af Lee Shargel, oversat og bearbejdet af Willy Wegner
De fremmede kommer! De fremmede kommer! Folk tror det ikke. De eneste fremmede der kommer er dem der sniger sig under hegnene langs Texas grænser. Hvordan kan jeg være så sikker? Jo, for det først har vi fanget nogle få af dem og de har ikke følehorn, strålepistoler eller flyvende tallerkener. Hvad de har er dårlig ånde, går i forkert retning og har en lommefuld af jallopenos . Beklager, intet mysterium her.
I 1996 skrev jeg et science fiction manuskript med titlen Voice in the Mirror – (Stemmen i spejlet). Det var en opdigtet historie om opdagelsen af liv på en anden planet. Den anden planet var Jorden. Ja, de opdagede os. Det har nu ændret sig. I min jagt på at finde en udgiver opdagede jeg, at jeg havde fået samlet afslag nok til at kunne tapetsere mit hus. Da min kone ikke mente at afslagene pyntede, besluttede jeg at det nu var på tide med en anden tilgang til forlæggerverden. Så en doktor Lee Shargel, top hemmelig NASA videnskabsmand blev født.
Jeg besluttede at den bedste måde at få udgivet en bog på var at en lille hentydning om at bogen kunne være virkelig. Og hvad måtte mit øje skue, New Age forlagene åndede ved min dør. Jeg sikrede mig en forlægger og en pæn (om end lille) check i forskud. Jeg var nu parat til at møde verden som en opdigtet top hemmelig NASA videnskabsmand med en Ph.D. i ægyptisk kvantemekanik. (Det var en grad jeg fandt på i en snæver vending, men den virkede også). Jeg fik en agent og en maneger der kun var ivrig efter at tjene på ufo-galskaben. Men først krævede det en plan.
Jeg blev booket ind på en UFO-kongres i Philadelphia hvor jeg præsenterede fotos af det rumskib der faktisk var styrtet ned i Roswell, New Mexico. Jeg blæste dem omkuld med showmanship og brug af Barnum-effekten. Og jeg tænke pokkers, – det virker. Jeg tænkte, “hej, der er penge at hente i disse dunkle bjerge af alien undere.” Note: Omkring det tidspunkt fik vore lille blå planet en himmelsk besøgende ved navn Hale-Bopp. Derfor tænke jeg at jeg burde hoppe på vognen, og red med på kometens hale hele vejen til banken og standsede kort op for en to timers snak i Art Bells ”Coast to Coast” radioprogram hvor jeg påstod at en ”ledsager” fulgte kometen. Det skabte noget af et røre. Ubekendt for mig på det tidspunkt, blev det hørt af en lille gruppe folk i San Diego, der kaldte sig selv Heavens’s Gate.
Jeg blev inviteret som gæstetaler på den årlige Internationale ufo-kongres i Laughlin, Nevada. Der kunne jeg bringe publikum til tårer med mine historier om abductions, regeringssammensværgelser, fotos af flyvende tallerkener (af alle steder fremstillet i Hollywood) delfinagtige aliens (ja, det var en af mine bedste) og en lille stump af et fremmed rumskib. Jeg så fra første række hvordan disse Alien Carnival udråbere greb til lommerne (akkurat som jeg skamløst gjorde på det tidspunkt) hos de i tusindvis af deltagere der kom rejsende fra hele verden og hinsides. De kom for at få deres ører kildret af spekulationer og lodrette løgne. For mit vedkommende, så var det toppen af underholdning. Alt gik fint indtil det blev opdaget at jeg var trængt ind på et profitabelt område som tilhørte en alien mafia.
Jeg blev antastet af ufo-kongressens lederskab, som truede mig på min eksistens medmindre jeg ophørte og afstod fra dette urene spil jeg spillede. De havde dette område dækket og der var ikke plads til min slags. Åh, medmindre jeg ønskede at bidrage med en andel af min profit. Jeg afslog og blev forvist til Bussemandsland. (Det er internet-helvede hvis du skulle være i tvivl.)
Og som man siger, så er resten historie. Jeg blev smidt i afgrunden med restoplaget i min lokale boghandel, tvunget til at tolerere et væld af løgne skrevet om mig og lagt ud på Internettet og endelig lide den største tort af ydmygelser: min forlægger tog pengene og smuttede! Nå, jeg sundede mig i cool New York stil. (Jeg er fra Bronx!) Jeg begyndte at skrive artikler til magasiner og filmmanuskripter igen. Jeg startede et filmselskab, FilmWorks LSD (“Indie filmmageri – det er et trip!”) og jeg har en nu bog på vej der absolut ikke handler om aliens eller de lommetyve der repræsenterer dem. Nå, er det måske ikke Amerika?
– – – – –
About the author: Lee Shargel is executive producer of FilmWorks LSD, a feature film company. He is also an internationally known science fiction author (Voice in the Mirror). He is also infamous for his International UFO hoax which coincided with the Heaven’s Gate tragedy. In spite of the tragedy of those 39 people, Lee Shargel proved his point. The UFO community is a Galactic Crime syndicate preying on the unsuspecting minds, fears, hopes and wallets of millions of people worldwide. His next book due out later this year entitled: “The Christmas Siren” is slated for production as a feature film. You can visit Lee Shargel and FilmWorks LSD at: www.sibotmotion.com
Kilde: Abduct My Wallet: Confessions of a UFO Hoaxer. – Useless Knowledge , May 2004
[*]
Seneste kommentarer