af Mogens Winther
Kasper Kristensen spørger [i Skepticas brevkasse] til en artikel i Politiken – 7. September 2002 – hvor det hedder : “…flere anerkendte universiteter igennem de seneste ti år har bevist, at medicinsk behandling kombineret med forbøn giver bedre resultater, end den medicinske behandling kan præstere alene” http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=231995
Som Kasper Kristensen spørger : “Hvordan kan et anerkendt dansk dagblad trykke sådan noget vrøvl?”
Baggrunden for ovennævnte artikel er Lundbeck koncernens sponsorstøtte til den danske “mirakelforsker” Niels Christian Hvidt. N. C. Hvidt har netop udgivet en bog om mirakler, eksempelvis grædende Madonna figurer, spontane helbredelser, etc.
Historien var også omtalt i Kristeligt Dagblad, 6 September, side 12, men her er de citerede kildeangivelser mere beskedne. Kristeligt Dagblad skriver – med N.C. Hvidt som kilde:
“Mange forskere undersøger bøns indvirkning på helbredet. På et hospital i Sydkorea lod man forrige år nogle kristne bede for en gruppe kvinder, der blev behandlet for barnløshed. Kvinderne kendte ikke selv til forsøget, men undersøgelsen har foreløbig konkluderet, at halvdelen af de kvinder, der modtog forbøn, blev gravide, mens behandlingen af kontrolgruppen kun resulterede i at 26% blev gravide. Forskningen blev betalt af In Vitro Fertilisation og offentliggjort i Journal for Reproductive Medicine i 2001”.
Se, det var jo straks mere konkrete informationer.
Forsøget er altså kørt som en blindtest, åbenbart uden at de berørte kvinders vidste besked, og dermed skulle forsøget være uden e.g. indvirkning af psykiske faktorer – for eksempel religiøst betonede placebo effekter.
Reelt set synes det derfor som om forsøget faktisk beviser Guds eksistens…
Og måske kan man ligefrem anvende den koreanske metode til at afgøre, om Gud lytter mest til de katolske kristne, de evangelske kristne, muslimer, eller buddhister?
Men nu er procent regning jo en ganske taknemmelig disciplin. Foran mig ligger en terning, jeg kaster den – og minsandten, det blev en sekser. Hurra – altså har jeg en træfferkvote på 100%?
Her vil de fleste sige nej – et hvert forsøg kræver et talmateriale af en vis statistisk størrelse. Gallup institutter må eksempelvis ofte interviewe flere tusinde personer, for blot at give et bare omtrentligt bud på befolkningens politiske holdning.
Uden at tage stilling for eller imod Guds eksistens – må man desværre konstatere at statistikken i denne koreanske graviditets undersøgelse er ganske svag.
De to kontrolgrupper bestod af hver kun cirka 100 personer. Dermed befinder vi os på samme statistisk begrænsede niveau som i den udskældte danske undersøgelse, der mente at vise at mænd er eksakt 26,4% mere intelligente end kvinder. 1)
Ud af disse 200 personer er i alt 26 + 50 = 76 personer blevet gravide. Træfferkvoten er altså 76/200 = 38 %.
Hvis vi et øjeblik lader Vor Herre ude af spillet, skulle vi altså vente 38 gravide kvinder i begge grupper.
Men ligesom i terningespillet er der en statistisk varians / spredning – matematisk set vil de her nævnte grupper typisk vise en variation på op til 3 gange kvadratroden til (100 gange 0,38 gange (1-0,38) ) = 15 personer.
Er man uheldig med gruppe nummer 1, vil de forventede 38% kunne resultere i helt ned til 38 – 15 = 23 personer.
Og er man heldig med gruppe nummer 2 – vil de forventede 38% kunne blive helt op til 38 + 15 = 53 personer.
Alt i alt ligger begge opnåede resultater altså indenfor hvad man med god ret kan kalde almen statistisk spredning (i fagsprog : “3 sigma”).
Forsøg med så begrænsede persongrupper kan altså desværre ikke ophøjes til noget bevis for Guds eksistens.
Dette er også en af grundene til at Dr. Tim Johnson fra ABC News kommenterer resultaterne på denne måde:
“Its important to point out that in every scientific study there is a statistical margin of error, usually quite small, that the results occurred purely by chance, rather than by cause. So research findings are always considered preliminary until the same results are repeatedly found by different researchers with different groups of subjects.” http://abcnews.go.com/sections/GMA/DrJohnson/GMA011004Prayer_Dr_Tim.html
Skepdic kommenterer den koreanske historie på denne måde : “something that shouldn’t be science much less news. ” – http://www.skepdic.com/refuge/bunk18.html
En række af de øvrige forsknings arbejder på området er kommenteret i en interessant artikel under http://www.skepdic.com/prayer.html
Hvad angår Lundbeck koncernen engagement i denne historie, kan jeg personligt godt forstå deres faglige interesse i at undersøge religiøse placebo effekter.
Dertil kommer hele medie opmærksomheden ved denne historie, “præster køber jo sikkert også aktier”.
Sidst og ikke mindst – er der en generel tendens i tiden til at virksomhederne skal markere et religiøst / nyreligiøst islæt – se e.g. denne artikel i “Lederne” …
“Vi er også mere skeptiske over for nyåndelige tendenser, selvom vi er blevet mere åbne overfor alternative fænomener som astrologi, krystalhealing og clairvoyance. Men new age vil helt sikkert blive mere udbredt – også alene af den grund at vi jo får en stor del af vores ledelsestænkning fra USA. Presset på virksomhederne for at levere resultater vil også fortsætte, og det samme vil kravet til medarbejderne om at udvikle sig. Derfor vil behovet for hurtige og magiske løsninger også fortsat være der. Der er ikke tale om, at virksomhederne bliver religiøse, men vi er nødt til at interessere os for den her trend, fordi den har stor betydning – både for medarbejdere, ledere og virksomheder.”
Referencer:
- Prayer / [by Robert Todd Carroll]. – http://www.skepdic.com/prayer.html [Last updated 31 March 2002] + links til relevante artikler.
- Medicinalfirma støtter helbredende bøn / af Trine Lundager. – Politiken Online 6. september 2002
http://politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=231995 - Ledere skæver til religion og mystik / af Claus Clausen. – Månedsmagasinet Lederne, Nr. 9, september 2002
http://www.lederne.dk/Nyheder/Manedsmagasinet_Lederne/
Manedsmagasinet_2002/ledere_skaever_til_religion_og.html
Redaktionens note:
- Artikel om dette følger i næste nummer af Para-nyt: ” Hvor intelligent er den gennemsnitlige intelligensteoretiker? – Om Helmuth Nyborg & Co, negere, kvinder og IQ.”
Kilde: Para-nyt 2002 nr. 5
[*]
Seneste kommentarer