Professor Helmut Nyborg har i en række opsigtsvækkende medieinterviews beklaget sig over befolkningens faldende intelligens. Ikke, fordi professoren vil de mindre begavede noget ondt – det kunne aldrig falde ham ind – men ene og alene, fordi han synes, at det er noget så synd for dem, at deres lave IQ gør dem fattige, sender dem i spjældet og i det hele taget skaffer dem så mange problemer på halsen.
Vi har altså at gøre med en hædersmand, der ønsker at gøre en indsats for at hjælpe samfundets svage, og sådanne intentioner bør man selvfølgelig tage sin hat af for og støtte, så godt man nu kan.
Det kan dog undre, at der trods alt findes så mange andre mulige løsninger på de IQ-svages problemer, som den gode professor slet ikke har taget med i sine overvejelser, før han begyndte at spekulere i racehygiejniske baner. Ja, selve udgangspunktet for disse synes ikke engang at være særligt velovervejet:
Intelligenskvotienten stiger nemlig, den falder slet ikke – stik imod hr. Nyborgs dystre toner om, at der ikke findes nogen “kendte midler til at ændre begavelse”:
“Verden over vokser intelligensen med tre point for hvert tiår” .

Den såkaldte Flynn effekt . G rafen er tegnet af forfatterne på basis af data fra Scientific American.

Hvis man skal fæste lid til prof. Nyborg, er IQ ellers en klippefast, arvelig og uforanderlig størrelse, med mindre et eller andet medfører, at fødselsraten forskydes den ene eller den anden vej mellem de kloge og de dumme:
“Du har den intelligens, du har, og den kan vi ikke gøre noget ved.”
Men hvordan kan det så gå til, at befolkningen i flere europæiske lande siden krigens tid har opnået stadig højere resultater i disse intelligenstests? Er alle de mange stakkels fattige og underbegavede (kommer ca. ud på ét for Helmuth Nyborg!) – ja, man må vel næsten kalde dem undermennesker i Nyborgs univers – er de holdt op med at få afkom? Eller har alle de kloge og rige fået uforholdsmæssigt mange børn?

Ikke ifølge Nyborg, som mener, at det forholder sig lige omvendt!

Så ærligt talt, er disse IQ tests mon så videnskabelige og præcise, som prof. Nyborg giver udtryk for? Måler de rent faktisk en biologisk baseret uforanderlig intelligens, som ingen nok så pædagogisk og inspirerende skolegang eller anden uddannelse kan rokke ved?

Ikke, hvis den faktiske stigning i IQ på 30% pr. århundrede står til troende. Ifølge den må der snarere være tale om, at bedre opvækstvilkår, ernæring, uddannelse etc. kan “gøre noget ved” evnen til at løse opgaverne i IQ-tests.

Men man kan jo også vælge at tro på Nyborg! I så fald bør belgierne, jf. grafen ovenfor, vel præmieres for at sætte flere børn i verden, hvorimod den englænderne bør tvangssteriliseres eller i det mindste pålægges andre tvangspræventive foranstaltninger … Det må være noget, som kan tage op i EU-regi! Det kunne måske også være forklaringen på briternes kendte EU-skeptiske holdning, som vel skyldes det mindreværdskompleks, som de må føle i forhold til centraleuropæernes overlegenhed på intelligensområdet!

Flere argumenter mod Helmuth Nyborg og hans IQ-teorier og mod organisationer som Mensa, der er baseret på disse forrykte ideer, findes i Para-nyts artikler om IQ.