af Pascal Roux, oversat af Harald Fastrup
Er kreationismen videnskabeligt acceptabel? Skaberværket og evolutionen. Hvordan kan man bekræfte Guds skaberværk i et evolutionistisk verdenssyn?
Efter at Gud talte klart til Abraham, Moses og siden profeterne og endelig ”Mangfoldige gange og på mangfoldige måder har Gud i fortiden talt til fædrene gennem profeterne! (Hebræerbrevet kapitel 1, vers 1) gennem sin søn, Jesus Christus; ved vi, de troende kristne, at han er ”Himlens og Jordens skaber”.
Det betyder, at verden ikke eksisterer ved en tilfældighed, men som følge af Guds frie vilje, idet han har skabt den af intet og givet den liv af kærlighed for at betro den til mennesket.
Vi ved, at gennem denne skabelse har mennesket en særlig stilling, fordi det er ene om at være kaldet til det evige liv, blev fortabt ved den oprindelige synd og frelst ved Christi død og opstandelse. Det betyder, at mennesket i intet tilfælde kan reduceres til et dyr, som hverken har sprog, frihed eller er lovet det evige liv.
Denne tro, der er fælles for alle verdens kristne, hvilken retning de end tilhører, må de forsvare hver gang en filosofisk retning fremfører et videnskabeligt fremskridt, som synes at true eller endog modbevise troen.
Vi stiller nu følgende spørgsmål:
Den moderne evolutionsteori, kaldet Neo-Darwinismen, der hævder, at livet er opstået ved en udvikling som følge af mutation og udvælgelse, modsiger den vor kristne tro? Hovedparten af verdens kristne mener nej.
Imidlertid mener en aggressiv retning kaldet ”fundamentalister” eller med et dårligt udtryk ”kreationister” det modsatte, og de har i omtrent halvtreds år ført sig frem, hovedsagelig i USA, på en meget højrøstet måde.
Hvordan skal man kortfattet belyse dette delikate spørgsmål? Man kunne jo skrive bøger om problemet. Det er gjort for ikke så længe siden i bogen: ”At læse skabelsen i evolutionen”, (1984, C. Montenat, L. Plateaux & P. Roux, forlag Cerf, Paris).
Man kan også fremkomme med enkelte bemærkninger:
Verdens visioner forandres, den kristne tro forandres ikke.
Ja, verdens visioner forandres. På den tid Bibelens første fem bøger blev skrevet, var forfatterne inspireret til at fremstille Jorden som en flad skive, der flød på urhavet (Første til tredje Mosebog). Så kom den græske kultur og Astronomiens fremskridt: Man opdagede, at Jorden er en kugle, og Aristoteles samt senere Ptolemæus forestillede sig et sindrigt system af himmelsfærer, der drejer sig om hinanden. Det er den geocentriske model, som var herskende i næsten to tusinde år lige til det XVI århundrede.
Den kristne teologi udtaler sig på tværs af denne verdenslære. Så kommer Kopernicus, derefter Tycho Brahe i XVI århundrede, Galilei og J. Kepler i det XVII århundrede, som fremkommer med et nyt syn på Solsystemet: Solen er en stjerne, om hvilken der kredser 9 planeter, herunder Jorden efter tyngdelovene, opdaget af Newton.
Den kristne teologi fremkommer med spidsfindige udlægninger af troen og må ikke uden modstand og dramatik tilpasse sig dette nye verdensbillede.
Derpå kommer det XVIII og det XIX århundrede, hvor ideer som Lamarck’s og Darwin’s fødtes, i begyndelsen voldsomt bestridt, dels af videnskabsmænd som Linné og Cuvier, dels af religiøse mennesker, der troede, at fundamentet for den kristne tro forsvandt.
I det XX århundrede gjorde astrofysikken enorme fremskridt og bekræftede efterhånden med stor sikkerhed, ved hjælp af Einsteins almene relativitetsteori, teorien om et univers under udvidelse, omkring 17 milliarder år gammelt. På Jorden, der er ca. 4,7 milliarder år gammel, opstod livet for ca. 3,8 milliarder år siden, og mennesket for omkring en million år siden….
Endnu en gang måtte Kristendommen bekræfte sin tro på, at universet er skabt af intet ved Guds frie kærlighedshandling, og at mennesket, skønt legemet er udviklet fra arten primater, dog er en selvstændig skabning, der på ingen måde må forveksles med en abe(selv ikke en nøgen!).
Den kristne teologi er i færd med at tage disse nye teorier til efterretning og i Europa er der ikke længere nogen skarp konflikt mellem Bibelen og videnskaben.
Pave Johannes Paul II udtalte under et møde mellem filosoffer og teologer i Rom 26. april 1985:
”Troen på skabelsen og undervisningen om evolutionen er ikke i modstrid med hinanden. Evolutionen forudsætter skabelsen; Skabelsen viser sig i evolutionens lys som en begivenhed, der har strakt sig over tid, i løbet af hvilken Gud er blevet synlig som ”Himlens og Jordens Skaber” (D. Cathologique numero 1901, 4. August 1985).
Begrundelser for en afvisning
Hvorfor organiserer en velorganiseret minoritet i udkanten af de store protestantiske amerikanske kirker en støjende antievolutionær kampagne, der ligner et korstog?
Bortset fra visse ansvarlige, der føres frem af ekstremt sekteriske, for ikke at sige racistiske politiske bevægelser, må man indrømme, at en stor del af disse ”fundamentalister”, der er fastlåst i en bogstavelig bibeltro, synder mod Skabelsen i uvidenhed om de nye principper for bibelforståelse. I mangel af ståsted og kultur føler de sig truet i deres tro på en skabende Gud og de moralsk fordømmende principper i Bibelen. For at redde kernen i deres tro anser de det for nødvendigt at stivne i en antikveret opfattelse af universet, livet og mennesket. De udtænker endog sindrigheder, der skal bevise deres teser med (såkaldte) argumenter, der mere er påstande end videnskabeligt underbyggede.
I almindelighed er deres hensigt god: De vil forsvare deres fædres tro ”Men den, der bringer én af disse små, der tror på mig, til fald var bedre tjent med at få en møllesten hængt om halsen og blive sænket i havets dyb”, siger Jesus (Matthæus 18 kap. Vers 6). De anvendte midler afslører en kultur, hvis vigtigste elementer hører hjemme i det XVIII århundrede.
Vi, der har fået chancen at være opdraget i den moderne videnskabelige kultur, må mobilisere tålmodighed og tolerance mod de troens brødre, der ikke har tilegnet sig en kultur, der ville være befriende.
Eftersom disse konflikter mellem videnskab og teologi historisk set er uundgåelige, må vi gøre vort bedste for at overvinde dem.
Pascal Roux, prêtre catholique de formation scientifique
Kilde: Le créationnisme est-il scientifiquement recevable?
Link: Association Française pour l’Information Scientifique
[*]
Debat
Deltag i debatten om dette emne på Facebook.
Deltag her.
Seneste kommentarer