af Willy Wegner
– i anledning af “Mystik over Albæk“
Hvor bliver ufoerne af , havde SUFOIs formand klaget i midten af 1970. Nytårsmorgen 1972 svirrede det atter med ufoer over Danmark.
Nytårsmorgen omkring klokken 4,15 var familien Sørensen på vej hjem mod Albæk. Knud Sørensen fortalte denne historie til Randers Amtsavis den 5. januar:
Pludselig så vi en vældig oplyst genstand komme svævende nordfra. Den var faretruende langt nede, og da den passerede vejen mindre end 200 meter foran os, tabte den yderligere højde og gled ned over engene i mindre end trætopshøjde. Vi blev meget forskrækkede alle tre, standsede bilen og stoppede motoren. Min søn ville springe ud, men min kone, som var dybt chokeret, holdt ham tilbage.”
Sideruderne blev rullet ned og familien syntes at uhyggen bredte sig – der var nemlig ikke en lyd at høre fra genstanden. Knud Sørensen fortsætter:
Farten var yderst ringe – vel ikke mere end 10-20 kilometer i timen – så vi havde tid til at betragte den. Den var meget stor og mindede mest af alt om en oplyst atlantdamper. Jeg så i sin tid Graf Zeppelin, og mindre var det i hvert fald ikke.
– Genstanden syntes at være opdelt i tre sektioner, og den ene var strålende oplyst af en stribe klart, hvidt lys, som afslørede en slags kabine på størrelse med en mindre fodboldbane. Da den forsvandt bag gårdene i retning over mod Assentoft, skød vi hjertet op i livet og kørte hen ad vejen for at se ned over engene. Da var alt mørkt, og den må enten have slukket lyset eller være landet derude. Ikke ti vilde heste kunne have lokket mig ned på engene den nat.”
Knud Sørensen fortalte også, at han tidligere havde smilet, når folk havde talt om flyvende tallerkener. Det var det sket med nu. Men han beklagede, at det var sket nytårsmorgen, for så var der måske ikke så mange der ville tro på familiens beretning.
Men der var ingen grund til bekymring. Den lokale ufo-ekspert og dertil landets førende ekspert på området var ikke i tvivl om, at der havde været tale om flyvende tallerkener. Der var nemlig kommet rigtig mange beretninger fra mange forskellige mennesker.
Ufo-eksperten H.C.Petersen havde denne kommentar til de mange ufo-beretninger: For mig tegner der sig efterhånden et helt klart billede af hændelsen, som til forveksling ligner adskillige før denne. Jeg er ikke i tvivl om, at det er flyvende tallerkener, man har set bevæge sig i stor højde ned over det sydlige Norge, Vendsyssel og Djursland, hvor mange mennesker, hvis troværdighed man ikke kan drage i tvivl, har set de syv punkter ligesom blive opslugt af et enormt stort lysende objekt et sted mellem Djursland og Sjælland.”
Konklusion: Det store lysende objekt var naturligvis et moderskib, der slusede nogle små spejderfartøjer ombord.
SUFOIs repræsentant i Norge, Finn W. Kalvik fra Foreningen UFO Bergen, udsendte to rapportoversigter med en masse beretninger fra nytårsmorgen 1972.
Kalvik skriver: Ser man på observationerne 1. Januar 1972 under et, kan man se helt bort fra satellitundergang, meteorer eller andre kendte himmelfænomener.” Han fortsætter:
Man bør lægge mærke til, at de første meldinger som kom i radio og tv meldte om helt ukendte genstande. Det er jo almindeligt med observationer som disse, at når der er gået nogle få dage, prøver man at finde en naturlig forklaring på fænomenerne. Det tragikomiske i dette tilfælde er, at man på ‘højere sted’ ikke er enige. Nogle siger satellitter og andre meteorer. Man går som katten om den varme grød og tør ikke snakke om, hvad dette virkelig er: reelle ufoer!”
Hvad den norske ambassadør for SUFOI mener med reelle ufoer” står ikke klart. Alt hvad der flyver og som ikke er blevet identificeret er vel uidentificerede flyvende objekter!
Men ganske rigtigt. I de følgende dage var der rygende uenighed om, hvad det var, der var blevet set.
Flere af observationsberetningerne indeholdt oplysninger om ufoer i lav højde eller i stor højde. Der var tale om langsomt-flyvende og hurtige ufoer med såvel kurs- som hastighedsændringer. Og en beretning om et bilstop forårsaget af et ufo manglede heller ikke.
Nogle ufologer var hurtige til at udtale sig – for hurtige – andre nøjedes forsigtigt med at hejse håbets flag.
Som det så ofte har vist sig, så er netop tålmodighed og lav profil en sikker og god dyd indenfor ufologien. Det ville have sparet hele ufo-bevægelsen for megen latterliggørelse. For selvfølgelig var der en god forklaring.
Jeg vil lade et par blylodder falde i ufologernes skål, og lade en af dem præsentere forklaringen. I et svensk nyhedsprogram den 31. januar var der et interview med Björn Högman fra en ufo-gruppe i Göteborg.
Han kunne fortælle, at observationerne nytårsmorgen ved 4-tiden var forårsaget af et rakettrin fra den sovjetiske satellit Kosmos 453. Det omkring otte meter lange og halvanden tons tunge rakettrin var kommet ind i jordens atmosfære og var brændt op.
Efterhånden var rakettrinnet blevet splittet i stykker der brændte hver for sig i samme bane. Derfor flere lysende objekter efter hinanden.
I UFO-Nyt konkluderede SUFOIs formand, Erling Jensen: Det har været ærgeligt, at der – hver gang vi har været udsat for masseobservationer”, som i dette tilfælde – også har været en naturlig forklaring; men vi må vel leve med det.”
Tilbage står så Knud Sørensens beretning, som denne historie startede med. Han skal naturligvis ikke hænges ud som løgner, for han og hans familie har sandsynligvis oplevet hændelsen således som beskrevet.
Alle ved hvad en forskrækkelse eller frygt kan gøre ved ens sanser. For eksempel kan et barn der ligger i et mørkt rum og skal sove se trolde, uhyrer, elefanter og mange andre ting ude i værelset. Bange tænder barnet lyset for at opdage, at det blot er tøjet over stoleryggen der danner en fantasifuld silhouet. For en sikkerheds skyld rettes der lidt på tøjet, så det ikke ligner noget. Og efter et kort check under sengen kan man lægge sig til at sove.
Den nytårsmorgen var der ingen objekter faretruende langt nede, og som muligvis landede ved Randers Fjord.
Beretningen viser blot, at man ikke skal tage en observationsberetning for pålydende, og at de personer, der ærligt beretter om en oplevelse, ikke nødvendigvis er herre over hvordan de har opfattet begivenheden. Frygt- eller stressfaktoren spiller afgørende ind som et filter. Det har stort set altid været overset af ufologerne.
Kilde: Uddrag af Ufoer over Danmark , bind 2, kapitel 9. København, 1990
Nedenstående pressemeddelelse blev udsendt af GICOFF i Göteborg:
Nyårsnattens ljusfenomen var ryskt raketsteg
Det ljusfenomen som iakttogs över Sverige och Norge kl. 04.15 – 04.20 på nyårsdagen har fått en fullt naturlig förklaring.
Inom GICOFF har under januari en omfattende undersökning skett. Redan mängden av observationer gör det omöjligt att i detalj presentera undersökningsmaterialet.
Sammanfattningsvis kan följande sägas:
Fenomenet sågs från Ångermanland i norr till Skåne i söder, från Bergen i väster till Gotland i öster. I Bergen sågs det kl 04.15 medan det i södre Sverige sågs först ca. 04.20.
Flertalet observatörer säger sig ha sett flera föremål, allt ifrån 2 till 11 stycken, ibland i "formation", ibland inte. Fenomenet beskrevs genomgående som mycket stort och mycket ljust, vilket inneburit att vittnena i de flesta fall trott att det befunnit sig på låg höjd. Rörelsen har också beskrivits som oregelbunden. Flera vittnen rapporterar bland annat att objekten väntet in varandra, delat på sig, slocknat osv.
Fenomenets bana på himlen har av flera vittnen beskrivits mycket noggrant. Den sammanställning av uppgifterne, som gjordes inom GICOFF, tydde på att det rört sig om en bolid (stor meteor) eller ett satellitinträde.
På GICOFF:s begäran gjorde civ ingeniör Sven Grahm, som är en av Sveriges få satellit-experter, en undersökning huruvida det kunde ha rört sig om något satellitinträde. Av hans undersökning framgick följande:
Den 19. 10. 1971 skickade Sovjet upp Kosmos 453. Dess banevinkel var 71 grader och begynnelsehöjd 270 – 482 km. Dess raketsteg (beteckning 1971 – 90B) beräknades inträda i atmosfären den 1.1.1972 klockan 03h l4m 36s ± l GMT (04h 14 m 36s ± 1m lokal tid) cirka 1,4° öster Oslo.
På grund av att tidsangivelsen för inträdet i atmosfären ej är exakt kan positionen för inträdet variera. Raketstegets banhastighet var 8 km/sek (480 km/min). Detta betyder att raketsteget mycket väl kan ha börjat brinna redan över västra Norge, vilket också torde ha skett.
Raketsteget var hela 8 meter långt och 1,65 meter i diameter och vägde inte mindre än 1.500 kg. En raket av denna storlek bromsas upp så kraftigt att en observationstid på 5 minuter är fullt normalt. Ett raketsteg faller ofta sönder vid inträdet varför uppgifterna om flera objekt inte överraskar.
Av de uppgifter som GICOFF fått fram torde det stå klart att nyårsnattens ljusfenomen var inträdet i atmosfären av raketsteget till Kosmos 453.
Anm.
Ett fåtal rapporter från Norge, med viss tidsskillnad, kan troligen icke förklaras med ovanstående.
– – – – –
Denne pressemeddelelse kan genfindes i UFO-Nyt 1972 nr. 2. Skandinavisk UFO Information meddeler desuden, at organisationen har fået de samme informationer via Project Moonwatch . Fænomenet blev set i såvel Norge, det sydlige Sverige, Danmark og Nordtyskland. I UFO-Nyt bringer man en fyldig gennemgang af observationsberetninger, idet man udtaler, at man kan lære en del af det.
Dette billede er taget på tid i Bergen af Atle Liland. Kilde: UFO-nyt 1972 nr. 2
Foto af lysfænomenet fra Moss, Norge, af Einar Hotvedt. Kilde: UFO-nyt 1972 nr. 2
Kilde: Para-nyt 2002 nr. 1
[*]
Seneste kommentarer