunde jævnt hele året, men tilsyneladende med forkærlighed for Fyns- og Kolding- Vejle- Fredericia-områderne.
Og selv om et sæt små grønne ildkugler over Fredericia viste sig at være Nefa- lygter i halen på en drage, og en lysende ufo over Lillebælt forklares som et militært slæbemål, er langt de fleste sværmende ukendte objekter stadig lige hemmelighedsfulde.
Det er irriterende – som mystik altid er. Mere for nogle end for andre. Den fynske invalidepensionist, der følte sin knallert blive drejet sidelæns, skønt han strittede imod, og den – ligeledes fynske – dame, der fik sin bil standset af et lavtflyvende uidentificeret objekt, bruger nok stærkere udtryk end "irriterende" om tingsterne.
Men det er også spændende – og det var vel nok mest denne egenskab ved "tallerkenerne", der fik undertegnede til at bruge en ferieuge på "ufo-seminaret" i Thisted i år. Jeg ville høre om ufo’ er – og studere "ufologer", som tallerkenforskerne uhøjtideligt kalder sig selv.
Det egentlige program startede med en redegørelse fra formanden for Fredericia ufo-gruppe, Bent Eriksen, om de mange observationer på begge sider af Lillebælt, der toppede med en "flyvende, lysende bowlerhat" over Fredericia.
Skandinavisk UFO-Informations PR-mand, lærer Peter Alf Hansen, talte om ufo’er i relation til kuglelyn. Han konkluderede, at en meget stor del af de observerede små ufo’er er kuglelyn. Det blev det foredrag, der gav de største overskrifter i pressen "Det er kuglelyn altsammen". Ak, ja.
Graver Karl Hansen, St. Heddinge, holdt seminarets morsomste indlæg – om fup i ufo-sagen. Der er meget divergerende opfattelser af ufo’erne blandt de interesserede, og Karl Hansen fik i foredraget markeret ligtornene hos samtlige uden at trampe på dem. I øvrigt opdelte han fupmulighederne i ubevidste fejl, bevidst Jordisk svindel og "ujordisk narreværk" med ukendt formål.
Formanden for SUFOI, ingeniør Flemming Ahrenkiel, fremlagde en videnskabelig beskrivelse af et kunstigt tyngdefelts virkninger og sammenlignede det med de spor, der er fundet på jorden efter påståede landinger af "flyvende tallerkener". – Virkningerne af et sådant felt kan forholdsvis let beregnes, sagde han. Hagen ved det er, at vi ikke er i stand til at frembringe et sådant felt og ikke ved, om det overhovedet er fysisk muligt.
De danske ufo-kredses uofficielle historiker, Willy Wegner, Thisted, gennemgik den danske ufo-litteratur og de påvirkninger, der havde præget udgivelserne siden starten først i 50’erne. Endelig illustrerede Ole Henningsen fra SUFOI’s forskningsafdeling, hvordan man i en række tilfælde havde undersøgt bl.a. ufo-billeder og konstateret, at det drejede sig om ganske naturlige fænomener.
Der var ikke så meget som skyggen af en lille grøn mand i programmet, som sluttede med en skildring af opsendelsen af den amerikanske Apollo-raket før Apollo-Sojus-sammenkoblingen. SUFOI’s Århus-repræsentant, astronomistuderende Ole Knudsen, der dagen før var kommet tilbage fra USA, gav en førstehåndsberetning.
Stort set var ufo-seminaret så sagligt, at selv den argeste skeptiker formentlig ville have nikket anerkendende, hvis han da havde deltaget. Hvad der blev diskuteret i de små grupper på campingpladser og hoteller til ud på de små timer, var måske mere højtflyvende, men ganske uhøjtideligt.
Konklusionen på det hele blev den kendte: vi ved ikke, hvad ufo’erne er, men vi anser det for bevist, at der faktisk flyver noget ukendt rundt deroppe. Mange observationer kan forklares som naturlige fænomener, men der resterer en solid portion iagttagelser, som hverken kan forklares som fejltagelser, fup eller pletter for øjnene.
De fleste deltagere hældede til den opfattelse, at det sandsynligvis drejer sig om fremmede rumskibe, som holder jorden under observation af en eller anden grund, som vi kun kan gisne om.
Det mest bemærkelsesværdige var, at det temmelig tørre og tilstræbt saglige program kunne samle fuldt hus til omtrent hvert eneste af ugens møder.
Set under en anden synsvinkel var ufo-seminaret også bemærkelsesværdigt, fordi det åbenbart blev opfattet som neutralt område for de forskellige ufo-organisationer. Lige siden de første grupper af interesserede fandt sammen i 50’erne, har der eksisteret adskillige skarpt adskilte fraktioner, der har haft meget svært ved at tale sammen.
I øjeblikket er de tre største Skandinavisk UFO Information, der bevidst forsøger at køre en videnskabelig linie for at nå frem til at interessere videnskaben i ufo-problemet. Det er den ældste af de nuværende organisationer. Dernæst er der Dansk IGAP, stiftet af SUFOI’s oprindelige igangsætter, major i flyvevåbnet, H.C. Petersen. IGAP bekender sig til den filosofi, som blev fremsat af den afdøde amerikaner George Adamski, der igen hævdede at have fået den af smukke, høje, lyshårede folk fra Venus og andre planeter i vort Solsystem. Den tredie store ufo-organisation er Frit UFO Studium, hvis linie er plaget af tilfældigheder, og som først og fremmest er interesseret i at give alle tilgængelige oplysninger om ufo’er videre til så mange mennesker som muligt – uden alt for stor kildekritik.
De tre organisationer har til tider haft svært ved at være i stue sammen, selv om de på en række praktiske punkter kunne samarbejde om at bringe flest mulige kendsgerninger for dagen.
Seminaret i Thisted var arrangeret på privat basis uden om organisationerne, og alle tre fraktioner var repræsenteret blandt deltagerne. Alligevel fløj der ingen gnister, men en del misforståelser blev udryddet ved den personlige kontakt.
Tiden vil vise, om det vil danne basis for et samarbejde mellem de mennesker, der er interesseret i at få gåden omkring "tallerkenerne" løst.
Men det sker nok ikke lige med det første. I mellemtiden er det ganske betryggende at vide, at "ufologerne" slet ikke er så tossede, som man nu og da har kunnet få indtryk af gennem den omtale, deres bestræbelser har fået. At de derimod er amatører, der prøver at arbejde videnskabeligt med et problem, som andre – måske mere kvalificerede – ikke vil tage alvorligt, er de selv de første til at indrømme.
Der er blevet grinet meget ad dem, både herhjemme og i udlandet – men i USA viste en gallupundersøgelse for nogen tid siden, at over halvdelen af de spurgte troede, der var noget om snakken om de flyvendc tallerkener. Så måske er grinet ved at stivne.
Og – hånden på hjertet – selv uden små grønne mænd er tanken om besøg fra andre kloder fascinerende. Hvis den er virkelighed, vil det komme til at påvirke hvert eneste menneskes tilværelse.
På godt eller ondt!
Kilde: Uforalia 1975 nr. 1
Seneste kommentarer