af Claus Larsen, på dansk af Jens Laigaard

Når jeg har lejlighed til det, kan jeg godt lide at besøge de messer for sind, krop og ånd, der dukker op fra tid til anden. Det er altid en rejse ind i oplysning, omend ikke af den slags, der annonceres med. Det er snarere en beretning om, hvor livlig den menneskelige fantasi og hittepåsomhed kan være.

Kulissen er som regel den samme: små stande side om side, med forjættende skilte, som lover én himlen i dette liv og undertiden også i de næste par stykker. Masser af røgelse, masser af velour i mystiske farver, masser af sølvfolie (som måske skal bruges til hatte), masser af håndskrevne skilte.

Og massevis af brochurer. Ser man bort fra de frygtelige stavemåder, disse tryksager ofte er plaget af, kan man lære meget af dem, fordi man her får tid til at studere påstandene i stedet for at lade sig rive med af salgstaler, der ikke lader tidligere tiders kvaksalvere noget efter.

Skulle vi tage et kig på, hvad man kan vente sig, når man træder ind i disse Templer for Tro & Tarmluft? Før vi begynder må jeg aflægge en højtidelig ed:

Jeg sværger, at der ikke er noget som helst af det, jeg selv har fundet på.

Gamle travere og hotte nyheder
Man kan altid være sikker på at møde gamle travere som Kirlianfotos (af blodlegemer!), engle og Edgar Cayce. Astrologi er altid populært, jordstrålefolk svinger deres søgepinde faretruende tæt på øjnene af de forbipasserende, og der sælges små flasker og krukker med "fortidens" midler og eliksirer. Kinesiologi, denne ældgamle praksis (fra 1964), kiropraktik, kiromanti (et "telepatisk figurativt sprog"), de store moderskibe som kredser om vor planet, midler mod sukkersyge (groft overset af den etablerede videnskab), ørelys, kranio-sakral terapi, og ja, Atlantis bliver man heller ikke snydt for.

Men på ethvert marked i vækst må der også været noget nyt til de ivrige købere, og jeg kan som regel finde en masse eksempler. Man kan tage orkidé-essenser fra Amazonas. Dem får vi fra amazonindianerne "med dybfølt hilsen", og de hjælper en til at få styr på sine beslutninger. Andre typer "blomstermedicin" er ikke bare styrkende for ens egen åndelige udvikling, men også for ens hunds. Hvordan det virker? Blomstens bevidsthed transmitteres "gennem vibrationer" til ens nervesystem – man kan enten drikke lidt af brygget, stænke et par dråber på hovedpuden eller simpelt hen lade udtrålingen fra flasken virke på omgivelserne.

Som sagt, det er altså ikke noget, jeg finder på.

Krystal-urter og chakra-essenser (som man udvinder af blomster og krystaller) kan ændre ens bevidsthed og opløse blokader i det æteriske legeme gennem chakraerne. Bare rolig, det er en helt ufarlig proces: det fungerer ganske som homøopati.

Den astrale hjerne registrerer og gemmer alt, hvad man kommer ud får i løbet af ens jordiske liv. Så den får man brug for, når man er blevet fuldt udlært, "eksamineret" clairvoyant efter bare otte weekender. Sådan et hårdtpumpet kursus sætter blandt andet en i stand til at skelne mellem døde mennesker, guider og skytsengle.

Kunne der lige blive tid til at læse beretningen om den "ældgamle ægyptiske inkarnation"? Et sniksnakkende litani, som mediet Bettina har kanaliseret til os gennem clairaudience. Det er en forrygende historie om kærlighed og bedrag, et rodsammen af guder og slibrige sidespring med både nubiske piger, "slanke og mørke som Isis’ nattehimmel", og græske piger "med gyldne lokker". Der mangler bare tre skåle havregrød og tre bjørne i forskellig størrelse.

Den højeste ironi må være "Esoterisk Radio", en serie ugentlige radioprogrammer. Dem kan man fange hver søndag på 97,7 MHz, men tilsyneladende ikke på nogen af de astrale planer eller via telepati.

En interessant trend i tidens overtro er, at "kunsterne" blander sig med hinanden. For nogle få år siden kunne man se en astrolog, en jordstrålesøger og en healer i hver sin bod. Nu oplever man, at numerologi er blandet med Feng Shui og zen, kiromanti med astrologi og healing med hvad som helst.

Det lønner sig at være opmærksom
I brochuren fra Henrik Due Jessen, der er erhvers-clairvoyant og åndelig healer, læser man følgende varme anbefaling fra en "Pianna", der arbejder som lægesekretær:

"En clairvoyance hos Henrik har givet mig et klart og målrettet indblik i mine fremtidige muligheder, og det vil jeg virkelig benytte mig af fremover. Den ro og respekt, som Henrik viser over for tarotkortenes oplysninger, gør, at man må anse dem for autentiske."

Nogle få boder længere henne får jeg en folder i hånden fra "Run-Up Vision", hvor man kan lære alt om reiki-healing, aurategning og spirituel alkymi. Hvem der ejer det? En lægesekretær ved navn Pianna Liv Larsen.

På den måde er det let at få anbefalinger!

Dårlig DNA?
En af de mere underlige påstande, jeg er stødt på, er "DNA-aktivering". Hvis man lider af en af de sædvanlige dårligdomme i et overflodssamfund, er dette en enkel løsning.

Først skal man vække sine kromosom-arketyper – altså dem for Ungdom og Vitalitet, som man finder i den æteriske sfære. Nej, lidt mere til venstre. Der var de.

Derefter skal man aktivere dette DNA. Der findes som bekendt maskuline og feminine energier, og de vil hjælpe en med at opnå en guddommelig balance i ens kønsbevidsthed. Den "nedarvede" dualitet bliver erstattet af en guddommelig dualitet, og man bliver mere bevidst om sin guddommelige natur.

Værsågod at ånde ud.

Da jeg havde læst det her i brochuren faldt jeg i snak med de to personer i standen, Peter Rasch og Karen Hylander. Jeg talte først i nogen tid med Peter, som i begyndelsen var meget ivrig efter at fortælle om DNA-aktivering. I brochuren kunne man læse, at mere end 12.000 mennesker blev behandlet med denne teknik. Desuden kunne man læse vidnesbyrd fra fire personer, der ikke lod sig identificere, så jeg spurgte, hvordan man kunne få historierne bekræftet. Var disse data registreret et sted? Til at begynde med lod det ikke til, at han forstod hvad jeg mente, men efter en hurtig indføring i fordelene ved registrere videnskabelige data hævdede han, at ja, disse patienthistorier blev registreret. Hvor? Et sted i USA. Nærmere præcist hvor? Det vidste han ikke. Men det var afgjort i en database – efter at jeg havde forklaret ham, hvad en database er.

Jeg spurgte, ikke videre imponeret, om det var muligt at få adgang til disse data, hvis man nu var interesseret i at foretage en mere videnskabelig undersøgelse. Svaret var nej.

Da jeg påpegede det meningsløse i at indsamle data uden at bruge dem til noget, gav han op og lod mig gå videre til Karen. Hun havde tydeligvis mere at skulle have sagt, men det lykkedes hende ikke at overbevise mig om, at disse patienthistorier var noget værd. Hun havde åbenbart ikke lyttet til min samtale med Peter, for pludselig sagde hun, at der ikke fandtes sådan en database. Da jeg påpegede, at Peter havde sagt det stik modsatte lige før, droppede hun den pæne facade og begyndte at anklage mig for at sende dårlige vibrationer. Hvorfor gjorde jeg ikke noget ved hungersnøden, eller verdensfreden, i stedet for at genere en der var så ubetydelig som hende? Mens dette stod på, havde der samlet sig en lille flok omkring os, og det var tydeligt, at parret ikke brød sig om det og gerne ville have en ende på samtalen. Jeg sagde tak, fordi jeg måtte optage lidt af deres tid, og gik videre.

Bagua-kortet kommer til kort
På messerne er der ofte små foredrag om aktuelle emner, og i dag var ingen undtagelse. Boligindretning er lidt af en nationalsport for danskerne, og hvis man kombinerer det med overtro har man et sikkert hit. Feng Shui er blevet stadig mere populært, så jeg glædede mig meget til en forelæsning om denne "gamle kinesiske praksis".

Publikum bestod næsten udelukkende af kvinder mellem 40 og 60. Der var helt nøjagtigt 2 mænd blandt de cirka 30 tilhørere, og det var tydeligt, at de bare var medbragt af deres koner. Foredragsholderen var Anne-Marie Elgkjær, en kendt ekspert i Feng Shui, så vi kunne vente os noget særligt.

Hendes oplæg var det sædvanlige, luftige New Age-hokuspokus, og jeg må indrømme, at det var hårdt arbejde at holde ørerne stive. Takket være en del chokeffekter i foredraget undgik jeg dog at falde i søvn. En af dem var oplysningen om, at bjerge i reglen er hule. Ja, de er hule, på grund af al den energi de indeholder! Dette vil uden tvivl komme som en stor overraskelse for geologerne, men var det tilsyneladende ikke for tilhørerne. Ingen sagde noget til det. Ingen. Meningen med denne slags foredrag er ikke at formidle viden, men at hensætte publikum i en trancelignende tilstand. Vi skal ikke tænke, bare suge ukritisk til os.

Efter tre kvarters tømning af gylletanken var det omsider tid til spørgsmål, og jeg var beredt. Min hånd skød i vejret. Jeg fik det første spørgsmål. Det var også lige ved blive det sidste.

Jeg begyndte med at sige, at det Bagua-kort, hun anvendte, var grundlæggende forskelligt fra andre, jeg havde fundet på internettet. Mit spørgsmål var naturligt nok, hvilket kort vi skulle bruge. De kunne ikke være rigtige alle sammen.

Først benægtede hun, at der overhovedet skulle findes andre slags kort. Uheldigvis (for hende) kunne jeg fremvise en liste over kort, som faktisk var anderledes. Så prøvede hun noget andet. Den "skole", hvor hun havde lært sin kunst, var "velrenommeret". Det kunne godt være, sagde jeg, men de skoler, som brugte de andre kort, hævdede også at have orden i renomméet. Så spørgsmålet stod stadig: Hvilket kort skulle vi stole på?

Jeg insisterede på, at hun besvarede spørgsmålet, fordi det angik selve kernen i Feng Shui-ideen, men det blev stadig mere klart, at hun ikke var i stand til det. Da hun blev nødt til at indrømme, at hun faktisk aldrig vendte tilbage til sine kunder for at se, om hendes forudsigelser gik i opfyldelse – og dermed trak tæppet væk under hendes påstand om, at hun havde storartede "erfaringer" – blev det så pinligt for hende, at publikum begyndte at støtte hende med tilråb. Mere præcist, tilråb som var rettet mod mig. Jeg skulle sætte mig, jeg skulle holde mund. Jeg var uforskammet . På dette tidspunkt havde stemningen ændret sig fra kærlig komsammen til uro og vrede, så efter at have slået fast, at hun ikke havde svaret mig, og da jeg i øvrigt er en fredelig fyr og kunne mærke "kærligheden" bølge omkring mig, fandt jeg igen min plads.

Men det varede ikke længe. Da forelæsningen var ved at bryde op efter en række vattede spørgsmål, lykkedes det mig at klemme et sidste spørgsmål ind. I Feng Shui begynder man nederst på Bagua-kortet og går rundt med uret, idet man følger solens daglige bane. Sådan gør Moder Jord, ikke også. Hvilket betyder, at feltet øverst i midten må vende mod syd.

Det er alt sammen fint, så længe man er på den nordlige halvkugle. Der var en mærkbar spænding, da jeg stillede mit spørgsmål: Ville en australier vende Bagua-kortet på hovedet, eftersom solen bevæger sig fra øst til vest og står i nord ved middagstid – eller måske vende bagsiden opad og gå mod uret? Hvad hun svarede? Det måtte jeg spørge australierne om! Da jeg blev ved, måtte hun indrømme, at det her aldrig var faldet hende ind. Det stod klart, at hun ikke kunne levere skyggen af et tilfredsstillende svar, men der var alligevel ikke én blandt publikum, som tog afstand fra hendes udlægning.

Bagefter, mens folk listede ud, fik jeg en masse vrede blikke og bidske kommentarer, men der var især én bemærkning fra en kvinde, der gik rent ind:

"Du ødelagde hele oplevelsen med dine spørgsmål!"

Jeg var ikke en slyngel, fordi jeg havde stillet kritiske spørgsmål. Jeg var en slyngel, fordi jeg havde stillet spørgsmål i det hele taget!

Ved spirituelle messer er det tilladt at vrøvle – men ikke at gøre vrøvl.