IQ-debat 3

Lagt på nettet
2002

Sidst opdateret
08. October 2004

INDHOLD:

Morten V. Christiansen 10.11.02

Bjarke Roune 04.11.02

Modtaget 10. november 2002

Kommentar
Jeg havde egentlig besluttet ikke at kommentere jeres artikel ” Hvor intelligent er den gennemsnitlige intelligensteoretiker?”. Forfatteren er aggressivt uvidende, og den slags mennesker er det generelt spild af tid at forsøge at diskutere med. En lektie jeg har lært igen og igen gennem diskussioner med tilhængere af Sai Baba, astrologi-troende, ufologer og lignende. Det er ikke tiden værd. Men i et almindeligt uforskammet svar til Bjarke Roune efterspørger artiklens forfatter nu faktuelle fejl i sin artikel. Når han nu ligefrem spørger, så ville det da være synd ikke at give ham dem.

Jeg tager ikke her stilling til Nyborgs resultater, eller de politiske argumenter forfatteren fremfører, men påpeger kun faktuelle fejl.

a)    Det er korrekt at man kan forbedre sin evne til at løse IK-tests i et vist omfang. Det indtryk skribenten giver, at det eneste der har betydning for resultatet er hvor meget man “træner”, er på den anden side helt forkert. Det er der lavet snesevis af studier af gennem hele det 20. århundrede. Effekten af træning er tydelig, men alligevel ganske begrænset.

b)    Den korrekte måde at bestemme g er en faktoranalyse over et batteri af psykometriske tests. IK-tests forsøger kun at estimere det resultat, man ville få ved sådan en process. Hvis en test ikke er designet og afstemt efter dette formål, er det ikke en IK-test. De fleste gratis tests på nettet og i underholdningshæfter er ikke afstemte, og måler derfor ikke IK. At fremstille g som en evne der kun kan bruges til at løse IK-tests er dermed åbenbart forkert. Det er at lade halen logre med hunden. g kan måles uden brug af IK-tests overhovedet.  Det er faktisk hvad Helmuth Nyborg gjorde i sin undersøgelse.

c)    ” Når man har forstået princippet/-erne, så bliver det umådeligt nemt at lave den slags "hjernegymnastik".” skriver skribenten. Ja, når man først har forstået principperne, er det utroligt nemt at være atomfysiker eller kunstmaler. Når man først kan spille klaver, er det nemt nok. Det er tautologisk sandt, men dog alligevel utroligt misvisende. Artiklens forfatter har tydeligt den tanke, at det er muligt at lære en hest talteori, bare man bruger tid nok på det.

d)    Manglende skolegang fører på ingen måde til IK på sinke-niveau, som forfatteren hævder. Tilsvarende påvirker uddannelse ikke IK målbart positivt. Det er nemt at konstatere ved at måle personers IK før og efter uddannelsesforløb. At forklare Flynn-effekten og befokningsforskelle i IK med forskelle i uddannelse, er derfor en forkert hypotese, som igen afslører skribentens manglende viden.

e)    Der er generel enighed om, at g har en målbar miljøbetinget komponent, som dog er mindre end den arvelige. Jeg har ikke hørt H. Nyborg sige andet, men hvis han har en anden opfattelse, er han i modstrid med både mange forskningsresultater og det store flertal af sine kolleger. At forfatteren til artiklen fremstiller g som noget forskerne er enige om er 100% arveligt, er derfor endnu en faktuel fejl i artiklen.  

f)    At fremstille uddannelsessystemet primære funktion som selektion, snarere end kvalificering, får mig til at spekulere på hvor forfatteren mon har gået i skole. Da næppe i Danmark. At IK er en god prediktor for økonomisk success, er formentlig også betydeligt mere sandt i lande med højere social mobilitet. I Danmark, hvor den sociale mobilitet er ekstremt lav, er den bedste prediktor for økonomisk success fortsat forældrenes indkomst.

g)    At bestemme om der er en fælles baggrundsfaktor i en serie tests af mentale evner er ikke et spørgsmål om “beslutning”, men om statistisk analyse, en såkaldt faktor-analyse. Indrømmet, det kræver statistik som er over niveauet for en sproglig studentereksamen, men dét gør ikke i sig selv analysen til pseudovidenskab, som forfatteren tilsyneladende mener.

Artiklen ikke er udtryk for skepsis, men snarere en blind tro på at alle er født med evnerne til at blive atomfysikere, og at der ikke er målbare forskelle af betydning i menneskers mentale evner.

Den ide er, om muligt, mere tåbelig end UFOer, pyramidekræfter, jordstråler og de tilsvarende emner, som skeptikerne normalt analyserer.

At være skeptiker handler om at lytte med et åbent sind, men samtidig at være uvillig til at blive snydt. At sætte en ære i sin modvilje mod sætte sig ind i emner, bliver man ikke skeptiker af.  Uvidenhed er ikke det samme som kritisk sans.

Artiklens forfatter har ikke forsøgt at forstå emnet, men fabulerer frit ud fra sine fikse ideer om at alle har præcist identiske evner, at karakterer i skolerne er opfundet af de lede kapitalister for at diskriminere mod arbejderklassens børn, at g handler om lysten til at løse kryds-og-tværser, at IK-tests ved ansættelsen er grunden til at dårligt begavede mennesker har sværere ved at få og fastholde kvalificeret arbejde, osv.

Til disse ideer er min holdning…skeptisk.
—
mvh. Morten V. Christiansen

Læs besvarelse her!

Artiklen "hvor intelligent er den gennemsnitlige intelligensteoretiker?" gennemgik, hvorfor intelligensteoretikere er at sammenligne med spåkoner.

Artiklens argumenter forekommer aldeles rimelige, hvis man ikke kender så meget til dette noget komplicerede emne. Dette er problemet, for desværre afspejler de også, at det gør skribenten ikke. Området psykometri, der bl.a. beskæftiger sig med IQ-tests, minder i det hele taget mere om naturvidenskab end humaniora. (det skal dog medgives, at Flynn-effekten er problematisk)

Jeg kan kun opfordre en person i redaktionen at påtage sig en mere dybdegående undersøgelse af emnet. Bogen
http://www.amazon.com/exec/obidos/ASIN/
0275961036/002-0833501-2163224 *)
er en god introduktion (ikke at forveksle med en anden bog af samme navn men anden forfatter), selvom emnet som sagt tager lidt tid at forstå.

Jeg ved ikke om pågældende vil have ændret sin mening efter et sådant projekt, men i det mindste vil personen have en basis, hvorfra der med forståelse kan argumenteres mod de metoder og argumenter, som psykometrikere faktisk bruger.
Tak for at have læst dette.
Bjarke Roune
Studsgade 2, 1.h
8000 Århus C
Studerende, datalogi/matematik

*) [Bogen der henvises til er: The g Factor: The Science of Mental Ability (Human Evolution, Behavior, and Intelligence) by Arthur Robert Jensen. – [S.l.] : Praeger Pub., 1998. – 664 s. – ISBN 0275981036] Hej Bjarke.
Jeg finder det ret utroligt, at du vil spilde vores tid med et indlæg som ovenstående.

Kan du påpege en fejl i ét eneste argument i min artikel, er du mere end velkommen til at gøre det. Det er det, som jeg selv har gjort med Nyborgs ditto. Jeg kunne også godt have indskrænket mig til at henvise til bøger og artikler, hvor Nyborg og IQ-idiotiet bliver kritiseret, men de vigtigste af de henvisninger findes jo i min artikel, så dem vil jeg spare dig for.

Så kom endelig i gang, ‘selv om min Nyborg-kritik tager lidt tid at forstå’.
dann simonsen

Kilde:
Para-nyt 2002 nr. 7