Ufolore: Væsen og uvæsen

af Willy Wegner

En lidt nede-på-jorden fabuleren om de fremmede, de meget fremmede

De ser anderledes ud – er små og grønne. Eller rettere, det var de en gang. Siden blev de høje og blonde, altså nogle af dem. For der er osse nogle der bare er kedeligt grå. Så er der dem der har en særdeles kraftig hårvækst, mens andre er ganske glatte og hårløse – så vidt er de ikke så forskellige fra os mennesker. Nogle af dem ligner os mennesker så meget, at vi ikke ville kunne få øje på dem i det daglige. Åh ja, så er der jo osse de mere reptilagtige, robotterne, kykloperne, insekterne og omkringkrybende blævrende hjerneklumper. Sådan kunne jeg blive ved, så lad mig for overskuelighedens skyld blot kalde hele sværten for aliens der betyder fremmede , og her altså meget fremmede.

Alle ovenstående kategorier er blevet meldt iagttaget på Moder Jord af pålidelige mennesker, og det kan jeg desværre ikke modbevise! Tilmed flyver de – de andre altså – angiveligt rundt i rumskibe, hvor de så end kommer fra, og rumskibene er akkurat så forskellige som deres rumskippere. ¹

En nyttig håndbog

Der findes faktisk et katalog med omkring et halvt hundrede varianter af livsformer hinsides vor klode som har aflagt visit. Det er en bog i stil med “50 fugle i din baghave”. Bogen hedder The field guide to extraterrestrials (En feltguide over ikkejordiske) og er begået af Patrick Huyghe. I modsætning til fuglebøger, med flotte fotos, så er der af en eller anden årsag ikke et eneste foto i alienguiden – her må læseren nøjes med tegninger baseret på pålidelige vidners beretninger. ²

Historierne om møder med rum-væsener, -mennesker, -uhyrer eller kort og godt aliens er mange og særdeles varierede. Skal jeg tro på fortællerne og deres beretninger, åbne mit skeptiske sind for de kosmiske strømninger og være positiv og imødekommende [læs: godtroende], så bliver der nok at se til hvis jeg vil tækkes de jordiske ufo-venner.

Et rådgivende udvalg

Angiveligt kommer nogle af disse aliens for at hjælpe menneskeheden, og det kan der unægtelig osse være behov for. Disse hjælpsomme aliens ligner os meget, men er måske lidt pænere. De af den type, man gerne ville købe et brugt rumskib af. De er leveringsdygtige i smukke budskaber om næstekærlighed, slut med krige, grådighed, magt og mammon; exit miljøproblemer og ven med dyrene. Men klap lige hesten, for det bliver ved budskaberne. Problemerne må vil selv udvikle os til at klare – højne vores åndelige niveau og kosmiske sindelag. De vil nemlig ikke gribe ind og tage affære. Vi kender typen – dem der sidder og hepper på sidelinjen. En anden udlægning er, at der er tale om hjælp til selvhjælp, et slags rådgivende udvalg som end ikke den siddende regering kan afskaffe. Med andre ord håber de vel, at der vil opstå en slags intelligent liv på Jorden.

Andre aliens er her i andet ærinde. Landmænd kan bekræfte det. Aliens er rapporteret at have bortført alt lige fra høns til køer og heste. Ikke nok med det. Der findes osse beretninger om, at aliens har suget al indmad ud af kvæg, eksempelvis skåret deres vitale reproduktive organer af og taget disse med sig. De ta’r så at sige røven på kvæget. Det hele er sikkert begrundet i ædle videnskabelige hensigter.

Tilbage til runerne

Ikke nok med det. Mange landmænd klager også over, at aliens laver mærkelige mønstre i deres kornmarker. Korncirkler er blevet et årligt tilbagevendende tema i agurketiden, hvor Christiansborg og de primære meningsdannere holder sommerferie. Men aviserne skal jo udkomme, og det har disse intelligente aliens opdaget. Derfor slår de til og laver finurlige mønstre i markerne og højpandede såkaldte korncirkeleksperter har højsæson. De måler op, fotograferer og skridter af og tolker det som ægte om end kryptiske budskaber fra en overjordisk intelligens. Men hvis disse korncirkel-fikserede aliens vitterlig er intelligente, så er der næppe tale om dybsindige budskaber. Markerne bliver jo høstet og væk er budskabet. Derfor kan det jo tænkes, at de skyldige aliens blot hygger sig med lidt graffitti, ellers er de da godt tossede – modne til et par VUC-kurser i kommunikation. For mange år siden vidste simple jordboerne, at skal noget holde for eftertiden, så stod den på brug af vedvarende runer og helleristninger. Gjorde de kære aliens ligeså, da ville korncirkelforskerne ikke alene være beskæftigede hele året, men også opnå en mulig kompetenceudvikling.

En vej til berømmelse

Vi har osse både læst og hørt om aliens der kidnapper mennesker til videnskabelige medicinske forsøg. Nøgleordene er kloning, implantater, hukommelses manipulation, formeringseksperimenter osv. I USA skulle disse hændelser være så almindelige, at man får indtryk af, at det at have været bortført af rumvæsener er en gyldig undskyldning for at komme for sent både hjem og på arbejde.

På den anden side har sådanne oplevelser, nok så traumatiske, betydet meget for mange af de udsatte. De har opnået en vis berømmelse i USA og har været flittige medvirkende i mange tv-stationers talk-shows. Enkelte har fået deres oplevelse filmatiseret, og så har en fast kerne af forfattere skrevet bestsellere om emnet, som efter tur også har bragt dem ind i diverse talk-shows, i Oprah sågar. Dette er naturligvis kun en følgevirkning, men hvad mere kan man opnå?

Asylansøgere

For mange år siden udkom der en bog – The Janos People – som fortalte, at en hel planets beboere agtede at “indvandre” og søge asyl på Jorden. Endnu har jeg ikke hørt mere om dette projekt. Muligvis har de fået kolde fødder, eller osse er det sket i al hemmelighed. Men med den indvandrerpolitik Danmark i skrivende stund har, er det forståligt, at vi i hvert fald ikke skal lægge hverken Sandholmlejr eller containere til noget der bare ligner. På den anden side ville det måske være fornuftigt at tage imod dem. Den offentlige sundheds- og plejesektor har rigeligt brug for arbejdskraft, og de fremmede, altså de meget fremmede, kan vel ikke tillade sig at være kræsne. De kommer jo fra en planet de har fået banket helt ned til ubeboelighed. Og hvem ved, måske har de endog helbredene kræfter, hvilket må kunne bekræftes af statens Videns- og Forskningscenter for Alternativ Behandling. Spørgsmålet er så blot, om de kan få lov at praktisere eller må nøjes med et job som flaske- og dåse sorterer i Super Brugsen. Men lad os nu først se, om de har antenner i panden eller går med rumhjelm.

Samarbejde – joint venture

Ifølge personer med stor indsigt og hemmelige meddelere, er det imidlertid sådan, at de fleste regeringer faktisk ved, at der er aliens iblandt os. Ikke nok med det. Visse regeringer og militære myndigheder samarbejder med disse aliens. Der skal ikke nævnes nationer her, men vi befinder os umiddelbart nord for Rio Grande. Plottet ligger i at de amerikanske autoriteter får indsigt i de fremmedes avancerede teknologi, blot de samarbejdende aliens til gengæld får lov til at kidnappe et par jordboer i ny og næ, eller lemlæste nogle kvægbesætninger.

Fødevarekontrol

Mere betænkeligt er det selvfølgelig med de mindre hyggelige teorier. En forfatter lader eksempelvis vide, at rumvæsenerne ikke kommer for at hjælpe os, men for at spise os!

Jorden er i sin tid skabt som et fødevaredepot man kan ty til når man krydser sig gennem universet. Jorden skulle altså være en slags døgnbutik for omkringfarende aliens. Det eneste spisested i solsystemet. Når de derfor lander af og til, og kidnapper en jordbo eller to, så er det en slags fødevarekontrol. Man kan så spekulere lidt over, hvorfor det stort set altid er personer fra den amerikanske middelklasse der bliver testet. Kan det hænge sammen med at de rent smagsmæssigt er mere udviklede, tæt på det spiselige? ³

Når alt kommer til alt, og når de angiveligt er bekymrede for os, og kommer med storslåede budskaber, så har de faktisk en skjult dagsorden. Det er nemlig deres hjælp til selvhjælp. Enten er de bange for at vi – deres mad – skal slå hinanden ihjel så der opstår svind i lageret, eller at vi forurener os med skidt og møg så vi enten bliver helt uspiselige eller forårsager dårlig luft i rumskibene eller det der er værre. ⁴

En anbefaling

På ovenstående baggrund kan jeg kun anbefale bogen The field guide to extraterrestrials – alt andet ville være galematias. Sørg altid for at have den på dig, hvis du går ud efter mørkets frembrud. Især i mindre befolkede egne og parcelhusområder kan det være fatalt at hente slik hos Statoil, stile efter en postkasse eller lufte hunden. Men skulle der ske noget, så lad hunden tage skraldet. Med The field guide to extraterrestrials har du i det mindste en chance for at undgå de værste typer af fremmede. ⁵

Noter

1. Det skal noteres, at der osse er meldt om rumvæsener der benytter sig af at sende budskaberne direkte ind i menneskehjerner, uden de behøver at være fysisk til stede. Muligvis fordi de er så umanerligt grimme, at de er flove ved at vise sig.
2. Ærgeligt nok, men sandsynligvis blot en spareforanstaltning fra forlagets side, eller helt bevidst for at fremskynde udgivelsen af denne væsentlige bog.
3. Skal det ses som en bekymringsfaktor? Kan det have noget at gøre med en hyppig frekventering i en næringsmiddelkæde man kan blive sagsøgt for blot at nævne navnet på?
4. For at undgå latrinære misforståelser, kræver denne påstand en uddybning. “Det der er værre” sigter til en hjernerystelse, eller et kraniebrud. Sagen er jo den, at befinder man i et rumskib i vægtløs tilstand og med røven bar – og disse tre betingelser skal være opfyldt, da vil et uheldigt udslip, alt efter kaliber, medføre en utilsigtet fremdrift, og så kan man vel tænke sig til følgerne.
5. I en kommende artikel vil jeg komme ind på hvordan man enten undgår rumvæsener, eller i det mindste kan kan lære at omgås dem. Det er der nemlig også skrevet flere bøger om. Og husk så lige på falderebet: i princippet er vi alle rumvæsener! Heldigvis!

Omtalte bøger:

• Patrick Huyghe: The field guide to extraterrestrials. London, 1997.
• Frank Johnson: The Janos people. London, 1980.

[*]