af Mogens Winther
Jovist, hos Nordisk Film er både direktøren og pressechefen rævestolte.
Nordisk films nye medie-påhit – “Fornemmelse for mord” – er nemlig blevet en international eksportsucces.
Men spørgsmålet er blot om Nordisk film egentlig har noget at være stolt over.
I en nylig norsk “Fornemmelse for Mord” udsendelse kunne den clairvoyante damefrisør Lena Ranehag nemlig udpege en kvindelig trafikmorder.
I selve udsendelsen blev navnet på morderen anonymiseret – ifølge denne artikel dog kun delvist.
Efter udsendelsen modtog politiet navn og adresse på den “morder”, som clairvoyanten havde “set” – og den pågældende billist blev minsandten kaldt til afhøring.
Den norske avis – “VG” fortæller – citat:
“Rekordmange 293000 nordmenn fulgte søndagens utgave av «Fornemmelse for mord”.
På hjemmesiden til TVNorge gledet programleder Per Asle Rustad seg over rekorden, og gikk svært langt i å hevde at programmet hadde funnet gjerningsmannen.”
Politiets efterfølgende undersøgelse viste dog at det morderiske “syn” var – citat: “rent oppspinn”…
Den afhørte kvinde var chokeret over at være blevet udpeget på et så spinkelt grundlag.
Men den program ansvarlige forstår åbenbart ikke mediernes kritik:
“Jeg forstår at det kan ha vært en påkjenning for denne kvinnen, men sånn er livet. Det er jo ikke uvanlig at navn blir sjekket ut i alvorlige kriminalsaker, sier han.”
Nej, her er ingen slinger i valsen – til trods for at clairvoyanten tog fuldstændig fejl:
– “har hun fortsatt tv-kanalens fulle tillit. “– Hun er en meget dyktig klarsynt som vi kommer til å bruke mye framover”, fastslår Per Asle Rustad.”
Det norske tilfælde som har vakt opsigt i USA er desværre ikke enestående.
Tidligere har flere danske clairvoyanter forsøgt at blande sig i danske kriminal sager – uden at dette har ført til nogen som helst opklaring.
Den 11. juli 2003 kunne clairvoyanten Arni Jensson oplyse navnet på Mias morder til politiet. Efterfølgende viste det sig at alle oplysninger, såvel morderens navn som profession var forkerte.
Og den 17. august 2003 skrev dagbladet Politiken: “Politi drukner i synske henvendelser”
“Clairvoyante, der vil hjælpe med at opklare drabssager, bestormer politiet. Senest udløste Mia-mordet 75 henvendelser. Endnu har åndelige kræfter ikke bidraget til opklaringen af et mord….. “
Klik på denne Paranyt artikel for at se flere danske og hollandske eksempler. Og klik på denne side, for at se endnu en norsk “Fornemmelse for Mord”-fiasko.
Man kunne fremføre at alene det forhold at en kriminal sag beskrives for så stort et TV publikum, kan give politiet interessante tips fra offentligheden.
Tysk TV har således med stor succes gennemført 350 dokumentariske udsendelser ”X-Y Ungelöst”.
I disse udsendelser lå opklarelses procenten helt oppe på 40.. : ”in 35 Jahren konnten 40 Prozent der in der Sendung gezeigten Fälle aufgeklärt werden”
Til sammenligning kan den norske programleder for ”Fornemmelse for Mord” ikke fremlægge et eneste konkret eksempel hvor clairvoyanternes udsagn har hjulpet politiet.
– citat: ” Men han kommer ikke på noen konkrete eksempler der tipsene fra de klarsynte har ført etterforskningen videre.”
Tilføjelse – december 2004 :
Ej heller den danske pressechef for Nordisk Film har, trods flere forespørgsler, kunnet fremlægge saglig dokumentation på at clairvoyanternes udsagn skulle have haft nogen positiv betydning for opklaringen af konkrete kriminal sager.
Hvad angår navngivningen af “mordere” : straffelovens Kapitel 27, § 267 forbyder udbredelser af sigtelser for forhold, “der er egnet til at nedsætte den fornærmede i medborgeres agtelse”.
Det betragtes i paragraf 268 som en skærpende omstændighed, “hvis gerningsmanden har savnet rimelig grund til at anse den for sand”
Det kunne være interessant at høre, hvilke forholdsregler den ansvarlige koncern vil tage med henblik på at forhindre en gentagelse af denne ulykkelige udpegning af falske “mordere”.
Men nej, også her forbliver koncernen tavs, vi må endda konstatere, at Lena Ranehag – tilsyneladende uhindret – fortsætter hendes virke med at “se” konkrete navne og adresser.
I TV omtalen af en ny mordsag den 21. November hedder det således :
“Lena Ranehag ser også navn på gjerningsmennene”…..
“Lena mener løsningen kan finnes i et helt bestemt miljø i Oslo, og peker også ut stedet der hun mener gjerningsmannene holder til i dag.”
Virksomhedens tavshed overfor disse væsentlige spørgsmål kan vel kun tolkes som et tegn på at høje seertal, med øgede reklameindtægter til følge er mere væsentlige, end hvorvidt man med clairvoyance-underholdning kommer til at udpege uskyldige som værende morder ?
Tilbage bliver at konstatere – med Joe Nickell’s ord
”I stedet skader slike “synske” etterforskninger ved å sette troende politifolk på blindspor, gi falske beskyldninger (som forbausende ofte stemmer med politiets fordommer) og traumatiserer familier ved å gi gjetninger om at en død er i live eller en levende er død”.
Supplerende læsning:
- Interview med Joe Nickell om “synske detektiver”.
- Skepdic: “Psychic Detectives”
- “Synske løser ikke krimgåter”
- “TV-tips fra synske sinker mordsaker” – om de norske udsendelser:
“Programmet «Fornemmelse for Mord» har påvirket 15 drapssaker, men aldri ført dem videre. Rådene fra de synske kan sinke etterforskningen og gi etterlatte falskt håp, advarer politiet.” - “Debatforum hos Norsk TV”
FALSE ACCUSATION BY PSYCHIC
Reader Jan-Are K. Johnsen, a psychologist with the University Hospital of North Norway, writes:
Disturbing news from Norway, I’m afraid….
This morning a Norwegian newspaper reported that a woman has been brought in for questioning regarding the tragic hit-and-run death of a young woman in October last year. This sounds like good news, right? Not really. It appears the only evidence against the woman detained has been brought forward by psychic Lena Ranehag in a — sad to say — quite popular TV-show called “Fornemmelse for mord,” roughly translated: Premonition of Murder. In this parody of a show, psychics try to shed light on unsolved murder cases, but to my knowledge no glimmer of light has been detected yet. Now, in some sick twist, local police chose to trust information from one of the psychics, and brought someone in for questioning based solely on this information. Although, I do not think we are any closer to solving the case, the potential for personal tragedy is evident here. Also, given that a number of people are wrongly accused and convicted each year, often of even more serious crimes than this, this is a tragedy on several levels.
Almost as disturbing is the poll on the website of the newspaper that brought the news, in which approximately 80%(!) of the respondents are positive to the idea that psychics should "help out" in police investigations. Although I know well enough that the respondents do not constitute a representative sample of the Norwegian population, it is still enough to make any sane person’s skin crawl.
Kilde:Swift: Online newsletter from the JREF, October 29, 2004
http://www.randi.org/jr/102904swing.html
[*]
Seneste kommentarer