Den såkaldte "belgiske ufo-bølge"

af Marc Hallet, oversat af Willy Wegner

Mange mennesker der engang troede på ufoer gør det ikke mere. I kontrast til det store antal af godtroende personer der tror på alt hvad der udgives på tryk, er disse tidligere ufo-troende begyndt systematisk at undersøge de udsagn og den litteratur der tegner ”ufo fænomenet”. Deres tvivl er konstant blevet øget. Faktisk sker det, så snart man begynder at grave lidt dybere i dette emne, at det synes klart at ufologi ikke kan underbygges. Konsekvensen er at år for år må stadig flere anerkendte ufologer indrømme at de har taget fejl eller været på et forkert spor, hvorefter de træder ind i rækken af ex-ufologer. Dette vigtige faktum ignoreres af dem der tror på ikke-jordiske ufoer og dette bliver ofte bortcensureret eller fejlagtigt forklaret af ufologerne selv.

Man går ind i og forbliver ”i” ufologien akkurat som var det en kult, afskærmet fra kolde facts der kunne udløse en proces af kritik. Ufologien er ikke videnskabelig hverken i dens metodologi eller dens resultater. Den såkaldte ”Belgiske ufo-bølge” er et fint eksempel på dette.

Gennem nogle år forsøgte SOBEPS [Société Belge d’Etude des Phénomènes Spatiaux], en privat belgisk ufo organisation, at overbevise den akademiske verden om at organisationen havde antaget en videnskabelig holding til studiet af ufoer. I 1991 akcepterede et par dusin af belgiske videnskabsfolk at lytte fordomsfrit til de ”beviser” der blev fremlagt af gruppens førende medlemmer. Resultatet i den sidste ende blev at disse videnskabsfolk gik bort både skuffet og med manglede overbevisning om at ufoer hjemsøgte de belgiske himmelstrøg. Alligevel, tre måneder efter, stod lederen af SOBEPS frem på en fransk tv-kanal og påstod: ”videnskabsfolk slutter sig til os i massevis”. Det var selvfølgelig mere end en almindelig overdrivelse! (1)

Den første bog om ufo-bølgen
I oktober 1991 udgav SOBEPS den første bog om den påståede belgiske ufo-bølge. Bogen havde titlen “Vague OVNI sur la Belgique” (UFO bølgen over Belgien). I det følgende vil jeg referere til bogen som ”VOB”.

Ti belgiske videnskabsfolk fra universiteterne i Liège og Bruxelles reagerede meget hurtigt på bogen og udsendte en pressemeddelelse i hvilken de kritiserede bogens indhold og professor August Meessen’s arbejde i særdeleshed. Utvivlsomt ville der have været flere end ti, hvis det ikke havde været for vigtigheden af denne hurtige tilbagevisning. (2)

Til trods for dette fortsatte SOBEPS ledelse at påstå, at belgiske videnskabsfolk tog gruppens arbejde alvorligt. Den skinbarlige sandhed var, at siden udgivelsen denne første rapport, har SOBEPS medarbejdere aldrig været inviteret til et universitet i Belgien for at forsvare deres synspunkter og ingen respekterede belgiske videnskabsfolk har tilsluttet sig SOBEPS-teamet eller bifaldet deres konklusioner. Jo, af og til har medarbejdere fra SOBEPS holdt foredrag i universiteters auditorier, men det skyldes at de havde lejet sig ind således som nogle private grupper kan, men ikke fordi de har været inviteret af akademiske autoriteter. Og ja, SOBEPS har holdt sig i kontakt med ”gendarmeriet” (en politimyndighed der dengang havde militær status) for at kunne få informationer om ufo observationer, men, i Wisconsin for eksempel, har en ufo organisation stiftet af kontaktpersonen Charlotte Blob det samme ”privilegium”. Dette er tydeligvis ikke en grund til at anerkende en ufo organisation som en seriøs forskningspartner. Autoriteterne akcepterer at samarbejde med ufo organisationerne fordi de erkender nu at den information de kan levere har mindre værdi. (3)

Lad os gennemå de “hårde facts” der fik international bevågenhed gennem SOBEPS.
For det første er der “mystiske” radar signaler målt fra et F-16 fly den 30.-31. marts 1990. En hændelse der blev offentliggjort verden over.

Den overbeviste professor
Professor Auguste Meessen (nu pensioneret) sluttede sig til SOBEPS da gruppen blev stiftet i 1971. Allerede fra begyndelsen var han overbevist om at ufoer var fra en anden verden. Han har brugt flere måneder på at studere disse radar signaler efter først at have fået tilladelse til lave videooptagelser fra radarskærme for at kunne forstå disse instrumenters funktioner. Meessen er nemlig ikke radar specialist. (4)

I VOB skriver professor Meessen: ”Konklusionen der logisk giver sig selv er at ENHVER ANDEN HYPOTESE END UFOer KAN UDELUKKES MED NÆSTEN HUNDREDE PROCENT (fremhævet i den orignale tekst).” Han skrev også: ”…Jeg tror at den eneste fornuftige hypotese er uidentificerede flyvende objekter, med en adfærd der indikerer ikke-jordisk oprindelse.” (5)

Det er hvad de ti videnskabsfolk refererede til i deres pressemeddelelse som en overdrivelse. Ifølge dem var der adskillige selvmodsigelser i analysen udført af denne fysiker og en af disse videnskabsfolk fortalte mig endog at ingen universitets student nogensinde ville bestå med æren i behold for et så flertydigt arbejde, fyldt med selvmodsigelser.

Det er vigtigt her at understrege, at F-16 piloten slet ikke så et ufo. Jeg talte med nogle af hans venner som havde moret sig sammen med ham over ufo hypotesen. Havde det ikke været for SOBEPS var disse såkaldte mystiske radarspor blevet kategoriseret som almindelige ”engle” [radarstøj]. En anden vigtig ting er, at på et tidspunkt forblev dette radar-”ekko” uforanderligt på skærmen mens flyet manøvrerede, hvilket indikerer en instrumentfejl. Det er også hvad obertstløjtnant Salmon fra Belgian Air Force Electronic War Center fremhævede, da han blev interviewet af journalister fra Science & Vie Junior i 1992. Og det er også hvad jeg har skrevet i en artikel, og hvad de ti videnskabsfolk havde valgt at tilføje i deres pressemeddelelse i oktober 1991. (6)

Endnu en bog
Nu har SOBEPS udgivet en anden diger “rapport” om den såkaldte ”Belgiske UFO bølge”. Ikke særligt overraskende for dem der er velinformeret, distancerer professor Meessen sig fra sine tidligere konklusioner og indrømmede at helt særlige atmosfæriske forhold sandsynligvis var årsagen til F-16 hændelsen. Det gjorde han med mange ord og omsvøb, men han gjorde det. (7)

Messens første konklusion blev offentliggjort verden over. Det skete ikke med hans omstændelige tilbagetog.

Lad mig tilføje, at i de ti belgiske videnskabsfolks pressemeddelelse i oktober 1991, hvor de kritiserede professor Meessens konklusioner allerede havde skrevet: ”Analysen foretaget af hr. Meessen synes at indikere at det kunne være et meteorologisk fænomen hvoraf den (antagede) tilstedeværelse af overlydshastigeder og pludselige accelerationer foretaget af fysiske objekter er langtfra overbevisende.” (2)

Man bør lægge mærke til at disse mystiske signaler (fra et antageligt 100% virkeligt ikke-jordisk ufo) udgjorde det ENESTE ”fysiske bevis” (ikke medregnet Petit-Rechain billedet som jeg vil vende tilbage til senere) som SOBEPS havde indhentet til den berømte første bog som journalister blev påvirket til at annoncere som en ”ny bibel om ufoer.”

I videnskabelige kredse, når nogen opdager noget af interesse, bliver der skrevet en rapport som sendes til en videnskabelig publikation. Her efter blive artiklen gennemlæst af flere referees, returneret til forfatteren og korrekturlæst indtil den kan måle sig med de stringente videnskabelige standarder. Hvorfor valgte professor Meessen en anden måde. Hvorfor foretrækker han altid at udgive sine ”videnskabelige ufo studier” i privat udgivne bøger og tidsskrifter eller via internettet? Måske ved han at videnskabelige udgivere ville afvise hans ”bevisførelse”.

Ufo-lyd og radiostøj
Her er en sørgelig historie om denne nu pensionerede fysiker. I september 1987, i Frankrig, påstod en 10 årig dreng at han havde båndoptaget lyden fra en ufo. Hvad der ved første øjekast så ud til at være en strengt videnskabelig undersøgelse udgivet af SOBEPS, konkluderede professor Meessen at lyden havde en så mærkelig karakteristik at drengens vidnesbyrd måtte akcepteres. Men professor Meessen er hverken ekspert i akustik endsige radarer. En CNRS forsker fra Acoustics Laboratory of the University of Provence, Frankrig, slog fast at lyden ikke var andet end radiostøj som kendt af radioamatører. Denne forsker kommenterede professor Meessens konklusioner i følgende vendinger: ”en facade af seriøsitet”, ”subjektivitet” og endda ”en ophobing af konfliktende og ringe ufordøjet viden”. Disse kommentarers alvorlighed sammen med dem fra de ti videnskabsfolk burde tvinge enhver til at spørge sig selv på hvilken måde professor Meessen udfører sin forskning om ufoer.

Analyse af et ufo-foto
Lad os nu se på det berømte billede taget ved Petit-Rechain. Det blev distriburet over hele verden af SOBEPS-teamet og blev brugt på omslaget af de to bøger som denne private organisation udgav om den såkaldte belgiske ufo-bølge.

Dokumentet viser en sort triangulær silhuet på en blålig baggrund der antagelig er nattehimlen. En uregelmæssig overflade ses i hvert hjørne af trekanten. I midten er der en lysende plet omgivet af et rødligt skær.

Der er uoverensstemmelser mellem selve fotoet og erklæringen fra den unge mand der tog billedet. Han oplyste at billedet var taget med et reflex-kamera udstyret med en 55-200mm telelinse indstillet til et minimum på 150mm. Fotografen hævder at han brugte langtids eksponering (mellem et og to sekunder) og holdt lukkeknappen nede i omkring to sekunder. Han fortalte også at han holdt kameraet med sine hænder støttet mod hjørnet af en mur. Selv om han overeksponerede og lukkeknappen blev holdt i blot et sekund, ville det fotograferede objekt ikke kunne have skarpe kanter, det ville ganske enkelt være sløret. Stik modsat har det trekantede objekt mindst en skarp kant. Den unge mand fortalte at han så det enorme objekt sammen med sin veninde. Det andet øjenvidne var imidlertid så uimponeret af dette ekstraordinære syn at hun end ikke blev ved med at se på det. Ved en lejlighed fortale hun at objektet forsvandt omgående og på et andet tidspunkt indrømmede hun at hun faktisk aldrig så det forsvinde. Mere vigtigt: Pierre Magain, en astrofysiker fra Astrophisics Institute of Liège har matematisk bevist at den størrelse der knyttes til objektet af den unge fotograf er komplet forskellig fra det kameraet optog. Så man kan konkludere, at de to vidners udsagn er aldeles irrelevant i forhold til billedet.

I denne sag har ”forskerne” i SOBEPS udført en ret mærkværdig analyse. Først forsøgte de at at skabe et lignende billede ved et bruge en model af træ. Da det mislykkedes konkluderede de fornærmet at billedet var falsk, det kunne kun have været taget med meget forfinede metoder. Dette afsluttede deres ”analyse”.
En mærkelig måde at praktisere fotografisk ekspertise på, eller hvad?

Digtal analyse
Professor Marc Acheroy fra Royal Military School, i Bruxelles gav senere en af sine studenter lov til at bruge en digitaliseret version af dette lysbillede til afprøvning og forøge dets egenskaber i en computeranalyse ved digital forstærknings teknik. I et personligt brev forklarede professor Acheroy mig, at han aldrig forsøgte at bedømme hvad det var for en type objekt der var blevet fotograferet (et avanceret fly, en ufo eller en model); hovedårsagen til at han akcepterede sin students arbejde med dette billede var at opnår en bedre viden om dette elektroniske data system. (9)

Professor Acheroy og SOBEPS har talt overordentlig meget sammen om dette arbejde men få personer har set det. Jeg har fået lavet en kopi af det og spurgt efter videnskabelig vurdering fra to uafhængige astrofysikere der er eksperter i billed forstærknings teknik. Således fandt jeg ud af at digitaliseringen havde været så ringe udført at der fremkom tekniske fejl og at den af studenten benyttede kosinus transformeringsteknik genererede sine egne tekniske fejl! Set ud fra en strengt videnskabelig synsvinkel var studiet dårligt selv om der dukkede nogle interessante karakteristika op. For eksempel at objektet syntes at være omgivet af en lysende aura og at denne aura syntes at afgive infrarødt lys, akkurat som om objektet havde været belyst bagfra af en almindelig lampe. (10)

Fra begyndelsen havde den unge fotografs vidnesbyrd været vurderet som utroværdigt af SOBEPS-temaet (11). Efter at det var mislykkedes at skabe et sammenligneligt dokument, udviklede deres konklusioner sig til en overbevising der fordunklede den forholdsvise tvivlsomme oprindelse af dokumentet. Denne overbevisning blev så befæstet af analysen udført af en der ikke er ekspert i digital billedanalyse, at de konkluderede at Petiti-Rechain billedet viste et virkeligt fartøj of at professor meessen antog at de lysende pletter på fotoet var rigtige plasma udstødning skabt af den magnetohydrodynamiske fremdrift benyttet af disse fremmede! (12)

Langt fra at dele denne enthuisiasme, og ved brug af en meget enkel teknik, skabte astrofysikeren Pierre Magain og hans kollega Marc Remy fra Liège universitetet et billede der viste de fleste af de samme karakteristika som findes på Petit-Rechain billedet. Desuden fik den tidligere ufo-troende Wim van Utrecht fra Antwerpen også et lignende billede med en anden meget simpel trickfoto teknik. Disse tre mænd havde i det mindste bevist den mangel på fantasi og viden SOBEPS medarbejderne have vedrørende forfalskning af fotos.
Selv ufologer indrømmer at det ikke altid er muligt at bevise at et foto er forfalsket. Men i dette tilfælde synes flere elementer at indikere et forsætligt fupnummer. Men SOBEPS ved at der ikke er noget definitivt bevis på fup og drager fordel af det. Dette er ikke en videnskabelig holdning for i modsætning til hvad fakta syntes at indikere, forsøger SOBEPS klart at få offentligheden til at tro at et ufo virkelig er blevet fotograferet. Det er denne form for argumentation disse ufo-troende fremfører som ”videnskabeligt bevis”.
Vidne i telepatisk kontakt?

I løbet af den belgiske ufo saga havde mange observeret mærkelige triangulære formationer på himlen. Nogle optog dem med deres videokameraer. Hr. Alfarano fra Bruxelles tog det mest berømte, men det er generelt ukendt at han også påstod at have været i telepatisk kontakt med de fremmede væsener. Selv SOBEPS indrømmer nu at ingen af disse film viser noget mærkeligt eller uforklarligt. De fleste af dem viser almindelige flys lys i trekantform. Uanset dette er de fleste af disse personer overbevist om, at de har set den belgiske trekantede ufo. Ved disse tilfælde kan deres vidneudagn testes ved en gennemgang af billederne. Hvad med alle de tilfælde hvor vidner påstår at have set et ufo men uheldigvis ikke var i stand til at fange det på film? Er der nogen som helst grund til at tro, at de så noget andet end dem der filmede ufoer? I manglen på relevante oplysninger er det ofte vanskeligt eller umuligt at identificere hvad folk har set.
SOBEPS udnytter disse dunkle situation og konkluderer at alle uforklarlige observationer er knyttet til virkelige ufoer, sandsynligvis af ikke-jordisk oprindelse. Det er uvidenskabeligt.

Man kan også tvivle på de personlige kvalifikationer på de talrige improviserede undersøgere som SOBEPS har arbejdet med. Nogle af dem var så forblindede af deres tro på ufoer at de end ikke kunne se de mest indlysende ting. For eksempel er her en tegning lavet af et vidne og som blev bragt i Inforespace 86 som et virkeligt ufo. Vidneudagnet og tegningen viser tydeligt at det var en almindelig helikopter.

Sammenhæng – et nøgleord
SOBEPS hævder at tusinder af mennesker så den belgiske trekant og fastholder at der er en bemærkelsesværdig sammenhæng i disse talrige observationer. Det magiske ord ”sammenhæng”, introduceret af professor Meessen så snart han samarbejdede med SOBEPS har været brugt igen og igen af SOBEPS medarbejdere for at forsøge at overbevise os om at identiske objekter blev set i Belgien af tusindvis af mennesker. Se blot de to bøger udgivet af SOBEPS. I mange beretninger er objekterne beskrevet som trekantede, men i alle disse vidne erklæringer er de eneste konvergens ordet ”trekant”. Faktisk blev alle former for trekanter beskrevet, ikke alene med meget forskellige vinkler men også med meget forskellige strukturer og lys. I mange tilfælde så folk ikke trekanter, men kvadrater med fire lys, en kugle eller en skive omgivet med lys eller endog en kvadrartisk platform så stor som en fodboldbane så det minder om science-fiction film. Folk har også set flyvende skiver med kupler, cigar- eller boomerang-formede indretninger, symmetriske eller asymmetriske komplekse geometriske former og endog noget lig et ovalt skib med pagejer. Det er hvad SOBEPS kalder ”sammenhæng”!

En værdifuld information som SOPEBS valgte ikke at udgive er, at Jean-Luc Vertongen, leder af efterforskningen siden SOBEPS start, forlod gruppen i december 1993. Siden vi blev venner kan jeg fortælle, at han nu siger at der overhovedet ikke var nogen sammenhæng i de vidneerklæringer SOBEPS indsamlede gennem årene fra hele landet. Og der er mere: ifølge ham arbejder SOBEPS som en sekt hvor medarbejderne er sporet ind på den ikke-jordiske hypotese som, for dem, udgør den mest logiske forklaring på ufo fænomenet. (14)

Genevieve Van Overmeire efterfulgte omgående Jean-Luc Vertongen som leder af SOBEPS efterforsknings afdeling. Men ikke ret lang tid; hun forlod gruppen hurtigt efter og påstod ligeledes at man arbejdede som i en sekt og hverken videnskabeligt eller seriøst. I SOBEPS hovedkvarter blev disse beskyldninger mødt med dyb tavshed.

Jeg ville nu gerne bidrage med to slags eksempler der viser hvor useriøst SOBEPS arbejde var i sagen om den såkaldte belgiske ufo-bølge.

Selvmodsigelser
På dise 74 i VOB kan man læse det følgende om observationen af en mærkelig flyvende tingest der lignede en fugl: ”Det var blottet for lys.” Fire sætninger senere læser vi: ”Under vingerne var der to store hvide lys og et fast hvidt lys på næsen.” Helt sikkert blev denne tekst læst mere ende én gang før det gik i trykken. Men tydeligvis var SOBEPS hovedkvarter ude af stand til at se ”sammenhængen”. Andre eksempler af lignende karakter kan findes i deres SOBEPS tidsskrift Inforespace. I nummer 90, udgivet i 1994, kan det følgende læses om en mand som blev lammet af et ufo: ”han var ude af stand til at foretage en bevægelse.” Alligevel læser vi på følgende side: ”For at overbevise sig selv om at han ikke drømte, kneb han sig selv… ”På den samme side (side 9) bliver vi fortalt at manden selv om det var umuligt at tage et billede af objektet på baggrund af den stjerneklare himmel. Mens, på side 8, skrives der: ”ikke så meget som en stjerne var synlig.”
En anden form for sammehæng findes I VOB på side 411 hvor Patrick Ferryn (der er SOBEPS fotoekspert) forklarer at et ufo optaget med et videokamera ikke var andet en en gadelampe. Men på side 280 og 281, i et andet kapitel med titlen ”Mini-bølgen den 12 marts”, benytter den selvsamme forsker denne falske ufo-hændelse som en ægte sag for at styrke egen konklusion om at der var to virkelige ufoer på himlen den nat! Og på side 347 i selvsamme bog skriver fysikeren Leon Brenig om disse observationer den 12. marts og fortæller os at vidneudsagnene ”bekræftede hinanden perfekt”! Sidst men ikke mindst, på side 290, tales der om to påståede ufo videoer. Michel Bougard skriver: ”Disse dokumenter er virkelig forbløffende.” Den ærværdige præsident for SOBEPS synes at ignorere, at den ene af disse to film viste den nu berømte gadelampe, identificeret af den samme organisations fotoekspert.

Det er således at SOBEPS arbejdede med dens såkaldte belgiske ufo-bølge. Det er helt sikkert derfor de fandt det nødvendigt med påfaldende bogstaver på bagsiden af den første bog at skrive: ”En objektiv og komplet indfaldsvinkel: en referencebog.”
Sådan er tusinder af læsere af SOBEPS bøger og tidsskrifter blevet vildledt.

Referencer
1. TF1 under et talk-show. Vært: Patrick Sabatier, 24. maj 1991
2. La Wallonie , 26. og 27. oktober 1991 side 9 (+ andre belgiske aviser og radio)
3. Personlig kommunikation fra US UFO forsker Richard W. Heiden
4. SOBEPS: Vague d’OVNI sur la Belgique (VOB), Bruxelles, 1991, s. 358-359
5. VOB , Bruxelles, 1991, s. 394
6. Science & Vie Junior , Paris, januar 1993, s. 14
7. VOB 2, Bruxelles, 1994, s. 387-413
8. OVNI-Présence , Aix-en-Provence, nr. 40, August 1988, s. 19
9. Personligt brev fra Marc Acheroy dateret 24. september 1992
10. Prof. Acheroy during an interview, RTBF (Belgian public television) 17. juni 1992 + VOB 2 , Bruxelles, 1994, s. 234-240
11. VOB , Bruxelles, 1991, s. 414-415
12. Science & Vie , Paris, marts 1976, s. 49
13. Personlig kommunikation fra Pierre Magain og Marc Remy + VOB 2 , Bruxelles, 1994, s. 229-233
14. Personligt interview med Jean-Luc Vertongen + Personlig kommunikation fra G. Van Overmeire til W. Van Utrecht

Forfatterens øvrige skrifter om emnet
1. La vague OVNI belge ou le triomphe de la désinformation , Liège, privat udgivet, Sep. 1992
2. L’art de la désinformation , Liège, privat udgivet, juni 1992
3. La prétendue vague OVNI belge , in Revue Française de Parapsychologie , Toulouse, Vol 1, nr. 1, s. 5-24

Nyttig læsning
1. Magain, Pierre.: Le rapport de la SOBEPS , Liège, 1992 (Kapitel 5 i en ikke udgivet antologi)
2. Van Utrecht, Wim: Triangles over Belgium – A case of Uforia?, Antwerpen, Privat udgivet, September 1992
3. Van Utrecht, Wim: The Belgian 1989-1990 UFO wave , in UFO 1947-1997 edited by Hilary Evans and Dennis Stacy, London, John Brown Publ., 1997 [En version heraf blev bragt på dansk i UFO-nyt 1997 med titlen: Den belgiske bølge – en trekantet affære . Link: www.ufo.dk/artik-un/1997-301.htm ]
4. Hendrickx, P.: Bepaling van de impulsresponsie van een optisch systeem met als doel de restauratie van gemaakte beelden , Afstudeerwerk voorgelegd tot het bekomen van titel van burgerlijk ingenieur, Brussel, Koninklijke Militaire School, akademiejaar 1991-1992 + Personal communications from Pierre Magain (Astrophysics Institute of Liège) and Ronny Blomme (Royal Observatory of Brussels)

Om forfatteren:
Marc Hallet har været interesseret i ufoer gennem mere end tredive år. I de første ti år var han overbevist om deres eksistens og deres ikke-jordiske oprindelse. I 1977 gav han for første gang udtryk for tvivl ved at udgive et notat baseret på metodisk historisk kildekritik, en metode som ingen ufolog havde benyttet sig af tidligere. Senere, gennem bøger og notater, har hans læsere været i stand til at følge den langsomme men sikre vej mod hans skepticsime. Endelig, i 1989, udgav han et banebrydende studie, værdsat af astronomer, i hvilket han konkluderede at ikke-jordiske ufoer ikke eksisterer.

Kilde: Marc Hallet – Liège, 3. februar 2002

[*]