af Willy Wegner
Fragmenter fra Para-nyt 1993 nr. 1
Jeg sidder med et nummer af UFO Kontakt 1993 og læser på side 33. En illustration viser nogle dokumenter, og hen over dem står der: TOP SECRET!
Min nysgerrighed er vakt – jeg er en hund efter hemmeligheder, og overskriften er da også lovende: Nyligt frigivne dokumenter – hvad afslører de?
Ja, hvad afslører de? Jeg giver mig i kast med artiklen. Det fremgår at ufologer gennem flere år, under påberåbelse af lov om offentlighed i forvaltningen, har vredet armen om på myndighederne i USA. Formål? At fravriste dem hidtil hemmeligt materiale om ufoer, i håb om at finde et halmstrå. Det er lykkedes i USA, og mange sådanne “halmstrå” har visse ufologer allerede tygget drøv på i flere år.
I England, som endnu ikke har en sådan lov, har en håbefuld ufolog forsøgt sig hos NSA (Det nationale Sikkerhedsagentur), som er “berygtet for sin evne til hemmeligholdelse”, som der skrives. Det bør vel iøvrigt opfattes som en kompliment, det er vel hele deres eksistensberettigelse!
Den 3. februar 1992 gav bestræbelserne pote! Værs’go – 14 stk vidnesbyrd samlet af NSA siden 1980. Det pointeres, at de frigivne fjorten optegnelser ikke var kopier af de originale optegnelser, “men i stedet maskinskrevet og nummereret i rækkefølge”. Herligt – hvilken orden!
I UFO kontakt kan man så læse “Dokument 6”, fulgt af “Dokument 9” hvorefter turen kommer til “Dokument 1”. Herefter bruges betegnelsen dokument ikke længere, nu er de blot nummererede. Årsagen til, at de ellers nydeligt systematisk ordnede dokumenter bringes i uorden oplyses ikke.
Men hvad afslører så disse frigivne og hidtil hemmeligt stemplede dokumenter?
Det viser sig, at alle “dokumenterne” er ordlyden af nyhedstelegrammer, alle udsendt af Reuter til brug for verdenspressen. Jeg må derfor, i dyb skuffelse, konkludere:
Afsløring 1: Noget tyder på at man i NSA har et udklipsanonnement eller lignende med “klipord” på ufo.
Afsløring 2: Da der ikke, som det skrives, er tale om “originale dokumenter”, ja, så kunne det tyde på at man bruger arbejdskraft på at maskinskrive udklip eller nyhedstelegrammer. Altså: NSA bør rationalisere!
Afsløring 3: Af artiklen fremgår det, at den stammer fra Quest International Ltd., Vol. 11 no. 2 og er oversat af Kirsten-Elizabeth. Forfatterens navn oplyses ikke, hvilket afslører at redaktionen holder det hemmeligt overfor sine læsere. Jeg spekulerer: er det mon Tony Dodd?
Afsløring 4: Af artiklen fremgår det, at der var tale om 14 frigivne dokumenter. Kun 9 er medtaget, hvorfor hemmeligholdes de sidste 5 overfor læserne? Top secret?
Efter læsningen havde jeg den samme fornemmelse som når jeg har spillet Ludo, og er blevet slået hjem for jeg ved ikke hvilken gang.
Afsløring 5: Jeg hader Ludo, og det der ligner!
I Californien finder man en såkaldt psykisk begavelse – navnet er Will Loy, der er udgiver af Will Loy’s News Bulletin. Og hvilke nyheder!
Will Loy er psykisk profet og kan se ud i fremtiden. Han har ud over sit nyhedsbrev produceret en special rapport om sine psykiske visioner fra dags dato og frem til hinsides verdens ende.
Hvad har han så at byde på? Jo, Kristus lurer lige om hjørnet på et come back, og dertil lover han, at nogle af os, (måske endog nogle af de de læser dette) aldrig vil dø. Altså evigt liv, mine damer og herrer.
Spøgsmålet er så, om dette vil være et liv værd at leve, når man ser hans øvrige profetier, for vi kan snart vente: den største økonomiske katastrofe verden nogensinde har oplevet; det største jordskælv i mands minde; klimatiske katastrofer der på det nærmeste vil sønderrive verden og så fremdeles.
Inden da vil vi opleve at en mand, 2500 år gammel, vil dukke op fra sit skjulested og fortælle ting og sager (om muligvis gøre krav på sin folkepension, med tilbagevirkende kraft?); og så vil man finde et tudsegammelt forhistorisk rumskib, for nu at berette om et par af de mere harmløse profetier.
Med den strøm af profetier skulle der være gode statistiske muligheder for, at et par af dem går i opfyldelse. Disse kan så bruges til udsagnet: Sagde jeg det ikke nok!
Der findes et blad ved navn Weekly World News, og det har været først adskillige gange med sindsoprivende nyheder.
Eksempler: Mordet på John F. Kennedy var i virkeligheden ikke et mord men et selvmord! Han tog nemlig sit eget liv i sorg over Marilyn Monroes død. (Vi ved da osse godt, at man ikke skal tro på alt hvad man ser i tv, det har en fremtrædende nyhedsmand fra USA netop afsløret).
Åh ja, så er der den positive meddelelse, at Elvis Presley er spillevende, samt den bizarre, at der er blevet født en hest med menneskeansigt!
Weekly World News også dokumentere, at USAs nye præsident Clinton står på god fod med rumfolket. Han har, ifølge bladet, haft møde med en rummand der har rådgivet Clinton vedrørende USAs skræntende økonomi.
Fragment fra Para-nyt 1993 nr. 2
En af sommerens “agurker” i 1992, var en løve set i Finland. For nogle år siden var der en løs puma i Jylland. Ifølge Ekstra-Bladet den 3. juli 1992, så har man seriøst undersøgt sagen, og bringer dette vidneudsagn: “To finske piger, der fredeligt badede i en smuk skovsø, så for ganske nylig den frygtindgydende løve lure inde på bredden.”
Man kunne få den mistanke, at der var tale om en farlig strandløve, men dog oplyses det, at finske grænsevagter to gange har observeret et kattedyr. Er der tale om en løve, flygtet fra det tidligere røde imperium i øst, så er den allerede sikret asyl i Givskud løvepark.
Men én løve blev til fire. Den finske presse mente, at hele fire løver var på fri fod blandt idylliske finske skøvsøer og bademøer – og det var bestemt ikke strandløver alle sammen. Hvad er der mon blevet af disse løver?
Fragmenter fra Para-nyt 1994 nr. 1
Den stakkels søslange, der formodes at befinde sig i Loch Ness, får hverken rist eller ro. Ifølge flere aviser varsles der dybtgående undersøgelser med hensyn til Nessie i 1994. Det er således læst i Det fri Aktuelt og Horsens Folkeblad den 30. december 1993.
Sagen er den, at en mini-ubåd skal til at sejle rundt i den skotske sø. Primært, hedder det sig, skal nogle forskere først undersøge søens økologi, men senere skal ubåden fragte turister som så kan betale sig til muligheden for at få et glimt af den populære og vel efterhånden temmelig aldrende søslange, nu fyldt 60 år
Også i USA er Nessie populær, således var der i Fate, november 1993, en stor artikel om hende, skrevet af Mark Chorvinsky. Hun dukker ustandselig op til overfladen – i det mindste på tryk.
Det er ikke særlig sandsynligt, at man i Europa-Parlamentet har alt for megen morskab i det daglige arbejde. Men når der så endelig sker noget, man kan more sig over, ja, så er der straks nogle parlamentarikere der slår bak.
I Politiken den 15. januar 1994 kan man nemlig læse, at en ufo-debat, ønsket af den italienske professor Tuillo Regge, ikke bliver til noget. Parlamentets informationsdirektør Guido Naets forklarer sig med, at der allerede har været latterliggørelse i de politiske grupper, og fortsætter: “Midt i den værste økonomiske krise i Vesteuropa siden Anden Verdenskrig og med en blodig krig i Bosnien kan vi ikke diskutere små grønne mænd.”
Det hindrer imidlertid ikke ophavsmanden fra atter at gøre ufoer til et punkt på dagsordenen ved først givne lejlighed.
Indgriben fra Parlamentet, når andre vigtige sager ikke maser sig på, var vel ønskelig. Der hærsker nærmest kaotiske forhold når det drejer sig om ufo-beretninger og skildringer af, hvordan deres piloter ser ud. Det vil utvivlsomt gøre det lettere for de ufo-troende og deres statistik-mageri, dersom de kunne få nogle agurke-regulativer og lidt harmonisering på dette område!
Fragment fra Para-nyt 1994 nr. 2
Hans C. Petersen, stifteren af Skandinavisk UFO Information, og i dag talerør for kontaktpersonen George Adamskis lære via sit talerør Kosmisk Nyhedsbrev, venter en snarlig Dommedag.
Hans Petersen skriver, at “Adamskis mission var at fortælle hele Jordens befolkning generelt om livet på andre planeter i vort solsystem, og hvor han så samtidig åbnede døren på klem til sandheden om livets fortsættelse (reinkarnationen), frem til et tusindårigt liv der, hvor rummenneskene kom fra…”
Imidlertid var Adamskis mission ikke særlig vellykket blandt katolikker. Derfor besluttede rumfolkene at etablere kontakt med en katolik, en religiøs kontakt. Den udvalgte var Giorgio Dibitonto. På denne måde vil også katolikker få mulighed for at “se lyset” inden det er for sent.
Om denne kontakt kan man læse i bogen På tærskelen til altet oversat og udgivet af Hans Petersen. Bogen består af uddrag af Dibitontos originale bog og er forsynet med bemærkninger og kommentarer af udgiveren.
Skæbnetimen for verden som vi kender den her og nu ligger lige om hjørnet. Vi befinder os midt i Johannes Åbenbaring, skriver Petersen, der også lader vide, at det var rummanden Ramu, en af Adamskis rumvenner, der i sin tid fortalte Johannes om de sidste tider.
For Hans Petersen er Bibelen udgangspunktet, idet den er beretningen om rumfolkets aktiviteter på vor klode. De mange engle, ærkeengle og himmelske budbringere er synonyme med nutidens rumfolk. Der er tale om fysiske mennesker fra andre planeter, men de er i besiddelse af en ufattelig høj åndelig udvikling. Over dem alle rangerer naturligvis Jesus.
Jesus inkarnerede i sin tid på jorden for at starte det program, der nu er blevet til ufo-sagen og som i den yderste konsekvens går ud på at frelse menneskeheden fra sig selv, skrives der i Kosmisk Nyhedsbrev.
Der er tre elementer, som skal gøre en ende på vor tidsalder:
- en stor krig, et vældigt himmellegeme vil styrte ned i et havområde, en stærk og koncentreret, meget skadelig stråling fra solen.
Det er også i dette tilfælde rumskipperen Jesus der skal sørge for, at så mange som muligt opnår frelse fra den kommende tids omvæltninger.
Fragment fra Para-nyt 1994 nr. 3
I skrivende stund er en komet ved at gå til grunde ved mødet med solsystemets største planet Jupiter.
Kometen “Shoemarker-Levy 9” som den hedder, opkaldt efter dens opdagere, blev første gang set i begyndelsen af 1993. Den var splittet op i flere stykker, men hvert stykke komet var alligevel kilometerstore “isbjerge”.
Ole Knudsen fra Steno-planetariet bliver interviewet om den astronomiske begivenhed i Ugeavisen Århus Syd den 20. juli 1994. Han fortæller blandt andet, at Jupiter godt kan tåle kollisionen. Planeten vejer tre gange mere end samtlige andre planeter i vores solsystem. Men skulle en sådan komet ramme gamle moder jord, så ville det være en alvorlig trussel mod alt liv på jorden.
Videre fortæller Ole Knudsen er der er fremsat forslag om oprettelse af en slags overvågning, således at lignende trusler fra rummet kan opdages i tide.
Men opdager man nu, at en lignende komet er på vej til et stævnemøde med jorden, hvad skulle man så kunne gøre ved det?
Mens astronomerne observerer og lader sig begejstre, så finder en healer fra Odense lidt mærkeligt. Hvorfor jubler videnskabsfolk over “at Jupiter bliver ramt af en tragedie”, skriver Marianne Rasmussen i et læserbrev til B.T. 21. juli., og fortsætter med at skrive, at nok får meteornedslagene ingen konsekvenser for Jorden, men at vi alligevel vil føle det, idet der er en universel samhørighed.
Marianne Rasmussen, der også er alternativ behandler, forklarer, at siden nedslagene er krigstilstandene på vor klode blevet optrappet, og folk der har det dårligt er blevet dårligere. Nogle af hendes patienter får ligefrem smerter, når meteornedslagene rammer Jupiter. Det giver sig udtryk i smerter i ryg, hoved og led: “Mange sidder netop nu og har det dårligt, de ved bare ikke at det skyldes nedslagene, der udløser masser af energi i atmosfæren og ion-laget bliver forstyrret.”
Ikke nok med det. Nedslagene på Jupiter har åbenbart også indflydelse på totalisatorspillet for dem der spiller på duer i Skanderborg. Her har nemlig en flok duer på vej hjem fra bl.a. Holland udvist nervøs og urolig adfærd ifølge Uge-Bladet den 20. juni er brevduefolk sikre på, at det har en vis sammenhæng med kometnedslaget på Jupiter. Aage Madsen fra en brevdueforening i Skanderborg siger: “Brevduernes hjemfindelses-evne hænger helt givet sammen med jord-magnetismen, som påvirkes af elektriske udladninger – og som igen påvirker duerne.”
Den kommende tid vil vise os om der vil være flere efterdønninger fra de fatale nedslag på Jupiter. Astrologer har jeg endnu ikke set udtalelser fra, ej heller fra ufo-folkene i Dansk IGAP, der jo lader vide at Jupiter er (eller var?) beboet af mennesker, gjort af samme stof som Para-nyts læsere.
Iøvrigt kan det anbefales at læse følgende artikler:
- En komets sidste dage / af Richard M. West. Naturens Verden 1994, nr. 7, s. 241ff. Seks dage der ryster Jupiter / af Mogens Winther. Illustreret Videnskab 1994, nr. 7, s. 28ff.
Fragmenter fra Para-nyt 1995 nr. 2
I Berlingske Tidende den 3. april 1995 kan man læse, at New Age-tendenser florerer i det hollandske erhvervsliv, og at firmaer som Phillips, Shell og KLM har sendt nogle af deres ansatte på kurser for at lære at skabe deres egen virkelighed. Det oplyses også at ansatte hos nævnte navngivne firmaer har været på kurser i auralæsning, astrologi og tarotkort.
Dertil er de lokale arbejdsformidlinger i byerne Hilversum, Arnhem og Apeldoorn udbydere af et kursus i motiveringstræning og målrealisering. Dette kurses indeholder emner som: “Pyramide-energi hos planter og barberblade”, “Hemmeligheden bag de kosmiske love” samt et der lyder helt fantastisk: “Hvordan du i løbet af fem minutter slipper af med dine problemer for altid”!
Det sidste pirrer min fantasi. Er det noget med at stikke hovedet ind i en mikrobølgeovn i fem minutter? Det kunne også mindske køen af arbejdsløse. Nå, der står rent faktisk, at det er meningen at fremme folks personlige vækst og udvikle deres karisma, for 8000 kroner pr. kursist.
Det forlyder nu, at termitter ikke har sans for miljøet. De prutter og fiser helt vildt, muligvis af anstrengelse når de bygger deres imponerende termitboliger.
Hvem der har hørt, lugtet eller målt det vides ikke, men angiveligt er de små kryb ansvarlige for et årligt udslip på ikke mindre end 80 milliarder kilo metan, og det er med til at øge drivhuseffekten. Det formodes at skyldes deres kostvaner. Afsløringen findes i JyskeVestkysten 31. marts i år, og er lige til at få myrekryb af.
300 mennesker og 72 grisebasser skulle angiveligt med det samme fly fra London til Sydafrika. Imidlertid havde en vis form for apartheid nok været på sin plads.
De 72 svin pruttede og fes så lystigt i flyet allerede kort efter starten, at biogasserne udløste flyets brandalarm. Piloten var nødt til at vende om og nødlandede i London. Rigtigt må det være, for det kan læses i Det fri Aktuelts weekendavis den 8.-9. april 1995.
Det fremgår ikke, om de mange svin var anbragt på turistklasse, eller om der undskyldeligt var tale om naturlig rejsefeber. En fortsættelse af historien savnes.
Ovenstående kunne være et udsagn i en monolog fra bargæst til bartender, men her er der realiteter bag.
En 28-årig mand fra Zimbabwe har haft seksuelt samkvem med en ko. Af frygt for AIDS havde han fundet sig denne partner udenfor risikogruppen – hvem har hørt om en ko med AIDS? Men hvad med mund og klov syge, har han mon tænkt på det?
Imidlertid oplyser JyskeVestkysten den 13. marts 1995, at manden har fået ni måneder i spjældet for dette forhold, trods det at han er oprigtigt forelsket i koen, og tydeligvis havde reelle hensigter.
Det vides ikke om koen må besøge ham i fængslet, men angiveligt vil den tålmodigt afvente, at han atter bliver sat på fri fod. Hvis den da ikke har løbet hornene af sig forinden!
I den sydvestlige del af Sichuan-provinsen i Kina ligger der en slugt, hvor hidtil gådefulde forsvindinger har fundet sted.
I Berlingske Tidende 8. april 1995 kan man læse, at ikke minde end 100 nationalistsoldater i juli 1950 forsvandt i slugten. Siden hen, i 1962, forsvandt et hold på fem geologer. Den 11. april bringer også Det fri Aktuelt historien, lidt mere dramatiseret.
Nu har et antal kinesiske videnskabsfolk undersøgt sagen, og det hele skyldes giftige dampe fra rådnende planter. Bambusslugten, der ligger omkring 4000 meter over havets overflade, har så at sige sit eget klima. Når de giftige dampe fortættes i den kolde luft, virker de kvælende. Det lyder som en naturlig forklaring.
I Det fri Aktuelt 4. april kan man læse, hvad der kan ske, hvis man blander sig i elefanternes sexliv.
En forårskåd hanelefant havde set sig lun på en kvindelig artsfælle i en dyrepark i Belgien. Men en strid dyrepasser har åbenbart fundet det upasseligt, og han gik ind og prøvede at holde dem på afstand af hinanden.
Det skulle han aldrig have gjort, elefanterne trampede ham flad, og det døde han altså af.
I en tempelhave i Thailand havde jorden ry for at indeholde magiske kræfter. For eksempel skulle en buddhistisk munk, efter at have spist af jorden under ham, have set en gud stige ned på jorden, skrives der i Berlingske Tidende 31. maj 1995.
Flere hundrede mennesker gav sig til at æde jord, men mindst tre af dem blev alvorligt syge – måske fordi de ikke drak vand til men tog det som ren tørkost. Det hele resulterede i at hele tempelområdet blev lukket, og vel dermed også som landingsplads for guder!
Fragmenter fra Para-nyt 1995 nr. 3
Et saftigt sexliv kan skade synet, læses det i JyskeVestkysten 22. juni 1995. Det er jo almindeligt kendt, at kærlighed gør blind – men også at det ikke skal forstås bogstaveligt. Men læs hvad avisen har at byde på, citat: “En undersøgelse i juninummeret af øjentidsskriftet Archives of Ophtalmology fra den amerikanske lægeforening viste en sammenhæng mellem heftig seksuel aktivitet og midlertidige synsforstyrrelser.”
Denne øjenlidelse hedder på lægelatin valsalva retinopati og kan også forekomme ved anden fysisk udfoldelse såsom vægtløftning.
Tidsskriftet anbefaler derfor øjenlæger at skele til patienternes seksualliv, hvis der dukker patienter op i konsultationen med akutte synsforstyrrelser.
Klart nok! Det vil naturligvis tilføje et nyt og spændende aspekt i enhver øjenlæges daglige trummerum.
Beviset på, at der findes store vilde katte på Bodmin Hede i Cornwall, viser sig nu at være fup og svindel. Londons Zoologiske have har nu undersøgt hovedskallen af et stort kattedyr – formentlig en leopard – som en 14-årig dreng havde fundet ved en flod på Moor. Og man kunne i går konstatere, at dyret har levet og fundet sin død langt fra de engelske kyster; en oplysning, der uden tvivl vil skuffe den 14-årige Barney, som bestemt havde regnet med at komme i rekordbøgerne efter sit fund.
Afsøringen af fup-hjerneskallen vil dog ikke ændre de lokale hede-beboeres opfattelse af, at der sniger sig et rovdyr rundt og jagter får og kvæg. Og Londons Zoos konservator, Douglas Richardson tror dem. Selv efter afsløringen af svindelnummeret holder han fast i sin tese om eksistensen af The Beast of Bodmin . Såvidt Berlingske Tidende 8.august 1995
For nogle år siden mente en amatørarkæolog, at Pagtens Ark var at finde i Australien. Nu hævder en britisk kollega, at Den hellige Gral er fundet i England. Århus Stiftstidende 11. august 1995 bringer nyheden:
En britisk amatørhistoriker hævder, at han har opsporet Den hellige Gral – den kop som menes at være blevet brugt til at opsamle Jesu blod.
Historikeren, Graham Philips, siger til dagbladet The Independent, at han brugte syv år på at følge sporene af Gralen, før sporet endte i et landsbyhus i det centrale England.
Den hellige Gral var et centralt emne i Arthursagnene, en række keltiske sagn fra Middelalderen. Gralen blev anvendt af Josef af Arimathea, den mand der begravede Jesus efter korsfæstelsen, til at indsamle Jesu blod. Gralen blev senere af romerne bragt til Storbritannien, hvor den med stor iver blev eftersøgt af Ridderne af det runde Bord.
Graham Philips fulgte Gralens historie gennem åhundrederne, indtil han opsporede en efterkommer af de lokale fyrster, der havde haft Gralen i deres besiddelse.
Gralens nuværende ejer, den 24-årige Victoria Palmer fra byen Rugby, havde ingen anelse om, hvad familiearvegodset kunne være, før Graham Philips kontaktede hende.
Den formodede Gral, en lille kop af den sort-hvide smykkesten onyx, opbevares nu i en bankboks, mens der planlægges nye undersøgelser af den.
Noget om samspilsramte dyr,
der helt givet har ønsket sig out-of-place.
En mini-kænguru, anskaffet som kæledyr på Røgind Kro, tog sig den 20. juli en springtur, oplyser såvel Jyllands-Posten som Det fri Aktuelt den 25. juli 1995. Den ville åbenbart ikke dele vilkår med med en lama og to studse, der i forvejen boede på kroen.
Det var kroens lille hund, der gøede ad kænguruen, og det ville den ikke finde sig i. Den sparkede døren op og tog flugten.
Efter en månedstid (at have afsunget “stop den lille kænguru, før den hopper igen”), blev dyret indfanget og returneret til kroen, oplyser Ekstra Bladet den 14. august.
Den 18. september kunne man også læse i Berlingske Tidende, at hele fire kænguruer nær Billund var stukket af. Politiet kunne derfor godt lægge ballonerne væk, og tage de bilister alvorligt, der havde meldt om hoppende kænguruer.
På Slagelse-egnen tog otte læs fedekvæg med kalve også flugten. Det var midt i august. En militærøvelse satte gang i flæsket, og de nåede at stampe rundt i en have, inden det danske forsvar atter bragte dyrene hjem, og erklærede våbenhvile. Set i B.T. 18. august 1995.
I Australien, nærmere betegnet Sydney, dukkede der pludselig en løve op i en baggård. En hund ved navn Boffin blev angrebet, men overlevede, berettes det i Berlingske Tidende 8. august 1995. Løven var flygtet fra en lokal zoologisk have sammen med to artsfæller. De sidste blev dog lokket tilbage i buret med kødklumper. Den tredje var altså mere til hundemad, hvad den måske også selv blev, efter politiet aldeles følelsesløst skød den stakkels, frihedshungrende løve.
En velnæret alligator, der vel næppe har været holdt som kæledyr – i ordets bogstaveligste forstand, blev i slutningen af juli indfanget i Queens i New York. Den havde åbenbart fundet sig til rette i en sø i en lokal park, og hvæsede arrigt af nysgerrige. Den blev indfanget, med livet i behold, men det blev konstateret at den led af kalkmangel idet den efter al sandsynlighed – før flugten – havde været holdt indendørs, borte fra sollyset. Den oprindelige men ukendte ejer havde formodentlig ikke engang haft en højfjeldssol eller et badekar. Der er intet at sige til, at den næsten en meter store alligator stak af, og endte som en lille historie i Berlingske Tidende 29. juli 1995.
I Florida var der gennem nogen tid forsvundet jagthunde, anslået mellem 20 og 25, og med sikkerhed 10. Mistanken om tyveri bredte sig blandt jægerne, og en hund blev udstyret med et elektronisk halsbånd og sluppet løs.
Med sporeudstyr fulgte jægerne efter. På et tidspunkt stod de overfor en fire meter lang og 227 kilo tung bippende alligator. Og hunden, ja den lå i dens mave. De mavesure jægere skød alligatoren, der havde fået smag for hunde. Således læst i Århus Stiftstidende 29. august 1995.
I JyskeVestkysten kunne man 1. juni læse, at en kinesisk købmand, kendt for sine lækre slangedelikatesser i Dengwan provinsen på Hainanøen i det sydlige Kina, er død. Årsagen må vel siges at være en slags madforgiftning! Han havde just hugget hovedet af to slanger, der skulle forfremmes til delikatesser. Da han ville tage de afhuggede hoveder, bed de fra sig. Angiveligt et identisk refleks i stil med, når hønsefugle kan fise hovedløst rundt efter halshugning. De kan så senere hævne sig i form af en salmonella-forgiftning!
Der har været debat om vildsvin i danske skove, men i den italienske by Santa Margherita agtede en svinemutter og hendes små grislinger at flytte ind i en lejlighed på fjerde sal, skriver JyskeVestkysten 11. juli 1995; familien var på flugt fra lovens lange arm, efter først at have skræmt nogle badegæster på den lokale strand. Det slap de ikke godt fra!
Seneste kommentarer