af Patrick O’Reilly, oversat af Jens Laigaard

2 . del: Kanalisering

Indledning
Ved kanalisering forstås at et menneske fungerer som talerør for et åndeligt væsen. Dette væsen kan være en guddom, engel eller helgen, en afdød hellig person, en berømthed eller en ukendt. Personen, der optræder som talerør, kanalen, formodes at gå i trance eller på anden måde ændre sin bevidsthedstilstand før vedkommende modtager disse overjordiske budskaber. Historisk set stammer kanalisering fra shamanistisk praksis, hvorunder shamanen, ofte som følge af langvarig faste, messen, fysiske prøvelser, isolation og/eller indtagelse af hallucinogene planter, fremkommer med åndelige eller helbredende udsagn, der opfattes som guddommelige af menneskene i hans eller hendes samfund.

Personlighedsændring
De fleste kanaler siger, at de ikke har nogen erindring om, hvad der er sket, mens de befandt sig i kanaliserings-tilstanden, og at deres person i dette tidsrum bliver overtaget af det væsen, der meddeler sig. Mange af vore dages kanaler beretter, at de forbereder sig til kanaliseringen ved at bede, meditere, afstå fra søvn, messe eller danse. Under kanaliseringen bliver kanalens personlighed efter sigende skubbet til side, og en ny personlighed tager styringen. Denne nye personlighed anvender gebærder og mimik, der er anderledes end kanalens, og taler næsten altid med en anden modulering og/eller accent. Trods antallet af kanaliserede stemmer fra forskellige kulturer har man påfaldende nok aldrig oplevet, at en kanal har sagt ordene på det kanaliserede væsens sprog, medmindre dette var et sprog, kanalen i forvejen kendte til. Vi har endnu til gode at høre Jesus’ kanaliserede stemme på aramæisk. Kanalisering blev populært i de vestlige kulturer i 1800-tallet, især i de bedre kredse. “Shawnee-profeten”, en bror til høvding Tecumseh, modtog efter sigende jævnligt budskaber fra åndeverdenen og videregav visdom og vejledning, mens han var i trance. Kanalisering indgik også ofte i spiritisternes praksis. Fox-søstrene kanaliserede “hr. Splitfod”, som de nogle gange påstod var djævelen, andre gange en mand, der var blevet myrdet i deres hjem. Mrs. Piper, et kendt medie fra slutningen af 1800-tallet, talte undertiden med en ændret stemme, som hun hævdede tilhørte Chlorine, en kvinde af indisk oprindelse.

Kanalisering udbredes med spiritismen
Kanalisering blev stadig mere udbredt efterhånden som den spiritistiske bevægelse toppede. Ofte dannedes der nye religiøse grupper omkring de kanaliserede ånders samlede skrifter. Faithist Church blev grundlagt på The new age Bible , de kanaliserede udsagn fra John Ballou Newbrough. Samlinger af kanaliserede budskaber såsom The aquarian gospel of Jesus Christ ved Levi Dowling og James Padgetts True gospel revealed anew by Jesus var vældig populære i spiritistkredse i årene omkring 1900. Det største skub fremad fik kanalisering givetvis fra teosofiens grundlægger Madame Blavatsky, en kvinde, som hævdede at besidde mange paranormale evner. Hun sagde, at hun i årevis havde uddannet sig hos tibetanske mestre, og at hun havde rejst verden rundt for at lære af andre hemmelige mestre udi det åndelige. Gennem teosofien udbredte Blavatsky læren om, at menneskehedens udvikling gik gennem syv forskellige racer, som bl.a. omfattede den astrale race, og at det var muligt at kommunikere med åndelige skabninger, hvis man var stærk i ånden og havde disciplin og den rette læremester. Selv om hun blev grebet i svindel under en optræden som medie i 1884, samlede Blavatsky ikke desto mindre en stor tilhængerskare.

Hun klarede sig meget bedre som kanal end som medie og hævdede at kunne kanalisere et stort udvalg af ånder, heriblandt hendes onkel, en kurdisk kriger og en persisk købmand. Med jævne mellemrum modtog hun kanaliserede budskaber fra to væsener, Koot Hoomi og Moorya, som hun sagde var ophav til de skrevne beskeder, der faldt ned fra loftet under hendes kanaliseringer (Randi).

I modsætning til andre kanaler hævdede Blavatsky, at hun ikke blot kunne kanalisere, men også kontrollere og styre de væsener, der talte gennem hende (Washington). Hermed lagde hun effektivt afstand til tidens andre kanaler, som hun antydede var svage og ikke stort andet end skrøbelige kar. Ved at erklære, at hun beherskede de ånder hun kanaliserede, slog hun fast at hun var en magt i sig selv.

Det grundlæggende princip i teosofien er, at “stof, ånd og bevidsthed er grundlaget for universet og individet” (Randi). Blavatsky skrev, at teosofiens grundsætninger var blevet dikteret af jordiske mestre og åndelige vejledere. Et af teosofiens formål var “at udforske naturens uforklarede love og menneskets skjulte kræfter” (Washington). I Den hemmelige lære , som nok er hendes mest kendte værk (og som ifølge hende oprindelig var skrevet på det ukendte sprog “senzar”), skrev hun, at menneskeheden nedstammede fra en åndelig race, der kom fra månen. Blavatsky døde i 1891, men hendes Teosofiske Samfund levede videre. det delte sig i mange fraktioner, som var indbyrdes uenige, men eksisterer stadig verden over som en lille, hengiven flok af troende. Forbindelsesledet mellem teosofien og vor tids kanalisering var den den voksende interesse for reinkarnation i Vesten.

Reinkarnation
Reinkarnation er “forestillingen om, at en persons ånd forlader kroppen ved døden og bliver genfødt i en anden” (Randi). Reinkarnation findes i så forskellige kulturer som haida-indianerne i Alaska og druserne i Libanon. Den er dog bedst kendt som en væsentlig bestanddel af hinduismens åndelige trosforestillinger (Wilson). Edgar cayce, som døde i 1945, var den første som for alvor gjorde reinkarnation kendt i 1900-tallets USA. Han mente at have gennemgået mange inkarnationer, heriblandt Jesus. Når han var i trance udtalte han sig på så forskellige områder som lægelig rådgivning, dystre profetier om verdens fremtid og det åndelige (Randi). Efter Cayce, som stadig er meget populær, var det gennem værker som Morey Bernsteins På sporet af Bridey Murphy at forestillingen om reinkarnation blev udbredt og optaget i den vestlige kultur.

En ånd ved navn Seth
Kanalisering fik ekstra vind i sejlene takket være Jane Roberts’ populære værker. Selv om Roberts også hævdede at være kanal for Jung og William James, var det ånden Seth, der skaffede hende berømmelse og tilhængere. Da hun døde i 1984 havde Roberts udgivet mere end tyve bind materiale fra Seth. Derefter har hendes mand redigeret nye Seth-manuskripter, og det oprindelige materiale fra Seth bliver stadig genoptrykt. Andre kanaler, som ikke har nogen forbindelse til Roberts, hævder at de også kanaliserer Seth. En af disse kanaler søgte at opnå eneret på Seth ved at sige, at Seth var “sammensat energi” (Brown). Seth-budskabernes popularitet kommer især af, at de er enkle og tilbyder en sammenhængende filosofi, som omfatter forskellige virkelighedsplaner, belæringer i menneskekundskab og et overblik over et åndeligt univers. Der er et forbavsende stort marked for kanalisering og de mange tilhørende bøger, lydbånd og seminarer. Kanaler og deres tilhængere tror, at kanalisering kan åbenbare visdom fra andre planeter, dimensioner og historiske perioder. “Den viden, de erhverver på denne vis, anvender de både i økonomiske spørgsmål, i jobsammenhæng, i mellemmenneskelige forhold og til at løse følelsesmæssige problemer” (Brown). En Gallupundersøgelse i 1995 afslørede, at 25% af alle voksne amerikanere tror på reinkarnation og spiritisme.

En ånd ved navn Seth
I kølvandet på Roberts dukkede der et væld af kanaler op i 1970’erne og 80’erne, først og fremmest J.Z. Knight. Knight kanaliserer Ramtha, en kriger og guddom fra Atlantis. Gennem Knight prædiker Ramtha en underlig blanding af “vi er alle Gud” New Age-filosofi og apokalyptiske syner. I rollen som Ramtha har Knight spået om kommende jordskælv, vulkanudbrud og oversvømmelser, som vil blive fulgt af en hellig tidsalder, hvor vi alle vil nå vor sande bestemmelse. En anden kanal som er blevet rig og berømt er Kevin Ryerson, som kom i offentlighedens søgelys gennem Shirley MacLaines bøger. Ryersons budskab er ikke så dommedagspræget som Knights. Han prædiker, at vi alle er guddommelige, og Ryerson har skabt en speciel kosmologi, som blandt mange andre elementer omfatter chakraer, intuition og økologi. Ligesom Knight har Ryerson ofte optrådt i talkshows på tv, skrevet populære bøger om sine kanaliserede budskaber og afholdt workshops, hvor han kanaliserer sine særlige væsener. Ryerson har erklæret, at kanalisering ikke kan forklares rationelt eller gøres til genstand for videnskabelig analyse. Efter hans mening “er vores samfund fattigt på helbredende psykisk billedsprog, og derfor lader vi teknologien bestemme alt. Vi er på en heroisk kurs: at træde ud af vor verden og ind i denne bygnings hellige hjul, en hellig mandala” (Brown).

Michaels lære
Endnu et medlem af kanaliseringens panteon bør nævnes, nemlig det kanaliserede væsen “Michael”. “Michaels lære” bliver udbredt under ledelse af Michael Educational Foundation i Orinda, Californien. Her kan man deltage i et undervisningsforløb, som afsluttes med, at man får papir på at være officiel kanal for Michael (Brown). Dette er det eneste eksempel, jeg har set på salg af rettigheder til kanalisering. Ifølge Michael er alt inddelt i grupper på syv: kosmos har syv tidsaldre, og mennesker kan opdeles i syv personlighedstyper, syv kropstyper, syv livsholdninger osv. “Michaels lære” går ligesom det meste andet kanaliseret visdom ud på, at man skal acceptere og realisere sig selv (Hoodwin). Det gennemgående budskab i kanaliserede udtalelser synes at være “Pas på dig selv”. Skønt der eksisterer en overordnet plan for hver af os, fortæller hovedparten af de kanaliserede væsener, at man godt kan ændre på denne plan, og kanalerne opfordrer deres tilhørere til at anvende den kanaliserede lærdom som et redskab til at forbedre sig. Kanaliserede ånder siges at befinde sig uden for tid og rum, og de opfatter fortid, nutid og fremtid som en helhed.

Mange troende mener, at disse ånder kan vise vej til velstand. Kanaler og deres tilhængere har gennemgående ringe fornemmelse for social ansvarlighed. For eksempel hører man tit kanaler fortælle, at fattigdom er en illusion, som skyldes, at fattige mennesker tænker fattigdoms-tanker (Brown). Folk, som er syge, kommet til skade eller ramt af personlige tragedier, bærer selv ansvaret for det, der er sket dem. Kanaliserede budskaber belærer os igen og igen om, at det menneskelige sind rummer evnen til at forvandle fiasko til velstand, sygdom til sundhed og sorg til glæde. Disse budskaber understreger, at selv om personlig ulykke er en del af den større universelle plan, så kan man ændre sin skæbne ved at overtage den åndelige styring af sit liv.

For at imødegå den uundgåelige kritik fra skeptikere plejer kanaler at sige, at vi da ikke kan undvære den videnskabelige metode, men at denne metode på ødelæggende vis har overskygget andre måder at erfare verden på. Kanaler opfordrer folk til at gemme deres almindelige, rationelle dømmekraft af vejen og i stedet lytte til, hvad deres hjerte og krop fortæller dem, for de lyver aldrig. De foreslår, at man stiller ind på sin personlige energi for at afgøre, om kanaliseret visdom har noget at sige én, i stedet for at man støtter sig til andres forudfattede meninger. med andre ord forkaster kanaler videnskabelig analyse til fordel for det, der intuitivt føles rigtigt. På internettet er der tusindvis af reklamer for kanaler, undervisning i kanalisering og bøger og bånd om kanalisering. Der er mange penge i kanalisering. For at forlige den kommercielle indtjening med det åndelige belærer kanalerne os om, at penge er neutrale og ikke rummer nogen energi i sig selv. Det er det, man gør med pengene, der bestemmer deres magt. Alt, også at bruge penge, er potentielt åndeligt (Hoodwin). Det man betaler for, når man giver penge til en kanal, er ikke en tjenesteydelse men kanalens energi.

Kanalisering og kulter
Kanalisering har også været en væsentlig faktor i kultdannelser. Det er, næsten af indre nødvendighed, en del af de fleste kulter omkring flyvende tallerkener, hvilket først blev bemærket i 1956 af Leon Festinger. Festinger foretog en detaljeret undersøgelse af den mellemmenneskelige dynamik i en lille kult i Midtvesten, hvis leder var en kvinde, der øjensynlig troede, at hun modtog kanaliserede budskaber fra et rumvæsen på en anden planet (Festinger m.fl.). Som det også var tilfældet hos den gruppe, Festinger studerede, forbereder de fleste af denne slags kulter sig på en geologisk eller nuklear dommedag, hvor medlemmerne dog regner med at blive reddet forinden af vise skabninger fra andre verdener.

Mange af J.Z. Knights aktiviteter kan med rette betragtes som kultiske. Ud over at prædike, at alle mennesker er guddommelige, har hun advaret sin tilhængere om, at verden står foran sin snarlige ødelæggelse, men at man vil være beskyttet, hvis man bor i nærheden af hendes landejendom i Washington. Mange tilhængere har fulgt hendes råd og er flyttet, og de er blevet følelsesmæssigt afhængige af hende.

Elisabeth Clare Prophet, som er leder af Church Universal and Triumphant, hævder at være kanal for Saint Germain og andre åndelige mestre. Åbenbaringerne fra disse kanaliserede ånder er indarbejdet i kirkens teologi, og de budskaber, Prophet modtager, er for det meste autoritære og puritanske (Brown). Hendes kirkesamfund lever forholdvis isoleret på 4800 hektar land i Montana. Som forberedelse til den atomkrig, Prophet har forudsagt, har hendes samfund på omkring 2000 medlemmer hamstret våben og bygget omfattende underjordiske bunkere. Før Prophets kanaliserings-seancer, som næsten altid foregår med hendes tilhængere som publikum, plejer forsamlingen at hengive sig til flere timers fælles messen, som ifølge hende vil ændre verden. Først når denne messen, som hun kalder “at dekretere”, har stået på tilstrækkelig længe, træder Prophet frem og begynder at kanalisere. Det siges, at Prophet kan finde på at uddele vilkårlig ris og ros til enkelte tilhørere, og at hun forklarer denne ubehagelige opførsel som et ønske fra åndernes side om at “trimme” de troende (Brown).

Psykologer og psykoterapeuter
Visse praktiserende psykologer har også fundet kanalisering om ikke nyttigt, så i det mindste indbringende. To årsager til dette er en sløj politik hos bevillingsinstanserne og for lidt undervisning i kritisk tænkning på de højere uddannelser. Ydermere er transpersonlig psykologi blevet mere accepteret i visse akademiske miljøer, så der jævnligt undervises i det i forbindelse med videnskabsbaseret psykologi. (I mit eget nabolag godtager både JFK University, Rosebridge Graduate School of Integrative Psychology, Western Institute for Scial Reasearch og California Institute of Interactive Studies transpersonlig psykologi som en legitim akademisk disciplin.) I transpersonlig psykologi bliver videnskaben nedvurderet, mens der er større velvilje over for intuition og åndelige fortolkninger af fænomener. Psykoterapeuter som godtager kanalisering i deres professionelle arbejde er også tilbøjelige til at anvende teknikker som hypnose og fantasirejser (Brown). De som benytter denne type redskaber kalder ofte deres ukonventionelle teknikker for “energiarbejde”, dels for at undgå ordet “kanalisering”, dels for at vise, at de ikke er bundet til vestlig metodologi. Som en af disse psykoterapeuter sagde (Brown): “Folk kommer meget hurtigere til at få det bedre. Jeg kan lære dem at aflæse deres eget energifelt … De føler, at de har det bedre. Der er mere glæde i deres liv.”

Problemer med sproget
Efter alt dette må man nok spørge: Hvordan gør kanalerne det? Mange af dem er utvivlsomt svindlere. Det er værd at bemærke, at når en kanal taler med fremmed accent kan denne accent analyseres af lingvister; adskillige berømte kanaler har fået deres tale analyseret, og det er påvist, at accenterne ikke er ægte (Baker). Der er heller ingen tvivl om, at en stor del af kanaliseringens popularitet skyldes den enkelte tilhængers mangel på skepsis og hans eller hendes vilje til at tro på en slags forståelig transcendens. Ud over disse to eksempler, som ligger uden for denne artikels rammer, vil jeg kort nævne nogle andre forklaringer på troen på og udøvelsen af kanalisering.

Mange kanaliserings-seancer udspiller sig som en kvasireligiøs optræden foran et stort, positivt indstillet publikum. I denne og andre situationer, hvor man er omgivet af folk som en selv, findes der et umærkeligt men alligevel effektivt pres hen imod at indordne sig gruppens tankesæt. Dette fænomen kaldes “social præparering”. Social præparering kan være til megen gavn i diverse situationer i hverdagen, men rummer også muligheden for at gøre skade, hvis det udøves af nogen, som ønsker at sprede falske trossætninger eller oplysninger (Cialdini). I sådanne situationer går trangen til at underordne sig og tro ofte forud for den sunde fornuft. Kanaliserings-seancer indledes ofte med langvarig bøn, meditation og/eller messen, hvilket kan gøre tilskuerne følelsesmæssigt udmattede, og i hvert fald gør dem mere modtagelige for ny og fremmedartet information. Afslapning, fremkaldt af de meditative øvelser før kanaliseringen, og suggererende påvirkning (selve kanaliseringen) kan også frigøre “hundredvis af begravede erindringer, som hænger sammen i komplekse associationsrækker, og som, når først de er vakt til live igen, synes at ‘komme til én ud af det blå’, eftersom den oprindelige stimulus forlængst er glemt” (Baker). Desværre forstår de fleste mennesker ikke disse principper, og som følge heraf tror de, at den kanalisering de har overværet eller udført er et ægte bevis for kommunikation med et åndeligt væsen.

Kanalisering – en underlig blanding
Som det praktiseres i dag i den vestlige verden er kanalisering en mærkelig og foruroligende krydsning mellem shamanisme, forretning og selvforskyldt uvidenhed. Budskabet, man hører fra kanaler og deres tilhængere, er konstant det samme: at mennesker er guddomme, at livet efter døden er vældig rart, og at man kan bruge den kanaliserede viden til at forbedre sit liv. Videnskab og fornuft betragtes som noget snævert, dogmatisk og decideret ubeåndet. Kanaliseringsfænomenet kan komme til at dominere en persons liv fuldstændigt, fordi mange kanaler råder de troende fra at have socialt samkvem, der kan rokke ved den kanaliserede filosofi. Kanalisering drejer sig i høj grad om at have nok i sig selv. I en verden som vor, der er kompleks og specialiseret, tilbyder kanalisering indsigt uden krav om uddannelse eller viden. Kanalisering tilbyder en forståelse af verden, hvortil man hverken behøver studier, diskussion, analyse eller uddannelse. Hvis man er i stand til at godtage det kanaliserede univers, fremstår det forbavsende letfatteligt. Eftersom fortid og fremtid er ét, og alt der sker er forudbestemt, tilskynder kanaliseret filosofi ikke til en opfattelse af samfundet som noget, der er i bevægelse og kan ændres. De eneste forbedringer, som kanalerne anbefaler, er forbedringer af det enkelte individs status, formue og sindsro.

Henvisninger:

• Baker, R.A.: They call it hypnosis . Buffalo, NY: Prometheus, 1990.
• Bede: Ecclesiastical history of the English people . New York: Penguin, 1990.
• Bierhorst, J.: The mythology of North America . New York: William Morrow, 1985.
• Brown, M.F.: The channelling zone . Cambridge, MA: Harvard University Press, 1997.
• Cialdini, R.B.: Influence: the psychology of persuasion . New York: Morrow, 1993.
• Couliano, I.: Out of this world . Boston, MA: Shambala, 1991.
• Ellwood, R.S.: Many peoples, many faiths . Englewood, NJ: Prentice-Hall, 1976.
• Festinger, L., H. Riecken og S. Schachter: When prophecy fails .Minneapolis:
• Finucane, R.: Ghosts: appearances of the dead and cultural transformation . Amherst,
• Fox, R.: Pagans and christians . New York: Knopf, 1987.
• Hoodwin, S.: The journey of your soul . New York: Summerjoy Press, 1995.
• Hyman, R.: “Cold reading” i K. Frazier (ed.): Paranormal borderlands of science .
• Kurtz, P. (ed.): A skeptic’s handbook of parapsychology . Buffalo, NY: Prometheus, 1985.
• Leakey, E.E.: Human origins . New York: Dutton, 1982.
• McHargue, G.: Facts, frauds, and phantasms . Garden City, NY: Doubleday, 1972.
• O’Brien, M. og C.: A concise history of Ireland . New York: Thames and Hudson,
• O’Faolain, S.: The Irish . London: Pelican, 1972.
• Parrinder, G.: World religions: from ancient history to the present . New York: Facts
• Randi, J.: An encyclopedia of claims, frauds, and hoaxes of the occult and supernatural realities . New York: St. Martins, 1995.
• Sigstedt, C.: The Swedenborg epic . New York: The Bookman Association, 1952.
• Swedenborg, E.: Angelic wisdom concerning the divine providence . New York:
• Washington, P.: Madame Blavatsky’s baboon . New York: Schocken, 1993.
• Wilson, I.: The after death experience . New York: William Morrow, 1987.

Kilde: BASIS ( Bay Area Skeptics ) September 1999

[*]