af Laurent Puech, oversat af Harald Fastrup
Hvorfor disse oversigter?
Selv om visse virksomheders tilflugt til teknik for indviede ikke daterer sig fra i går, må man erkende, at de aldrig har haft så megen succes som i dag. For visse ledere indenfor virksomheder og administration har disse discipliner opnået en værdi og relevans, som intet videnskabeligt arbejde anerkender. Oftest er de alternative foretageners politik kun at udnytte lederens godtroenhed. Imidlertid har mediernes fokusering på temaer som det “paranormale” medført, at andre beslutningstagere kunne tro, at disse teknikker kunne hjælpe dem, især ved ansættelse af nyt personale.
For at hjælpe lederne, lønmodtagerne og de arbejdssøgende til at gennemskue dette har vi forfattet disse oversigter. Uanset hvilken plads en borger end har i samfundet, kan enhver blive konfronteret med denne praksis, bedragerisk såvel som diskriminerende: Borgeren har ret til at vide besked.
Nogle ord om Cercle Zététique…
Formålet med Cercle Zététique, der blev skabt i 1994, er at undersøge og oplyse om såkaldt “paranormale” fænomener og “mystiske historier”. Paul-Eric Blanrue er formand, mellem æresmedlemmerne finder man personligheder som professorerne Albert Jacquard og Henri Broch samt den amerikanske illusionist James Randi. Hos os er Cercle Zététique i Languedoc-Roussillon den officielle repræsentant. Vi stiller os til disposition for alle med hensyn til spørgsmål om oplysninger, undersøgelser eller erfaringer, der har relation til vores organisation.
Hvad er grafologien værd med hensyn til ansættelse i en virksomhed?
Ifølge en enquete fra 1989 1) anvender 93% af virksomhederne systematisk udvælgelse af kandidater efter grafologiske normer.
Men den er jo forladt i nabolandene!
Efter at have nydt en vis begejstring i fortiden bruges grafologien praktisk taget ikke mere i Tyskland. Dens værdi bestrides, og i virksomhederne nægter personalecheferne stort set at anerkende den.
I Nederlandene konkluderede en kommission, nedsat af regeringen i 1977 i mangel af videnskabeligt grundlag, at grafologi kun benyttes af 3% af hvervekontorerne (mod 97% i Frankrig). I Storbritannien og i Norge er andelen kun hhv. 2.9% og 2% ved ansættelsesprocedurer. I Spanien bruges den praktisk taget aldrig. I det øvrige Europa er det kun belgierne og italienerne, der bruger den, men kun sporadisk.
I USA og Canada ignorerer man grafologien, idet man her accepterer maskinskrevne ansøgninger. I øvrigt har hverken asiater eller arabere udviklet seriøs forskning indenfor dette domæne.
Tilsyneladende en seriøs uddannelse…
Den grafologiske uddannelse dannet i løbet af tre eller fem år ifølge præcise kriterier udvalgt af det Franske Selskab for Grafologi (SFDG) og det Franske Grafologiske Råd (GGCF).
Desværre indskrænker undervisningen i grafologi sig til 2 aftentimer pr. uge i de tre første år, bortset fra skoleferier! Og de to følgende år er undervisningen indskrænket til 8 timer på en enkelt dag…. En grafologisk uddannelse varer højst 365 timer! Det skulle være tilstrækkeligt til at at bedømme en ansøger udfra psykologiske begreber.
Men selv om uddannelsen så varede ti år, ville det ikke betyde, at de grafologiske principper er holdbare.
Der er adskillige skoler indefor denne disciplin. Studier viser, at mellem to grafologer udgået fra den samme skole, er der mange overensstemmelser mellem deres analyser. Tager man to specialister, der ikke har den samme uddannelse, er der betydelige uoverensstemmelser mellem deres analyser. Men hvis man ser på grafologiske bedømmelser, der stemmer overens, er de langtfra altid pålidelige.
Grafologien har aldrig bevist sin pålidelighed!
Mange metodologisk korrekte studier har vist, at grafologien er værdiløs. For eksempel har et studium i 1989 af Ivan Robertson & Mike Smith angående bedømmelsen af 12 metoder til udvælgelse af ansøgere vist, at grafologien indtager sidstepladsen med en validitetskoefficient på 0.
Blandt de fire evalueringsstudier der til dato er udført professionelt, viser de tre overensstemmende, at der ikke kan tillægges resultaterne nogen prædikativ værdi. Det eneste studium, der viser en positiv sammenhæng, lider desværre af en metodisk fejl: Grafologerne var i besiddelse af nogle biografiske oplysninger, da de udarbejdede deres bedømmelse.
I 1999 udtalte Arbejdsministeriets kommission for anerkendelse af titler og diplomer sig for, at man ophævede anerkendelsen af de diplomer, der var udstedt siden 1978 af det franske grafologiske råd. Motiv: De 35 medlemmer af nævnte kommission bedømte med stort flertal, at den videnskabelige basis for grafologien ikke var fastslået.
Man må ikke forveksle skriftekspertise med grafologi!
Skrifteksperter arbejder udfra domstoles kriterier for at svare på præcise spørgsmål, mens grafologerne nøjes med subjektive og vanskeligt verificerede vurderinger.
Anvendelsen af grafologi ved stillingsansættelser er ulovlig.
Ifølge “lov om ansættelser og individuelle rettigheder” (Journal officiel du 1.1. 1993) “skal de metoder og den teknik der anvendes ved ansættelse af kandidater være relevante i forhold til den ansøgte stillings art”.
Ydermere forudsætter samme lov, at “ansøgeren til en stilling skal oplyses om de metoder og hjælpemidler, der er taget i brug ved bedømmelsen af hans ansøgning. Hvilket praktisk taget aldrig sker.
1) “Les methodes d’evaluation du personnel utilisées pour le recruitement en France”, Marilon Bruchon.Scgweitzer et Dominique Ferrieux. L’Orientation scolaire et professionnelle. 1991, 20, no. 1.
Kilder: Science et Vie no. 900 (sept. 1992; no. 906 (marts 1993; no 909 (juni 1993; no. 913 (oktober 1993); Le Nouvel Observateur 24. juni 1993.
Astrologiens værdi ved ansættelser i virksomheder.
En praksis, der bliver mere og mere almindelig.
Selv om den endnu ikke er særlig meget anvendt, breder astrologien sig lige så stille i virksomhedernes verden. Det er ikke længere helt sjældent at høre en virksomhedsleder udbrede sig om at anvende astrologi, når han udvælger sine medarbejdere. (som Jacques Dessange, november 1995, i udsendelsen “Det kan diskuteres” (France 2)). Man kan også møde personer, der er blevet afvist ved ansøgning på grund af dårlige astrologiske tegn. (“Tv-udsendelse “Det tror jeg, det tror jeg ikke”, TF1, 4/4/96).
Kravet om at kende alt hos en person.
Ud fra en persons fødselsdato og himmelkoordinater hævder astrologien at kunne meddele et stort antal informationer om vedkommende. Ideen er fristende: Kvaliteten af medarbejdere bestemmer virksomhedens kvalitet. Det er altså vigtigt ikke at tage fejl.
Men er astrologien det bedste værktøj? Hvilke beviser er der på dens sandhed? Hvor mange studier, udført metodisk korrekt, har vi til at bekræfte dens værdi? Simpelthen ingen.
Eksempel på en undersøgelse…
I 1995 udførte Shawn Carlson i samarbejde med og under kontrol af det amerikanske astrologiske selskab et nøje planlagt eksperiment. Det sigtede mod at verificere, om en astrolog kan definere personers karaktertræk. Det blev et sviende nederlag. Resultaterne var i fuldstændig overensstemmelse med tilfældigheder! Astrologien viste sig klart ude af stand til vise de undersøgtes psykologiske profil. (1)
For øvrigt udtaler en “pro-astrologisk” forfatter (2), der gentager konklusionerne fra en forsker, der er kommet til samme resultat, at “hvad angår Zodiakaltegnene, giver metoden med at sammenligne disse tegn med karaktertræk kun negative resultater”.
Overfor disse arbejder har astrologien intet seriøst at byde på.
Det astrologiske dogme? Selvmodsigende og forældet.
Astrologien skulle være frugten af flere tusinde års studier og observationer? Men planeten Pluto, der blev opdaget i 1930, blev fra 1936 udstyret med størstedelen af de indflydelser, som astrologerne nævner i dag. Seks år er altså tilstrækkeligt. Planeterne har de egenskaber, som Grækerne og Guderne har tilskrevet dem i mere end tusinde år svarende til deres navne. Det er helt klart, at astrologien repræsenterer den overlevende polyteistiske græske religion.
Astrologien baseres på objektive observationer? Intet er mere misvisende: Det drejer sig i virkeligheden om rene spekulationer ud fra nogle elementer (udseende, hastighed…). Lad os tage planeten Venus. Mildheden af dens teint, mælkeagtig, har gjort, at vi opfatter planeten som indbegrebet af mildhed og skønhed. Desværre, rumsonderne har afsløret, at dette udseende skyldes en atmosfære fyldt med svovl og svovlsyre i en sådan grad, at instrumenterne kun kunne overleve i nogle få minutter. Hvis vore forfædre havde vidst dette, ville de da have antaget den samme symbolik?
Astrologerne hævder, at planeternes position i fødselsøjeblikket (mere nøjagtigt øjeblikket for det første skrig) bestemmer barnets psykiske fædrenearv. Det vil altså sige, at de 9 måneder i livmoderen ingen indflydelse har haft? Og hvorfor fastlægge øjeblikket til det første skrig? Og hvad er værdien af tidspunktet for indførelsen i de offentlige arkiver, en simpel fejl på nogle minutter skulle være tilstrækkelig til at ændre de påvirkninger, der formodes at bestemme barnets liv?
Der er ikke en astrologi, men der er astrologer. I Vesten er den mest benyttede astrologi den tropiske (ifølge dyrekredsen). Men en magtfuld minoritet af astrologer bruger stjerne-astrologien. Hvis man er fisk efter den tropiske astrologi, er man vædder efter stjerne-astrologien. Den kinesiske astrologi bruger kun planeterne meget lidt, de nøjes med Solen og Månen. Der findes også en ægyptisk, en hinduisk, en aztetisk astrologi etc. Selv om der er uoverensstemmelser, kan man ikke sige, at den ene er mere sand eller falsk end de andre. Hver af dem har sine fordele. Det er et spørgsmål om mode. Men hver af dem er udsprunget af en egen kultur.
Astrologien tager ikke hensyn til afstandene i universet. I udregningerne anbringer man planeterne i den samme afstand fra Jorden. Dog er det sådan, at en planet som Mars har en afstand fra Jorden, der varierer mellem 4 og 20 lysminutter efter deres indbyrdes placering i kredsløbet. For astrologerne gør det ingen forskel. Men hvis afstanden ingen rolle spiller, hvorfor indskrænker astrologerne sig så til vort solsystem? Det står klart, at det astrologiske dogme er opstået i en tidsalder, hvor afstandene i universet var ukendte. Vor viden er udviklet. Ikke astrologien.
Astrologien har intet at gøre med astronomien. Zodiakalkredsen, som de bruger, er fuldstændig fiktiv. Den svarer ikke til stjernebillederne, den er heller ikke tilstrækkeligt veldefineret til at anbringe alle planeterne, har et antal upræcise objekter (12 i stedet for 13), disse tegn har samme betydning, selv om deres billeder er af meget uens størrelse, planeterne og deres egenskaber forbigås.
Astrologien tager ikke hensyn til planeternes masse, men bruger dog fænomener som tidevand (der skyldes Månens og Solens masse) for at vise, at planeterne har indflydelse på os.
Astrologien justerer dyrekredsen, hvis første tegn er Vædderen, efter første forårsdag, “thi mennesket er et årstidsvæsen”, hvor de burde gøre det efter solens indtræden i Vædderens tegn. Ydermere er det sådan, at mens Vædderen svarer til forår hos den nordlige hemisfære, er den tegn på efterår i den sydlige hemisfære. Ikke noget problem, det går nok alligevel.
Astrologien har ikke noget videnskabeligt fundament.
Hvis astrologien påberåber sig et videnskabeligt grundlag, er det kun for at narre publikum: Adjektivet videnskabeligt har ikke noget med sandhed at gøre. I den videnskabelige verden er denne flere tusinde år gamle disciplin ikke udviklet. Allerede i 1666, da Videnskabernes Akademi blev skabt, blev astrologien ikke optaget.
Brugen af astrologi ved ansættelser er ulovlig!
Efter loven: “Forholdet mellem ansættelse og individets frihed” (Officiel journal 1.1 1993) skal “metoderne og hjælpemidlerne ved ansættelse af en person være relevante med hensyn til målsætningen”. Astrologien opfylder ikke dette krav.
Yderligere forudser denne lov, at “en ansøger skal have præcis information, først og fremmest med hensyn til arbejdet, desuden de hjælpemidler, man har benyttet ved udvælgelsen”. Dette er praktisk taget aldrig tilfældet.
Indførelse af astrologisk kriterium ved ansættelse betyder, at man bedømmer ansøgere som “godt” eller “dårligt” født, hvilket er en grov diskrimination efter Loven om Menneskerettighederne, og efter den franske Republiks antidiskrimineringslov.
Ved at bruge astrologien risikerer man at tilsidesætte kompetente og veltilpassede personer og sætte dem under offentlig forsørgelse. I tilgift til denne merpris, som dette medfører, er ansøgerens nutid og fremtid i fare!
Noter
1) S. Carlson: A double-blind test of astrology. Nature 1985, p. 318.
2) S. Fuzeau-Brasch: L’Astrolgie, Que sais-je? 2481, PUF, 1989.
Se også:
- Au coeur de l’extraordinaire, Henri Broch. L’Horizon chimerique, Bordeaux, 1992.
Astrologie: Science, art ou imposture (bedrageri)? F. Lequevre. L’Horizon chimique, Bordeaux, 1991.
Biorytmer og personaleledelse.
Teorien bag biorytmer.
Biorytmeteorien, der er skabt i forrige århundrede af den berlinske læge Wilhelm Fliess, og udviklet omkring 1920 af en østrigsk ingeniør ved navn Teltscher. Teorien kan sammenfattes således: Mennesket styres af 3 perioder, der starter ved fødslen. En fysisk periode på 23 dage, en følelsesperiode på 28 dage og en intellektuel periode på 33 dage. Et blik på dine biorytmers grafiske kurve antages at oplyse dig om din placering i disse perioder, i dette øjeblik eller i fremtiden.
Denne præsentation kan uddybes ved nogle oplysninger om skaberne af teorien. Wilhelm Fliess måtte ret omgående se sin teori forkastet som excentrisk af hele den videnskabelige verden, og hans værk er i det væsentlige i dag et intellektuelt kuriosum: Forholdet mellem næsen og de kvindelige kønsorganer. Hvad angår Teltscher er der ikke noget dokument disponibelt.
En teknik, der endnu kun er lidt brugt, men…
Det er svært at erkende omfanget af brugen af denne teknik i virksomhederne, især med hensyn til kommerciel begavelse for eksempelvis at bedømme en persons potentiale til at bedømme en vigtig kontrakt. Men en eventuel succes i offentligheden kunne favorisere anvendelsen af denne teknik i nogle virksomheder
Dette er allerede tilfældet i USA og i Japan, hvor man ifølge forsvarerne af denne teknik bruger denne teknik i mere end 5000 virksomheder.
Man må ikke forveksle biorytmer med biologiske rytmer.
Mennesket er underkastet forskellige rytmer: Den circadiske rytme (ca. 24 timer), søvnrytmen etc. En gren af biologien, chronobiologien, beskæftiger sig med dette studium. De tre rytmer, der udgør biorytmen svarer ikke til det, der er erkendt og studeret af chronobiologien. Desuden har ingen af de biologiske rytmer biorytmernes faste, uforanderlige og matematiske karakter. Tværtimod varierer de fra person til person, og hos den enkelte person efter omgivelsernes påvirkning. Endelig, hvis biorytmerne skulle begynde i fødselsøjeblikket, skulle de biologiske rytmer begynde på andre tidspunkter, eventuelt før fødslen.
Biorytmerne afvises af erfaringen!
Jean-Bruno Renard, leder af sociologikonferencer i Montpellier, oplyser at “ingen af de statistiske studier, der hævder at vise eksistensen af biorytmer, er troværdige. Tværtimod viser mere end tyve seriøse undersøgelser, at der ikke er nogen sammenhæng mellem livets tilskikkelser og biorytmernes stilling.
Henri Broch, professor i fysik ved universitetet i Nice, morer sig over teorien om biorytmer. Han finder det vanskelig at tro, at hver cyklus svarer eksakt til den annoncerede varighed (for eksempel 28 dage, 0 timer, 0 minutter og 0 sekunder til den emotionelle cyklus.) Broch foretager en sammenligning med 27,98 dage Meget lille afstand på syv titusindedele fra tidsangivelsen i teorien. Men dog en afvigelse på 2 dage i løbet af 7,7 år og 10 dage i løbet af 38 år. Teorien er værdiløs!
I dag er der ingen “specialist” i biorytmer, ligegyldigt hvilken titel de påberåber sig, der tilhører det videnskabelige selskab.
Teorien om biorytmer har ingen videnskabelig værdi.
Kilder :
- Le paranormal, ses documents, ses hommes, ses methodes. Henri Broch, Points Sciences, Paris 1989.
- Biorythmes, l’apparence de la science. Jean-Bruno Renard (=Ræv!). Sciences Humaines no. 53, aug.-sept. 1995.
Link: www.zetetique.ldh.org/recrut.html
[*]
Seneste kommentarer