af Georg Strøm

Det er ikke nok at intelligent design kan falsificeres. Indenfor forskning vil man først tage en revolutionerende ny ide alvorligt når der er fundet stærke tegn på at den er rigtig. Samtidig har forskere en klar egoistisk interesse i at kaste sig over tegn på intelligent design – hvis der altså er nogen.

Hvad vil konsekvenserne være, hvis en forsker finder beviser for intelligent design – altså for at udviklingen af planter og dyr ikke blot har fulgt evolutionsteorien, men at en Gud eller et andet væsen har grebet ind og styret udviklingen?

Det er en opdagelse som vil være endnu mere vidtrækkende end opdagelsen af DNA eller hvis man finder liv udenfor jorden. Forskeren som har gjort den vil med sikkerhed få en nobelpris, verdens ledende videnskabelige tidsskrifter vil være ivrige for at publicere hans artikler om opdagelsen, og en stribe andre forskere vil gå i gang med at prøve at finde andre beviser og med at bygge videre på hans opdagelser.

I hvert fald hvis forskere og videnskabelige tidsskrifter opfører sig på samme måde som da Fleischmann og Pons i 1989 annoncerede at de havde løst verdens energiproblemer ved at lave fusionsenergi i et bæger vand ved stuetemperatur. En opdagelse som stred lige så meget mod den kendte videnskabelige viden som ideen om intelligent design.

Samtidig kan forskeren som finder et bevis for intelligent design regne med at præsident Bush vil tage imod både opdagelsen og forskeren med åbne arme, og at velhavende kristne organisationer og enkeltpersoner vil stå i kø for at give penge til det universitet hvor han arbejder.

Hvorfor er der ikke flere biologer som ivrigt kaster sig over intelligent design? Især når det faktisk er muligt at finde beviser for intelligent design, hvis det altså eksisterer. I de her år sker der en global opvarmning som forstyrrer dyre- og plantearter og hele øko-systemer. Hvis intelligent design er en mulighed, burde der være eksempler på at dyre- og plantearter tilpassede sig til ændringerne før de indtraf. Et andet eksempel er problemer med overbefolkning. Hvis der var tale om intelligent design, kunne vi forvente at menneskers frugtbarhed faldt meget kraftigt når befolkningstætheden blev så stor at den kunne true miljøet. Imidlertid lader det snarere til at det modsatte er tilfældet.

Problemet er at det er svært at finde beviser for intelligent design.

Tilhængerne kan påvise at der er noget som vi ikke ved hvordan har udviklet sig, men det beviser ikke at udviklingen skyldes intelligent design. Det svarer til dem der slutter at pyramiderne blev bygget af rumvæsner fordi de ikke selv ved hvordan stenene blev stablet ovenpå hinanden. Når det drejer sig om livets opståen og tidlige faser, står vi endda i den situation at vi højst kan påvise hvordan det kan være foregået. Vi kan aldrig vide med sikkerhed hvad der præcist er sket.

Hvordan er så stillingen for evolutionsteorien? Nu har forskere det med at underdrive, de kalder en artikel som beskriver resultaterne af flere års forskning for et paper, og når de taler om en teori er der tale om en samlet beskrivelse som er støttet af en lang række iagttagelser. De mest håndgribelige er dem der viser at evolutionen stadig foregår mens vi ser på den, for eksempel når bakterier udvikler resistens overfor antibiotika. Samtidig er blandt andet prostata og detaljer i øjets konstruktion ikke særlig hensigtsmæsige. Det kan passe med en gradvis evolution som ikke er styret, men hvis der er tale om et design, virker det ikke særlig intelligent.

Hvad betyder det så for troen på Gud? Jeg føler mig selv mere tryg ved en almægtig Gud som lader evolutionen og livet køre uforstyrret efter de regler han en gang har opstillet, end en Gud som den ene gang efter den anden er nødt til at gribe ind og styre hvad der foregår, og som så ind imellem kludrer i det.

[*]