af Rune Melchior Sjørvad
I en tid gennemsyret af astrologi, åndemaneri og alternative behandlingsformer har et uformelt netværk af danske skeptikere organiseret sig for at kigge de alternativt begavede efter i sømmene.
Alternativ information om det alternative. Det er, hvad der i udpræget grad mangler, når de danske medier dækker det alternative og overnaturlige. Derfor har et netværket af danske skeptikere gjort sig leveringsdygtige i tilbagevisninger af alle former for pseudovidenskab og paranormale fænomener. Skeptikerne stiller op hvor som helst og når som helst, og går ikke af vejen for selv at trave ud i marken og fremstille en kompliceret korncirkel på fem kvarter – bare lige for at vise, hvor nemt det kan gøres, helt uden hjælp fra rumvæsener.
”Det drejer sig ikke om at tage folks tro og drømme fra dem,” forklarer Willy Wegner, der er redaktør af skeptikernes hjemmeside, www.skeptica.dk.
Og Mogens Winther, ligeledes fra Skeptikernetværket, tilføjer, at man i virkeligheden er ligeglade med, om folk tror på astrologi, julemænd eller krystaller. Han understreger samtidig, at der kommer et punkt, hvor man ikke længere kan lade stå til.
Hvor går grænsen ?
”Vi var nogle stykker, der syntes, det var blevet lidt for meget. Personligt synes jeg grænsen er nået, når det kommer til at gå ud over eksempelvis personer i nød. Det er ikke vores mening at skyde gråspurve med kanoner, men der kommer altså et tidspunkt, hvor det virkelig er gået for langt,” siger Mogens Winther.
Præcis hvornår grænsen overskrides, vil for de fleste nok være en smagssag. For Mogens Winther er den overskredet, når overtroen kommer til at gå ud over en tredje part.
”Der har været talrige sager, hvor man har overskredet etiske grænser. Eksempler kan være, hvor forskellige mennesker tilbyder, at man kan komme i kontakt med afdøde, når astrologer og grafologer tilbyder virksomheder at vurdere jobansøgere, eller når man forsøger at markedsføre et ikke holdbart produkt, eventuelt til kræftbehandling. Der mener jeg personligt, at grænsen er nået,” forklarer Mogens Winther.
Han understreger samtidig, at det ikke er, fordi de er mavesure meningsdannere, der vil diktere, hvad folk skal tro på.
”Mange gange kan det da være ustyrligt morsomt, det der foregår, men der kommer altså tidspunkter, hvor man synes, det kan være svært at smile,” understreger Mogens Winther.
En blandet flok
Skeptikernetværkets medlemmer er en blandet flok, der tæller alt lige fra fysikere til forfattere og lektorer til læger. Fællesnævneren er en lyst til at nuancere mediernes dækning af det voksende alternative marked, der, i følge skeptikerne, alt for ofte får lov at fremturde med deres fascinerende teorier uden at møde kvalificeret modstand.
Netværket er, i følge koordinator Mogens Winther, så uformelt, som den overhovedet kan være.
Der afholdes ikke generalforsamliger eller opkræves medlemsbidrag. Det hele drives frivilligt med den erklærede hensigt at gøre det nemmere for pressen og andre intereserede at at finde andre vinkler på det alternative.
”Mange gange ser man tingene præsenteret i et totalt ukritisk journalistik lys, og derfor oplever vi, at der er mange mennesker, der søger efter andre kilder og andre oplysninger,” forklarer Mogens Winther.
Skeptikernetværkets presseliste
Derfor har Mogens Winther og Willy Wegner samlet en lang række skeptiske artikler om de emner, folk typisk interesserer sig for. Desuden har de på hjemmesiden, www.skeptica.dk, udarbejdet en pressseliste, som de kalder Presselisten for Anti-Overtro, så journalister og andre, der ønsker en saglig, kritisk vinkel på et givent emne, hurtigt og nemt kan komme i kontakt med relevante eksperter.
På Skeptikernetværkets presseliste finder man blandt andet Mikael Rothstein, der er religionsforsker og lektor ved Institut for Religionshistorie på Københavns Universitet. I lighed med mange andre på presselisten er han kun løst tilknyttet netværket og har ikke noget at gøre med selve driften. Til gengæld giver han gerne sit besyv med, når det drejer sig om nye religioner og folks forestillinger om det overnaturlige i det moderne samfund.
”Jeg står på presselisten som en slags konsulent, der kan spørges til råds, når spørgsmålene rammer ind i mit fagområde. Som religionsforsker går jeg rundt og studerer hvad folk forestiller sig – blandt andet om det religiøse og det overnaturlige. Jeg har selv et sundt skeptikerhjerte og diskuterer ofte, i publikationer og i offentligheden, emner, der ligger inden for netværkets områder. Derfor er det klart, at jeg hører hjemme blandt folk, der ikke hopper på hvad som helst og hellere vil måle og veje tingene end bare at kaste sig ud på det åbne vand,” forklarer Mikael Rothstein.
Helbredelsestilbud på nettet
Søger man på internettet, støder man hurtigt ind i enddog særdeles fantasifulde bud på, hvordan man kan helbrede kræft. Et af de mere fantasifulde er et apparat, der ved hjælp af elektrolyse får sølv til at vandre ud i en væske, der efterfølgende drikkes. Metoden skulle efter sigende være i stand til at forvandle kræftceller tilbage til normale celler. Den slags eksperimentelle behandlinger er ofte i søgelyset hos skeptikerne, der undres over, at myndighederne ikke holder strammere opsyn med markedet.
”Hvorvidt man i den desperate situation med en kræftsygdom vælger videnskabelig baseret behandling, eller benytter sig af alternative tilbud, det er principielt folks eget valg og ansvar. Men det bør være myndighedernes pligt at sikre at vores sygdomsramte medmennesker i deres fortvivlede situation, ikke bliver letkøbte ofre for udokumenteret fidusmedicin, humbug og falske kitler,” mener Mogens Winther.
Andre steder på nettet tilbydes kræftbehandling ved hjælp af mistelten og hajbrusk, og alle tricks synes at være tilladte i kampen om flere kunder.
En række danske alternative kræftbehandlere er ligefrem begyndt at smykke sig med professor- og doktortitler. Sagen har været taget op ved landsretten, og det viste sig, at man kan købe mange af titlerne på internettet, eller på eksotiske universiteter, der gerne vil tjene lidt ekstra dollars.
”Myndighederne, eksempelvis Lægemiddelstyrelsen og Sundhedstyrelsen, har svært ved at leve op til deres ansvar. Hvis en brugtbilforhandler sælger en bil, der ikke kan køre, går der ikke længe før hammeren falder. Så bliver han hængt ud både her og der, men selv hvis man inden for den alternative sektor sælger produkter, der ikke har den påståede virkning, så er der stadig væk frit spil. Det kan jeg ikke forstå,” siger Mogens Winther.
Sundhedsstyrelsen og kvaksalvere
Hos Sundhedsstyrelsen genkender man ikke den skarpe kritik af kontrollen med det alternative område. Her understreger man, at Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling, også kaldet VIFAB, der er en selvejende instituition under Sundhedsministeriet, siden 1998 har forsket og informeret om alternativ behandling.
Joan Schroeder, der selv arbejder med healing, pointerer, at alle alternative behandlere er underlagt medicinallovgivningen, også kaldet lægeloven. Her findes et kapitel om kvaksalveri, der understreger, at man som healer ikke må give indtryk af, at man kan helbrede syge.
”Jeg må derfor ikke love noget, og det synes jeg egentlig også er det mest rigtige. Jeg bliver ofte ringet op af mennesker, der vil have en garanti på, at jeg kan helbrede dem. Sådan en garanti, hverken kan eller må jeg give, men der findes desværre alternative behandlere, der ikke er seriøse nok,” påpeger Joan Schroeder fra ROOTS, der er en skole og et behandlingscenter, der beskæftiger sig med healing, clairvoyance og personlig udvikling.
Skeptikerne får ofte henvendelser fra børn, der, i lighed med flere og flere voksne, har fattet interesse for det overnaturlige og alternative. Børnene kommer typisk med spørgsmål af typen: ’kan det virkelig passe at….’, og ofte er de faktisk mere skeptiske og videbegærlige end de voksne.
Snurre Snups korncirkel
Sidste år gæstede skeptikerne Bubbers børneprogram, Snurre Snups Søndagsklub, på TV2, hvor de demonstrerede, hvordan alle kan lave korncirkler, helt uden hjælp fra E.T.
Korncirklen man valgte at lave – efter aftale med en velvillig sønderjysk landmand – var en tro kopi af en korncirkel, der tidligere var observeret på en mark ved landsbyen Borum, lidt uden for Århus.
Korncirklen ved Borum opnåede i sin tid stor opmærksomhed fra pressen. Den blev udnævnt til den hidtil mest avancerede korncirkel på dansk grund, og gav inspiration til mange fantasifulde teorier om dens oprindelse.
I følge en korncirkeleksperten Jonau Ohavy, der udtalte sig til Jyllandsposten var, ’cirklen lavet med en teknik, som vi ikke har styr over, og de matematiske formler, den er tegnet efter, er alt for indviklede til at blive lavet med et bræt over en nat.’
Det tog efterfølgende en gruppe gymnasieelever fra Mogens Winthers gymnasium, cirka fem kvarter at konstruere en identisk cirkel.
Nu er korncirklerne igen i mediernes søgelys. Den aktuelle anledning er Hollywood-filmen “Signs” med Mel Gibson i hovedrollen.
Og igen savner skeptikerne nogle kritiske vinkler på emnet.
”I TV 2’s program Go’Morgen Danmark var der for ganske nylig et indslag om korncirkler i forbindelse med den nye spillefilm. Her så man, hvordan en såkaldt korncirkelekspert fik fuldstændig frit løb til at udbrede sig om sine teorier. Det synes jeg virkelig er ærgerligt,” siger Mogens Winther.
Det ukritiske indslag i TV 2 medførte efterfølgende en debat på TV 2’s egen hjemmeside, hvor flere seere krævede en genudsendelse af skeptikernes korncirkeldemonstration.
Udtalelse fra Lys-strejfet
Hos danmarks største alternative magasin, Lys-strejfet, beskæftiger man sig dagligt med mange af de emner, der ofte er i skeptikernes søgelys.
Emner som numerologi, astrologi og alternative behandlingsformer bliver behandlet i brevkasser, klummer og artikler.
Og hos Lys-strejfet er man ikke uvante med at blive udsat for kritik og skepsis.
”Vi er ikke ligelade med kritikken af det alternative, og når folk kalder det, vi beskæftiger os seriøst med for fup og svindel, kan jeg godt blive sur. Folk har lov til at sige: ’Jeg tror ikke på det.’ Det er fint med mig, men ofte, når folk udtaler sig så negativt, bunder det i en frygt for det ukendte,” siger Lys-strejfets redaktør Helen Thøgersen Lysbirk.
Willy Wegner fra skeptikernetværket mener ikke, at hverken skeptikerne eller videnskaben som sådan er specielt reaktionær. Tværtimod er man altid parat til at tage verdensbilledet op til revision i tilfælde af, at der skulle komme gyldige beviser på bordet:
”Vi er som skeptikere hverken forstokkede eller bange for det ukendte. Hvis der er noget, der er ortodokst og statisk, så må det være inden for det paranormale felt, hvor man hele tiden bare hælder den samme gamle vin på nye flasker. Vi er, som skeptikere, hele tiden klar til at erkende, hvis vi har taget fejl, og egentlig er vi meget åbne,” siger Willy Wegner.
Skeptikernes fem målsætninger
At kunne tilbyde et folkeoplysende modspil til påstande om paranormale fænomener og pseudovidenskab, som de præsenteres i massemedierne, ved offentlige møder m.v., blandt andet via presselisten.
At fremme objektiv og upartisk videnskabelig undersøgelse af pseudovidenskab og påstande om paranormale fænomener.
At fungere som netværk for danske skeptikere og formidle ad hoc udvalg omkring konkrete opgaver eller projekter, samt være bindeled til udenlandske skeptikerkredse og andre relevante interessegrupper.
At formidle artikler, bøger og andre informationsmaterialer som modspil til påstande vedrørende paranormale fænomener og pseudovidenskab.
At organisere møder og konferencer vedrørende temaer indenfor vores interessesfære, eventuelt i samarbejde med relevante enkeltpersoner, interessegrupper, organisationer eller institutioner.
Her kan du læse mere
Flere danske forlag har efterhånden fået øje på markedet for kritisk litteratur om det alternative og overnaturlige. Her kan du læse mere:
- ’Politikens bog om det alternative – en håndbog i mystik og videnskab’
Bogen, der udkom i oktober 2002 på Politikens forlag, leverer kritiske og skeptiske svar på alle de mange spørgsmål, det overnaturlige og det alternative rejser. - ’Bedst af alle verdener – myter i det 20. århundrede’
En bog fra forlaget Fremad der søger at levere naturlige forklaringer på det overnaturlige. Bogen er en essayssamling, hvor elleve forskellige emner analyseres og diskuteres.
Kilde: Artiklen har været bragt i metroXpress 24. september 2002 og gengives her med forfatterens venlige tilladelse.
Link: MetroXpress
[*]
Seneste kommentarer