af Peter Fergo

Psykologiens projektive tests har som teoretisk forudsætning antagelsen af, at individet projicerer sit psykiske indre ind i testemnet.

Af alle projektive tests er Rorschach-testen den hyppigst anvendte. Foruden de to øvrige her omtalte, Lüscher-testen og Baum-testen, anvendes også i vidt omfang Sceno-testen (barnet opstiller foreliggende legetøjsfigurer) og CAT-testen (barnet kommenterer 10 tegnede situationsbilleder med dyr).

Jeg har givet adskillige eksempler på brugen af disse 5 tests i min i 2003 udgivne bog ‘Psykologien som forvaltningens redskab i fjernelsessager’. I foreliggende artikel omtaler jeg alene Rorschach-, Lüscher- og Baum-testen.

Oplysning om kilder sker efterfølgende som pågældende publikations nummer i artiklens litteraturlisten.

---

Del 1

I 1921 udgav den schweiziske psykiater Hermann Rorschach en lærebog i ‘Psychodiagnostik’ med redegørelse for en særlig metode til psykologisk testning.

Det diagnostiske testmateriale er 10 kort, hver med en symmetrisk formet blækklat, klexograf, dannet ved at klatten oprindelig var placeret nær en foldelinie i et stykke papir, som derpå foldes om denne og presses. Disse 10 klatfigurer, hvoraf nogle er med farver, er standardiserede. Probanden får successivt hver af de 10 klatfigurer forelagt med opfordring til at udtale sig om, hvad klatten ligner.

Testens rationale er grundlæggende optælling og kategorisering af svarene, f.eks. objektsvar, menneskesvar (M), dyresvar (T), geografisvar, anatomisvar o.l. Særligt noteres bevægelsessvar (B), og formsvar (F), der vurderes efter deres kvalitet: gode (F+) eller dårlige (F-), samt farvesvar, der kan foreligge som rene farvesvar (Fb), som farvesvar, der overvejer et formmoment (FbF), eller som farvesvar hvori et formmoment overvejer (FFb).

Adskilligt flere detaljer indgår i konstruktionen af det endelige psykogram, således om svaret gæl-der helhed (G-svar) eller detalje (D-svar), om det gælder figurer der ses i det hvide mellemrum mellem klatdelene (S-svar eller hvidsvar), om det gælder overgangen mellem nuancer af mørkt (Hd-svar (:shatteringssvar)) o.s.v.

Nogle af tavlerne ligner så evident noget bestemt ( f.eks. tavle 5 en flagermus ) at svaret her i langt overvejende antal er det samme. I så tilfælde er der tale om et ‘vulgærsvar’ (V). Endelig noteres også sekunderne mellem tavlens forelæggelse og svaret, hvilket er ‘reaktionstiden’, og navnlig iagttages det, om probandens reaktionstid ved forelæggelse af en af tavlerne med farver er særlig lang, i hvilket tilfælde der er tale om ‘farvechok’ – tilsvarende kan der være tale om et Hd-chok.

Finder probanden ikke at et klexogram ligner noget, foreligger Versagen.

Hele den nu mere end 80-årige Rorschachforskning har efterhånden indsamlet en betydelig mængde notater om sammenhænge – eller påståede sammenhænge – mellem klattydning og psykisk datum. Med benyttelse af følgende fra litteraturlisten: 2, 6, 13, 14, 15 og 24 kan der anføres at være fundet sammenhæng eller forbindelse mellem detaljesvar og ængstelighed, mellem rene farvesvar og dårligt herredømme over følelser, mellem procent af dyresvar og intelligens, mellem bevægelsessvar og abstraktionsevne, mellem antal af helhedssvar og evne til overblik, mellem antal af vulgærsvar og social tilpasning, mellem anatomisvar og mindreværdskompleks, mellem men-neskesvar og interesse for mennesker, mellem shatteringssvar og angst, mellem hvidsvar og negativisme, mellem gode formsvar og realitets-testning, mellem dårlige formsvar og svag drift-modstand, mellem høj procent af gode formsvar og rigiditet, mellem detaillesvar og mangelfuld evne til at klare hverdagens krav, mellem antal bevægelsessvar og forståelse af andre, mellem bevægelsessvar og affektkontrol, mellem procent af hvidsvar og aggressivt anlæg, mellem høj procent af bevægelsessvar og selvstændighed, mellem begrænset antal af form-farvesvar og god emotionel tilpasning, mellem hvidsvar og sensitivitet, mellem bevægelsessvar og angst, mellem hvidsvar og stræben efter autonomi, mellem hvidsvar og udpræget men skjult sensitivitet, mellem perspektiviske arkitektursvar og overkompensation, mellem antal af bevægelsessvar og depressive træk, mellem Versagen og neurose o.s.v, o.s.v.

Hver blækklats større og mindre dele er nummererede – det såkaldte lokalisationsnummer. Herved kan det mere præcist angives, hvilken del af klatten probanden tolker. Det har sin betydning fordi visse tolkninger af visse dele anses for tegn på noget bestemt.

Hvis der således i tavle 1 i lokalisation 4 ses en kvindefigur, afspejler denne figur probandens selv-billede.

Hvis lokalisation 1 og 2 i tavle 2 ikke ses som to mod hinanden vendte mennesker, afslører dette, at probanden har problemer med relationen til andre mennesker.

Tavle 5 tolkes almindeligvis som en flagermus med to næsten parallelle antenner oventil i lokalisation 28 og tilsvarende to ben for neden i lokalisation 27. Ses antenne eller ben som en saks eller pincet, røber dette et kastrationskompleks.

I vid udstrækning sammenholdes svarene ved udfærdigelsen af testens psykogram. For eksempel:

• få B-svar sammen med få Fb-svar viser hen til affekthæmning.
• løse B-svar og mange FM-svar ses som udtryk for realitetsflugt.
• lav F+% og løst strukturerede G-svar er et almindeligt primitiviseringssymptom.
• FHd-svar sammen med et normalt antal G- og B-svar, farvesvar og en god F+% er tegn på en gennemsnitsneurose.
• høj G% sammen med høj B% tyder på et skizoiformt sind.
• F-svar dårligt forbundet med Fb-svar findes hyppigt hos overkontrollerede.
• større frekvens af svar angående smådetaljer (di,de,dd) samt høj procent af F+ -svar og eventuelle farve- eller shatteringssvar med dominerende formmoment forråder en tvangsmæssigt perfektionistisk personlighed med bagvedliggende flugt fra affekter og fra menneskelige relationer.
• for tavle 4′ vedkommende indicerer bevægelsessvar, formsvar, FC-svar samt svar bestemt af sort, gråt eller hvidt (i alt formlen: M,F,Fc,C’ ) indre kontrol og empati.
• mange G-svar med farvesvar røber høj affektladning.
• forholdet mellem bevægelsessvar og farvesvar ( B :FFb + FbF + Fb ) viser graden af indfølingsevne.

Også blot antallet af en bestemt type svar er oplysende.

F.eks. bevægelsessvar. Hvis således forskellen mellem to ægtefællers absolutte antal af bevægelsessvar (: menneske i bevægelse) overskrider mere end 3 point, er det ikke sandsynligt, at ægteskabet vil holde. Er forskellen derimod mindre, er det sandsynligt at ægteskabet holder trods konflikter. (15 s.142).

Eller følgende om bevægelsessvar:

Er bevægelsessvaret af typen running / walking / cooking / carrying / fightinger det udtryk for selvstændig skabende evne og modstand mod ændringer i miljøet der ikke passer probanden.

Er bevægelsessvaret af typen dancing / ceremoni / holding on to something / just standing / praying/ bowing / greetinger det udtryk for at individets livsmål er bestemt af det sociale miljø, som individet søger af være konform med. (15 s.141-142)

Om dyresvar: Udgør de 35% af svarene viser det, at probanden har evne til at frigøre sig fra en tankegang, men tillige fastholde en tankerække til den har givet et resultat (14 s.104). Udgør de 55% af svarene viser dette, at probanden er en person der holder sig til lette løsninger (14 s.107)

Foruden de nævnte mere formale aspekter af svarene bliver også ofte deres indhold som sådan inddrages i tolkningen, hvorved afhængigheden af den freudianske psykodynamik i særlig grad kommer frem. Eksempler er følgende, ligeledes fra 6 s.520-558:

Manglende selvfølelse: faldefærdigt hus / skræmt hare / menneske på flugt.Følelseskulde: klipper / sten / isbjørn / ørken / krone / spir. Emotionel dependens: fugleunge der mades / gryde / ske / skål / læber / kys / tigger / foster. Overdreven sensitivitet: fugl uden vinger/ sammenfejet egeløv faldet for vinteren / smukt dekoreret terrin / fremadbøjet menneske med tung byrde på ryggen.Overjegskonflikt :Gud / øjne / pegende finger.Aggressionshæmning: To vrede harer / en død ulv / visir / skjold / engel / to mænd der slås(korrigeret til: ) er i samtale.Masochisme: Brækkede vinger / sønderbombet hus / fugl som falder ned død / vissent løv / brændt papir som hvirvler op / lille dyr der sluges af et stort udyr.

Klexografer:

Der er med ovenanførte givet en meget summarisk oversigt over Rorschachdiagnostikken. Denne har i dag status af videnskab og doceres på adskillige universiteter over den hele jord. I det nævnte samleværk under Rickers-Ovsiankina’s redaktion er de 14 afhandlinger skrevet af akademisk uddannede, alle med doktorgrad og 5 tillige indehavere af et professorat. I artiklernes litteraturlister med i alt 328 titler kan optælles 25 Rorschachstudier der er honorerede med en Ph.D.-grad ved et amerikansk universitet.

Den foreliggende litteratur inden for emnet Rorschachdiagnostk er i dag uoverskuelig stor (4000 publikationer), og i øvrigt har denne forskning egne tidsskrifter: ‘Rorschachiana’, ‘Journal of projective Technique’, ‘Rorschach Researche Exchange’.

Rorschachdiagnostikkens tilhængere er organiserede i ‘The International Rorschach Society’ med dertil hørende ‘European Rorschach Association’ og diverse lokale Rorschachsamfund i 20 lande. Der afholdes kongresser om Rorschachvidenskab i forskellige byer i Amerika og Europa, men helligstedet for ‘the ink-blot movement’ (15 s 380) er og bliver ‘The Hermann Rorschach Archives and Museum’ i Bern.

Om metodens værdi udtaler forlagsreklamen for 14: ‘Rorschach-testen beskriver hele menneskets personlighed. Den bruges på skolepsykologiske kontorer, ved erhvervsvejledning, på hospitaler og alle andre steder, hvor psykologer foretager dybtgående undersøgelser.’. Og i 12 s.158 udtales: ‘Hvis man er kyndig i Rorschachmetoden, kan man belyse en række psykologiske funktioner: perception, tænkning, begrebsdannelse, realitetstestning, dømmekraft, følelsernes styrke og kvalitet, deres regulering og kontrol, kontaktbehov og -formåen, forsvarsmekanismer, personlighedsintegration.’

I nr. 4 slutter artiklen om Rorschachtesten med de ord, at denne test af mange anses for at være ‘et uundværligt hjælpemiddel’ ved diagnosticeringen.

Metodens høje grad af reliabilitet skal være godtgjort ved diverse undersøgelser, således de i 15 s.366 og s. 372-374 refererede. Den ene af disse var en af M.Hertz ledet undersøgelse af tre for-skellige Rorschacheksperters (‘outstanding Rorschach workers’) af hinanden uafhængige interpretation af samme Rorschachprotokol. Der blev konstateret ‘ a high degree of agreement ‘. Over for en kritisk påpegning af uoverensstemmelser, blev disse forklaret derved, at hver ekspert havde lagt vægt på et andet grundtræk i probandens psyke end de andre, men at alle tre grundtræk var valide, hvilket blev verificeret ved de foreliggende kliniske data. Den anden undersøgelse er foretaget af J. Krugman, der fandt en overensstemmelse i en grad af 89,6% mellem to Rorschach-eksperters tolkning af samme 20 Rorschachprotokoller. En tredje undersøgelse gennemført af P. Vernon viste 93% overensstemmelse mellem to Rorschachkyndiges scoring af 1100 svar.

Når psykologer, der er overbeviste om Rorschachtestens pålidelighed, skal vurdere den, er resultatet som det ses meget positivt. Men hvor ikke Rorschachpsykologer, men andre, f.eks. velvilligt indstillede psykiatere har prøvet denne tests brugbarhed, har det ikke været muligt at nå et helt så tilfredsstillende resultat. Således fandt man ved en i 1954 på Rigshospitalets psykiatriske afdeling gennemført undersøgelse af denne prøve, at den i 50% af tilfældene havde været af uomtvistelig positiv værdi, men i 31% intet gav af værdi, og i de resterende 19% af tilfældene gav direkte misvisende, resp. vildledende oplysninger (18 s.316).

Amerikaneren Exner søgte for ca. 20 år siden at højne Rorschachtestens troværdighed gennem statistisk bearbejdelse af metoden. I dag er hans udgave af metoden (the Comprehensive System) den hyppigst anvendte. Hans kvantificerede system – skønt fremstillet i en lærebog på 4 bind á 600 sider – har ganske vist ikke tilført Rorschachmetoden større validitet, men det har hjulpet på dets udbredelse at det sælges som computerprogram, der reducerer psykologens arbejde til blot at indtaste svarene, og derpå modtage det færdige psykogram på skærmen. Pris 520 dollar.

Med så veletableret position som videnskab, med så omfattende forskning, med så reliabelt grundlag, med så alsidig diagnostisk formåen, med så vid en udstrækning af praktisk anvendelse skulle det ikke synes rimeligt at ville rokke ved Rorschachprøvens videnskabelige status. Dens tilhængere fastslår da også, at den er videnskabeligt funderet. F.eks. i 1 s. 60 hvor det udtales, at der ‘findes et videnskabeligt grundlag for tolkningen af prøven’, eller R. Ulriksen, formand for Dansk Psykolog Forening, som i Weekendavisen 9/9-2004 i artiklen ‘Meget mere end klatter’ betegner prøven som ‘fortrinlig’ og forsikrer, at ‘grundlaget er videnskabeligt’ og oplyser om, at der ‘forskes i Rorschach over hele verden’.

Men i virkeligheden hersker der betydelig tvivl om prøvens værdi. Det ses af følgende udtalelser om projektiv testning:

• ‘ Die Annahme dass der Proband sich in seine Deutung projiziert und afgrund dieser Projektion verwertbare Anhaltspunkte für seine Persönlichkeitsstruktur äussert ist des öfteren kritisiert worden ‘ (Meyer Enzyklop. Lex. 1977, art. Projektionstest).
• ‘Pålideligheden af disse tests er ret problematisk’ (16 s.230)
• ‘Projektiv test är en fantasifull och mycket omstridd metod för personlighetstestning’ (23 s.29)
• ‘The test has been criticized by experimentalists because of serious doubts concerning its accuracy (validity) in diagnosis and prognosis’ (Encyclop. Britannica 1975, art. Rorsch.)
• ‘Rorschachprøven er blevet kritiseret for manglende validitet og reliabilitet’ (4, art. Rorsch.).
• ‘The problems of reliability and validity are specially great in the case of projective tests’ (7 s.15)
• ‘Värdet av de projektiva metoderna har diskuterats mycket, utan att någon enighet har uppnåtts. I en rad artikler har man påtalat metodernas reliabilitetsbrister’ (5 s.329)
• ‘Der rejses stadig fra videnskabeligt hold kritik af (Rorschach-) testens værdi og pålidelighed, fordi man anser fortolkningsgrundlaget for usikkert og utilstrækkeligt’ (21 s.538).
• ‘Betydningen af projektivt indhold i blandt andet Rorschachtesten hævdes dog i mange tilfælde at være overdrevent og det kan være yderst betænkeligt at tolke enkelte svar som udtryk for afsløring af personspecifikt indhold’ (21 s.462).
• ‘Pålideligheden af disse (:Rorschtestningens konklusioner) beror naturligvis på, om der virkelig er så fast en sammenhæng mellem tydningerne og de personlighedstræk, der sluttes ud fra dem. Og herom er meningerne ret delte’ (24 s.635).
• ‘Ud fra metaanalytiske studier har man anfægtet de forskellige (projektive) teknikkers begrebs-validitet, deres prædikative validitet, inter-scorer realibiliteten og det impiriske belæg for de opstillede hypotheser, og generelt har man fremhævet, at rationalet bag de anvendte scoringssystemer er mangelfuldt’ (22 s.462)
• ‘Although there are some exceptions to the rule, projective techniques tend to have unacceptably low reliability’ (19 s.430 ).
• ‘Relationships of Rorschach indicators with particular traits are not strong. Many personality factors influence any one score and no direct interpretation can be made with confidence’ (20 s.630).
• ‘Based on our findings we strongly urge psychologists to curtail their use of most projective techniques’ (11 s.79).
• ‘The Rorschach test has found wide application in spite of the fact that its reliability has been seriously questioned’ (8 s.479).

Visse psykologer har da også opgivet kravet på videnskabelighed:

• ‘Rorschachtestningen er ikke objektiv (i betydningen iagttageruafhængig), de subjektive elementer i prøven er iøjenfaldende .. Den er ikke kvantificerbar ‘ er ikke videnskabelig’ (13 s.14).
• ‘Projektiv testning vil aldrig kunne tilfredsstille positivistiske krav om videnskabelighed’ (10 s.148).

Det er også muligt blandt psykologer og psykiatere at finde en direkte forkastelse af testen:

• ‘Om Rorschach-prøven vil de fleste kritiske forskere sige, at testen er ubrugelig som personlighedstest, da den har en lav reliabilitets- og validitetsgrad’ (9 s.103).
• ‘Rorschach-prøven er nu halvtreds år gammel. Nogle psykologer har erklæret den for værdiløs, medens andre mener, at den er den eneste prøve, de kan bruge som grundlag for en beskrivelse af hele menneskets personlighed.’ (14 s.9)
• ‘It (the Rorschach-test) seems to engender among psychiatrists enthusiasm for its use or a complete aversion’ (17 s.22)
• ‘Således vurderes Rorschachprøven af nogle som en videnskabeligt baseret test og af andre som paravidenskab på niveau med astrologi og tarokkort’ (1 s.60).
• ‘If the various possible diagnoses were written on the different faces of a die, and the die then cast at random, the diagnosis arrived at by this somewhat chancy method would not be considerably inferior to that arrived at by the Rorschach expert in all his panoply’. (3 s.221).
• ‘I fagkredse har holdningen til projektive teknikker været stærkt delt ‘ fra den ene side har man sidestillet de projektive teknikker med at spå i kaffegrums’ (22 s.462)

Det endelige skridt i Rorschachkritikken har professor i psykologi Lennart Sjöberg taget, idet han i en kritisk artikel om Rorschachtesten i Svenska Dagbladet 20. oktober 2003 direkte betegner den som ‘humbug’.

I øvrigt kan der for en nærmere undersøgelse af Rorschachtesten’s værd henvises til J. Wood – T. Nezworski – S. Lilienfeld – H. Garb: What is Wrong with the Rorschach? 2003. Dette arbejde på 446 sider repræsenterer den hidtil skarpeste afvisning af testen.

Vi står altså over for noget uhyre interessant. Nemlig at en bestemt vidt udbredt metode af den ene halvdel af faguddannede psykologer vurderes som et værdifuldt videnskabeligt redskab og dyrkes som sådan ved universiteter rundt om i verden, medens samme metode af den anden halvdel af tilsvarende uddannede psykologer forkastes som ganske værdiløs.

Skulle det virkelig være tilfældet, at et tusindtal af akademisk uddannede psykologer verden over i nu 85 år har udgivet et utal af bøger om, praktisk benyttet og ved universiteter forelæst over og forsket sig til doktorgrad i noget, som er humbug?

---

Del 2

En anden ret meget anvendt projektiv testning er den af professor Max Lüscher opfundne farve-diagnosticering, fremlagt i hans bog ” Lüscher Farb-Diagnostik ” 1947.

I udgaven af bogen fra 1971 oplyses, at ”Die Farbwahl spiegelt den seelischen Zustand genau wider” (s.10) så at den giver ”Aufschlusss über die Motive des Verhaltens, über die unbewussten Einstellungen beim Fühlen, Wollen und Handlen, über die Art und Stärke der Triebe und Bedürfnisse, die tief in der Seele verborgen sein können” (s. 43). Lüscher mente at 4 grundfarver (blå, grøn, rød, gul) svarer til 4 arter af ubevidst selvfølelse (hhv. tilfredshed, selvagtelse, selvtillid, indre frihedsfølelse ). Farveprioteringen viser de psykiske konsekvenser af mangler ved hver af disse arter selvfølelse. I øvrigt var det Lüschers opfattelse, at ca. 65% af menneskeheden lider af forstyrret selvfølelse.

Testningen består i at forelægge probanden 8 farvekort (oprindelig 43, men med tiden praktisk forenklet til 8 kort: rød, gul, grøn, blå, violet, sort, grå, brun) med en opfordring til at lægge farverne i prioriteret rækkefølge.

Prioriteringens farvevalg siger noget nært alt om personens psykiske indre. Som eksempel på farvernes psykiske ækvivalent anfører jeg følgende fra nr. 22:

Om gul (s.28):

”Repræsenterer spontanitet. Probanden er excentrisk, aktiv, projicerende, heteronom, ekspansiv, stræbsom. De følelsesmæssige aspekter er omskiftelighed, forventningsfuldhed, originalitet, munterhed.”

Om violet (s. 64 ):

”Er udtryk for identifikation, sensitiv intimitet, fortryllelse, ønske om at udøve fascination over andre, ubeslutsom vaklen.”

Om blå (s.27 ):

”Repræsenterer følelsesmæssig dybde. Probanden er koncentrisk, passiv, forbindende, heteronom, sensitiv, samlende. Dens følelsesmæssige aspekter er ro, tilfredshed, ømhed, kærlighed, hengivenhed”.

Nærmere kan det om blå fastslås, at,

”når denne farve vælges på 6,7 el 8 position er behovet for sindsro og gensidig tillid i nære situationer ikke tilfredsstillet, hvilket skaber angst jo længere tilbage i rækken farven er placeret. Afvist blå betyder derfor at ønske om at løsne sig fra snærende bånd, betyder utilfredsstillet følelsesmæssigt behov” (s. 56)

Foruden den psykologiske oplysning som de 8 farver i sig selv giver, opnås en endnu dybere psykografisk indsigt, når man vurderer kombinationen af disse farver i deres prioriterede placering. Eksempel herpå:

Gul – sort (i placering 4 -7):

”Uopfyldte forhåbninger har ført til utryghed og en spændt forsigtighed. Probanden insisterer på handlefrihed og reagerer over for enhver form for kontrol udefra. Vil ikke opgive noget og kræver sikkerhed mod enhver yderligere modgang eller tab af position. Tvivler på, at tingene bliver bedre i fremtiden. Er indstillet på at stille overdreven krav og på at afvise kompromiser”. (s. 143)

Gul – violet (placering 4 – 5):

”Undertrykker sin iboende entusiasme og fantasi af frygt for at blive revet med. Føler sig ført bag lyset og udnyttet. Har trukket sig tilbage for at holde sig forsigtigt på afstand af andre. Holder kritisk øje med, om andres motiver over for ham er ægte. En forsigtighed, som let udvikler sig til skepsis og mistillid.” (s.142)

I litteraturlistens nr. 4 er i artiklen om Lüscher-testen anført, at ”validiteten er tvivlsom”. Det tør siges at være en ualmindelig skånsom dom.

Også dette naive selvbedrag – hvis grundbog fra 1947 er oversat til 29 sprog – er trængt ind på universiteter og optræder som videnskab. Nogle eksempler:

• H. Andersson-K.Olofsson: Die Prüfung der Vorrangstellung von Violett (Lüscher Test im Bezug auf Rorschach Test). Bericht Nr. 5 der Kinderpsychiatrischen Klinik Lidköping.
• M. Nemeth : Die Beurteilung der Schulreife mit der Lüscher–Diagnostik. Diplomarbeit. Universität Budapest 1985
• M. Frei: Psychosomatische Untersuchungen mit dem klinischen Lüscher- Farbtest. Diss. Universität Bern.
• K. Beck: Characteristics of the Lüscher Color Test, Københavns Universitet, Psykologisk Laboratorium 1996.
• G. Adels: Validation of the Lüscher-Color-Test as a screening instrument for emotional disturbance in schoolchildren. Diss. Boston University 1978.
• W. Köhne: Prognostische Beurteilung des Geburtsverhaltens auf Grund des Lüscher-Test. Diss. Gynäkolog. Universitätsklinik Würzburg 1967.

3.

En tredje projektiv testning er den af Karl Koch i 1949 fremlagte ”Baumtest”. Probanden bliver bedt om at tegne et frugttræ. Gennem denne tegning kan der (med støtte i en manual) opnås et alsidigt indblik i sindets indre, for ”bei Zeichnen lösen sich unbewusste Affekte un Emotionen” (nedennævnte Ruetz s. 4).

Man noterer sig træets placering på papiret, stammen, barken, grenene, kronen, roden, eventuelle blade og frugter. Der kan da vindes indsigt som f.eks. følgende:

• Er stammen noget diffus, har probanden psykiske afgrænsningsproblemer.
• Er stammen tegnet med en svagt kruset linie, er probanden meget tilpasningsdygtig.
• Er stammen tykkere nede ved jorden, betyder det at probanden er praktisk orienteret.
• Standser rodforgreningerne på en bundlinie, betyder det at probanden fraspalter det underbevidste.
• Er der en åbning oventil i den ellers lukkede krones kontur, er probanden fremtidsorienteret.
• Tegnes kronen som en kugle, rummer probanden fortrængninger.
• Er grenene tegnet symmetriske om midteraksen, rummer probanden angst.
• Er grenene tegnede som rør, viser dette at probanden rummer en indre vrede.
• Krogede grene tyder på et trauma.
• Tegnes en horisont bag træet, har probanden tendens til dagdrømme.
• Tegnes et blomstrende træ, har probanden vanskeligheder med sin alder.
• Er træets frugter kirsebær, tyder dette på pubertær seksualitet.

o.s.v., o.s.v.

Denne test med dens blanding af symbolsk-dybdepsykologisk-fænomenologisk subtilitet og banale analogier må siges at mangle enhver validitet.

Koch’s bog fra 1949 er oversat til flere sprog. Den kom i 2003 i 11. oplag.

Også den er akademisk repræsenteret, om end i mindre grad end Rorschach og Lüscher. Et par eksempler:

• C. Scarcellan: The tree rest (Koch’s Baumtest) in children with affective immaturirty. Sist. Nerv. 1958.
• T. Kobayashi: A study of Baumtest with aging. Departement of Neuropsychiatri, Osaka University 1990.
• S. Ruetz: Der Baumtest. Institut f. Erziehungswissenschaften, Universität Innsbruck 2004
• H-M. Zöllner: Der Baumzeichnung als Spiegel der leidende Seele. Psychiatr. Universitätsklinik Zürich 2005.

Man må gøre sig det klart, at kampen mod den overtro, der hedder projektiv testning, vil blive langt hårdere end mod andre arter overtro, såsom astrologi, akupunktur, numerologi, zoneterapi o.l. For denne overtro har i så forblændende grad maskeret sig som videnskab, at den som omtalt har sæde i universiteter – hvad trods alt astrologi, numerologi, o.l. ikke har.

Man skal ikke forvente, at den, der har uddannet sig som Rorschachekspert, som har akademisk grad i denne ”disciplin”, som enten docerer den eller praktiserer den, og for hvem den er levebrød, skulle bryde med alt og erkende at uddannelsen, doktorgraden, lærestolen, den indbringende praksis alt sammen i virkeligheden er udfoldelsen af noget sindrigt nonsens.

Men kunne ellers lade dem, der er havnet i denne overtro, dyrke den i fred, hvis det ikke var for de ord i 1 side 22, at ”interesse for testen garanterer spændende udfordringer gennem et langt arbejdsliv.”

Det arbejdsliv i skinvidenskabelig snak koster skatteyderne et hundredmilliontal årligt til psykologer, som producerer blækklatdiagnoser for skolevæsenet, domstolene, hospitalerne, arbejdsformidlingen, militæret m.m. Regningen kan kun blive stadigt større: ”Idet der efterhånden inden for såvel socialforvaltning som psykiatri nu er etableret en anerkendelse af den psykologiske undersøgelses anvendelighed, går udviklingen i retning af en øget efterspørgsel af psykologiske undersøgelser” (1 side 18).

Men på et bestemt punkt er der tale om noget langt alvorligere end millionerne: det drejer sig her om disse tests i socialforvaltningernes tjeneste.

Til enhver børnehave, til enhver skole og til ethvert socialcenter er der knyttet en psykolog. Dette får så være, hvad det være vil, men i det øjeblik, det kommer til en børnesag, bliver psykologen barnets og forældrenes skæbne.

I 1 s. 61 anføres det, at ”psykologiske undersøgelser har omfattende betydning og konsekvens for den, der undersøges”. Det er præcis hvad jeg som bisidder gennem 18 år i over 250 sager om tvangsfjernelse har erfaret, navnlig vedrørende psykologernes brug af projektiv testning.

I denne forbindelse, må det påfaldende forhold omtales, at projektiv psykologisk testning har en tydelig tendens til, hvad man kunne kalde patologisering. Undersøgelser har vist, at fuldt ud sjælesunde individer, der testes med Rorschach, i 80% af tilfældene diagnosticeres som sjæleligt abnorme. Antallet af psykiske negativa fundne i en undersøgelse med projektive tests er gennem-snitlig ca 22 omkring yderpunkterne 8 og 36.

Sammenholdes testresultatet fra projektive testninge udført i børnesager for socialforvaltningen med andre fagkyndiges (tidsligt nærliggende) karakteristik af den testede (barn el. forældremyndighedsindehave), opnås et tydeligt billede af den projektives testnings ringe – for ikke at sige helt fraværende – reliabilitet. Af mit materiale anfører jeg nogle prøver:

Sag 368 – 9-årig dreng.

Rorschach og CAT:
underliggende angst – vanskelighed ved at forvalte angsten – usikker selvopfattelse – usikkerhed på egen identitet – uden kendskab til egne følelser – kan ikke formidle egen følelser – fragmenteret opfattelse af sig selv – har maske på og er usikker på, hvad der er bagved – har vanskeligheder ved at orientere sig i det sociale univers – stemningen i billederne er påfaldende dyster – de følelser, der omtales er angst, sorg, frygt, vrede og aggression – omverdenen ses som noget farligt og negativt.

Pædagogisk beskrivelse fra en observationsinstitution, hvor han 2 år før havde ophold i tre måneder med moderen:
Åben – kærlig – nysgerrig – nem at komme i kontakt med – i god kontakt med sig selv – livlig – glad – charmerende – nyder fysisk kontakt – en dejlig dreng.

NB. I de mellemliggende to år har han opholdt sig hos forældrene, der af kommunen i et udvalgs-protokollat betegnes som omsorgsfulde og kærlige.

Sag 291 – 13-årig pige.

Rorschach og TAT:
omfattende mindreværdsfølelse – alvorlige identitetsproblemer – alvorlige personlighedsmæssige forstyrrelser mht tilknytning – opfatter omverdenen som truende – begyndende forstyrrelse i borderline retning – mister let realitetskontrollen – paranoide træk – risiko for senere egentlige psykotiske gennembrud – stærkt behandlingskrævende.

Speciallæge i børnepsykiatri 4 måneder senere:
Jeg genkender i psykologerklæringen intet af den pige, som fremtræder her – hun er en pige der godt ved, hvem hun selv er, og giver udtryk for det. Der er ingen problemer med identiteten – ingen tegn på personlighedsforstyrrelse eller følelsesmæssige vanskeligheder – der ses intet paranoidt træk.

Speciallæge i pædiatri året før:
En stabil pige – udadvendt – kooperativ – en pige med mange positive ressourcer.

Sag 149 – 6-årig dreng.

Rorschach:
Udtalte angstsymptomer – vanskeligheder med impulsstyring – svigtende realitetssans – emotionelt svært belastet.

Psykologisk undersøgelse 9 mdr. senere:
pænt normalt udviklet – personlighedsmæssigt alderssvarende – Rorschach normal for alderen – ikke tegn på disharmoni i personlighedsudviklingen.

Sag 189 – 50-årig mand.

Rorschach:
meget fragmenteret opfattende – forstyrrelser i realitetsopfattelsen – meget løst integreret personlighedsmæssigt – på kanten til det psykosesuspekte i paranoid skizofreniform retning – mistanke om en psykisk udvikling i desintegreret retning.

Speciallæge i psykiatri 4 mdr. senere:
ligevægtig – sammenhængende – paranoide træk kan ikke påvises – frembyder ingen psykotiske træk – karakterologisk stabil – befinder sig i fuldstændig normal tilstand.

Sag 209 – 22-årig kvinde.

Rorschach:
et vist dissocieret præg – forstyrret affektforvaltning – skizofreniform grænsepsykose.

Speciallæge i psykiatri 5 mdr. senere:
har på intet tidspunkt frembudt tegn på patologisk affektforvaltning – ingen grænsepsykotiske træk – ingen psykosesuspekte eller skizofreniforme symptomer.

Sag 233 – 7-årig dreng.

Rorchach, CAT:
følelsesmæssige blokeringer – svækket realitetstestning – truende kaotisk angst – ringe tro på denne verden, der opleves truende og uberegnelig – affektforvaltningen domineres af opsplitning og af isolation.

Fritidshjemmet samtidig udtalelse:
fuldt på højde med de andre børn – en fornuftig dreng – leger godt med de andre børn – en glad dreng.

Akutinstitution 2 mdr. senere:
charmerende – aktiv – nysgerrig – imødekommende over for børn og voksne – leger godt med de fleste børn – deltager aktivt i fællesskabet – henvender sig til alle voksne på en sød og charmerende måde – holder sig ikke tilbage i diskussioner – er kvik og fantasifulde – han vurderes som en velfungerende dreng.

Sag 306 – 10-årig pige.

Rorschach:
selvusikkerhed – indre pres – depressive træk – initiativfattig – trist kontaktform – lavt selvværd – benytter fantasien som virkelighedsflugt – ingen positiv identitetsfølelse – er emotionelt understimuleret – svære afvigelser i kontakt og social formåen – tilknytningsforstyrrelse – er alvorligt skadet.

Akut- og døgninstitution 4 mdr. senere:
en umiddelbart glad og spontan pige – opsøger kontakt med de voksne – meget videbegærlig – åben – smilende og imødekommende – kan være noget dominerende i leg med andre børn – hygger sig godt i alderssvarende lege og aktiviteter – giver ikke indtryk af at have bekymringer – grundstemningen er glad – har indlevelsesevne – oprigtig og autentisk i kontakten – er ansvarlig i relation til andre – kan fordybe og koncentrere sig – viser interesse for omgivelserne.

Sag 320 – 33-årig kvinde.

Rorschach:
splittet kærne-jeg – ustabilt følelsesliv – bruger en hel del energi på at prøve at isolere sine følelser – er i dårlig kontakt med sine følelser – rummer destruktivt selvhad – rummer en dyb splittelse i sin selvforståelse og feminitet – præget af angst for tab af kontrol – belastet af ubehandlede traumer – huser indre spænding og uro – svagt differentieret personlighedsstruktur – tidlig følelsesmæssig kontakt- og tilknytningsskade – svært belastet af personlighedsforstyrrelse (borderline) – har øget risiko for paranoid-psykotiske episoder.

Professor i psykiatri halvandet år senere:
kan ikke siges at opfylde kriterierner for psykisk lidelse, som disse findes i det officielle diagnosesystem ICD-10.

Psykolog to år senere:
Alle klientens svar i den af mig foretagne Rorschach-testning er meget almindelige svar.

Speciallæge i psykiatri 2 år senere:
har på nuværende tidspunkt ikke nogen personlighedsforstyrrelse og har næppe heller på tidligere tidspunkt haft nogen personlighedsforstyrrelse – er samlet, fattet og orienteret i tid, sted og egne data – intelligensen er over middel – karakteren afbalanceret – adfærden skønnes hensigtsmæssig, tilpasset de givne omstændigheder og tilpas nuanceret – impulskontrol og behovstilfredsstillelse normal – tænkningen normal hvad angår indhold, hastighed og logisk form – virker følelsesmæssigt varm, naturlig bevidst og med sikker identitetsfølelse om sin seksuelle rolle og øvrige sociale relationer – specielt anser jeg hendes evne til at indtage rollen som moder og fungere i denne som særdeles god.

Jeg giver her afsluttende nogle tilfældigt valgte eksempler på hver af de tre omhandlede projektive tests med det tilhørende råmateriale.

---

Del 3

Rorschach-testen

Det drejer sig om en 25-årig kvinde, hvis barn kommunen intenderede at tvangsfjerne, da man havde mistanke til hendes forældreevne. Den pågældende var under videregående uddannelse, bestod nogle måneder efter denne testning sin afsluttende eksamen og fik straks derpå fast ansættelse i det offentlige skolevæsen.

Hendes svar vedrørende de 10 blækklatter er disse:

1. flagermus / to kvinder / blækklat
2. et skelet / to blækklatter
3. rød sommerfugle / to mennesker der ser på hinanden
4. bjørn / uhyre
5. flagermus / vingeskudt sommerfugl
6. isbjørnetæppe
7. to ansigter der kigger på hinanden
8. to røde dyr med front mod hinanden
9. verdenskort
10. en masse amøber fra forhistorisk tid.

Heraf er psykologen i stand til at fastslå følgende om den testede:

”Vekslende funktionsniveau – forsøger tidvis overfladetilpasning – reflekterer ikke videre over tingene – er mere emotionelt end sagligt bestemt – virker tidvis ambitiøs – kan i afgrænset sammenhæng udtrykke en mere kompleks funktionsmåde – skuffes let – fremviser mangel på kontinuitet i funktionsmåden – har svært ved målrettet at fokusere sin energi – forarbejder sine informationer vagt og forenklende – forholder sig meget ofte umodent – har ofte en banal tilgang til sin omverden – mangler en veldefineret mestringsstil – reagerer ofte inkonsistent – kan tidvise fremvise mistydninger – kan tidvis fejlbedømme andres intentioner – tendens til vanskelighed ved at adskille fantasi og virkelighed – dårlig til at bedømme egne reaktioner – hendes fejlvurderinger af en given situation rummer stor risiko for tilpasningsproblemer – der ses tidvis markante svigt i dømmekraft og situationsforståelse – har en vekslende copingstil – har svært ved at træffe adækvate beslutninger – er usikker overfor ansvarstagning – har færre ressourcer end normalt til håndtering af hverdagens følelsesmæssige krav – søger intenst at holde stressede oplevelser på et minimum – søger intenst at holde forstyrrende tanker og følelser borte fra bevidstheden – overfor stress er hun i risiko for kontroltab – benytter sig meget af umodne og uhensigtsmæssige forsvarsmekanismer – er præget af indre tomhed og indifferens – har muligvis schizoide træk i sin personlighedsstruktur – er tilbøjelig til at reagere impulsivt på sine behovsmæssige tilskyndelser – er uden refleksion primært optaget af tilgodeseelse af sine behov – griber overfor udfordringer ofte til flugt og afglidning – forholder sig ikke tilstrækkeligt reflekterende til sig selv og har svært ved selvrefleksion – undgår at forholde sig til sig selv – forholder sig ofte passivt og dependent til andre – har et lavt selvværd – hendes indre selvkritik kan skabe en diffus følelse af frustration og vrede – hendes frustration kan resultere i dysfori og forstemthed – formår ikke at bearbejde sine negative følelser – benytter idyllisering – har svært ved at skabe gensidige og dybe kontaktrelationer – har svært ved at bearbejde følelser – formår ikke at udnytte sine begavelsesmæssige ressourcer.”

Barnet blev fjernet.

Lüscher-testen

Probanden er her en yngre kvinde i arbejde som sekretær og alene med en 13-årig datter. Kommunen nærer (som løs antagelse) tvivl om hendes evne som moder og lader hende derfor psykologisk undersøge.

Undersøgelsen omfatter en Lüschertestning, hvor hendes farveprioritering er i råmaterialet er noteret som:

5 – 2 – 4 – 3 – 7 – 0 – 1 – 6,
d.v.s.
violet – grøn – gul – rød – sort – grå – blå – brun.

Heraf ser psykologen følgende.

” Man kan her få indtryk af at klienten føler sig presset og overrasket over alle de forventninger og krav, der stilles til hende, hvorfor hun reagerer med en vis opposition. Hun synes kun at lade sine egne holdninger gælde og sætter sig op mod alle der ikke kan acceptere dette eller hendes selv-fokusering. Hun synes at have konflikter omkring denne problematik i forhold til sine omgivelser. Hun bliver let sensitiv og føler sig presset. Hun har et stærkt behov for at kunne hengive sig til et idealiseret forhold og forventer uindskrænket hensyn fra den, hun knytter sig til. Hendes selvusikkerhed gør hende sårbar, og hun søger kontakt for at lette sin indre anspændthed. Såfremt hendes forventninger ikke indfries eller hun ikke opnår den nødvendige opmærksomhed, kan hun være tilbøjelig til at reagere med distancering, kritiske forbehold og tække sig på afvisende vis. Hun har et stort behov for at opnå bekræftelse og accept i andres øjne”.

En psykiatrisk kontraerklæring forhindrede fjernelsen.

Baum-testen

Der er tale om en yngre kvinde med mellemuddannelse som er alene med en søn, der fjernes efter en psykologisk undersøgelse af hende. I den psykologiske erklæring udtales som resultat af Baum-testningen:

”..Man kan få indtryk af regressive træk bag en noget oppustet markant facade, og det kan ikke udelukkes, at der er tale om markante psykiske forstyrrelser.”

Det af hende præsterede træ er dette (formindsket):

De projektive tests, navnlig Rorschach, Lüscher og Baum, er i virkeligheden enerådende i en børnesag. For uanset hvad andre tests eller pædagogiske observationer måtte bidrage med, er det i disse tests, at den virkeligt belastende diagnosticering gives.

Ingen mor eller far anses af vort socialsystem for egnet som omsorgsgiver for et barn, når en Rorschachtest har vist, at den pågældende ”i mange følelsesmæssige situationer vil optræde som et lille barn”, ”er meget umoden og har meget få ressourcer overfor en mere nuanceret indføling og forståelse af andre”, ”har en særdeles svag jeg-styrke”, ”rummer ganske store følelsesmæssige problemstillinger”, ”har en mangelfuld fornemmelse for egne grænser”, ”virker emotionelt skadet”, ”rummer markante aggressive og destruktive impulser”, o.s.v.

Egnet som opdrager for sit barn er heller ikke den, som en Lüschertest har afsløret er ”meget labil med indre følelse af tomhed og isolation”, ”rigid og belastet indadtil”, ”belastet af store følelsesmæssige problemer”, ”usikker med emotionelle frustrationer og vanskelighed ved at bearbejde dem”, ”meget egocentreret med store følelsesmæssige problemer”, o.s.v.

Og lige så lidt egnet som opdrager eller omsorgsgiver for et barn er den, der ved en Baumtestning har røbet at være ”meget skrøbeligt integreret”, ”psykoinfantil og lukket”, ”emotionelt skadet”, ”splittet og meget løst integreret”, ”umoden med svære struktureringsproblemer”, ”præget af basal usikkerhed og mange emotionelle frustrationer”, ”hysteriform og emotionelt afbleget bag facaden”, o.s.v.

Tilsvarende anses en fjernelse med henblik på behandling nødvendig, hvis en Rorschachtestning af et barn har afdækket, at det ”rummer stor angst”, ”er præget af indre kaos”, ”bruger megen psykisk energi på nærmest at indkapsle følelser”, ”føler sig socialt fremmedgjort”, ”er i stor risiko for tilpasningsproblemer”, ”belastes af meget negative følelser”, ”rummer indre tomhed”, ”har et stort indre følelsesmæssigt kaos”, ”huser neurotisk angst”, ”viser tegn på stor jeg-svaghed”, ”viser tegn på angst og privat logik”, ”har store problemer med at få et stabilt billede af verden”, o.s.v.

Eller hvis en Lüschertestning af det påviser, at det ”har vanskelighed ved at bearbejde sine store emotionelle frustrationer og problemer”, ”er lukket indadtil”, ”har voldsomme emotionelle problemer”, ”har behov for at føle sig identificeret”, ”har kontaktbesvær”, ”rummer en bagvedliggende tristhed og ængstelse”, o.s.v.

Eller hvis en Baumtest blotlægger, at det ”har en skrøbelig identitet”, ”rummer tvangsmæssige træk og stereotypier”, ”er lukket i sin emotionalitet”, ”rummer mange kaotiske følelser og manglende evne til at bearbejde dem”, ”viser en skrøbelig identitet”, o.s.v.

I min indledningsvist omtalte bog har jeg givet 75 eksempler på forvaltningens brug af projektive tests med en detaljeret dokumentation af disse tests åbenlyse mangel på pålidelighed, påvist ved deres diagnostiske karakteristiks særdeles ringe korrelation med anden karakteristik af samme person.

Jeg konstaterede, at bogen ved udgivelsen gav et folketingsmedlem anledning til at rette det §-20 spørgsmål til socialministeren (spørgsmål S 4342), om denne ville tage skridt til at vedtage forbud mod brugen af projektive tests i fjernelsessager. Socialministeren afviser og svarer (25/8-03):

”Den projektive test er et af flere arbejdsredskaber som en psykolog kan anvende i forbindelse med sin vurdering. Disse testninger er et anerkendt arbejdsredskab i den psykologiske videnskab.”

Spørgeren er ikke tilfreds med svaret og stiller som opfølgning et nyt §-20 spørgsmål (S 347), nu med ønske om at få oplyst

”hvilke kilder der er af den opfattelse, at de projektive testninger er et anerkendt arbejdsredskab i den psykologiske videnskab?”.

Ministeren svarer (30/10-03):

”Projektive testninger er et alment anerkendt redskab indenfor psykologien. Der undervises i det på universiteter og ved læreanstalter, som beskæftiger sig med psykologisk videnskab. Psykologinævnet anerkender brugen af projektive testninger i deres vurdering af psykologers virke.”

Litteratur

1. Beckmann (red): Klinisk psykologisk arbejde 2003.
2. N. Bratt: Rorschachtersten i klinisk praksis 1982.
3. H. Eysenck: Sense and Nonsense in Psychology 1957.
4. Hansen-Thomsen-Varming: Psykologisk – pædagogisk ordbog 1995.
5. J. Johannesson (red): Psykologisk Uppslagsbok 1976.
6. G. Jonsson, A. Kälvesten: 222 Stockholmpojkar. En socialpsykiatrisk undersökning. 1969 ( s. 520 – 558: redegørelse for principperne for Rorschachtestning af de undersøgte).
7. J. Kauffman: Characteristics of Childrens Behavior Disorders 1977.
8. S. Krauss : Encyclopedic Handbook of medical Psychology 1976.
9. E. Kringlen: Psykiatri 2001.
10. K. Mortensen: Projektive tests ( i Lier-Isager-Jørgensen-Larsen (ed) : Børnepsykiatri 1988)
11. S. Lilienfeld, J.Wood, H.Garb: What is Wrong with this Picture ? ( Scientific American, vol. 284, nr. 5, 2001).
12. S. Lund – N. Rosenberg: Psykologi 1986.
13. K. Mortensen, L. Møller, A. Theilgaard, H. Ziegler: Rorschachtestning 1987.
14. A. Rattleff : Elementær lærebog i Rorschachtestning ( Publikation nr. 3 fra Selskabet for Dynamisk Psykoanalyse ) 1971.
15. M. A. Rickers-Ovsiankina (ed): Rorschach Psychology 1961.
16. C. Sandström: Børne- og ungdomspsykologi 1961.
17. A. Sirn: Guide to psychiatry 1974.
18. J. Smith, E. Strømgren: Psykiatri 1956.
19. B.Wolman (ed): The Encyclopedia og Psychiatry, Psychology and Psychoanalysis 1996.
20. L. Cronbach: Essentials of Psychological Testing 1990.
21. J. Berg (red): Gads Psykologileksikon 1995.
22. A. Scott (red): Lüschers farvetest 1976.
23. S. Fahnér: Psykologisk testning 1970.
24. J. Jørgensen: Psykologi på biologisk grundlag 1951.