af Willy Wegner
Professor Clozet har tidligere optrådt på denne hjemmeside. Nu er han atter i Danmark for at etablere et stort arkiv over egen forskning i paranormale evner. Vi har spurgt ham om, hvad han mener om kontakt med ånder.
Professor Clozet, hvordan ser du på kontakter med de afdøde?
– Jeg finder det utidigt at hidkalde ånder efter for godt befindende, blot fordi man for eksempel er ved at optage et tv-program eller afholde en seance. Ret beset kan ånderne jo være beskæftiget med noget andet i selve øjeblikket – harpelektioner eller ludospil for eksempel. Måske sidder de i den syvende himmel og ånder ned i et glas. De er jo nogle luftige og flygtige, øhh, eksistenser, og de befinder sig måske et eller andet fjernt sted i evigheden. Når de så endelig er kommet i gang med noget – hvor intetsigende det end måtte være – bliver de afbrudt, bare fordi der kommer en eller anden følelsesløs, hjernedød åndemager og hidkalder dem. Det er ikke særligt respektfuldt over for de døde.
Du mener altså, at man godt kan kontakte de døde?
– Jo da. Man skal blot være opmærksom på, hvordan den afdøde døde og forlod den kendte verden. Nogle afdøde bliver begravet, andre kremeret og endelig er der nogle som aldrig bliver fundet – måske er de blevet spist af en haj – der er mange veje til “den anden side”. Endelig er der, uanset dødsårsag, er masse udefinerbare ånder som på ubestemt tid opholder sig på en venteliste, medens deres sag bliver behandlet.
Venteliste?
– Ja, ja – i overført betydning: “som på jorden således også i himlen!” – eller whatever!
Men hvorfor søger slægtninge kontakt?
– Ohh – det er et stort emne. Nogle, måske de fleste, gør det på grund af dårlig samvittighed.
– Jeg husker den unge Ole der hang ud i en bar på stranden ved Playa del Oro. De ringede og sagde, at gamle tante Oda var død ved en frontal rollatortulykke. Oplagt, indså den før så muntre og nu sørgende nevø, at han ikke mere ville se den gode og gavmilde tante der var så ferm til at lave velsmagende frikadeller.
– Eller hvad med den sørgende husmoder – Ellen Hansen – der brødbetynget havde givet manden Kurt en ussel madpakke med på arbejde en trist mandag morgen. Tre timer senere får hun meddelelse om, at den ekstra lagrede ost fra xxxxxxx =[ censur indtil bevis foreligger ] tilsyneladende havde forårsaget et fatalt blackout.
– Selvfølgelig søger de sørgende efterfølgende kontakt hos en clairvoyant for at få tilgivelse. Ole nu mest for at få tante Odas opskrift på frikadeller. I modsætning til dette er der dem der arver et stort beløb efter en stinkende rig slægtning. De behøver sjældent – og egentligt helt kynisk – ikke nogen tillægsforståelse.
Jamen, de clairvoyante eller synske gør vel deres bedste?
– De rigtig gode holder kæft når det drejer sig om kontakt med afdøde slægtninge. Det er dem der i virkeligheden godt ved, at de selv befinder sig på Herrens Mark. Men lad dem dog bare lege, så længe de ikke sårer eller skader andre mennesker. Forudsigelser for et kommende år er eksempelvis en ganske harmløs beskæftigelse, og ugebladshoroskoper det rene fis og gøgl.
– Så er der dem der skal eller vil leve af det, og som ønsker at score kassen. De vover sig ofte ud i hvad som helst og siger en masse lort og mest af alt lider de under Spørge Jørgen-komplekset. De spør? og spør? og fortæller efterfølgende klienterne de svar de netop har fået af klienterne som svar på deres spørgsmål. Det er klamt og koldt, når du nu spørger mig. Men nogen ønsker åbenbart at betale for denne serviceyd(myg)else.
– Nogle af disse psykiske begavelser deltager ofte i tv-programmer og bliver både kendte og berømte. Det styrker deres selvværd og forretning, og måske kommer de endog i Se & Hør.
– Endelig er der de clairvoyante som tror eller ønsker de har særlige evner. De clairvoyante som af uegennyttig godhed tror og ønsker de er i stand til at hjælpe deres medmennesker. Det er svært at kritisere dem, for de mener og tror jo det bedste. Fred være med dem. Men de bør måske nok rykkes ud af deres mentale ghetto, for de kan i ren godhed forvolde skade. De ville i stedet gøre god fyldest som besøgsvenner for Røde Kors.
– Men alt i alt, under nævnte forudsætninger, åh ja, så gør alle vel deres bedste.
Men kan ånderne ikke bare vælge de bedste clairvoyante og sortliste resten?
– Nej, for ånderne er nu også lidt naive. De har jo guddødemig ikke et muntert liv “på den anden side” og er lette at lokke med. Der ligger ikke den store stimulation eller tilstrækkeligt med udfordringer i at være død. Se blot hvordan de dukker op bare der er nogle unge piger som leger “ånden i glasset”.
I virkeligheden burde ånderne, netop nu hvor de er så efterspurgte både af de clairvoyante og massemedierne, rotte sig sammen i en fagforening – Åndeligt Fagforbund – og gøre brug af strejkevåbenet.
Kan du se overskriften i Kristeligt Dagblad (der sikkert får nyheden først): “Nu strejker de døde!”
Seneste kommentarer