af Sharon Sifford, oversat af Dann Simonsen

EFTERLYSNING
Har du tidligere beskæftiget dig med “alternative sysler”, og er du lige som Sharon Sifford kommet på andre tanker , så vil vi gerne høre fra dig om dine erfaringer.

Skriv til
post@para-nyt.dk
Vi vil da kontakte dig, eventuelt bringe en artikel, eller interviewe dig.

Mit navn er Sharon og jeg er tidligere numerolog og tarotkort-læser. Jeg har altid været tilbøjelig til magisk tænkning, og da jeg som barn led af søvnproblemer, troede jeg nogle nætter, at jeg fik besøg på mit værelse. Næste dag sagde mine forældre altid til mig, at mine “gæster” ikke var virkelige, men jeg nikkede og tænkte mit. Jeg tænkte: “Hvordan kunne min fantasi være i mit soveværelse”” Fantasi er noget, der foregår i mit hoved. I var der ikke, I så dem ikke med jeres egne øjne, det gjorde jeg.”

Det har fulgt mig lige til i dag. Med min magiske tænkning fasttømret som 17-årig, gik jeg med nogle venner til en tarot-læser. Jeg var så spændt. Hvis jeg skal være ærlig, kan jeg ikke mere huske et ord af det, men jeg kan huske, at jeg nærede stor ærefrygt for en person med magiske kræfter. Fra jeg var 17 til 31, gik jeg en gang om året, i ærefrygt og spændt på at se, hvad fremtiden ville byde på.

Jeg fødte mine tvillingedøtre d. 27. december 1999. Tingene forandrede sig. Jeg syntes, at det var en hård kamp. Jeg havde ikke samme energi og gå-på-mod. Så flyttede vi, da pigerne var seks måneder gamle, via min mands arbejde, og jeg sad fast langt uden for lands lov og ret, ingen familie/venner og to grædende/snøftende maskiner at skulle tage sig af. Min mands tante ringede til mig en gang om ugen og fortalte mig alt om det tarot-kursus, som hun gik på. Jeg syntes, at det var meget spændende og elskede vores samtaler. Det var noget andet at tænke på i stedet for, hvornår de skulle mades næste gang og om jeg havde bleer nok. Hun tilbød mig at fotokopiere noterne fra kurset og jeg rev dem ud af hånden på hende, ja tak ! Jeg elskede det. Jeg sad med mine nye kort, læste mine tarot-bøger, og følte at jeg nød livet igen, jeg havde noget andet at tænke på. Dette fik mig så til at købe en bog om numerologi. Jeg læste min familie og mine naboer og de få venner, som jeg mødte i baby-klubben. Jeg var bare så god! Min selvtillid var lav, da jeg følte, at jeg ikke klarede at være mor, jeg følte mig ikke sådan som jeg forventede, at jeg ville gøre det, og så at mene, at jeg havde magiske evner, at jeg kunne skue ind i folks liv via kort og tal, det var vidunderligt, jeg følte mig som noget særligt. Det var der ingen, der kunne tage fra mig.

“Jeg havde til og med en mindre tilhængerskare – det ville være løgn, hvis jeg sagde, at det ikke styrkede mit ego.”

En af mine venners venner anbefalede mig til den lokale clairvoyant-gruppe, som bad mig slutte mig til dem. En gang om måneden, fredag aften, viste vi vores kunst i de lokale skoler for alle mødrene og fædrene. Til at begynde med elskede jeg det. Jeg mødte så mange herlige mennesker. Jeg havde til og med en mindre tilhængerskare – det ville være løgn, hvis jeg sagde, at det ikke styrkede mit ego. De andre clairvoyante var meget venlige. Jeg tvivlede slet ikke på mine eller deres evner, da vi havde gjort det så mange gange, at vi gjorde det rigtigt – vi fik god feedback. Så lavede jeg sammen med to venner et MSN-website, hvor vi tilbød gratis konsultationer, det sædvanlige. Jeg var så glad. Jeg følte mig, ligesom om jeg var tilbage på arbejde, at jeg var med dér, hvor det skete. Jeg begyndte også virkelig at nyde pigerne. Til sidst følte jeg mig som mor og åndelig hjælper.

Den første tarot-læsning, jeg kan huske, var for min første ven, min nabo. Jeg gik efter en let oplægning, jeg var stadig ved at lære det, og jeg brugte årsoplægningen. ¹ Jeg lagde mine tolv kort ud og begyndte. Jeg kan huske, at hun fik Sol-kortet for december måned, og for mig betød det forfremmelse på arbejdet. Jeg sagde, at det ser ud, som om du bliver forfremmet. Hun så forbavset ud og forklarede, at med hendes job i banken, så var den stilling, som hun havde, ikke en, hvor hun kunne blive forfremmet. Det bragte mig en smule ud af fatning, men jeg fortsatte. I løbet af december, jeg tror omkring d. 15., bankede hendes søn på døren med en buket blomster. Forvirret, spurgte jeg hvorfor. Han fortalte, at de var fra hans mor, hun havde fået gode nyheder samme dag, de omgrupperede på hendes arbejde og hun blev flyttet til en anden afdeling og forfremmet. Man kan forestille sig, hvor begejstret jeg blev. Jeg så hende selv næste dag, og vi var begge opstemte over vores sejr og lo som skolepiger. Den læsning var mit springbræt. Det var først, da jeg begyndte at komme alvorligt i tvivl, at jeg pludselig tænkte: “Vent lige et øjeblik, jeg læste tolv måneder for hende og ramte kun rigtigt med den ene.” Lad os bare sige, at jeg ikke fik blomster hver måned, og jeg kan på ingen måde huske, hvad jeg ellers sagde til hende om de andre elleve kort. Men nu ved jeg selvfølgelig, at jeg klyngede mig til min træffer.

Jeg var lykkeligst, når jeg var til mystiske messer. Jeg mødte andre voksne og elskede at lære nye mennesker at kende. Jeg havde været 14 år i apoteket Boots, havde fået tre priser for kundebetjening og en som årets tilsynsførende, jeg hjalp andre, så godt jeg kunne, og elskede det. Jeg havde et formål med livet. Jeg udarbejdede tallet for deres livsforløb og brugte de tre tarotkort, som svarede de tre tal, som udgjorde tallet for livsforløbet, til at give dem en blanding af tarot og numerologi. Det var det sædvanlige: “Gør du? Har du? Vil du?” Masser af spørgsmål (og jeg forstod ikke dengang, at det var det, jeg gjorde), men de så altid ud til at acceptere oplysningerne. Jeg var overbevist om, at det var den ægte vare. Hvordan skulle jeg ellers vide alt det om dem, om deres liv? Der var en kvinde, som jeg vil huske til min dødsdag. Hun havde et totalt livsforløbstal på 22, the master number, master builder , ² ting af vedvarende værdi. Jeg udarbejdede hendes tal, gjorde det med de tre dele, og lavede så hendes slutsum og forklarede, at det så ud, som om hun skulle bygge noget med varig værdi. Det kan i realiteten betyde styrke i forhold, familiestruktur, ikke egentlige bygninger. Hun fortalte mig, at hun lige var begyndt på et projekt med byrådet og var i gang med at bygge et center for blinde. Det var ved at slå benene væk under mig. Hun var en af mine første læsninger den aften, og som man kan forestille sig spredtes rygtet og jeg havde travlt hele aftenen. Dette eksempel og det tidligere nævnte var det, der overbeviste mig og fik mig til at tro på det hele, i hvert fald indtil jeg opdagede koldlæsning. ³

Hvorfor fik to andre mennesker andre kort end jeg? Vi burde vel alle have fået det samme resultat for den samme person?

Jeg kan ikke pege på et præcist tidspunkt, hvor det hele ændrede sig for mig. Jeg begyndte bare at lægge mærke til ting. På vores website lagde jeg for eksempel mærke til et nyt medlem, som bad om en læsning, jeg så dem bede om læsninger hos andre MSN-grupper, og jeg lagde mærke til, at de oplysninger, de fik, var fuldstændig forskellige. Jeg kunne ikke få det til at give mening, men på en eller anden måde vidste jeg, at jeg ikke kunne give udtryk for, hvad jeg havde opdaget, til de to andre hjemmeside-bestyrere. Hvorfor fik to andre mennesker andre kort end jeg? Vi burde vel alle have fået det samme resultat for den samme person? Jeg nævnte det over for min mand, som er skeptiker. Han foreslog, at jeg måske skulle checke nogle skeptiker-sites på Internettet. Det gjorde jeg, og jeg fandt oplysninger om koldlæsning. Jeg kunne ikke tro mine egne øjne. Jeg kan huske, at jeg syntes, at mine læsninger var så gode, jeg lavede da vel ikke koldlæsning? Jeg havde trods alt magiske evner, havde jeg ikke?

Så forklarede jeg mine to bestyrere, at jeg var nødt til at holde op. Jeg kunne ikke overskue det hele, jeg var nødt til at finde ud af, hvad det var, der foregik. Den ene mente, at jeg befandt mig i en krise, og den anden var vred på mig. Det var frygteligt. Da jeg havde mest brug for venskab, følte jeg det, som om var jeg blev udstødt som et sort får, og jeg kunne ikke forstå det. I dag kan jeg se, at min tvivl og afvisning er et tabu i de troendes verden. Jeg søgte på siderne med skeptisk information. Jeg følte det, som om tæppet var blevet trukket væk under mig. Jeg følte mig skamfuld, og alligevel kendte jeg samtidig helt ærligt ikke til koldlæsning, dengang jeg optrådte på de mystiske messer. Der var engang en kvinde, der ringede til mig for at bestille et numeroskop. Jeg forklarede taktfuldt, at jeg ikke længere troede på dem. Hun blev så vred på mig: Ikke, fordi jeg tidligere havde taget £5 for hendes diagram og nu sagde, at det var værdiløst. Hun var gal over, at jeg ikke længere var troende. Hvordan kunne jeg mene det, når jeg jo havde fået så mange ting rigtigt i hendes diagram? Jeg påpegede over for et par af mine venner, hvad jeg havde opdaget, koldlæsning osv., og det så bare ud til at gøre dem værre. Jeg prøvede ikke at få dem til at skifte mening. Jeg prøvede bare at forklare, hvorfor jeg havde ændret mening, og håbede, at de ville forstå mig. Det ville de ikke, så jeg holdt op og forsvandt bare.

Så tilsluttede jeg mig et forum for troende, da jeg undrede mig over, om jeg havde misforstået noget. Måske var der trods alt noget om det hele. Jeg læste lidt og blandede mig i diskussionerne. Med mig selv vidste jeg, at jeg havde læst nok på skeptiske websites til at overbevise mig, men samtidig følte jeg mig lidt som et nikotinvrag. Når jeg holder op med at ryge, får jeg den her trang til nikotin, selv efter seks uger, når nikotinen er ude af systemet. Min hjerne forstår ikke, hvorfor jeg ikke længere ryger, den har ikke omprogrammeret sig selv til den røgfri Sharon. Jeg oplevede det samme med magisk tænkning. Jeg rendte rundt med et Magisk-Tænknings-Vrag (MTV) inden i mig, der rørte på sig, som om der var en del af mig, der ikke kunne forstå, at jeg havde ændret mening. Men jeg oplevede, at folk på hjemmesiden var meget flinke, meget hjælpsomme og at de støttede hinanden. Men jeg var der og ved at læse deres bidrag, rørte Magisk-Tænknings-Vraget mindre og mindre på sig, det var ved at dø. Når jeg undertiden blev revet med, sagde jeg STOP til mig selv; der er ingen beviser, der er bare folks historier/oplevelser, det betyder ikke noget i det store billede.

Hvis jeg skal være ærlig, så syntes jeg ikke, at overgangsfasen var nem.

Så det bringer mig frem til i dag. Jeg er stadig nødt til at holde mit MTV i skak. Når det rører på sig i stress-situationer, siger jeg stop, det var den gamle Sharon, og jeg taler mig selv til rette. Hvis jeg skal være ærlig, så syntes jeg ikke, at overgangsfasen var nem. Jeg ved, at det vil blive nemmere og at min psyke er godt på vej til at være omprogrammeret. Jeg har også opdaget, at det er vidunderligt at være mor. Jeg har ikke længere behov for at være nogen anden, bare mig selv, mor og ven til mine to skønne piger.

Nu kan jeg se tilbage og forstå, at det var mig, der stillede alle spørgsmålene. Jeg spurgte: “Tænker du på at skifte job?”, “Er der en kvinde i din familie, der giver dig problemer/som du er bekymret over?” Nu kan jeg se, at det var dem, der gjorde hele arbejdet, udfyldte alle de tomme felter. I de to eksempler, som jeg har nævnt ovenfor, var det godt nok mig, der gav direkte oplysninger, men jeg nævnte dem kun, fordi det var de eneste to tilfælde, der skilte sig ud, som jeg kan huske fra de to år, hvor jeg lavede læsninger. Der var tidspunkter, hvor jeg vil tro, at jeg tog en chance, og jeg ramte rigtigt, og tidspunkter, hvor jeg fik øjeblikkelig feedback. Jeg sagde aldrig i ét eneste tilfælde: “Joan (søsterens navn), din søster er syg og du er bekymret.” Jeg sagde: “Er der en kvinde, som du er bekymret over?” Svaret var tydeligvis ja, eftersom jeg nu forstår, at vi alle har en kvinde i vores omgangskreds, som vi er bekymret over, det være sig familie, naboer eller venner på arbejdet.

Jeg føler mig en smule dum i dag og siger til mig selv, tænk, at du troede på det, din dumme gås, men samtidig var der jo ikke nogen, der kunne forklare mine barndomsoplevelser i et sprog, som jeg kunne forstå (hallucinationer). Dertil kommer, at med et par rene pletskud nu og da, så er det vel ikke så svært at forstå, hvorfor folk tror. I dag ved jeg bare bedre.

Og det viser sig, at min mor og far trods alt havde ret: Det var alt sammen bare min fantasi.

Noter:

1) Der vendes 12 kort, et for hver måned beregnet for at læse fremtidperspektiver for det kommende år, måned for måned. Man kan vende et trettende kort, der resumerer året som helhed.

2) Master number, Master Builder. Et “mestertal”, f.eks. 11 og 22 har sine egne vibrationer og behøver ikke at blive reduceret, de bærer på langt mere “energi” end reducerede tal. Den store Arkana består af 22 trumfkort.

3) To artikler om emnet:
James Randi: Kunsten at koldlæse
Kari Coleman: Min karriere som medie

Anden læsning:

Tarot hjemmeside: http://smedsgaard.adr.dk/tarot.htm
Tarotkort – spådomskunst eller udviklingsvej? / af Pernille Aagaard
Fra Ikon nr. 26: http://www.ikon-danmark.dk/blad/ikon26/tarotkort.html

Kilde: SkepticReport: Confessions of an ex-Woo

Historien om en anden praktiserende new ager, Karla McLaren, som opdagede sandheden om sin tro, kan læses her:
At bygge bro over kløften mellem to kulturer