redigeret af Willy Wegner
Hvordan var det nu lige…? Jeg sidder og kigger lidt på forrige år og de udklip og mails jeg har modtaget. Det undrer mig hvor hurtigt det er at glemme. Nå ja, alderen kan trykke og hukommelsen følgelig svigte. Men det er nok nærmere sådan, at der hele tiden er noget nyt på tapetet. Det aktuelle er jo altid det mest spændende. Hvem husker så lige hvad der stod i ugeavisen for tre-fire måneder siden, eller hvad der blev sagt i tv-avisen? Så det er godt at have et arkiv med mulighed for at skrue tiden tilbage – tilbage til fortiden – og derved forlænge hukommelsen. Eller hvad med at spørge andre, hvad de kan huske? Hermed gjort.
Albert Gjedde skriver:
Året 2007 er for mig et annus horribilis. Jeg har et nært familiemedlem, som er omtrent blind på grund af en medfødt mitochondriemutation i synsnerverne (en fejl i cellernes energiforsyning), der typisk bryder ud i den unge voksenalder, netop som den professionelle livsbane påbegyndes. Den pågældende har i desperation op- og afsøgt hele det alternative marked i Danmark, og intetsteds er vi stødt på en bare nogenlunde afklaret og seriøs holdning til den uhelbredelige patients desperation. Fra numerologi i den mest vanvittige ende til akupunktur, zoneterapi og homøopati i den aktuelt mest populære og ”anerkendte” ende har holdningen været, ”vi har gode grunde til at tro, at vi kan hjælpe dig”! Healing og håndspålæggelser, kemiske analyser af hårprøver, alle afarter af reiki, aromaterapi, aurafotografering, og naturmedicinske produkter en masse, solgt i Matas og på apoteker, har formedelst formuer været tilbudt som rimelige tilgange til en behandling. Vi har sammen gennemtrawlet helsemesser og markeder og overalt mødt den holdning, at ”dette virker også på din sygdom”. Dette enorme og delvist offentligt blåstemplede svindelforetagende er det, jeg husker værst fra 2007.
Willy Wegner skriver:
Det værste der umiddelbart falder mig ind var et eftermiddagesforedrag. Det fandt sted på et tidspunkt hvor jeg normalt ville have været på arbejde. I den lokale ugeavis så jeg en annonce som ”rykkede” mig ud af huset på en højhellig fridag. Krystaltolkeren Hanne Celander, fhv. hjemmehjælper i Horsens Kommune, skulle i Sønderbro Kulturhus, Horsens, den 13. februar kl. 14.30, fortælle om sine særlige evner. Det blev en uforglemmig oplevelse med revolutionerende nye videnskabelige informationer som jeg nok ville have svært ved at leve foruden i dag. Oplysninger der burde have været serveret primetime i ”Viden Om” på en landsdækkende kanal.
Ok – det er ironi, hvis nogen skulle være i tvivl. I virkeligheden fik jeg så krumme tæer, at jeg havde det pinefuldt svært ved at få skoene af da jeg kom hjem. Men det var min egen nysgerrigheds skyld, jeg vidste på forhånd lidt om hvad jeg gik ind til.
Sammen med et stort antal kvinder 45+ samt nogle få af deres medbragte mænd, lagde jeg ører til en snakketale om sten og krystaller. Fruen påstod helt alvorligt, at lidt røgkvarts placeret på alverdens atomkraftværker helt ville eliminere affaldsproblemet. Altså neturalisere farlig stråling og så fremdeles. Ok – hvorfor så ikke gøre det? Nej, det var der ikke økonomi i, sagde hun!
Dann Simonsen skriver:
Jeg ved ikke rigtigt, hvad det mest minder mig om, men genoptrykningen af Muhammed-tegningerne har nok været det barnligste stunt i nyere tid foretaget af lederne af det meste af den danske presse, helt overlagt og efter umoden overvejelse, og hvis det ikke blev klart, da tegningerne gik i trykken første gang, blev det så meget tydeligere da historien gentog sig:
Fem forkølede ekstremister ønsker at slå en af de famøse tegnere ihjel. De danske dagblades redaktører beslutter derfor at genoptrykke de tegninger, som de godt ved er fornærmende over for tohundrede tusinde ret uskyldige muslimer her i landet – og ca. en milliard i resten af verden.
Hvorfor mon? Hvis det drejede sig om at give en lærestreg til dem, altså den lille bitte håndfuld arrestanter med mordplaner, kunne man vel have sendt dem personligt en lille mappe med tegningerne til personlig brug og oplysning, men det var jo ikke meningen.
I stedet ønskede man kollektiv afstraffelse af samtlige muslimer. Det kan vel heller ikke have forbigået redaktørernes opmærksomhed, at deres kollektive beslutning også af fundamentalisterne rundt omkring i verden ville blive opfattet som den fornærmelse, den var ment som, og vel at mærke som en fornærmelse fra de vantro danskere i al almindelighed og ikke fra de faktisk ansvarlige redaktører.
Og man må lade de hjemlige (mere eller mindre) muslimske unge, at de forstod budskabet fra avisredaktørerne: Tro ikke, at I har noget som helst krav på, at vi tager lidt hensyn til jeres eventuelle religiøse fornemmelser. Jeres religion fortjener ikke hensyntagen. Ka’ I så lære det!
Det kom der så også en ret barnlig trodsreaktion ud af, men det er vel mere end diskutabelt, om den var mere barnlig end redaktørernes idé om, at den hellige ytringsfrihed bedst knæsættes via fornærmelser af et ellers ret fredsommeligt indenlandsk religiøst mindretal.
Og i betragtning af, at et pænt flertal af danskerne ser ud til at synes, at genoptrykningen af Muhammed-tegningerne var en dum idé, og dermed ikke helt kan have fattet det budskab om ytringsfrihed, som angiveligt var redaktørernes egentlige ærinde, så kan det vel ikke vare længe, før bladene fyldes af karikaturtegninger af Jesus med maskingevær i en pansret mandskabsvogn – sådan bare for at understrege, hvor vigtigt det er for ytringsfriheden at kunne fornærme folks religiøse fornemmelser …
Flere indlæg fra inviterede skribenter følger – har du som læser et bud – cirka på max en halv A4 side, – så afprøv redaktionens selektion med verificerbare indlæg til : post@para-nyt.dk. Mærk din e-mail med sætningen: annus horribilis.
Seneste kommentarer